Høring: Ansøgning om tilladelse til forhøjelse af den sydlige del af eksisterende bølgebryder ud for Tuborg Havn

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Kongelig Dansk Yachtklub (KDY), Tuborg Havn, Att. [navn], adm. direktør

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

Tuborg Havn

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

[navn] Havnechef i Tuborg Havn

Adresse

Tuborg Havnepark

Lokalt stednavn

Postnr. By

Tuborg Havn

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

Dir:

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

9. april 2025

D. Anlæggets placering

Adresse

Søterritoriet sydlige del af Tuborg havn ude foran Kysthus 1

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Gentofte

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Den eksisterende bølgebryder ud for Tuborg Havn (den sydligste) har været etableret siden ca. 2005. Der er i 2020 givet tilladelse til etablering af en dykket bølgebryder i forlængelse af den eksisterende. Den dykkede bølgebryder ligger 0,5 m under havoverfladen og er markeret med hvide pæle. Baggrunden for etableringen af den supplerende bølgebryder var at reducere bølgehøjden for indkommende bølger fra øst og sydøst, og dermed reducere bølgeuro i Yderbassinet.

Bølgebryderen er etableret i 2021 og det har siden vist sig, at den ikke i tilstrækkeligt omfang reducerer bølger i Tuborg Havn.

Derfor ansøges om en forhøjelse af den sydlige del af bølgebryderen, fra kote -0,5 til kote +0,5.

Formålet med bølgebryderen

Formålet med at forhøje den eksisterende bølgebryder er at opnå en reduceret bølgeuro inde i havnebassinet. De nuværende besejlings- og liggeforhold er registreret påvirket ved kraftig vind fra øst, som giver bølgeuro i Yderbassinet. Den forventede effekt af en forhøjet bølgebryder er således en forbedring af bølgeforholdene i havnen.

Beskrivelse af anlægget

Bølgebryderen ved Kysthus 1 udformes som en forhøjning af den eksisterende bølgebryder fra kote -0,5 til kote +0,5.

Bølgebryderen opbygges primært af eksisterende sten, der ligger i lokalt sten-depot på land, suppleret med tilførte materialer.

Ved etablering af bølgebryderen vil der så vidt muligt blive anvendt forskellige stenstørrelser, som placeres blandet i bølgebryderne, for at der dannes forskellige hulrum mellem stenene, som kan fremme bølgebryderens funktion som undervandsrev.

Da projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10 k), er der gennemført en miljøscreening med de oplysninger, som skal anvendes til screening for VVM. Se bilag "A087028_Bølgebryder KH1_miljøscreening_17.06.2024".

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Udførelse

Bølgebryderen etableres med anvendelse af hydraulisk gravemaskine fra pram for udlægning af sten. Bølgebryderen etableres med eksisterende rene stenmaterialer fra lokalt depot, hvor stenene stammer fra de eksisterende kystindfatninger. Herudover tilføres yderligere materialer.

Tidsperiode

Det forventes, at anlægsperioden vil være ca. begyndelse af maj måneder 2025 i perioden fra maj til begyndelsee af juni 2025. Forud for udførelsen afholdes et koordineringsmøde med totalentreprenøren (NCC) for Tuborg Syd. Der udarbejdes en detaljeret plan over hvor vandbygningsentreprenøren må arbejde i forhold til områdets andre entreprenører samtidig med at vandbygningsentreprenørens arealbehov afstemmes. Arbejdet vil blive gennemført for KDY i forhold til at sikre Tuborg havn, for den øget mængde bølger fra det nye byggeri som er placeret i den sydlige side af Tuborg Havn.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

Ca. 400 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Der skal genanvendes rene stenmaterialer fra lokalt stendepot. Stenmaterialerne er fra de eksisterende kystindfatninger, som er fjernet i forbindelse med boligbyggeri. Herudover suppleres med tilførte materialer.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

Vedlagte bilag:

• A087028_Bølgebryder KH1_miljøscreening_17.06.2024
• TUBSYD_LKY_L3_K22_H1_1400C.Situationsplan, Forlængelse af bølgebryder, MOE, Tuborg Syd_98
• TUBSYD_LKY_L3_K22_H5_2400A.Tværsnit A-A, forlængelse af bølgebryder, MOE Tuborg Syd_52
• TUBSYD_LKY_L3_K22_H1_3100.Oversigtsplan, Eksist. og Fremt.forhold, MOE, Tuborg Syd_102
• Skråfoto_eksisterende forhold
• Samtykkeerklæring til kystdirektoratet_underskrevet [navn] J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

09. april [navn]

6

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet

7

• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

A1 A A 18,5 ANSLÅET PLACERING AF EKSIST. AFMÆRKNINGSPÆLE +2,4 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

17.034 MOE, Tuborg Syd Situationsplan, Forlængelse af bølgebryder [..] 1:500 2020.04.21 1400C Rev.

Dato

Init. Vedr. A 2020.04.30 [..] Bølgebryder forlænges til fremtidige spuns B 2020.05.06 [..] Bølgebryder efter interim spuns trækkes ud C 2023.08.16 [..] Bølgebryder hæves til kote +0,5 20m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til DKTM3 Henvisning 2400 - Tværsnit A-A, forlængelse af bølgebryder SØKORT (1:2.500)

1:2,5 1:2,5 1:2 1:2 VAR. -2,0 á -3,5 DV. 0,00 +0,50 -0,50 min. 1500 MOD ØRESUND MOD HAVNEBASSIN 2500 min. 500 GENANVENDELSE AF EKSIST. DÆKSTEN, 600-1200 mm min. 500

• ☒ min. 1500

~2,93 m EKSISTERENDE AFMÆRKNINGSPÆL, EJ INDMÅLT LMA 5/40 ELLER FILTERSTEN 150-300 mm ~ - - - - - - -

• 2m 0.5
1.5 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

17.034 MOE, Tuborg Syd Tværsnit A-A, forlængelse af bølgebryder [..] 1:50 2020.04.23 2400A Rev.

Dato

Init. Vedr. A 2023.08.18 [..] Topkote hæves til kote +0,5 - - - - - - -

• Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 De mindste stenfraktioner udlægges ved bunden Henvisninger Tegn. 1400 - Situationsplan, Forlængelse af bølgebryder

Forhøjelse af dykket bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_4_OK

Side 1 af 5

Tuborg Syd

Forhøjelse af eksist. dykket bølgebryder

1. Indledning Danica Pension har et ønske om, at den moleforlængelse, som blev etable- ret i 2020 på den eksist. dækmole ind til Tuborg Havn, får øget sin krone- kote fra -0,5 til +0,5 m. Baggrunden for dette er, at den eksist. dykkede mole, jf. Figur 1, ikke har den fornødne effekt ved ekstreme hændelser, og at der i disse situationer er for meget bølgeuro i det bagvedliggende hav- nebassin.

Figur 1 – Eksist. dækmole ved Tuborg Havn. På billedet fremgår den dykkede mole etableret i 2020. Udfordringen er fortsat, ligesom i 2020, at bølger fra øst og sydøst rammer stenkisten ved land og reflekteres tilbage på den sydøstlige bølgebryder, som sender bølger videre ind i havnebassinet. Se illustration på Figur 2. Udfordringen optræder dog kun ved ekstreme hændelser, hvilket er en klar forbedring ift. før 2020, for udfordringerne optrådte mere hyppigt. Det er således et klart bevis for, at moleforlængelsen virker – kronekoten er blot for lav.

Dato

2024-09-17 Udarb.

JJ

KS

UJ

Rev.

• Rev. dato -

Projektnr. 17.034

Forhøjelse af dykket bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_4_OK

Side 2 af 5

Figur 2 – Simpel illustration af hvordan østlige bølger reflekteres og skaber bølgeuro i havnebassinet.

2. Eksist. dykket mole udført i [postnr by] eksist. dykkede mole er udført som en traditionel permeable mole ud- ført med en homogent tværsnit bestående af sten med en diameter på 600-1200 mm. Se Figur 3 for yderligere. I forbindelse med forhøjelsen af molen, vil der ikke blive fortaget ændringer ift. denne opbygning.

Figur 3 – Tværsnit i eksist. dykket mole udført i 2020.

3. Vurdering af transmission Transmission er et udtryk for, hvor stor en del af bølgeenergien, som løber gennem molen. Jo mere energi der løber gennem molen, jo større vil de bølger, der optræder på bagsiden af molen, være. I nærværende afsnit fo- retages en vurdering af, hvor stor effekt en forhøjelse af molen vurderes at have.
3.1. Bølgeforhold Til bestemmelse af designkriterier for bølgebryderen, tages der udgangs- punkt i bølger som angivet i DHI rapport Tuborg Syd – Bølgeforhold og bølgeoverskyl for Kysthus 3-5, rapport, 7. februar 2022.

Der er flere forskellige metoder til estimering af bølgeforhold i de indre danske farvande, men i foråret 2022 foretog DHI en modellering af bølge- forholdene ud for Kysthus 3. Resultaterne af denne modellering, vurderes at være repræsentativ for nærværende projekt.

Forhøjelse af dykket bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_4_OK

Side 3 af 5

I forbindelse med modelleringen sandsynliggjorde DHI de forventende bøl- geforhold fra forskellige bølgeretningssektorer opdelt efter forskellige re- turperioder. Bølgeretningssektorerne fremgår af Figur 4 og af Figur 5 de dertilhørende ekstreme bølgehændelser.

Figur 4 - Bølgeretningssektorer ud fra Kysthus 3 vurderes repræsentativ for nær- værende projekt. (Iht. figur 3.2 i DHI rapport vedr. Kysthus 3)

Figur 5 - Ekstreme bølgeforhold Hm0 fordelt på bølgeretningssektorer og returperio- der. (Iht. tabel 3.3 i DHI rapport vedr. Kysthus 3) Ekstreme bølger og ekstremt højvande er for området ikke korrelerede hvilket er illustreret ved Figur 6. Af figuren fremgår det, at en 100 års bøl- gehændelse fra retning 135o er associeret med en vandstand i kote 0,3 m,

Forhøjelse af dykket bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_4_OK

Side 4 af 5 hvilket er noget lavere end en 100 års højvandshændelse for området, som estimeret til kote +1,62 m jf. Kystdirektoratets højvandsstatistik.

Figur 6 - Sammenhæng mellem bølger for en 100 års returperiode og dertilhørende vandstand. (Iht. tabel 3.10 i DHI rapport vedr. Kysthus 3) Ifm. dimensionering af bølgebryderen, tages der udgangspunkt i en 100- års hændelse fra hhv. bølgeretningssektor 105 og 135 grader.

3.2. Bestemmelse af transmissionskoefficient Til bestemmelsen af transmissionskoefficienten Ct, som er er udtryk for, hvor stor en andel af bølgeenergien der fortsætter gennem en mole, er der taget udgangspunkt i Briganti el al (2004). Formeludtrykket er som følger: 𝐶𝑡= −0,4 ∗𝑅𝑐 𝐻𝑠 + 0,64 ∗(𝐵 𝐻𝑠) −0,31 (1 −exp(−0,5𝜉𝑝)) hvor,
• Rc er fribordet mellem vandspejl og kronekoten.
• Hs er den signifikante bølgehøjde og tilsvarer Hm0.
• B er bredden på kronen. Også angivet på Gc i noget litteratur.
• 𝜉𝑝 er iribarren tallet Af Figur 7 fremgår en illustration af, hvordan effekten af bølgebryderen vil være, samt hvordan geometriske forhold mm. skal aflæses.

Figur 7 – Illustration af effekten af en mole med kronekote tæt på vandoverfladen.

Forhøjelse af dykket bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_4_OK

Side 5 af 5

Af tabel fremgår Tabel 1 fremgår resultatskema ifm. forhøjelsen af krone- koten til +0,5. Den kritisk bølgeretning retningssektorer 75 grader, og her fremgår det, at den eksist. dykkede bølgebryder reducerer de indkomne bølger med 30 % (1-0,7) og at den forhøjelse bølgebryder, vil yderligere reducere indkomne bølger med 30% svarende til i alt 60% (1-0,4). For øvrige retninger fremgår det, at bølgebryderen tæt på eliminerer bøl- getransmissionen. Tabel 1 – Resultatoversigt ved forhøjelsen af den eksist. molekrone fra kote -0,5 til kote +0,5. Bølgeretnings- sektorer Bølgeforhold, 100-års hændelse Eksist. forhold, krone i -0,5 Fremtidige forhold. krone i +0,5

Hmo / Hi

Tp

SWL

Ct

Ht

Ct

Ht

75 (~ØNØ)

1,5 5,6 0,5 0,7 1,1 0,4 0,6 105 (~ØSØ) 0,7 2,5 0,0 0,6 0,4 0,05* 0,1 135 (~SSØ) 0,5 2,3 0,3 0,9 0,5 0,05* 0,1 * Resultatet er afgrænset til den maksimalt mulige transmissionskoefficient ift. teo- rien.

4. Forhøjelse af eksist. mole Den forhøjede mole opbygges som skitseret på Figur 8. Der foretaget ikke nogen ændringer på den eksist. mole, udover, at der udlægges yderligere sten med en diameter mellem 600 og 1200 mm. I forbindelse med forhø- jelsen af molen, øges kronebredden fra ca. 1,5 m til 1,9 meter.

Fodaftrykket på molen øges ifm. ombygningen og eksist. afviserpæle vil i den forbindelse blive flytte tilsvarende fodaftrykkets udbredelse.

Figur 8 – Illustration af fremtidige moleopbygning med kronekote i +0,5.

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A087028-023 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 19.06.[postnr by] [..] [..] [..] INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Projektbeskrivelse 2
2.1 Beskrivelse af anlæggene 2
2.2 Formål 3
2.3 Udførelse 3
2.4 Anlægsperiode 4 3 Eksisterende miljø i projektområdet 4 4 Vurdering af projektet 5
4.1 Effekter ved inddragelse af havbund 5
4.2 Forstyrrelse af marine arter 5
4.3 Effekter på fisk 6
4.4 Effekter ved øget biodiversitet 6 5 Sammenfatning og konklusion 7 6 Referencer 8

KONGELIG DANSK YACHTKLUB

MILJØSCREENING AF BØLGEBRYDERE I SVANEMØLLEBUGTEN

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

Baggrund

Dette notat beskriver de marine forhold i forbindelse med ansøgning til Kystdi- rektoratet om forhøjelse af eksisterende bølgebryder ved Kysthus 1 (Figur 2-1). Anlægsarbejdet udføres ud for kysten, syd for Tuborg Havn i Svanemøllebugten. 2 Projektbeskrivelse

2.1 Beskrivelse af anlæggene Ud for kysthus 1 er der udlagt en bølgebryder, som bryder vandoverfladen, og i forlængelse af denne er der etableret en undervandsbølgebryder på havbunden på et areal af ca. 290 m² (Figur 2-2). Den eksisterende undervandsbølgebryder ønskes forhøjet fra kote -0,5 til kote +0,5.

Figur 2-1 Projektområde med kysthus 1 og markering af den eksisterende bølgebry- der (rød cirkel). Den undersøiske bølgebryder anes i forlængelse af bølge- bryderen.

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

3

O:\TUBORG HAVN\Kystdirektoratet, kommune, tilladelser osv\Ansøgning bølgebryder syd 2025\A087028_Bølgebryder KH1_miljøscreening_17.06.2024.docx

Figur 2-2 Eksisterende bølgebryder ved kysthus 1. Undervandsbølgebryderen der skal forhøjes til kote +0,5 er skitseret på tegningen.

2.2 Formål Formålet med at forhøje den eksisterende bølgebryder ved Kysthus 1 er, efter anmodning fra KDY som driver Tuborg Havn, at reducere bølgeuro inde i havne- bassinet. De nuværende besejlings- og liggeforhold er påvirket ved kraftig vind fra øst, som giver bølgeuro i yderbassinet. Den forventede effekt af en forhøjet bølgebryder er således en forbedring af bølgeforholdene i havnen.
2.3 Udførelse 2.3.1 Kysthus 1 Der skal udelukkende genanvendes rene stenmaterialer fra lokalt stendepot.

Stenmaterialerne er fra de eksisterende kystindfatninger, som er fjernet i forbin- delse med boligbyggeri. Bølgebryderne opbygges af eksisterende sten, der ligger i lokalt stendepot på land. Ved etablering af bølgebryderne vil der, så vidt muligt, blive anvendt for- skellige stenstørrelser, som placeres blandet i bølgebryderne, så der dannes for- skellige hulrum mellem stenene, som kan fremme bølgebrydernes biologiske funktion som undervandsrev. Bølgebryderne etableres med anvendelse af hydraulisk gravemaskine fra pram for udlægning af sten.

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

2.4 Anlægsperiode Det forventes, at anlægsperioden vil være ca. 2-3 måneder i perioden ultimo 2024 til primo 2025. 3 Eksisterende miljø i projektområdet De eksisterende forhold i området, i form af vanddybde og bundforhold, bund- fauna, ålegræs, fisk, flora og fauna, havpattedyr og fugle er uddybende beskre- vet i (COWI, 2019). Generelt er vandområdet lavvandet med vanddybder lavere end 4 meter og havbunden består primært af sand.

Ved en litteraturgennemgang er bundfaunen i området blevet karakteriseret som et Macoma-samfund, der er domineret af dyndsnegl og hjertemusling. Desuden findes sandmusling, østersømusling, blåmusling samt børsteorme (Øresundsvandarbejdet, 2002). På de lave områder langs kysten er tætheden af ålegræs fundet til at have dæk- ningsgrader på 0-30 % (COWI, 2016). Ifølge DHIs marine vegetationskort er der sparsom forekomst af makroalger og ålegræs, hvor den nye bølgebryder place- res ud for kysthus 3 (DHI, 2018). Svanemøllebugten huser en artsrig fiskefauna med over 20 forskellige arter. De hyppigst forekommende arter er trepigget hundestejle, sortkutling, havkarusse og tangsnarre, der lever i ålegræs og algevegetation. Der blev også registreret ål, savgylte, toplettet kutling, tangnål og stor næbsnog, der er karakteristiske for vegetationsdækkede områder. Af arter, der ikke er tilknyttet til vegetationen, blev der fanget sild, brisling, stavsild, hornfisk, hestemakrel og hvilling, som le- ver i de frie vandmasser samt sandkutling, kysttobis og skrubbe, der er tilknyt- tet sandbunden (Fiskeøkologisk Laboratorium, 2010). I forår- og sommerperioden er projektområdet opvækstplads for yngel af skrubbe. I april-maj vandrer skrubbeynglen ind på sandbunden på det lave vand under tre meters dybde, hvor den lever af små pungrejer, hesterejer og andre små krebsdyr. Der findes der også store mængder af forskellige arter af kutling og tobis i forårs- og sommerperioden (Øresundsvandsamarbejdet 2007). Om vinteren vandrer de fleste fisk ud på dybere vand i Svanemøllebugten og Øresund og i de koldeste måneder i december til marts, findes kun få arter af fisk som f.eks. trepigget hundestejle, panserulk og større skrubber i det kolde lavvandede område ved kysten i projektområdet (Øresundsvandsamarbejdet 2007). Der kan forekomme marsvin i Øresund ud for Tuborg Havn, men området er ikke permanent opholdssted for individer eller populationer af marsvin. Det vig- tigste område for marsvin i Øresund er området nord for Ven (Miljøstyrelsen, 2021). Tuborg Havn er ligeledes ikke et permanent opholdssted for sæler. Sælerne holder især til omkring Saltholm og de ses kun sjældent i Svanemølle- bugten. Spættet sæl og gråsæl indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 142 Saltholm og omliggende hav og marsvin er listet i Habitatdirek- tivets bilag IV, som en art der kræver streng beskyttelse.

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

5

O:\TUBORG HAVN\Kystdirektoratet, kommune, tilladelser osv\Ansøgning bølgebryder syd 2025\A087028_Bølgebryder KH1_miljøscreening_17.06.2024.docx

Vurdering af projektet

Opfyldning af eksisterende bølgebryder vil kunne påvirke marin flora og fauna i form af: › Mindre inddragelse af havbund ved forøgelse af fodaftryk af bølgebryder › Forstyrrelse af marine arter. › Effekter på fisk. › Potentiale for at øge biodiversiteten af flora og fauna i området.

4.1 Effekter ved inddragelse af havbund Havbunden er en kompleks og vigtig del af det marine økosystem. Havbundens struktur og funktion forstyrres og ødelægges helt eller delvist lokalt, når den dækkes af permanente faste strukturer som eksempelvis en bølgebryder. Dette midlertidige fysiske tab og tildækning af havbund vil derfor føre til, at bundfauna og planter i området vil blive begravet og dø (Hansen, Göke, & Winderlin, 2012).

Projektet vil berøre eksisterende ålegræsbede i området. Hvis der er ålegræsbe- voksninger omkring den undersøiske bølgebryder, vil de gå til ved udvidelse af bølgebryderen ud for kysthus 1. Arealerne i området er sparsomt begroet med ålegræs (dækningsgrad 0-30 %). Samlet set, vil der potentielt inddrages en me- get lille del af det samlede ålegræsbevoksede areal i Svanemøllebugten.

4.2 Forstyrrelse af marine arter I forbindelse med anlægsarbejdet vil der kunne opstå støj fra entreprenørmaski- ner til søs.

Det er via databasesøgninger fundet, at området både syd og nord for projekt- området er benyttet af både Bilag II-arterne spættet sæl og gråsæl og bilag IV- arten marsvin. Figur 4-1. Udsnit af den vestlige del af Øresund omkring projektområdet. Registrerin- ger af marsvin (venstre), spættet sæl (midten) og gråsæl (højre).

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

Firkanterne indikerer observationer af individer: Lyserød 1-2 fund, mellem- rød 4-5 fund og mørkerød 12 fund1. Både marsvin og sæler er sensitive overfor støj. Marsvin jager, i modsætning til sæler, ved brug af høresansen og er dermed særligt følsomme over for støj. Lydkriteriet hos marsvin er 103 SPL i dB re 1 μPa for adfærdsforstyrrelse, 140 dB re 1 μPa2s for midlertidigt høretab og 155 dB re 1 μPa2s for permanent skade (Energistyrelsen, 2023). Lydniveauer fra stenkastning er langt under niveauer der giver høreskader for marsvin (Southall et al., 2019; Tougaard, 2021). Der er således ikke behov for afværgeforanstaltninger ved stenkastning. Marsvin vil kunne høre stenkastning og der forventes lokale og midlertidige ad- færdsforstyrrelser. Gråsæler og spættet sæler er mere tolerante overfor støj end marsvin og vurderes ikke at blive væsentligt forstyrret som følge af stenkast- ning. Samlet vurderes påvirkningen fra anlægsarbejdet ikke at være væsentligt for hverken individer eller populationer af sæler og marsvin.

4.3 Effekter på fisk Fisk der lever i området, vil midlertidigt blive fortrængt fra området under an- lægsarbejdet. Fisk der er tilknyttet hårdbundshabitater, såsom stenrev og vege- tationen der vokser her, vil indfinde sig igen, når der er etableret bølgebrydere og når vegetationen er retableret.
4.4 Effekter ved øget biodiversitet Ved at udlægge sten vil hulelignende formationer kunne dannes, som er sam- menlignelige med naturlige stenrev. Stenrev er kendt for deres høje artsrigdom af flora og fauna og er biologisk meget produktive. I og med, at de ligger på lavt vand (< 12 meter), er stenene i den fotiske zone og vil få rigeligt med sollys, som understøtter begroning af tæt tangskov (Stenberg, 2015). Stenrev er hjem- sted for mange fisk, der bruger rev til skjul og fouragering. Især huledannende stenrev med høj kompleksitet og mange små nicher (mellem, på og omkring sten) er kendetegnet ved høj artsdiversitet, høj produktivitet og har en vigtig funktion som fourageringsområde for mange fiskearter og havpattedyr.

Stenene som danner bølgebryderen vil kunne bidrage til at øge biodiversiteten i området. Stensætningen vil kunne fungere som et huledannende stenrev. Så- danne stenrev kan tiltrække både flora og fauna, eks. fasthæftede makroalger og mindre fisk og krebsdyr, men også større fisk, såsom torsk, havørred, horn- fisk og multer, som vil søge føde her. Havpattedyr som sæler og marsvin vil også kunne fouragere omkring bølgebryderne, når de får stenrevskarakter.

1 www.arter.dk (periode: 2003-2024)

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

7

O:\TUBORG HAVN\Kystdirektoratet, kommune, tilladelser osv\Ansøgning bølgebryder syd 2025\A087028_Bølgebryder KH1_miljøscreening_17.06.2024.docx

Sammenfatning og konklusion

Udvidelse af bølgebryderen ud for kysthus 1 vil have en permanent påvirkning på havbunden, hvor det inddragede havbundsareal udvides omkring den eksi- sterende bølgebryder. Ålegræsbedene på de lave områder tæt ved kysten vur- deres ikke at blive væsentligt påvirket af opfyldningen. Opfyldningen vil ske med mindre sten inderst, som bliver større og større, og det sidste, synlige lag bliver store sten. Dette vil gavne den samlede marine bio- diversitet i området, da stenene vil kunne fungere som huledannede stenrev for flora og fauna og dermed kunne bidrage til at øge biodiversitet i området. Anlægsarbejdet vurderes ikke at give anledning til væsentlig undervandsstøj, hvorfor arbejdet heller ikke vurderes at medføre høreskader hos hverken mar- svin eller sæler.

MILJØSCREENING AF FJERNELSE AF OPFYLDNINGER PÅ SØTERRITORIET

6 Referencer COWI. (2016). Nordhavnstunnel. VVM-Redegørelse. Miljøvurdering. Teknisk Rapport 2016. COWI. (2019). Miljøscreening af ændring af kystbeskyttelse ved Tuborg Syd.

DHI. (2018). Marine vegetation. Hentet fra https://marine-vegetation.satlas.dk/

Energistyrelsen. (2023). Guideline for underwater noise. Installation of impact or vibratory driven piles. Fiskeøkologisk Laboratorium. (2010). Fiskebestanden i Københavns Havn 2009. Hansen, J., Göke, C., & Winderlin, A. (2012). Tildækning og befæstning af havbunden. Naturstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Saltholm og omliggende hav. Miljøstyrelsen. Southall et al. (2019). Marine mammal noise exposure criteria: Updated scientific recommendations for residual hearing effects.. Aquat. Mamm., 45: 125-232. Stenberg, C. &. (2015). Stenrev som gyde- og opvækstområde for fisk. DTU Aqua. Tougaard, J. (2021). Thresholds for noise induced hearing loss in marin emammals. Background note to revision of guidelines from the Danish Energy Agency. Øresundsvandarbejdet. (2002). Temarapport: Øresunds bundfauna, 2002. matrikelgrænse sprinklerledning VANDBYG VANDBYG KYSTBYG ARK KYSTBYG ARK VANDBYG VANDBYG reinfiltrerings- brønd reinfiltrerings- brønd reinfiltrerings- brønd reinfiltrerings- brønd L-element under planter/sten L-element under sten VANDBYG 4.70 2.30 5.50

2.50 ☐ 2.50 4.60 3.80 2.50 4.20 5.50 1.50 3.00 2.25 5.50 4.25 4.65 4.40 4.40 3.50 1.50 4.00 4.25 4.00 2.75 3.00 2.10 3.00 4.00 2.75 2.75 3.00 2.25 4.25 3.00 4.00 3.00 3.00 2.00 2.00 3.00 4.00 2.00 2.50 2.50 3.00 3.00 4.00 4.50 1.75 3.00 4.00 2.00 3.00 4.00 5.00
2.00 matrikelgrænse 5.00 3.25 1.46 4.65 2.75 2.70 5.00 3.00 4.00 4.00 3.00 4.65 4.60 4.60 3.00 3.00 4.70 2.25
3.00 ST. 0,00 ST. 46,00 ST. -22,55 A2 B B A2 ST. 222,3 A1 A1 ST. 439,50 E E F F C C NY KYSTINDFATNING TILSLUTTES EKSISTERENDE FORHOLD A A -3,25 -3,50 -3,25 -3,00 OMRÅDE 2 VANDBYG MIDT OMRÅDE 3 VANDBYG SYD KYSTHUS 4 KYSTHUS 3 KYSTHUS 2 OMRÅDE 5 COFFERDAM BØLGEBRYDER VED KYSTHUS 4 FORSLAG TIL PLACERING (EJ DETAILPROJEKTERET) BØLGEBRYDER VED KYSTHUS 5 FORSLAG TIL PLACERING (EJ DETAILPROJEKTERET) KYSTINDFATNING MELLEM KYSTHUS 4 OG 5 (EJ DETAILPROJEKTERET) KYSTINDFATNING SYD FOR KYSTHUS 5 (EJ DETAILPROJEKTERET) KYSTINDFATNING MELLEM "TUBORG BADEBRO" OG KYSTHUS 4 (EJ DETAILPROJEKTERET) OMRÅDE 1 VANDBYG ØST OMRÅDE 4 - BØLGEBRYDER "TUBORG BADEBRO" ST. 83,00 ST. 94,80 D1 D1 B1 B1 TRYKLEDNING: NOVAFOS RESPEKTAFSTAND 0,5 m LEDNINGER: ENERGINET RESPEKTAFSTAND 5,0 m 0,5 D2 D2 18,5 OMRÅDE 6 "KARET"
☒ ST. 172,24

ST. 205,24

50m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til DKTM3 Henvisning Tegn. 3110 - Situationsplan, Eksistende forhold Tegn. 3111 - Situationsplan, Fremtidige forhold Tegn. 1200 - Tværsnit, Kystindfatning ml. Kysthus 2 og 3 Tegn. 1205 - Tværsnit, Kystindfatning ml. Kysthus 3 og 4 Signatur Afmærkningspæle, stålpæle med hvidmalet top, Topkote +2,0 Eksist. trykledning, Novafos Projekteret ledningstracé, Energinet Projekteret ledning, Telekommunikation, Energinet Interimspuns Fløjspuns Grænseflade Vandspejl Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

17.034 MOE, Tuborg Syd, Vandbyg.arbejder ved Kysthus III Oversigtsplan, Eksisterende og fremtidige forhold [..] 1:750 2023.09.27 [postnr by].

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - - -