Dispensation til genopfyldning af sand

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopfyldning af sand på sprængningsplads i Skydeområde Tranum inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], Jammerbugt Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.

2

Redegørelse for sagen

Ejendomsstyrelsen anmoder om dispensation til, at genopfylde sprængnings- pladsen i Skydeområde Tranum med sand, med henblik på at hæve niveauet til det oprindelige niveau.

Ejendommen ejes af Naturstyrelsen og er § 3-område.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anfører i ansøgningen:

Sprængningspladsen ønskes reetableret med ca. 1 m. sand således, at pladsen kommer i niveau med det omkringliggende terræn og dermed ikke oversvømmes i perioder med regn, jf. figur 1.

Figur 1: Foto af sprængningsplads. Læg mærke til den markante niveauforskel og oversvømmelserne.

Det vurderes at den ønskede aktivitet ikke vil påvirke beskyttet natur og beskyttede arter negativt, da adgang til og fra sprængningspladsen vil foregå af befæstede veje og da sandet påfyldes direkte på pladsen, hvorefter en traktor vil fordele sandet ud i et jævnt lag.

Brugen af sprængningspladsen skaber et område med løst sand, hvor der ikke er nogen vegetation.

Aktiviteterne på pladsen forstyrrer vegetationen og dyrelivet, så der findes ingen bevaringsværdig fauna eller flora på sprængningspladsen. En yderligere tilførsel af sand vil således ikke forstyrre beskyttede arter. Sprængningspladsen ligger ca. midt i Tranum Skydeområde, jf. figur 2. Pladsen er af vital betydning for Forsvarsministeriets mulighed for træning i brug af eksplosiver samt fjernelse af ueksploderede granater fra andre skydninger.

3

Figur 2: Oversigtbillede af Tranum Skydeområde. Lyseblåt skraveret område er sprængningspladsen.

Aktiviteten er beskrevet i Skydeområde Tranum drifts- og plejeplan 2016 – 2030 under aktivitets ID 6-5, hvor der i 2023 blev foretaget oprensning af sprængningspladsen ned i 70 cm dybde for at fjerne granatrester, ueksploderet granater og metalrester.

Natura 2000

Størstedelen af Tranum Skydeområde er omfattet af Natura-2000 område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien indeholdende habitatområde nr. 193 Ejstrup Klit og Egvands Bakke.

Her er særlig dagsommerfuglen Hedepletvinge at finde i en god bestand, især i de slåede brandbælter. Hedepletvinge er ikke fundet på sprængningspladsen. Der er ikke planlagt andre større projekter i Tranum Skydeterræn, så påvirkningen på hele områdets natur vil være minimal.

Bilag IV-arter

Der er registreret følgende bilag IV–arter omkring Skydeområde Tranum:

4

Markfirben og Spidssnudet frø. De jævnlige oprensninger af sandet i 70 cm dybde samt de sprængninger der foretages bevirker, at pladsen er uinteressant for disse bilag IV-arter.

Det vurderes, at der på Tranum Skydeområde findes egnede yngle og rastesteder for begge arter, hvor de militære aktiviteter ikke påvirker arternes økologiske funktionalitet negativt.

Kystfredningslinje

Sprængningspladsen på Tranum Skydeområde gennemskæres af Kystfredningslinjen, jf. figur 3.

Figur 3: Kort visende at ca. 1/3 af sprængningspladsen er underlagt

Klitfredningslinjen. I forhold til Naturbeskyttelsesloven §8a stk. 6, gælder forbuddet i § 8 stk.1 mod terrænændringer af klitfredede arealer ikke, hvis der er tale om vedligeholdelsesarbejde, hvor bygningshøjden på anlægget forøges ubetydeligt. Da sprængningspladsen er sunket næsten 1 m. i niveau i forhold til det omkringliggende terræn på grund af sprængninger, er der alene tale om en reetablering af et eksisterende anlæg, og tilføjelsen af 1 m. sand, vurderes således at være ubetydelig.

5

Generelt

Ejendomsstyrelsen kan oplyse, at reetableringen vil blive foretaget med sand af samme type, som allerede forefindes i området. Sandet erhverves fra en eksisterende råstofgrav i område

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Kystdirektoratet skal henholde sig til den i redegørelsen foretagne vurdering af såvel forholdet til Natura 2000-området samt til Bilag IV-arterne. Kystdirek- toratet vurderer således, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæg-gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderes, at der er tale om et indgreb med begrænset kystlandskabelig konsekvens når der henses til formålet med det ansøgte, samt at der i realiteten er tale om retablering af terrænet til tidligere tilstand.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.

Direktoratet finder endvidere efter en samlet vurdering af det ansøgte, at der ikke er forhold, der taler imod.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopfyldningen af området som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

6

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Jammerbugt Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.