Kystpraksis Søterritoriet Helsingør Kommune
Høring - Ansøgning om bypass af oprensningssediment fra Espergærde Sejlrende, Helsingør Kommune
Sagen kort
En landsforening for lystbådehavne har på vegne af en lystbådehavn i Helsingør Kommune søgt om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at bypasse op til 1.500 m³ sand om året (højst 15.000 m³ over 10 år) fra oprensning af havnens sejlrende til et ca. 211.000 m² stort område på 6-8 meters dybde i Øresund. Sagen blev oversendt fra Miljøstyrelsen, og sedimentet er analyseret som rent (klasse A, under nedre aktionsniveau). Kystdirektoratet sendte ansøgningen i høring med henblik på VVM-screening og vurdering af behovet for en konsekvensvurdering. Direktoratet oplyste, at projektet ikke ligger i eller nær Natura 2000-områder, men at bilag IV-arten marsvin forekommer i området. Ansøger foreslår at undgå arbejde i juni af hensyn til marsvinenes kælvningsperiode.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Erhverv
Ref. [..]
J.nr. 2023 - 106633
Den 11-11-[postnr by]
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har på vegne af Espergærde Havn søgt om tilladelse til at klappe 1000 m3 sediment fra Espergærde Havn sejlrende.
I den forbindelse er der blevet udtaget 2 sedimentprøver til analyse for miljøfarlige stoffer fra den indre del af sejlrenden samt den ydre del af sejlrenden ved Esper- gærde Havn. Området er markeret med rødt i prøvetagningsplanen, jf. bilag 1. Se- dimentet fra oprensningsområdet har vist sig primært, at bestå af sand med en koncentration af miljøfarlige stoffer under det nedre aktionsniveau, jf. klapvejled- ningen (se bilag 2a-2d). Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 1000 m3 materiale kan tillades by- passet eller nyttiggjort til havs efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrel- sen hermed sagen til viderebehandling hos Kystdirektoratet.
Såfremt Kystdirektoratet beslutter at færdigbehandle sagen efter lov om kystbe- skyttelse med henblik på at meddele tilladelse til bypass eller nyttiggørelse, bedes det oplyses til Miljøstyrelsen via følgende link. https://f2-mobil.mst.dk/SelfService/reply/nUdpMaBpUuSNX205084
Hvis Kystdirektoratet vurderer, at en bypass- eller nyttiggørelsestilladelse efter kystbeskyttelsesloven ikke kan meddeles, bedes sagen sendes retur til Miljøstyrel- sen. Dette bedes også oplyses via ovenstående link.
Hvis ovenstående link ikke virker kontakt da venligst Miljøstyrelsens Klapteam på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
[telefon]
!
"#$%#& '
!
()
!
!
#*
!"#$ %% &'&() *+,-&& & ./0( & , &1), & 1 2 3
0405/
0
%% &'&(
6 /0( & , &1), & 1 2 3 2 3 ), &1 7 8 & , 1( &)&9 ( & , ), 2 3
!"#$%!!&'
()
(
*+
&#!& #,%!-.% *+
&)&(/0'1
(
) ,20 '
)&
*+
0
!"
"# $
%& '
((
- '
)&
*+
3)&(/ 1
'1
( (/
) ,2 /)4(
5
6
7)/
89
( ( % ' & 5-9-.#, :;.: <-
((-!.!,!.2# #' )"
*&
+ ===
===
$.7%,/$*>9HGUVDJ6XSSOHUHQGHRSO\VQLQJHUYHGUDQV¡JQLQJRPE\SDVVDIRSUHQ«
Espergærde Havn
By-pass område.
Positioner for by-pass området:
- 1. 55°59.783'N 12°34.450'E 2. 55°59.973'N 12°34.912'E
- 3. 55°59.820'N 12°35.133'E
- 4. 55°59.633'N 12°34.636'E $.7%,/$*>(VSHUJ UGH+DYQE\SDVVRPUnGH@
1/11 Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Ansøgningsskema Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.
Basisoplysninger
Tekst
Projektbeskrivelse (kan vedlægges)
Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre
Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum).
Projektet berører følgende kommune eller kommuner
(omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet)
Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort.
$.7%,/$*>6FUHHQLQJVRSO\VQLQJHUMIPLOM¡YXUGHULQJVORYHQVELODJRJ@ Ansøgning om by-pass af sand fra indsejlingen til Espergærde havn Espergærde Havn [adresse] Formand [navn] [email] [navn], anmelder Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, [adresse] [email] Ved Havnen 3, Espergærde [matrikel] Helsingør Kommune Se vedlagte Bilag: Espergærde Havn - By-pass område
Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). | – | Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: |
| Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). | – | Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: |
| Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) | – | Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: |
| planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). | – | 2: |
| Projektets karakteristika | ||
| 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav | – | T (SKAL INDSÆTTES FOROVEN eje, havne og havneanlæg, herunder kter, som ikke er omfattet af bilag 1) oldelse af havneanlæg ved |
| 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2 | – | søterritoriet der ønskes y-pass (ca. 211.000 m²). |
| 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet | – | atter ikke ænkning. ådet er på ca. 211.000 m². y-passet 1.500 m3 pr. år. atter ingen bygningsmasse ngsarbejder. |
| 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå | – | behov for råstoffer. r ikke affald, spildevand. ering er ikke relevant for projektet. " planlægges uden for sejlsæsonen til ultimo april. Dog ikke første år, by-pass forventes gennemført i n, dog ikke i juni måned. |
| Projektets karakteristika | ||
| 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen | – | at opretholde sejlrenden ved at asse sediment fra den enttransport. ke råstoffer, vandmængder |
| 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: | – | ke affald, spildevand eller lign. tering er ikke relevant for driften. |
Forholdet til VVM reglerne
Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).
2/11
3/11 Spildevand til renseanlæg:
Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav:
Håndtering af regnvand:
Projektets karakteristika
Ja
Nej Tekst
7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?
8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse? Hvis »ja« angiv hvilke. Hvis »nej« gå til punkt 10
9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen? Hvis »nej« angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes.
10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF- dokumenter? Hvis »ja« angiv hvilke. Hvis »nej« gå til pkt. 12.
11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF- dokumenter? Hvis »nej« angives og begrundes hvilke BREF- dokumenter, der ikke vil kunne overholdes.
☐ ✔
☐ ✔
☐ ✔
4/11
12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT- konklusioner? Hvis »ja« angiv hvilke. Hvis »nej« gå til punkt 14.
Projektets karakteristika
Ja
Nej Tekst
- 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT- konklusioner? Hvis »nej« angives og begrundes hvilke BAT- konklusioner, der ikke vil kunne overholdes.
- 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? Hvis »ja« angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.
Hvis »nej« gå til pkt. 17.
15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Hvis »nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen
☒ Vejledning nr. 5/1984
☐ ✔
5/11
- 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Hvis »nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen
- 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Hvis »ja« angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser.
Hvis »nej« gå til pkt. 20.
18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis »Nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.
19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis »Nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.
☐ ✔
6/11
20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis »ja« angives omfang og forventet udbredelse.
Projektets karakteristika
Ja
Nej Tekst
- 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis »ja« angives omfang og forventet udbredelse.
- 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis »ja« angives og begrundes omfanget.
- 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Gravearbejdet vil kræve belysning i de mørke timer.
Belysningen vurderes
- ☒ ikke at give anledning til gener for beboere. Arbejdet udføres over få dage og generne vurderes at være minimale.
- ☐ ✔
- ☐ ✔
- ☐ ✔
7/11 Projektets placering Ja Nej Tekst
24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Hvis »nej«, angiv hvorfor:
25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Hvis »ja« angiv hvilke:
26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer?
27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?
☐ ✔
☐ ✔
☐ ✔
8/11
28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering Ja Nej Tekst
29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)
30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?
31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke?
33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område.
34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000- områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).
☐ ✔
☐ ✔
Ca. 700 m til naturtyperne
Eng, Mose og skov. Der er forekomster af Marsvin.
1,4 km til området
Rørtang, kystkilen. Og Ca. 450 m til Espergærde Strand. ca. 2,9 km til næremste
Natura 2000 område nr. 131 og ca. 3,9 km til nr. 130
9/11
35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? Hvis »ja« angives hvilken påvirkning, der er tale om.
36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser?
37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening?
38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.
39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse?
☐ ✔
☐ ✔
☐ ✔
☐ ✔
Projektet befinder sig på søterrioriet.
- ☐ ✔
Projektet befinder sig på søterrioriet.
10/11 Projektets placering Ja Nej Tekst
- 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
- 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande?
- 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet?
- 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.
Dato:________________________ Bygherre/anmelder:___________________________________ Ja, Der er kendskab til op til fire eksisterende eller potentielle bypass- tilladelser langs en ca. 6 km kyststrækning, med en samlet tilladt mængde på op til 8.500 m³ sediment frem til 2027. Mængderne er spredt over tid og geografisk, og arbejdet udføres med skånsomme metoder (splitpram/grab) over kortvarige perioder. Sedimentet er vurderet som klasse A. Der forventes derfor ikke en væsentlig kumulativ miljøpåvirkning, hverken på vandkvalitet, marine arter eller Natura 2000- områder. Bypassprojekterne vurderes samlet set ikke at medføre væsentlig påvirkning, som udløser VVM-pligt.
- ☐ ✔
Projektet er tilrettelagt, så det gennemføres med mindst mulig miljøpåvirkning og i overensstemmelse med gældende miljømål: Tidsmæssig tilpasning: Arbejdet planlægges udført uden for juni måned for at undgå forstyrrelse af marsvin i deres kælveperiode. Metodisk skånsomhed: by-pass udføres med splitpram eller ved grab, hvilket begrænser spredning af sediment og støj i forhold til alternative metoder (fx nedramning). Lokal påvirkning minimeres: Den samlede mængde sediment er relativt lav (1.000–1.500 m³ pr. år), og arbejdet udføres over få dage, hvilket reducerer varigheden og omfanget af påvirkning. Sedimentkvalitet dokumenteret: Sedimentprøver dokumenterer, at materialet er klassificeret som klasse A, og dermed ikke forurenet i henhold til Miljøstyrelsens klapvejledning. Begrænset økologisk påvirkning: Dybdeforhold (6–8 m) betyder, at ålegræs ikke forventes påvirket, og bundfauna vurderes kun påvirket lokalt og kortvarigt. Afstand til sårbare naturområder: Projektet ligger i god afstand til Natura 2000-områder og §3-beskyttede naturtyper. Der forventes ingen direkte påvirkning. Kumulative påvirkninger vurderet: Der forekommer enkelte andre bypass-tilladelser langs kysten, men den samlede mængde og det spredte omfang vurderes ikke at udgøre væsentlig samlet miljøpåvirkning. På den baggrund vurderes det, at projektet kan gennemføres uden væsentlige skadelige virkninger på miljøet. 22/4-[postnr by]/FLID
11/11 Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM- pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM- myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.
Vedr. sag 24/09144 - Anmodning om supplerende oplysninger - Ansøgning om bypass af oprensningssediment fra Espergærde Havn sejlrende
Supplerende oplysninger
Kystdirektoratet har anmodet om, at der i forbindelse med behandling af sag om by-pass af sand fra Espergærde havn indsende en række supplerende oplysninger og vurderinger. Disse er indsat nedenfor under hvert punkt, hvor der ligeledes henvises til vedhæftede bilag.
1. Den årlige mængde sediment der forventes bypasset i forbindelse med oprensning af området, samt totalmængden for en 10-årig periode.
Den årlige mængde vurderes op til 1.500 m3/år – med en maksimal samlet mængde på 15.000 m3 på 10 år.
2. Den mængde sediment der forventes at skulle fjernes og dermed bypasses det første år.
750 - 1.500 m3
3. Et søkort, der viser området hvor sedimentet ønskes bypasset til, bypasområdets nøjagtige placering samt koordinater for bypassområdet.
Se vedlagte kort: ”Espergærde Havn - By-pass område”
4. Bypass områdets nuværende anvendelse
Almindeligt farvand for rekreativ sejlads. Det er samtidig placeret i et udlagt kapsejladsområde. Mht. kapsejladsområdet oplyser havnen, at dette ikke benyttes i nogen særlig udstrækning da de primære / aktive kapsejladsbaner ligger udfor hhv. Snekkersten og Sletten/Nivå. Normalt sejles der kun kapsejlads i sommermånederne, mens by-pass forventes gennemført i foråret inden sejlersæsonen, hvorfor de to aktiviteter ikke karambolerer.
5. Dybden i bypass området ca. 6,0 - 7,7 meter
6. Måden hvorpå mængden af sediment der skal bypasses opmåles (lastmål eller fastmål)
Forventeligt ved fastmål
$.7%,/$*>6XSSOHUHQGHRSO\VQLQJHUYHGUE\SDVVDIVDQGIUD(VSHUJ UGH+DYQ@
7. Støjgener som følge af arbejdet med sedimenterne samt foranstaltninger der tages for at reducere generne
Der vil være periodevis støjende aktivitet i forbindelse med gravearbejdet ved oprensning fra entreprenørfartøjet. Motorstøjen herfra forventes at være på niveau med øvrige fartøjer der passerer farvandet i området. Det vurderes ikke relevant at yde tiltag for at reducere støj.
8. Kortlægning af bundfaunaen i bypass området, herunder tilstedeværelsen af ålegræs
En lokal fra havnen der jævnligt svømmer langs kysten har observeret en vis udbredelse af ålegræs på 2-3 meters dybde i det område nedstrøms havnen, hvor det er ønskeligt at foretage by-pass. By-pass områdets placering er derfor projekttilpasset og rykket ud på 6-8 meters dybde hvilket betyder, at ålegræs ikke forventes påvirket, og bundfauna vurderes kun påvirket lokalt og kortvarigt.
9. Metode for udlægning af sedimentet på bypass området. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at sedimentet skal spredes jævnt i hele området.
Grab eller splitpram
10. En vurdering af bypassområdets betydning for bilag IV arter (marsvin).
Der foreligger ingen registreringer af bilag IV-arter, herunder marsvin (Phocoena phocoena), i selve bypassområdet ifølge tilgængelige data fra Danmarks Miljøportal. Flere undersøgelser, herunder fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, dokumenterer dog, at marsvin forekommer i Øresundsområdet generelt – og med relativt høj tæthed i den nordlige del af Øresund (jf. NOVANA-overvågning og øvrige kilder).
Der er ikke foretaget specifikke, målrettede undersøgelser af marsvin i det aktuelle bypassområde ved Espergærde Havn, og det er derfor ikke muligt at give en præcis vurdering af tilstedeværelsen eller tætheden lokalt. På baggrund af den generelle udbredelse må det dog antages, at marsvin potentielt kan opholde sig i området.
Bypassarbejdet i 2025 forventes udført over et begrænset antal arbejdsdage i perioden maj–juni og vil omfatte ca. 500 m³ sediment i første år, stigende til op til 1.000 m³ årligt frem til 2035. Sedimentet planlægges afklappet med splitpram eller ved at grabbe det ud over siden – begge metoder med relativt lav støjbelastning sammenlignet med fx nedramning.
For at minimere eventuel påvirkning foreslås det at undgå aktiviteter i juni måned, som vurderes at være marsvinenes kælveperiode i Øresund (jf. Aarhus Universitet). Desuden vurderes det positivt, at arbejdet udføres over en kort periode med en relativt lille sedimentmængde.
Sammenfattende vurderes det, at det planlagte bypassarbejde kan gennemføres uden væsentlig påvirkning af bilag IV-arter, forudsat at der tages hensyn til arbejdsperiode og metode. https://novana.au.dk/arter/arter-2012-2017/pattedyr/marsvin/ https://www.oresundsakvariet.ku.dk/nyheder/2018/marsvinesafari/
Figur 1 - Området undersøgt på Danmarks Miljøportal
(https://naturdata.miljoeportal.dk/speciesSearch)
11. En vurdering af bypassområdets betydning for vandrammedirektivet, herunder den økologiske og kemiske tilstand for vandområdet.
Vandområdeplaner og miljømål
Espergærde Havn er beliggende i vandområdedistrikt Sjælland og hovedvandopland Øresund. Ifølge vandområdeplanen 2021–2027 er det overordnede miljømål for området god økologisk og kemisk tilstand. Den nuværende vurdering af tilstanden viser dog visse afvigelser fra målopfyldelsen.
Tabel 1: Samlet vurdering af kvalitetselementer i området (jf. MiljøGIS – Vandområdeplaner 2021–2027)
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Kvalitetselement Miljømål | – | ktuel tilstand |
| Fytoplankton God økologisk tilstand | – | oderat økologisk tilstand |
| Rodfæstede planter God økologisk tilstand | – | oderat økologisk tilstand |
| Bentiske invertebrater God økologisk tilstand | – | oderat økologisk tilstand |
| Vandets klarhed God økologisk tilstand | – | kke-anvendelig |
| Iltforhold God økologisk tilstand | – | kke-anvendelig |
| Nationalt specifikke stoffer God økologisk tilstand | – | kke-god økologisk tilstand |
| Kemisk tilstand God kemisk tilstand | – | kke-god økologisk tilstand |
Økologisk tilstand:
Det overordnede miljømål for vandområdet ved Espergærde Havn er god økologisk tilstand, som defineret i henhold til Vandrammedirektivets klassificeringssystem. Den aktuelle tilstand er dog sammensat og viser, at flere kvalitetselementer ikke lever op til målopfyldelsen.
De seneste basisanalyser (2021–2022) viser, at tre biologiske kvalitetselementer – fytoplankton, bundvegetation (rodfæstede planter) og bentiske invertebrater – alle er vurderet til moderat tilstand. Hertil kommer, at tilstedeværelsen af det nationale specifikke stof arsen markant overskrider miljøkvalitetskravet, hvilket medfører en ikke-god tilstand på dette punkt.
Tabel 2: Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i vandområdet.
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Kvalitetselement Parameter | – | Gennemsnitligt Tilstand aktuelværdi (2021-2022) aktuelværdi (2021-2022) |
| Fytoplankton Klorofyl-a (μg/l) | – | 1 μg/l Moderat |
| Rodfæstede planter (Dækfrøede) Dybdegrænse fo hovedudbredelse (m) | – | 1 m Moderat |
| Bentiske invertebrater Bundfaunaindeks (EQR) | – | 0 3 EQR Moderat |
| Nationalt specifikke stoffer Arsen (CAS 7440-3 -2) | – | 40 μg/kg Ikke-god |
Ålegræs og vegetation:
Bypassområdet er beliggende i en dybde på 6–8 meter, hvilket er dybere end den aktuelle dybdegrænse for hovedudbredelsen af ålegræs (6,1 m). Det vurderes derfor, at arbejdet ikke vil påvirke de lyskrævende bundplanter i nævneværdig grad og ikke hindrer fremtidig målopfyldelse for vegetationsdækket.
Bunddyr (bentiske invertebrater):
I forbindelse med afklapningen forventes der lokale, midlertidige sedimentaflejringer i størrelsesordenen 1–5 cm. Dette kan kortvarigt dække bundfauna i nærområdet, men da de fleste bentiske arter i dette miljø er tilpasset en vis sedimentdynamik og lever delvist nedgravet i sedimentet, vurderes den økologiske påvirkning som ubetydelig og forbigående.
Fytoplankton:
Da bypassområdet ligger ca. 500 meter fra selve opgravningsstedet, forventes den primære påvirkning af fytoplankton (gennem øget turbiditet og næringsfrigivelse) at ske i forbindelse med opgravningen – ikke ved afklapningen. Effekten på fytoplankton fra selve bypasset vurderes derfor ikke at være væsentlig.
Sammenfatning – Økologisk tilstand
På baggrund af dybdeforhold, forventet metode og mængde, samt den generelle tilstandsvurdering i området, vurderes det, at det planlagte bypass ikke vil medføre væsentlige eller varige påvirkninger på den økologiske tilstand i vandområdet. Projektet anses som foreneligt med målsætningen om god økologisk tilstand, under forudsætning af korrekt udførelse og hensyn til lokale forhold.
Kemisk tilstand:
Sedimentet fra opgravningsområdet er analyseret gennem ti prøver (fordelt i to grupper). Prøverne er vurderet i forhold til Miljøstyrelsens klapvejledning, og samtlige parametre ligger under det nedre aktionsniveau, svarende til klasse A-sediment.
Tabel 3: Udvalgte resultater fra sedimentanalyser (blandeprøver 1–10) Yderligere analyserede stoffer, herunder bly, zink, nikkel og kviksølv, ligger også betydeligt under aktionsniveauerne. Sedimentet anses for at være rent i miljømæssig forstand, og bypassaktiviteten forventes derfor ikke at bidrage til forringelse af den kemiske tilstand i vandområdet. Projektet er dermed i overensstemmelse med Vandrammedirektivets kemiske mål. Bypassprojektet ved Espergærde Havn vurderes ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger af hverken den økologiske eller kemiske tilstand i vandområdet. Projektet er i tråd med Vandrammedirektivets målsætninger og kan realiseres, hvis der fortsat tages hensyn til metodevalg, udførelsesperiode og lokal hydrografi.
12. Endeligt skal vi anmode om at I fremsender screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bilag 5 og 6, i det omfang som er relevant for projektet.
Screeningsoplysninger er vedlagt som bilag, se:
”Screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bilag 5 og 6”
Svar til pkt 28:
Ja. Projektområdet er placeret i kystnærhedszonen, idet det ligger på søterritoriet ud for Espergærde Havn. Projektet vedrører vedligeholdelsesbetinget bypass af oprensningsmateriale og indebærer ingen ny permanent bebyggelse eller ændret arealanvendelse. Da aktiviteten er midlertidig, foregår offshore og har begrænset visuel og fysisk påvirkning, vurderes det ikke at være i strid med formålet med kystnærhedszonen.
Resultat fra sedimentprøver 1-:
Resultat fra Sedimentprøver -10
Blandeprøve
1-
Prøve resultat Enheder
Tørstofsindhold
703 %
Kobber (cu)
12 ݉݃ /݇݃ TS
Kviksølv (Hg)
0010 ݉݃ /݇݃ TS
Nikkel (Ni)
13 ݉݃ /݇݃ TS
Zink (Zn) ݉݃ /݇݃ TS Elementer Cadmium (Cd) 010 ݉݃ /݇݃ TS
Arsen (as)
14 ݉݃ /݇݃ TS
Bly (Pb)
2 ݉݃ /݇݃ TS
Chrom (Cr)
1 ݉݃ /݇݃ TS
TBT <1 ߤ݃/݇݃ TS
PCB(sum) <00003 ߤ݃/݇݃ TS
PAH (sum)
0770 ݉݃ /݇݃ TS
Anthracen
14 ߤ݃/݇݃ TS Blandeprøve -10
Prøve resultat Enheder
Tørstofsindhold
73 %
Kobber (cu)
11 ݉݃ /݇݃ TS
Kviksølv (Hg) <0010 ݉݃ /݇݃ TS
Nikkel (Ni)
13 ݉݃ /݇݃ TS
Zink (Zn)
74 ݉݃ /݇݃ TS Elementer Cadmium (Cd) 003 ݉݃ /݇݃ TS
Arsen (as)
14 ݉݃ /݇݃ TS
Bly (Pb)
2 ݉݃ /݇݃ TS
Chrom (Cr)
1 ݉݃ /݇݃ TS
TBT <1 ߤ݃/݇݃ TS
PCB(sum) <00003 ߤ݃/݇݃ TS
PAH (sum)
0047 ݉݃ /݇݃ TS
Anthracen <4 ߤ݃/݇݃ TS
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2023-106633 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 389.