Høring: Ansøgning om tilladelse til uddybning af indsejling, Grenaa Marina

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Norddjurs Kommune, att: [navn]

Adresse

Torvet 3

Lokalt stednavn

Postnr. By

Norddjurs Kommune

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

A1 Consult A/S

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by] NV

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

2025.02.25

D. Anlæggets placering

Adresse

Skakkes Holm 62,

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Norddjurs Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Nærværende ansøgning omfatter uddybning.

Grenaa Marina ønsker at uddybe området udenfor den østlige mole til -3,5 m DVR (totalt omtrent 0,0 á 0,3 m uddybning).

Området benyttes som sejlrende til Grenaa Marina. Der søges derfor om tilladelse til at opretholde vanddybde ind til Grenaa Marina.

Eksisterende forhold

De eksisterende vanddybder jf. Den Danske Havnelods er i dag, -3,2 m DVR i sejlrenden og -3,5 m i indsejlingen til havnens område. Udførte pejlinger i området viser varierende Vanddybder på -3,2 á -4,5 m (se tegn. 001). Norddjurs Kommune ønsker derfor at få tilladelse til samme vanddybde i sejlrenden såvel som i indsejlingen.

Fremtidige forhold

Det er ønske at uddybe til -3,5 m DVR i område 1 vist på tegn. 101.

Kumulationer med andre projekter

A1 Consult og Norddjurs Kommune er ikke bekendt med andre nærliggende projekter.

Anvendelse af naturressourcer

Der skal ikke benyttes naturressourcer.

Affaldsproduktion, forurening og gener Udybbningen vurderes ikke at give anledning til affaldsproduktion eller forurening da miljøprøverne i uddybningsområdet viser rene sand aflejringer med siltfraktioner (klasse A). Uddybningen vil støje ubetydeligt i forbindelse med gravearbejdet.

Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologi Anlægsarbejdet afviger ikke fra tilsvarende opgaver. Det fremtidige anlæg udgør ikke risici.

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til Projektområdet befinder sig umiddelbart udenfor havnens dækkende værker. Anlægget ligger udenfor beskyttelseslinjer samt områder af særlig historisk eller kulturel betydning.

Sejlrenden ligger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn og hovedvandopland Djursland. Miljømål og tilstand for området i den seneste vandområdeplan 2021-27 er angivet i tabel nedenfor.

Tabel 1 - Karakteristik af vandområdet ved Grenaa i den seneste vandområdeplan 2021-27 Vandområdedistrikt:

Jylland og Fyn

Hovedvandopland:

Djursland

DK Vandområde ID:

140 EU Vandområde ID:

DKCOAST140

Navn:

Djursland Øst

Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

175,22 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potentiale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale:

Moderat økologisk tilstand Bemærkning til samlet økologisk tilstand/potentiale:

Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk tilstand

4

Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (klorofyl):

Moderat økologisk tilstand Økologisk tilstand/potentiale, Rodfæstede bundplanter (eks. Ålegræs og vandaks):

Ukendt

Økologisk tilstand/potentiale, bunddyr (bentiske invertebrater):

God økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt specifikke stoffer:

God økologisk tilstand

Økologisk tilstand

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vurdering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan er baseret på kvalitetselementerne fytoplankton, mens status for de øvrige kvalitetselementer enten ikke er relevant for vandområdet, er i god tilstand eller er ukendt. For fytoplankton er fastsat et mål på den gennemsnitlige sommer (maj – september) koncentrationen af klorofyl på højst 1,1 µg/l i vandområdet. Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være moderat. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet fytoplankton ikke er opfyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor.

Tabel 2 - Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i vandområdet Kvalitetselement Parameter Mål Aktuel værdi (2022) Tilstand Fytoplankton Klorofyl (sommergennemsnit) ≤ 1,1 µg/l 1,5 µg/l Moderat Rodfæstede planter Dybdegrænse for hovedudbredelse -

• Ukendt Bentiske invertebrater Bundfaunaindeks ≥ 0,68 EQR 0,75* EQR God *[postnr by] for fytoplankton er pt. ikke vurderet opfyldt i vandområdet på baggrund af modelberegninger foretaget i forbindelse med basisanalysen. Det vurderes at der ifm. opgravning vil være risiko for lokal spredning af sediment i området. Da materialet i område 1 primært består af sand/fint, vil der i opgravningsperioden blive suspenderet mindre mængder sediment i vandsøjlen. Spredningen af næringsstoffer vurderes at være relativ lille og kortvarig, da glødetabet af sedimentet er lavt. Den potentielle påvirkning på fytoplankton vil dels være en hæmmet vækst, som følge af sedimentspredning og deraf følgende øget turbiditet, dels en stimulering som følge af frigivelse af næringssalte. De to modsatrettede virkninger vil være midlertidige, og vil betyde at der ikke forventes væsentlig samlet påvirkning af fytoplankton. Der er derfor ikke risiko for at projektet vil påvirke muligheden for at opretholde en god tilstand for kvalitetselementet fytoplankton.

Der er ikke oplyst målinger for hovedudbredelsen af ålegræs fra vandområdet, tilstanden er derfor ukendt. På Miljøportalen fremgår det at et ålegræstransekt med stationsnavn DJURS1, stationsnr. [telefon]er lokaliseret i området syd for Grenaa Marina. På den angivne transekt er der registeret dækning ud til 8,1 meters dybde (hovedudbredelse ikke oplyst) med en middeldybde på ca. 5,1 m. A1 Consult har ikke foretaget direkte undersøgelser af bundfaunaen og udbredelsen af ålegræs i sejlrenden, men da dele af området løbende har været oprenset (se område C i vedhæftede tidligere klaptilladelse), forventes der ikke at være ålegræs. Sejlrenden ligger i et område med en vanddybde på mellem 3-5 m. Det vurderes derfor at være sandsynligt at der kan forekomme ålegræs i nærheden af sejlrenden. Da sedimentet primært består af sand, vil sedimentation ske relativt hurtigt, hvorved påvirkningen begrænses til nærområdet omkring opgravningsområdet. Ålegræs indenfor nærområdet vil blive påvirket, men projektet vurderes ikke at påvirke vandområdets generelle mulighed for at opnå miljømålet om dybdegrænsen for hovedudbredelsen.

5

Der vil ikke i forbindelse med projektet blive anvendt eller udledt miljøfarlige forurenende stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer.

Kemisk tilstand

Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i basisanalysen vurderet til ikke- god kemisk tilstand pga. overskridelser af kviksølv, BDE-sum, og bly.

Sedimentet som oprenses i delområde 1, er registreret som rent svarende til klasse A. Indholdet af disse elementer er under nedre aktionsniveau og i nogle tilfælde under detektionsgrænsen. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Bilag IV

Af basisanalysen for H14 fremgår det at habitatområdet ligger i området ”Nordsøen/Skagerrak” kaldet Nordsøbestanden for marsvin (bilag IV-art). Området har gunstig bevaringsstatus, men vurderes at være af middel betydning for populationen af marsvin, da der er tale om et relativt stort område (>20 km2) med middel tæthed af marsvin i mindst en sæson.

Af basisanalysen for H42 fremgår det at habitatområdet ligger i området ”indre danske farvande inkl. Kattegat” kaldet Bælthavsbestanden for marsvin (bilag IV-art). Området har gunstig bevaringsstatus, men vurderes at være af middel betydning for populationen af marsvin, da der er tale om et relativt stort område (>20 km2) med middel tæthed af marsvin i mindst en sæson.

Af ovenstående kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder. Marsvin er ikke følsomme overfor sejlads med skibe, der sejler med normal hastighed. Hvaler, og især delfiner, er kendt for at følge sejlbåde og almindelige motorbåde. Sejladsen med sedimentet vurderes ikke at påvirke marsvin.

Grundet projektets afstand til udløbet af Grenåen (ca. 200 m), vurderes det ligeledes, at der kan forekomme oddere i eller i nærheden af området. Projektområdet er en lystbådehavn med støj og forstyrrelser. Anlægsarbejdet kan indebære at der ikke vil forekomme oddere i arbejdstiden, mens de stadig vil kunne forekomme efter arbejdstidens ophør i aften- og nattetimerne. Det vurderes ikke at der er risiko for at skade individuelle oddere i forbindelse med anlægsarbejdet. Det vurderes derfor ikke at projektet indebærer risiko for en væsentlig påvirkning af den økologiske funktionalitet for odder.

Ved opgravningsarbejdet vil der forekomme mindre støj i forbindelse samt risiko for opvigling af sediment. Sedimentet forventes at være rent, svarende til klasse A jf. vedlagte analyse af sediment i oprensnings- og uddybningsområdet. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle marsvin, oddere eller fugle, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder. Arbejdet vil kun medføre en midlertidig forstyrrelse af arterne i anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken.

Det vurderes, at anlægget ikke vil have nogen negativ påvirkning på miljøet eller befolkningen i området.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Det planlægges at uddybningen foretages fra pram/skib med grab eller hydraulisk gravemaskine.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives <1000 m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Opgravet materiale skal deponeres på et bypass-område nord for havnen. Der er ansøgt om tilladelsen til dette ved Miljøstyrelsen, og er i øjeblikket under behandling ved Kystdirektoratet. Sedimentet er vurderet rent svarende til klasse A. For information om materialets forureningsgrad henvises der til bilagte miljøanalyser.

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale: ”Bilag 1 - Screeningsskema, Grenaa Marina, Udybbning_2_OK” ”Bilag 2 - Notat_Sediment – Grenaa Marina 2024” ”Bilag 3 - Grenaa Lystbådehavn, Klaptilladelse” ”001a.Prøvetagningsplan, Norddjurs Kommune, Grenaa Marina_12” ”101A.Oprensningsplan, Norddjurs Kommune, Grenaa Marina_14” J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

2025.02.25 [navn]

8

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

9

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

10

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

• ☒ 0,2

0,2

• ☒ 0,2

0,0 0,0 0,0

• ☒ 0,0
• ☒ 0,0

0,0 0,0

• ☒ 0,0
• ☒ 0,0

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

• ☒ 0,0
• ☒ 0,0
• ☒ 0,0

-0,2 -0,2 -0,2

• ☒ -0,2

-0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2

• ☒ -0,2
• ☒ -0,2
• ☒ -0,2

-0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4

• ☒ -0,4
• ☒ -0,4

-0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,6 -0,6 -0,6

• ☒ -0,6
• ☒ -0,6

-0,6 -0,6 -0,6

• ☒ -0,6
• ☒ -0,6
• ☒ -0,6

-0,6 -0,6 -0,8

• ☒ -0,8

-0,8 -0,8 -0,8 -0,8

• ☒ -0,8

-0,8 -0,8

• ☒ -0,8
• ☒ -0,8

-0,8 -0,8 -0,8 -0,8

• ☒ -1,0

-1,0 -1,0 -1,0

• ☒ -1,0

-1,0

• ☒ -1,0

-1,0

• ☒ -1,0

-1,0

• ☒ -1,0

-1,0 -1,0 -1,0

• ☒ -1,0

-1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0

• ☒ -1,0
• ☒ -1,0

-1,0 -1,0 -1,0

• ☒ -1,0
• ☒ -1,0

-1,0 -1,0 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2

• ☒ -1,2
• ☒ -1,2
• ☒ -1,2

-1,2 -1,2

• ☒ -1,2

-1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2

• ☒ -1,2
• ☒ -1,2
• ☒ -1,2

-1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2

• ☒ -1,2

-1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4

• ☒ -1,4

-1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4

• ☒ -1,4
• ☒ -1,4

-1,4 -1,4 -1,4 -1,4

• ☒ -1,4

-1,4 -1,4 -1,4 -1,4

• ☒ -1,4
• ☒ -1,4

-1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4

• ☒ -1,4
• ☒ -1,4

-1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4

• ☒ -1,4

-1,4 -1,4

• ☒ -1,4
• ☒ -1,4

-1,4

• ☒ -1,4

-1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,6

• ☒ -1,6

-1,6 -1,6 -1,6 -1,6

• ☒ -1,6
• ☒ -1,6
• ☒ -1,6

-1,6 -1,6 -1,6

• ☒ -1,6
• ☒ -1,6
• ☒ -1,6
• ☒ -1,6

-1,6 -1,6 -1,6

• ☒ -1,6
• ☒ -1,6
• ☒ -1,6

-1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6

• ☒ -1,6
• ☒ -1,6

-1,6 -1,6 -1,6

• ☒ -1,6

-1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6

• ☒ -1,6

-1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8

• ☒ -1,8
• ☒ -1,8

-1,8

• ☒ -1,8
• ☒ -1,8

-1,8 -1,8

• ☒ -1,8

-1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8

• ☒ -1,8

-1,8 -1,8

• ☒ -1,8

-1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8

• ☒ -1,8
• ☒ -2,0

-2,0

• ☒ -2,0

-2,0 -2,0

• ☒ -2,0
• ☒ -2,0

-2,0

• ☒ -2,0

-2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0

• ☒ -2,0

-2,0 -2,0

• ☒ -2,0

-2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0

• ☒ -2,0
• ☒ -2,0
• ☒ -2,0

-2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0

• ☒ -2,0
• ☒ -2,0

-2,0 -2,0

• ☒ -2,0
• ☒ -2,0

-2,2 -2,2 -2,2 -2,2

• ☒ -2,2

-2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2

• ☒ -2,2

-2,2

• ☒ -2,2

-2,2

• ☒ -2,2
• ☒ -2,2

-2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2

• ☒ -2,2
• ☒ -2,2
• ☒ -2,2

-2,2 -2,2 -2,2

• ☒ -2,2

-2,2

• ☒ -2,2

-2,2 -2,2 -2,2 -2,2 -2,2

• ☒ -2,2
• ☒ -2,2
• ☒ -2,2

-2,2 -2,2

• ☒ -2,2
• ☒ -2,2

-2,2 -2,2 -2,4 -2,4

• ☒ -2,4
• ☒ -2,4

-2,4

• ☒ -2,4

-2,4 -2,4

• ☒ -2,4
• ☒ -2,4

-2,4 -2,4

• ☒ -2,4
• ☒ -2,4

-2,4 -2,4

• ☒ -2,4
• ☒ -2,4

-2,4 -2,4 -2,4

• ☒ -2,4

-2,4

• ☒ -2,4

-2,4 -2,4 -2,4

• ☒ -2,4

-2,4 -2,4 -2,4

• ☒ -2,4
• ☒ -2,4
• ☒ -2,4
• ☒ -2,4
• ☒ -2,4

-2,4 -2,4 -2,4 -2,4

• ☒ -2,4

-2,4

• ☒ -2,4

-2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4

• ☒ -2,6

-2,6 -2,6

• ☒ -2,6

-2,6

• ☒ -2,6

-2,6 -2,6 -2,6

• ☒ -2,6

-2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6

• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6

-2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6

• ☒ -2,6
• ☒ -2,6

-2,6

• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6

-2,6 -2,6

• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6

-2,6 -2,6

• ☒ -2,6

-2,6

• ☒ -2,6

-2,6 -2,6 -2,6 -2,6

• ☒ -2,6

-2,6 -2,6

• ☒ -2,6

-2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6

• ☒ -2,6

-2,6

• ☒ -2,6

-2,6

• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,6
• ☒ -2,8

-2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8

-2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-2,8 -2,8

• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8
• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8 -2,8

• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8
• ☒ -2,8

-2,8 -2,8

• ☒ -2,8

-3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0

-3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0
• ☒ -3,0
• ☒ -3,0

-3,0 -3,0

• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0

• ☒ -3,0

-3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,2 -3,2

• ☒ -3,2
• ☒ -3,2
• ☒ -3,2
• ☒ -3,2
• ☒ -3,2

-3,2

• ☒ -3,2
• ☒ -3,2
• ☒ -3,2
• ☒ -3,2
• ☒ -3,2

-3,2 -3,2

• ☒ -3,2
• ☒ -3,2

-3,2

• ☒ -3,2

-3,2

• ☒ -3,2
• ☒ -3,2

-3,2

• ☒ -3,2
• ☒ -3,2

-3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2

• ☒ -3,2

-3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2

• ☒ -3,2

-3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2

• ☒ -3,2

-3,2 -3,2 -3,2 -3,2

• ☒ -3,2

-3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2

• ☒ -3,4

-3,4 -3,4 -3,4 -3,4

• ☒ -3,4
• ☒ -3,4

-3,4

• ☒ -3,4
• ☒ -3,4

-3,4 -3,4

• ☒ -3,4

-3,4 -3,4

• ☒ -3,4

-3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4

• ☒ -3,4

-3,4 -3,4 -3,4

• ☒ -3,4

-3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,4 -3,6

• ☒ -3,6

-3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6

• ☒ -3,6
• ☒ -3,6
• ☒ -3,6

-3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6

• ☒ -3,6

-3,6 -3,8

• ☒ -3,8
• ☒ -3,8

-3,8 -3,8

• ☒ -3,8

-3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8

• ☒ -3,8
• ☒ -3,8

-3,8

• ☒ -3,8
• ☒ -3,8

-3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -3,8 -4,0 -4,0

• ☒ -4,0

-4,0 -4,0 -4,0 -4,0 -4,0

• ☒ -4,2

-4,2 -4,2 -4,2 -4,2 -4,4 -4,4 -4,6 -4,6 -4,8 -2,5 -3,5 -3,5 -3,5 -3,5 -3,5 1 2 6 3

• ☒ 4

5 7 GRENAA MARINA Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

23.059 Norddjurs Kommune, Grenaa Marina, Oprensning Oprensningsplan [..]/ES 1:[telefon].09.11 101A Rev.

Dato

Init. Vedr. A 2025.02.19 [..] Pejlinger tilføjet samt nr. af felter - - - - - - -

• 100m Note Myndighedsprojekt Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Pejlinger udført af SensorSurvey d. 12-10-[postnr by]. 001 - Prøvetagningsplan Tegn. 102 - Situationsplan - Bypass område Signaturer Oprensning Uddybning Rødt felt angiver områder med tilstrækkelig vanddybde Søkort 1:5000

1.5 1.3 1.4 1.2 1.1 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 7.3 7.1 6.4 6.2 6.1 4.3 3.4 3.2 7.5 7.2

7.4 ☐ 4.4 4.5
4.1 ☐ 4.2 3.3 6.5 6.3 3.1 3.5 5.2 5.3 5.5 5.4
5.1 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

23.059 Norddjurs Kommune, Grenaa Marina, Oprensning Prøvetagningsplan [..]/ES 1:[telefon].03.22 001a Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 100m Note Myndighedsprojekt Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 100 - Situationsplan - Eksisterende forhold Tegn. 101 - Oprensningsplan
☒ Signaturer

Oprensning

Uddybning x = Blandeprøve nr., y = Nedstik nr. Søkort 1:5000 x.y

Bilag 1

Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det ko[..]ete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).

Forholdet til VVM reglerne

Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og ko[..]ete projekter (VVM). Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet

• 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå Projektets karakteristika
• 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen
• 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

• 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?
• 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?

• 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? grænseværdier for luftforurening?
• 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? p j g j kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
• 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika
• 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? udløbet af Grenåen. Se i øvrigt pkt. E i ansøgningen.
• 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 380 m til det fredede område Grenaa plantage, 230 m til strandbeskyttelseslinje og naturtypen hede. 730 m til Fredskov-område fra opgravningsområdet.
• 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).

Opgravningsområdet er placeret ca. 11 km syd for Natura 2000 område nr. 263, og Fuglebeskyttelsesområde F127. Opgravningsområdet er placeret ca. 50 km sydvest for Habitatområde H42, 32 km sydøst for H14 og 20 km vest for H204.

• 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? X Hvis »ja« angives hvilken påvirkning, der er tale om.
• 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? X
• 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? X Projektet er placeret på søterritoriet.
• 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.

X Projektet er placeret på søterritoriet.

• 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? X Projektets placering Ja Nej Tekst
• 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? X Projektet søges udført samtidig med oprensning af havnen, således påvirkningen af området begrænses mest muligt.
• 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? X
• 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? N/A.
• 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato: 25-02-2025______________Bygherre/anmelder: Norddjurs Kommune/ A1 Consult________________ Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

M8

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa Havn

Notat 0004-2024

[navn]

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa

2

Indhold

Indledning............................................................................................................................................. 3 Feltarbejde............................................................................................................................................ 3 Resultat................................................................................................................................................. 4 Analyser............................................................................................................................................ 4 Beskrivelse af kajakkernerne............................................................................................................ 6 Bilag 1 Fotos af kajakkernerne.............................................................................................................. 8 Kornstørrelsesfordeling...................................................................................................................... 10 Analyse ark fra laboratoriet................................................................................................................ 17

Dato: 29-02-2024

BioApp.DK

[adresse]

E-mail: [email]

Notat

Udarbejdet for:

A1 Consult A/S

[adresse]

[postnr by] NV

Att.: [navn].

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa

3 Indledning I forbindelse med oprensningen af Grenaa havn er der udtaget og analyseret 7 miljøprøver.

Feltarbejde

Der blev den 8. februar 2024 blev der udtaget 7 miljøprøver (blandingsprøver) G1 – G7. Miljøprøver var blandingsprøver af 5 kajakkerner. Kajakkernerne var uforstyrrede således en eventuel lagdeling kunne identificeres. Længden af kajakkernerne var alle indenfor intervallet fra 29 til 77 cm. De øverste 30 cm af kajak-kerner fra hvert område blev sammenblandet til de respektive miljøprøver. De eksakte positioner for de enkelte kajak-kerner er præsenteret i Tabel 1 og vist på Figur 1. TABEL 1. POSITIONER FOR DE 7 STATIONER, HVOR DER BLEV UDTAGET 5 KAJAKPRØVER I HVERT OMRÅDE.

Kajakkerne

X_WGS84 (Grad. deci)

Y_WGS84 (Grad. deci)

LONGITUDE_UTM32 LATITUDE_UTM32

G1,1 10,[telefon],403537 619032,53 6252662,8 G1,2 10,[telefon],403870 618982,50 6252698,5 G1,3 10,[telefon],403389 618961,48 6252644,3 G1,4 10,[telefon],403585 618906,63 6252664,6 G1,5 10,[telefon],403270 618858,62 6252628,2 G2,1 10,[telefon],402979 618817,14 6252594,6 G2,2 10,[telefon],403033 618753,42 6252598,9 G2,3 10,[telefon],403430 618739,59 6252642,7 G2,4 10,[telefon],403353 618691,52 6252632,8 G2,5 10,[telefon],403709 618706,27 6252672,8 G3,1 10,[telefon],403799 618819,89 6252686,0 G3,2 10,[telefon],404363 618855,21 6252749,8 G3,3 10,[telefon],404363 618758,53 6252747,1 G3,4 10,[telefon],404493 618815,76 6252763,2 G3,5 10,[telefon],404980 618794,98 6252816,8 G4,1 10,[telefon],405176 618806,65 6252839,0 G4,2 10,[telefon],405327 618802,85 6252855,7 G4,3 10,[telefon],405461 618792,49 6252870,3 G4,4 10,[telefon],405579 618787,51 6252883,3 G4,5 10,[telefon],405375 618778,58 6252860,4 G5,1 10,[telefon],404440 618720,90 6252754,6 G5,2 10,[telefon],404662 618750,32 6252780,2 G5,3 10,[telefon],404935 618730,28 6252810,0 G5,4 10,[telefon],404523 618659,74 6252762,2 G5,5 10,[telefon],404834 618679,63 6252797,4 G6,1 10,[telefon],403899 618614,36 6252691,4 G6,3 10,[telefon],404386 618584,39 6252744,8 G6,2 10,[telefon],404814 618560,55 6252791,8 G6,4 10,[telefon],405170 618604,41 6252832,7 G6,5 10,[telefon],405692 618598,84 6252890,7 G7,1 10,[telefon],406078 618609,86 6252934,0 G7,2 10,[telefon],405921 618637,87 6252917,2 G7,3 10,[telefon],406446 618640,86 6252975,8 G7,4 10,[telefon],406215 618661,07 6252950,6 G7,5 10,[telefon],406013 618673,61 6252928,5

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa

4

FIGUR 1. KORTET VISER DE POSITIONER, HVOR KAJAKKERNERNE BLEV UDTAGET. Miljøprøven blev sendt til EUROFINS A/S (Akkrediteret til analyserne), og analyseret for kobber, kviksølv, nikkel, zink, cadmium, arsen, bly, chrom, TBT (Tributyltin), Summen af 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180, Summen af 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren samt tørstof og glødetab. Da Anthracen er medvirkende til, at vandområdet, hvori Grenaa havn ligger, har en dårlig kemisk tilstand, er der foretaget analyser for Anthracen med en detektionsgrænse ned til 0,5 µg/kg TS. Desuden blev der foretaget analyser af kornstørrelsesfordelingen.

Resultat

Analyser

I henhold til klapvejledningen klassificeres sediment i 3 klasser, A, B eller C. Miljøprøverne som blev udtaget i havnene i Grenaa 2024, er inddelt i syv havneområder. Alle prøveområder, på nær område G1, har TBT niveauer mellem øvre og nedre aktions niveau. Herudover har prøveområde G4 også en kobberkoncentration mellem øvre og nedre aktionsniveau. De resterende elementer har alle koncentrationer lavere end nedre aktionsniveau. G1 kan således klassificeres som Klasse A sediment. De resterende seks prøveområder kan klassificeres som Klasse B materiale. For disse seks prøveområdeområder kan der i henhold til klapvejledningen for både Kobber- og TBT foretages mængdeberegninger for at undersøge om den samlede mængden af kobber er mindre 200 kg/pr/havn/år og den samlede mængde af TBT er mindre end 1 kg/havn/år. Anthracen indgår som måleparameter i forslag til vandområdeplanerne 2021-2027, hvor den samlede udledning/tab til miljøet i vanddistriktsområde Jylland/Fyn er estimeret til omkring 28,5kg anthracen pr. år, hvoraf de 20 kg pr. år kommer fra atmosfæren (Miljøministeriet, 2023). Anthracen

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa

5 niveauet i sedimentet fra fem af de syv prøveområder ligger over grænseværdien på 4,8 µg/kg ts. Med baggrund i mængden sediment der ønske fjernes fra havneområdet, kan den samlede mængde af anthracen i det fjernede sediment beregnes, og sammenholdes med den samlede mængde Anthracen der tilføres vanddistriktsområde Jylland/Fyn årligt. TABEL 2. RESULTATET AF ANALYSERNE AF MILJØPRØVER FRA GRENAA HAVN. Element

Detekti ons- grænse Enhed G1 G2 G3 G4 G5 G6 G7 Tørstof [telefon] 40 59 33 0,05 % Glødetab af tørstof 0,47 2,1 7,2 4,5 6,9 2,6 10 0,1 % ts Arsen (As) 0,43 0,79 1,2 2,9 2,3 0,54 1,6 0,2 mg/kg ts.

Bly (Pb)

1,2 1,7 5,1 10 7,5 1,3 3,5 0,1 mg/kg ts.

Kadmium (Cd)

0,025 0,059 0,16 0,31 0,3 0,051 0,17 0,01 mg/kg ts.

Krom (Cr)

1 2 4,8 10 6,8 1,6 3,5 0,1 mg/kg ts.

Kobber (Cu)

0,47 1,8 6,2 23 11 1,5 6,9 0,2 mg/kg ts.

Kviksølv (Hg)

0,0029 0,017 0,017 0,0034 0,021 0,0013 0,0029 0,001 mg/kg ts.

Nikkel (Ni)

0,48 1,3 3,1 6,2 5,4 1,3 2,7 0,1 mg/kg ts.

Zink (Zn)

2,6 9,4 22 50 37 6,3 21 1 mg/kg ts. TBT-Sn < 1 5,8 28 140 28 5,9 43 1 µg/kg ts. TBT <2,44 14,15 68,32 341,60 68,32 14,40 104,92 2,44 µg/kg ts. Anthracen*** <0,5 [telefon] 4,7 44 0,5 µg/kg ts. PAH (sum)** <0,014 0,713 <0,223 <0,180 0,923 <0,074 0,582 0,223 mg/kg ts PCB (sum)* <7 <7 <7 <7 <7 <7 <7,7 <7,7 µg/kg ts *Summen af de følgende 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. **Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren. *** Analyseret med særlig lav detektionsgrænse.

TABEL 3. ØVRE OG NEDRE AKTIONSNIVEAUER (FRA KLAPVEJLEDNINGEN).

Stof

Nedre aktionsniveau (TS)

Øvre aktionsniveau (TS)

Arsen (As) mg/kg

20 60 Bly (Pb) mg/kg 40 200 Kadmium (Cd) mg/kg 0,4 2,5 Krom (Cr) mg/kg 50 270 Kobber (Cu) mg/kg 20 90 200 kg/år/havn Kviksølv (Hg) mg/kg 0,25 1 Nikkel (Ni) mg/kg 30 60 Zink (Zn) mg/kg 130 500 TBT µg/kg 7 200 1 kg/år/havn PAH (sum) mg/kg 3 30 PCB (sum) µg /kg 20 200 Anthracen µg /kg* 4,8 * (MILJØSTYRELSEN, 2013)

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa

6 Beskrivelse af kajakkernerne.

Miljø- prøve Kajak- prøve Dybde (m) Kerne dybde(cm) Lugt Beskrivelse BMK G1

4,2 29

0-29cm sand

• 2 4,3 57

0-59 cm sand

• 3 4,3 38

0-38cm sand

• 4 3,3 51

0-51cm sand

• 5 3,2 31

0-31cm sand

• G2

2,5 45

0-45cm sand

-

3,1 42

0-2cm lyst DOM, 2-32cm mørkt fint sand, 32-42cm sand. -

3,0 54

0-9cm DOM, 9-14cm mørk sand/silt, 4- 54cm sand. -

3,2 30

0-5cm DOM, 5-24cm mørk silt/fint sand, 24-30cm sand. -

3,1 30

0-5cm DOM, 5-30cm mørk silt/fint sand.

• G3

3,4 72

0-5cm DOM, 5-42cm mørk silt/fint sand, 42-72cm sand. -

3,7 66

0-8cm DOM, 8-44cm mørk silt/fint sand, 48-66cm sand. -

2,8 46

0-3cm DOM, 3-41cm mørk silt/fint sand, 41-46cm sand. -

2,9 61

0-1cm lyst DOM, 1-5cm mørkt DOM, 5- 38cm mørk silt/fint sand, 38-61cm sand. -

3,0 35

0-5cm DOM, 5-25cm mørk silt med bånd af fint sand, 25-35cm sand.

• G4

3,6 48 Middel H2SO4 0-1cm lyst DOM, 1-5cm mørkt DOM, 5- 23cm mørk silt, 25-32cm sand, 32-48cm silt/fint sand. -

3,7 53 Svag H2SO4 0-1cm lyst DOM, 1-3cm mørk DOM, 5-33 mørk silt/fint sand, 33-53cm sand. -

3,6 68 Middel H2SO4 0-2cm lyst DOM, 2-5cm mørkt DOM, 5- 33cm mørk silt, 33-68cm sand. -

2,9 52 Svag H2SO4 0-3cm lyst DOM, 3-24cm mørk silt, 24- 52cm sand. -

3,7 77 Middel H2SO4 0-1cm lyst DOM, 1-3cm mørk DOM, 3-60 mørk silt/fint sand, 60-77cm sand.

• G5

3,4 49 Svag H2SO4 0-1cm lyst DOM, 1-2cm mørk DOM, 2- 49cm mørk silt/fint sand.

2,5 60 Svag H2SO4 0-1cm lyst DOM, 1-3cm mørk DOM, 3- 50cm mørk silt/fint sand, 50-60cm sand.

2,8 57 Svag H2SO4 0-3cm mørk DOM, 3-40cm mørk silt/fint sand, 40-57cm sand.

Henfalden

Ålegræs

2,3 42

0-3cm mørk DOM, 3-25cm mørk silt/fint sand, 25-42cm sand.

Henfalden

Ålegræs

2,6 42

0-1cm mørk DOM, 1-25cm mørk silt/fint sand, 25-42cm sand.

Henfalden

Ålegræs

G6

3,1 37

0-2cm DOM, 2-22cm mørk silt/fint sand, 22-37cm sand. -

Analyse af sedimentprøver fra Grenaa

7 TABEL 4. BESKRIVELSE AF SEDIMENTKERNERNE UMIDDELBAR EFTER UDTAGNING.

2,1 51

0-1cm DOM, 1-13cm mørkt fint sand, 13- 51cm sand.

Henfalden

Ålegræs

1,5 50

0-50cm sand. -

1,8 62

0-1cm DOM, 1-20cm mørk silt/ fint sand, 20-62cm sand.

Henfalden

Ålegræs

2,3 31

0-2cm DOM, 2-14cm mørk silt/fint sand, 14-31cm sand.

• G7

2,3 36 Middel H2SO4 0-1cm DOM, 1-12cm mørk silt/fint sand, 12-36cm sand. -

2,4 50 Svag H2SO4 0-1cm DOM, 1-23cm mørk silt/fint sand, 23-38cm mørkt fint sand, 38-50 sand. -

2,3 56 Middel H2SO4 0-1cm DOM, 1-25cm mørk silt/fint sand, 25-52cm mørkt fint sand, 52-56 sand. -

2,3 50 Middel H2SO4 0-1cm DOM, 1-28cm mørk silt/fint sand, 28-50 sand. -

1,7 29 Middel H2SO4 0-2cm DOM ilt fattigt, 2-29cm mørk silt/fint sand. -

Bilag 1 Fotos af kajakkernerne.

G1

G2

G3

G4

G5

G6

G7

Kornstørrelsesfordeling

G1

G2

G3

G4

G5

G6

G7

Analyse ark fra laboratoriet

Erhverv

Ref. [..] j.nr: MST-802-00060 Den 2. april [postnr by] Grenaa Lystbådehavn Torvet 3 [postnr by] E-mail: [email] Grenaa Lystbådehavn, Klaptilladelse

Miljøstyrelsen giver hermed Norddjurs Kommune tilladelse1 til klapning af 50.000 m3 uddybningsmateriale fra Grenaa Lystbådehavn på klapplads K_150_01, som ligger i vandområde 12 sømil Djursland Ø.

Oversigt over optagnings- og klapområde

Tilladelsen offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside den 2. april 2019. Klagefristen udløber den 2. maj 2019. Tilladelsen udløber den 3. maj 2024.

1 Tilladelsen er givet med hjemmel i havmiljølovens § 26, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af

4. september 2017.

Indholdsfortegnelse

Grenaa Lystbådehavn, Klaptilladelse........................................... 1

1. Vilkår for klaptilladelsen................................................ 3
1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen......................... 3
1.2 Vilkår for tilsyn og kontrol............................................................. 3
2. Oplysninger i sagen......................................................... 4
2.1 Sagens baggrund............................................................................... 4
2.2 Udtalelser fra høringsparter.......................................................... 4
3. Miljøstyrelsens vurdering............................................... 4
3.1 Konklusion.......................................................................................... 9
4. Offentliggørelse og Klagevejledning................................ 9
5. Andre oplysninger........................................................ 10
6. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen..................... 10 BILAG 1 Oprensningsområdets placering................................ 12 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed........................................ 13 BILAG 3 Analyseresultater fra Grenaa Lystbådehavn.............. 14 BILAG 4 Vurdering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med klapning af optaget havbundsmateriale...................................... 15

1. Vilkår for klaptilladelsen

1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen

A. Tilladelsen gælder i tidsrummet den 3. maj 2019 til den 3. maj 2024.

B. Der må højest klappes en samlet mængde på 50.000 m3 fastmål, svarende til 46.378 tons tørstof i tilladelsens samlede løbetid. Klapmaterialet må kun stamme fra den del af havnen og sejlrenden, der er indrammet med rødt på det luftfoto, der fremgår af bilag 1.

C. Klapningen skal foregå på klapplads K_150_01, beliggende øst for Grenaa. Klappladsens placering fremgår af bilag 2.

D. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 13,0 meter i forhold til middelvandstand - DVR-90.

E. Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. C beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande.

1.2 Vilkår for tilsyn og kontrol

F. Indberetninger om klapning, jf. § 12 og 13, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale2, skal ske elektronisk efter nærmere anvisninger fra Miljøstyrelsen. Anvisning findes på www.mst.dk. Indberetningen om opstart af klapning skal indeholde oplysninger om fartøjets navn og MMSI nummer. Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Miljøstyrelsen straks underrettes herom.

G. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal opbevares hos tilladelseshaver i mindst et år efter udløb af klaptilladelsens gyldighedsperiode, så den kan fremsendes til Miljøstyrelsen på anmodning herom.

H. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensningsfartøjet og klapfartøjet. Tilladelseshaver skal sørge for, at den entreprenør, som udfører arbejdet, er gjort bekendt med tilladelsens vilkår.

I. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal opgravningen/klapningen standses og Miljøstyrelsen underrettes.

2. Oplysninger i sagen

2.1 Sagens baggrund Norddjurs Kommune har søgt om tilladelse til over en 5-årig periode at oprense og klappe i alt 50.000 m3 sediment fra Grenaa Lystbådehavn, svarende til ca. 46.378 tons tørstof. Der oprenses cirka 10.000 m3 sand om året. Det ønskes klappet på klapplads K_150_01 i Kattegat. Norddjurs Kommune oplyser, at det materiale der ønskes oprenses, stammer fra sandvandring i havet ud fra lystbådehavnen.

Tykkelsen på det sedimentlag, der ønskes fjernet, svinger fra en halv til en hel meter. Materialet optages med en rendegraver, der er fastgjort på uddybningsfartøjet. Klapmetode er enten med grab ud over skibssiden eller fra bunden af en pram.

Norddjurs Kommune har tidligere haft en klaptilladelse til samme mængde per år, som udløb 13. september 2018.

Natura 2000

Nærmeste Natura-2000 område (N2000-område nr. 245 ’Ålborg Bugt, østlige del’) er beliggende 11 km nord for optagningsområdet og klappladsen.

2.2 Udtalelser fra høringsparter Fiskeristyrelsen Fiskeristyrelsen har ikke fremsendt bemærkninger til det ansøgte.

Søfartsstyrelsen

Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 13,0 meter i forhold til middelvandstand (DVR-90).

Slots- og Kulturstyrelsen

Moesgård Museum har sendt følgende høringsbrev:

”Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af området med det formål at lokalisere eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter. Museet har på baggrund af dette ingen bemærkninger til det påtænkte arbejde.

Skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag skal dette straks anmeldes til Moesgaard Museum i henhold til museumslovens §29 h:

§29 h: Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet straks anmeldes til kulturministeren efter reglerne i §28 og arbejdet skal standses.”

3. Miljøstyrelsens vurdering

Alternativer til klapning

Da materialet indeholder lettere forhøjede koncentrationer af TBT, jf. tabel 1, vurderes det ikke at være egnet til bypass eller nyttiggørelse til andre formål.

Vurdering af sedimentet

I forbindelse med ansøgning om klapning, blev optagningsområdet inddelt i tre underområder, område A, område B og område C. Område A og B er inde i selve lystbådehavnen, hvor område C omfatter indsejlingsområde til selve lystbådehavnen. Se bilag 1 for opdelingen af underområder. Der blev taget analyser fra område A og B i februar 2019, og rådata for disse fremgår af bilag 3. Område C blev anset som værende uforurenet, da det er en sejlrende, som jævnligt sander til med materiale fra omgivelserne og derfor også jævnligt har været oprenset.

I tabel 1 er vist resultatet af et gennemsnit af disse analyser, samt værdierne for nedre og øvre aktionsniveau, jf. klapvejledningen. Data, der ligger til grund for den eksisterende baggrund, er baseret på overvågningsdata fra NOVANA programmet3. En nærmere forklaring på prøvetagningsstrategier, samt hvordan de miljøfarlige stoffer i sedimentet vurderes, fremgår af bilag 4.

Tabel 1. Analyser fra lystbådehavnen i Grenaa Lystbådehavn.

Stof

Analyser fra lystbådehavnen i Grenaa Lystbådehavn (område A og B) Nedre Aktions- niveau

Øvre

Aktions- niveau

Tørstofindhold i % af prøve

60

Glødetab (GT) i % af tørstof

3,2

Arsen (mg/kg TS)

2,00 20 60 Bly (mg/kg TS) 4,90 40 200 Cadmium (mg/kg TS) 0,24 0,4 2,5 Krom (mg/kg TS) 5,25 50 270 Kobber (mg/kg TS) 7,00 20 90 Kviksølv (mg/kg TS) 0,01 0,25 1 Nikkel (mg/kg TS) 3,95 30 60 Tributyltin (TBT) mg/kg TS) 0,012 0,007 0,200 Zink (mg/kg TS) 28,00 130 500 PAH * (mg/kg TS) 1,17

TS = tørstof. GT = glødetab. *) Summen af de følgende 9 PAH’er: anthracen, benz[a]anthracen, benz[g,h,i]perylen, benz[a]pyren, chrysen, flouranthen, indeno[1,2,3-cd]pyren, pyren & phenanthren.

Indholdet af alle tungmetaller ligger under nedre aktionsniveau. Indholdet af TBT ligger mellem nedre og øvre aktionsniveau. Ingen af de målte stoffer ligger over øvre aktionsniveau. I forhold til klapvejledningens nedre aktionsniveau ses en overskridelse af TBT. Havbundsprøver fra Kattegat med et tilsvarende indhold af organisk materiale er vurderet til at indeholde op til o,021 mg TBT per kg tørstof i områder, der ikke er direkte påvirket af punktilder til forurening. Ved klapning på klappladsen K_150_01 vil der ske en hurtig opblanding af materialet med det sediment, der findes på stedet i forvejen, samt med det sediment, der transporteres langs bunden i vandfasen, som følge af den naturlige sedimentvandring. Især vil det finkornede materiale, hvortil TBT typisk vil være bundet, spredes vidt omkring under stor fortynding. Forskel i koncentrationer på og omkring klappladsen før og efter klapning, vurderes derfor at være ubetydelig, og bidraget til vandområdet som anses at være umålelig.

Der vil forventeligt ske en mindre overskridelse af korttidskvalitetskravet, samt det generelle miljøkvalitetskrav for TBT i vandsøjlen over klappladsen i perioderne med klapning. Denne overskridelse vurderes dog kun at forekomme, mens selve klapningen foregår, og kun i området på og nær klappladsen. På baggrund af dette, vurderes frigivelse af miljøfarlige stoffer, som følge af sedimentspild fra klapningen i vandsøjlen at medføre en ubetydelig påvirkningsgrad på vandkvaliteten i påvirkningsområdet på og omkring klappladsen.

Vurdering af klapningen i forhold til vandområdeplaner 2015-2021. Ifølge § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand.

Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

I vandområdeplanerne bedømmes de enkelte vandområder i forhold til den økologiske og den kemiske tilstand.

• 1. Den økologiske tilstand inddeles i 5 klasser: Høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
• 2. Den kemiske tilstand inddeles i to klasser: god eller ikke god.

Optagningsstedet ligger i vandområde Djursland Øst (område nr. 140). Området skal opfylde miljømålet God Økologisk Tilstand. Klappladsen ligger uden for de vandområder, der er fastsat økologisk tilstand for.

Miljømålet God Kemisk Tilstand skal opnås for begge områder.

Af tabel 2 fremgår det hvordan tilstanden i området omkring optagningsstedet er fastlagt i vandområdeplanen 2015-2021.

Tabel 2, optagningsstedet

1. Økologisk tilstand Som indikator for vandområdeplanernes økologiske tilstand i kystvande anvendes følgende parametre: dybdeudbredelsen af ålegræs, klorofylkoncentrationen, som udtryk for fytoplanktonbiomasse, og bundfauna, som beskriver tilstanden af de bunddyr, der lever nede i sedimentet.

Den samlede økologiske tilstand for vandområde ’Djursland Øst’ vurderes til at være moderat jf. tabel 2. Det skyldes, at tilstanden for vandets klorofylindhold er bedømt til at være moderat. Tilstanden for bundfauna og ålegræs er vurderet til at være ukendt.

Ålegræs

Ålegræs kan teoretisk set påvirkes af sedimentfaner på to måder: Dels ved direkte tildækning af bladene, hvis sedimentet aflejres på planterne, dels ved at vandet bliver uklart i sedimentfanerne, så lyset ikke når ned til planterne.

Ålegræs påvirkes ikke af betydning ved optagning i henhold til denne tilladelse, fordi det meste af optagningen foregår inden for havnens dækkende værker, hvorved størstedelen af spildet vil bundfældes i selve havnen. For området uden for havnens dækkende værker (område C) forekommer der naturlig sandvandring, hvilket besværliggør ålegræs i at vokse i netop dette område.

Klorofyl

Ved frigivelse af næringssalte fra klapmaterialer og ved nedbrydning af organisk materiale herfra, kan der ske en hurtig opblomstring af planktonalger og dermed af vandets klorofylindhold i perioder hvor planktonnets vækst ellers er begrænset af mangel på næringsstoffer i vandet. Derfor skal det overvejes, om klapning af store mængder bør undgås i planternes vækstsæson.

Materialets indhold af næringssalte vurderes på baggrund af materialets indhold af organisk materiale. Glødetabet er et mål herfor. Med et glødetab på 3,2 % og en årlig klapning af ca. 10.000 m3, vil der blive udledt ca. 320 m3 organisk materiale pr. år. Størstedelen af næringsstofferne vurderes at være svært opløselige. De vil derfor kun langsom blive frigivet i forbindelse med nedbrydning af det organiske materiale. Desuden vil en del af det organiske materiale aflejres på bunden og blive utilgængeligt igen inden denne nedbrydning sker. Materialet vil blive spredt i millimeter tynde lag fordelt over meget store arealer. Frigivelsen af næringssalt per arealenhed vil derfor være ubetydelig i forhold til optag i plankton og dermed i forhold til klorofylindholdet i vandfasen.

Bundfauna

De bunddyr, der befinder sig på optagningsstedet blive fjernet i forbindelse med optagningen. Arealmæssigt vil denne påvirkning dog udgøre en ubetydelig del af vandområdet. Der vil hurtigt kunne ske en genindvandring af dyr til området. Optagningen vurderes derfor ikke at forringe tilstanden for bunddyr-samfundene i vandområdet.

Samlet vurdering i forhold til økologisk tilstand

Det vurderes, at optagningen ikke vil medføre en forringelse af vandområdets økologiske tilstand eller ændre på vandområdets mulighed for at opfylde god økologisk tilstand.

2. Kemisk tilstand Den kemiske tilstand er i vandområdeplaner 2015-2021 angivet som god i optagningsområdet, og som værende ukendt i området ved klappladsen.

Ved vandområdeplanernes vedtagelse, var der ikke fastsat miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer i sedimentet. Efterhånden som der fastsættes sedimentkvalitetskriterier/-krav, for de stoffer, der vurderes som relevante i forhold til klapmateriale, skal det løbende vurderes, om disse kriterier er overholdt for det vandområde, hvori der søges om tilladelse til at udlede det ko[..]ete stof.

Siden offentliggørelse/vedtagelse af de seneste vandområdeplaner er der indført miljøkvalitetskrav for sediment for tungmetallerne bly og cadmium4. For at opnå god kemisk tilstand må baggrundsværdien ikke overskride 163 mg/kg TS for bly. For cadmium må baggrundsniveauet ikke overstige 3,8 mg/kg TS mere end det naturlige baggrundsniveau. Klapmaterialets indhold af bly og cadmium overskrider ikke miljøkvalitetskravene for god tilstand.

En spredning af miljøfarlige stoffer via sedimentet, vil også kunne påvirke vandkvaliteten midlertidigt. Ved en konservativ spredningsberegning af lignende klapmateriale er det beregnet, at der 2 minutter efter klapningen vil være en overkoncentration i forhold til vandkvalitetskriterierne i den nederste halve meter af vandfasen i en radius af 100 meter. Det finkornede sediment vil i samme tidsrum have flyttet sig ca. 100 meter i strømretningen væk fra klappladsen. Få minutter efter, vil spredningen medføre, at den del af det finkornede sediment, der er opblandet i vandet vil være så spredt, at det ikke længere befinder sig på klappladsen, og at opblandingen med det omgivende vand vil bringe koncentrationerne af miljøfarlige stoffer ned under vandkvalitetskriteriet.

4 Bekendtgørelse nr. 1625 december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljøstyrelsen vurderer, at en så kortvarig påvirkning af vandfasen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets dyreliv.

Samlet vurdering i forhold til kemisk tilstand

Det vurderes, at en eventuel påvirkning omkring optagningsstedet og klappladsen vil udgøre en ubetydelig påvirkning af vandområderne, hvorved aktiviteten ikke vil medføre en forringelse af overfladevandområdernes tilstand og ikke vil være til hinder for opfyldelsen af målet om god tilstand

Kumulerede effekter:

Klapplads K_150_01 benyttes i øjeblikket ikke af andre havne. Derfor vil der ikke være tale om kumulerede effekter af spredningerne fra den aktuelle tilladelse.

Vurdering i forhold til Natura 2000-området

Både optagningsområde og klapplads ligger mere end 11 km væk fra nærmeste Natura 2000-område ’Ålborg Bugt, østlige del’. N2000-området er et fuglebeskyttelsesområde (F112). Det anses derfor for helt usandsynligt, at der på nogen måde kan se påvirkninger som følge af aktiviteterne for hhv. optagning og klapning.

3.1 Konklusion Den samlede vurdering er, at en tilladelse til at klappe materiale fra det indtegnede område ved Grenaa Lystbådehavn jf. bilag 1 på den ansøgte klapplads jf. bilag 2 og på de angivne vilkår vil være acceptabel i henhold til den gældende lovgivning og vejledning herom.

4. Offentliggørelse og Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af

 Ansøgeren  Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald  Kommunalbestyrelsen  Sundhedsstyrelsen  Forbrugerrådet  Danmarks Fiskeriforening  Danske Råstoffer  Danmarks Rederiforening  Bilfærgernes Rederiforening  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd  Danske Havne  Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)  Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og som har ønsket underretning om afgørelsen  Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser  Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål  Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser

Klage skal ske via Klageportalen for Nævnene i Nævnenes Hus, via følgende hjemmeside https://naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager skal der betales et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet.

5. Andre oplysninger

Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende, skal Søfartsstyrelsen underrettes herom mindst 3 uger forinden. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt eller via E-mail: [email] Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal Søfartsstyrelsen underrettes på ny.

Klapning uden tilladelse og tilsidesættelse af vilkår for denne tilladelse, herunder pligten til indberetning, kan straffes i henhold til § 59 i lov om beskyttelse af havmiljøet.

6. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen

Søfartsstyrelsen [email]

Fiskeristyrelsen [email]

Slots- og Kulturstyrelsen [email]

Styrelsen for patientsikkerhed [email]

Forbrugerrådet [email]

Danmarks Fiskeriforening [email]

Danske Råstoffer [email]

Danmarks Rederiforening [email]

Bilfærgernes Rederiforening [email]

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd [email]

Danske Havne [email]

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) [email] Danmarks Naturfredningsforening [email] Danmarks Sportsfiskerforbund [email] Greenpeace [email] Dansk Ornitologisk Forening [email] Friluftsrådet [email] Dansk sejlunion [email]

BILAG 1

Oprensningsområdets placering

Kort over Grenaa Lystbådehavn. Det tilladte oprensningsområde er indrammet med rødt.

Nedenfor ses opdelingen af de tre underområder: område A, område B og område C. Der er taget prøver for område A og B, som nedenfor er angivet med stjerner.

BILAG 2

Klappladsens beliggenhed

Kort der viser placering af klapplads K_150_01.

Hjørnepositionerne er følgende:

56º24,41’N 11º00,45’E 56º24,41’N 11º00,94’E 56º23,86’N 11º00,95’E 56º23,86’N 11º00,94’E

(WGS-84) grader, minutter og decimalminutter.

BILAG 3

Analyseresultater fra Grenaa Lystbådehavn

BILAG 4

Vurdering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med klapning af optaget havbundsmateriale

1. Prøvetagning Ifølge klapvejledningen5 tages prøver af de øverste 25-50 cm af sedimentet på det sted, hvor der skal optages materiale. Grunden til, at der kun udtages prøver fra den øverste del af sedimentet, uanset at der eventuelt skal oprenses op til en større dybde, er, at det mest forurenede materiale normalt vil aflejres med det finkornede og lette materiale, som aflejres øverst. Derfor vil en prøvetagning fra den øverste del af sedimentet være fyldestgørende i forhold til at vurdere indholdet af miljøfarlige stoffer.

Miljøstyrelsen har praksis for, at der skal tages prøver af de øverste 30 cm. Hermed opnås en ensartet prøvetagningsmetode for alle havne, hvilket øger sammenligneligheden imellem miljøtilstanden fra forskellige områder.

Analyseprogrammet fastsættes ko[..]et i overensstemmelse med klapvejledningen.

2. Vurdering af det målte indhold af miljøfarlige stoffer.

I klapvejledningen er der fastsat to aktionsniveauer for de mest almindeligt forekommende miljøfarlige stoffer i klapmateriale. Nedre aktionsniveau antages at være på niveau med gennemsnitlige baggrundsniveau for de pågældende stoffer i de danske kystvande. Hvis klapmaterialet indeholder koncentrationer af miljøfarlige stoffer under eller på niveau med nedre aktionsniveau, kan det som udgangspunkt tillades genplaceret på havet. Er det over øvre aktionsniveau, kan materialet som udgangspunkt ikke tillades genplaceret på havet.

Hvis der konstateres koncentrationer af et eller flere miljøfarlige stoffer imellem øvre og nedre aktionsniveau kan tilladelsen kun gives på baggrund af en ko[..]et vurdering af aktivitetens (optagningens og klapningens) mulige miljøkonsekvenser.

Vurdering af sediment med koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau. Ved en ko[..]et vurdering af påvirkningerne fra sediment med koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau indgår følgende forhold:  Graden af forurening, herunder særlig en sammenligning med det eksisterende baggrundsniveau i det vandområde, hvor klappladsen ligger  Mængden af sediment, der ønskes klappet, og over hvor lang tid  Nærhed til følsomme områder  Spredningsforhold ved optagningsstedet og klappladsen

Generelt indgår det i vurderingen, om koncentrationerne ligger tæt på eller langt fra nedre aktionsniveau. Det er desuden relevant at sammenligne med baggrundsniveauet i det ko[..]ete vandområde.

Ved sammenligning med baggrundsdata er der behov for at korrigere for indholdet af organisk materiale i sedimentet. Dette skyldes, at de miljøfarlige stoffer

5 By- og Landskabsstyrelsens vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale - klapning. hovedsageligt binder sig til det organiske materiale, der er i havbunden. Derfor vil koncentrationen af miljøfarlige stoffer alt andet lige være større i sedimenter, der indeholder store mængder organisk materiale. Da organisk materiale sædvanligvis er lettere end den mineralske del af sedimentet, vil det organiske materiale lettere blive transporteret rundt i vandet som følge af strøm mv. Dette medfører, at havne kan fungere som sedimentfælder, hvori det organiske sediment i vandet vil bundfældes på grund af strømlæ.

I de havne, hvor der ophobes organisk materiale, vil koncentration af organisk materiale derfor være større end i det farvand, der omgiver havnen. Som følge heraf vil koncentrationen af miljøfarlige stoffer også være større, uden at dette nødvendigvis skyldes forureningskilder i havnen. For at få et retvisende billede af indholdet af miljøfarlige stoffer og vurdere, om dette er udtryk for, at havnesedimenterne er mere forurenede end sedimentet i det ko[..]ete vandområde, er det derfor relevant at tage højde for indholdet af organisk materiale.

Det organiske materiale i sedimentet kan estimeres på følgende måde: En prøve af sedimentet vejes. Herefter tørres sedimentet så alt vandet i fordamper fra prøven. Prøvens tørstofindhold angives i procent af prøvens totale vægt. Derefter opvarmes den tørrede prøve ved så høje temperaturer, at alt det organiske materiale fra prøven brændes af. Det kaldes at man ”udgløder” prøven. Ved at veje prøven igen og trække de to vægte fra hinanden, får man et mål for prøvens glødetab, der angiver prøves andel af organisk materiale. Det angives i procent af den tørre prøves vægt. Dvs. glødetab (GT) i % af tørstof, angiver hvor stor en procentdel organisk materiale der er i sedimentet.

Man kan således sammenligne de målte koncentrationer af miljøfarlige stoffer fra havnen med de koncentrationer, der findes i prøver fra det ko[..]ete vandområde, der har et tilsvarende indhold af organisk materiale. På den måde kan det vurderes, om sedimentets indhold af miljøfarlige stoffer er en forurening, der stammer fra havnen, eller om der blot er tale om en ophobning af organisk materiale fra omgivelserne, som ikke vil give en nettotilførsel til vandområdet.

Hvis der efter korrektion i forhold til indhold af organisk materiale er en forhøjet koncentration af miljøfarlige stoffer i det sediment, der ønskes klappet, foretages en ko[..]et vurdering af optagningens og klapningens forventede påvirkning af klappladsen og vandområdet. Dette sker på baggrund af mængden af sediment, der ønskes klappet, hvor store mængder, der ønskes klappet på en gang og over hvor lang tid, spredningsforhold på klappladsen, nærhed til følsomme områder m.v.

Hvis der ikke er en overkoncentration af miljøfarlige stoffer i forhold til baggrundsniveauet, sker der reelt ikke en tilførsel af miljøfarlige stoffer til havet, og klapningen vil som altovervejende hovedregel kunne tillades. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor mængderne er så store, eller området er så følsomt, at der må foretages en yderligere ko[..]et vurdering i forhold til en eventuel akut skadevirkning.

Samtykkeerklæring

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Hermed gives der fuldmagt til, at A1 Consult A/S kan ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til anlæg på søterritoriet ifm. uddybning af sejlrenden ved Gre- naa Marina.

[navn] – Souschef, Norddjurs Kommune

Dato

2025.02.18 Udarb. [..]

Projektnr. 23.059

Fodnoter

2 Bekendtgørelse nr. 950 af 27. juni 2016
3 NOVANA står for ”Det nationale overvågningsprogram for vandområder”.