Kystpraksis Strandbeskyttelse Odsherred Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til afholdelse af Vejrhøj Familie Trail 2023-2025

Afgjort 10. juni 2022  · Journalnummer 22-19237-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et non-profit løbefællesskab søgte om en rammedispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde et årligt familietrailløb ved Vejrhøj i Odsherred Kommune i 2023-2025 med opstilling af telte, pavilloner, toiletvogn og hoppeborg på en eksisterende parkeringsplads. Løbet har været afholdt siden 2019 med tidligere dispensationer. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om afholdelse én gang årligt i april-maj, tidsbegrænset opstilling og oprydning, ingen terrænændringer og retablering af arealet. Direktoratet lagde vægt på, at arrangementet afvikles på et areal, der allerede bruges til kørsel og parkering, på det relativt lave deltagerantal, den korte varighed og de tidligere dispensationer til samme arrangement. Direktoratet vurderede desuden, at hverken Natura 2000-området eller bilag IV-arter som markfirben påvirkes.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangement

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Løbet afholdes én gang årligt i en af weekenderne i april-maj
  • Opstilling må påbegyndes fredag efter kl. 12, og oprydningen, der starter lørdag efter kl. 18, skal være færdig søndag
  • Arealerne skal efter oprydningen fremstå som før opstillingen
  • Der må ikke foretages terrænændringer, hverken permanent eller midlertidigt
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har den 8. juni 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til afholdelse af Vejrhøj Familie Trail i årene 2023-2025 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Odsherred Kommune.

Løbet har været afholdt siden 2019. Kystdirektoratet har senest med afgørelse i sag 20/01800 givet dispensation til at afholde løbet i 2020-2022. Der søges nu om en rammedispensation til at afholde løbet i fremtidige år også.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Vejrhøj Familie Trail afholdes en gang årligt i en af weekenderne april- maj. Der må påbegyndes opstilling til løbet fredag efter kl. 12, og oprydningen der starter lørdag efter kl. 18 skal være færdig søndag.  Arealerne skal efter oprydningen fremstå som før opstillingen gik i gang.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

 Der må ikke foretages terrænændringer, hverken permanent eller midlertidigt.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Vejrhøj Trail ansøger om dispensation til at afholde Vejrhøj Familie Trail 2023 i weekenden den 5. maj kl. 12 til den 6. maj kl. 20. De ansøger samtidig om en ny rammedispensation til afholdelse af løbet i en af weekenderne i april-maj i 2024 og 2025.

Kystdirektoratet meddelte den 2. april 2019 dispensation til afholdelse af løbet i 2019. Kystdirektoratet meddelte den 4. marts 2020 dispensation til at afholde løbet i 2020-2022. Pga. covid-19 blev løbet ikke afholdt maj 2020, og Kystdirektoratet meddelte derfor den 4. juni 2020 dispensation til afholdelse af løbet d. 5 september 2020.

Ansøger oplyser, at der ligesom de tidligere år ansøges om dispensation til opsætning af telte, pavillioner, toiletvogn, hoppeborg og anden konstruktion i forbindelse med afholdelse af løbet, på den samme parkeringsplads som de tidligere år.

Parkeringspladsen ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen, se figur 1.

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er

3 dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den rłde prik markerer parkeringspladsen, hvorpå faciliteterne łnskes opstillet.

Ifølge ansøger er der et maksimum antal deltagere på 300 løbere. Ansøger oplyser at man ønsker at påbegynde opsætningen til løbet fredag, afholde løbet lørdag, og påbegynde nedtagning og oprydning lørdag aften. Se situationsplan på figur 2.

Fig. 1. Tilsendt fra ansłger. Situationsplan for opsætning af telte, pavilloner og andre konstruktioner.

Ansøger oplyser at Verjhøj Trail er et non-profit løbefællesskab, hvor overskuddet fra løbet går til velgørenhedsformål. Overskuddet fra Vejrhøj Familie Trail 2023 går til Legeheltene (Børneulykkesfonden).

Parkeringspladsen ligger lige op til habitatnatur i form at naturtypen grå/grøn klit (2130).

En del af parkeringspladsen er registreret som beskyttet natur (overdrev) efter naturbeskyttelseslovens § 3. Odsherred Kommune, der er myndighed for §3-natur modtager denne afgørelse til orientering.

Parkeringspladsen ligger inden for Fredningen af del af Vejrhøjbuen, Bjergene og Vejrhøj. Fredningsnævnet for Vestsjælland modtager denne afgørelse til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

4

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 18.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om et mindre projektet med en tidsbegrænsede karakter. Der lægges også vægt på, at opsætningen af faciliteterne til løbet holdes inden for den allerede eksisterende parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV -arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet bemærker, at der på matriklen er grå/grøn klit og § 3- naturtyperne strandeng og overdrev. Disse naturtyper kan potentielt være levested for bilag IV-arten markfirben. Kystdirektoratet er dog ikke bekendt med nogle registreringer af fund af arten på matriklen.

Kystdirektoratet bemærker at opsætningen af faciliteterne foregår på en allerede eksisterende parkeringsplads, der bærer præg af hyppigt brug. Kystdirektoratet vurder derfor at den ansøgte placering ikke er et potentielt levested for markfirben.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter praksis dispenseres der ofte til arrangementer af kort varighed inden for de strandbeskyttede arealer, når disse kan afvikles uden at naturen eller landskabet påvirkes varigt af det. Der er efter Kystdirektoratets vurdering tale om et sådan arrangement. Kystdirektoratet lægger vægt på, at arrangementet afvikles på et areal, der allerede anvendes til kørsel og parkering med biler, og på at der er et relativt lavt deltagerantal til arrangementet. Kystdirektoratet lægger yderligere vægt på arrangementets korte varighed.

5

Kystdirektoratet lægger i afgørelsen vægt på, at der tidligere er givet lignende dispensationer til afholdelse af Vejrhøj Familie Trail, og at der dermed i flere år er blevet afholdt mindre, midlertidige arrangementer for befolkningen, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet lægger desuden afgørende vægt på, at arealet efterlades i ryddeliggjort stand som fastsat i vilkåret for afgørelsen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til afholdelse af Vejrhøj Familie Trail 2023-2025.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Odsherred Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Vestsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international n aturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke

(fra Natura 2000

-planen 20 22-27)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-19237-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4071.