Kystpraksis Strandbeskyttelse Hedensted Kommune
Afslag til opstilling af fitnessredskaber
Sagen kort
Bestyrelsen for en feriekoloni ved Juelsminde i Hedensted Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille et par fitnessredskaber i en cirkel på toppen af en bakke et stykke fra stranden. Placeringen var valgt blandt fire mulige placeringer på foreningens generalforsamling, og kun den ansøgte placering lå inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet vurderede, at der er tale om et anlæg af flere redskaber i en klynge, som vil være fremtrædende i kystlandskabet. Direktoratet lagde også vægt på, at anlægget lige så godt kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen, selv om der efter lovbemærkningerne kan dispenseres til mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet.
Afslag, fordi fitnessredskaberne ville fremstå som en fremtrædende klynge på bakketoppen og kan placeres uden for linjen.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Synlighed
- Synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 9. november 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af fitnessredskaber inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Hedensted Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Du har på vegne af bestyrelsen for Niels Rasmussen Kolonien ved Juelsminde søgt om dispensation til placering af et par fitnessredskaber på et areal, der ligger inden for strandbeskyttelse. Området hvorpå fitnessredskaberne ønskes placeret fremgår af nedenstående fig. 1.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Fig. 1. Ortofoto 2020. Blå stjerne markere den łnskede placering af fitnessredskaberne. Det orange prikk ede område markerer det strandbeskyttede areal. De rłde streger markerer de vejledende matrikelskel.
Det oplyses, at fitnessredskaberne ønskes placeret i en cirkel, der er illustreret ved fremsendelse af nedenstående billedet, se fig. 2.
Fig. 2. Fremsendt billedet til illustration af fitnessredskabernes placering i en ring.
Af det fremsendte materiale fremgår det, at der har været 4 placering af fitnessredskaberne til afstemning på [..]ens generalforsamling. De 4 placeringer er markeret på nedenstående kort, se fig. 3.
3
Fig. 3. Fremsendt kort, der angiver mulige placeringer af fitnessredskaberne.
Der er ansøgt om dispensation til placering af fitnessredskaberne på området, der er markeret ved nr. 4. Området ligger et stykke fra stranden, på toppen af en bakke. Af ovenstående kort, der angiver mulige placeringer af fitnessredskaberne er det alene placeringen ved nr. 4, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave) ligger ca. 4,5 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 52 og fuglebeskyttelsesområde nr. 36.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV -arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af
4 plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet. I har fremsendt et materiale med 4 mulige placeringer af fitnessredskaberne, hvor det kun er den ansøgte placering (nr. 4), der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet vurderer i øvrigt, at der tale om et anlæg bestående af flere fitnessredskaber, der placeres i en klynge, og som er fremtræden i kystlandskabet. Kystdirektoratets har vægtet, at det ansøgte lige så godt kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af fitnessredskaber inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel].
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Evaluering
Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag.
Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning.
Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag.
Tak fordi du/I vil hjælpe os.
Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
5
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Hedensted Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email] x
- Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave
(fra Natura 2000
-planen 20 22-27)
9
[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-15990-4 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3996.