Kystpraksis Søterritoriet Syddjurs Kommune
Høring: Ansøgning om tangbrug i Knebel Vig
Sagen kort
En forening søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til et tangbrug på ca. 1 ha (100 x 100 m) på lavt vand (0,5-1,0 m) på nordsiden af Knebel Vig i Syddjurs Kommune. Anlægget skal markeres med fire forankrede gule hjørnebøjer, og tangen skal dyrkes på reb og i net-sokke. Anlæg, tilsyn og høst skal foregå manuelt i waders uden båd. Formålet er at fjerne næringsstoffer fra vigen, formidle viden om tang og sælge ca. 1,3 tons tang årligt til en algeplastproducent. Kystdirektoratet sendte ansøgningen i høring med henblik på at vurdere behovet for en konsekvensvurdering og en VVM-screening. Direktoratet oplyste, at projektet ikke ligger i eller nær et Natura 2000-område, idet det nærmeste ligger ca. 3 km væk. Forud for høringen havde direktoratet indhentet supplerende oplysninger og varslet, at en eventuel tilladelse vil blive stillet på vilkår om sikkerhedsstillelse og være tidsbegrænset til 10 år med op til to års afvikling.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.
Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.
Til Kystdirektoratets notater:
Dato for modtagelse:
Journal nr.:
Projekttype:
Sagsbehandler:
A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres
Navn
Foreningen Vandbrug Danmark
Adresse
[adresse]
Lokalt stednavn
Postnr. By
[postnr by]
Telefon nr. Mobil nr. E-mail
[telefon]
[email]
2
B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)
Navn
[navn] (formand, Foreningen Vandbrug Danmark
Adresse
[adresse]
Lokalt stednavn
Postnr. By
[postnr by]
Telefon nr. Mobil nr. E-mail
[telefon]
[email]
C. Offentliggørelse af oplysninger
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.
Dato
Underskrift
D. Anlæggets placering
Adresse
[adresse]
Postnr.
By
Kommune
[postnr by]
Syddjurs
Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse
[matrikel]
3
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed
Kan evt. uddybes i bilag
Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I
Foreningen Vandbrug Danmark ansøger om et tangbrug til det formål at dyrke og høste tang, der skal anvendes til oplysning om tang og evt. salg for at dække foreningens omkostninger, samtidig med at der potentielt renses vand. Anlægget vil være et positivt modsvar til den lokale eutrofiering, hvor tangbruget optager udledte næringsstoffer fra land i form af især kvælstof og fosfor. Eftersom tangen ligeledes høstes, vil næringsstofferne også blive fjernet fra havmiljøet. Med anlægget ønskes der at sætte fokus på oprensning af næringsstoffer fra de danske fjorde, samtidig med at der produceres et produkt til dansk produktionsindustri. Tangen kan blive, alt efter vækstforholdene, mellem 20-40 cm høj og på til 30 cm bred. Den vokser i beskyttede kystområder, lavvandede fjorde og vige. Den foretrækker mudret eller sandet bund og findes ofte i områder med lav bølgeeksponering. Tangen vokser året rundt, men dens vækstrate og biomasse er højest i forår og sommer. Den blomstrer mest intensivt i månederne maj til august, hvor vandtemperaturerne er optimale.
Tangbruget vil udnytte et område på 100 m x 100 m (1 hektar) og bliver etableret i et område, hvor tangen allerede findes og vokser under gode forhold. Der er ikke observeret ålegræs på dette sted, så tangbruget vil ikke have en negativ skyggeeffekt på ålegræs. Tangbruget vil i stedet blive placeret på havbundsområder, der i øjeblikket er præget af mangelfuldt naturligt tangliv. Anlægget vil bidrage til at forbedre vandkvaliteten ved at absorbere udledte næringsstoffer, hvilket resulterer i et renere fjordmiljø. Det vil ikke medføre affaldsproduktion eller forurening, og vil dermed gavne hele økosystemet. Anlægget ønskes etableres i Knebel Vigs nordside.
Anlægget ønskes etableret ud fra koordinaterne: [..]
I forhold til andre brugere af det lokale maritime miljø, såsom roere og badene, vil anlægget ikke være til gene for disse, da området ikke er velanset til brug ift. Badegæster, da vandet og bundet er mudret. Havbruget er ligeledes af minimal størrelse og vil dermed heller ej række langt væk fra kysten, hvilket i sig selv muliggør udelukkende brug af waders ved tilsyn, høst osv. Brug af waders udelukker dermed også motorbåd og dertil knyttet afbrænding af fossilt brændsel. Tangen vil gro på reb, og lokale arter forventes derfor at naturligt sætte sig på disse reb. Erfaringen siger at de arter der naturligt dominerer det lokale økosystem, har en tendens til at flytte ind på rebene.
Tangbruget markeres med 4 store gule hjørnebøjer, hvoraf hver enkelt af disse af forankret med fast liggende anker. Inden for de 4 gule hjørnebøjer vil selve tangdyrkningen foregå, hvor tangen både groes på reb, samt påfyldes i aflange net som bedst kan sammenlignes med ”muslinge sokker”. Tangen vil dermed vokse ud gennem maskerne i sokkerne, og vil nemt og effektivt kunne iagttages samt høstes. En sok er ca. 25 m i længden, 10 cm bredt og 10 cm højt. Nettet vil være afmærket med en mindre bøje i hver ende og vil ligeledes være forankret i begge ender.
Fra overfladebøjerne og til bunden er der mellem 0,5 og 1,0 m dybt.
Anlægget vil blive tilset ugentligt, og især i højsæsonen vil der ofte være hyppigere tilsyn og høstning. Algerne sælges kommercielt til en algeplastproducent og det forventes at dyrke og høste omkring 1,3 tons årligt, hvilket svarer til at der fjernes cirka 967.2 kg. Co2 fra miljøet.
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag
Tangbruget etableres manuelt og uden båd. Etableringsprocessen foregår af folk i waders eller dykkerdragt. Høsten af tang vil ligeledes foregå manuelt uden båd. Høst vil foregå med manuelt skæreredskab, og vil foregå skånsomt. Kultiveringen af tangen foregår ved at lade dem gro på reb, samt ved at indsamle naturligt forekommende tang og dette klippes i mindre stykker og stoppes i sokkerne. Herigennem vokser tangen ud af sokkerne. Biomaterialet som herefter er vokset ud gennem maskerne kan høstes med kniv, og det tilbageværende materiale inde i sokkerne, vil herefter vokse videre. Anlægget vil blive opsat så snart den udstedte tilladelse foreligger.
G. Uddybning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?
- ☐ Ja
- ☒ Nej
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:
Tegn & Mål
Areal 10688 m2 01.07.2024, 19.21 Kort – Krak.dk https://map.krak.dk/print?profile=dk_krak&dname=krak.dk 1/1
N
Tegn & Mål
Areal 10688 m2 01.07.2024, 19.25 Kort – Krak.dk https://map.krak.dk/print?profile=dk_krak&dname=krak.dk 1/1
N
Vedtægter for Vandbrug Danmark §1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er Vandbrug Danmark. Stk.2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.
§2 Formål
Stk.1. Foreningens formål er:
- a. At dyrke tang og rense fjordene, hvor der dyrkes tang.
- b. At udbrede viden om tangens gode egenskaber.
§3 Medlemskreds
Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål, og som godkendes af bestyrelsen. Stk.2. Medlemmer optages løbende, såfremt de godkendes af bestyrelsen. Stk.3. Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningen. Medlemsskabet er først gyldigt, når medlemmet er godkendt af bestyrelsen. Stk.4. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem med øjeblikkelig virkning.
§4 Generalforsamlingen
Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved mail til medlemmerne. Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer. Der kan kun stemmes ved fremmøde. Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- 1. Valg af stemmetællere
- 2. Valg af dirigent
- 3. Formandens beretning
- 4. Regnskabsaflæggelse
- 5. Behandling af indkomne forslag
- 6. Godkendelse af budget
- 7. Valg af formand
- 8. Valg af næstformand
- 9. Valg af 3-7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
10. Eventuelt Stk.5. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal/pointmetoden/prioriteringsmetoden.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab. Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
§6 Foreningens daglige ledelse
Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af kassereren og 1 medlem. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen så længe medlemmet ønsker det. Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Stk.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. Stk.4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. Stk.5. Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab. §7 Økonomi, regnskab og revision Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab. Stk.3. Foreningens regnskab føres af kasseren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
§8 Tegningsregler og hæftelse
Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§9 Vedtægtsændringer
Stk.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal fra bestyrelsen, og der kan altid stilles forslag om vedtægtsændringer. Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den dag, de vedtages på.
§10 Opløsning
Stk.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. Stk.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
§11 Datering
Stk.1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 11.06.2024 og senest ændret på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling den 11.06.[postnr by] underskrift.
Fra:
[navn]
Sendt:
15. juli 2024 11:14 Til:
'[email]'
Emne:
24/05803 Supplerende oplysninger - ansøgning om tangbrug i Knebel Vig, Syddjurs Kommune
Kære [navn] for Vandbrug Danmark
Tak for din ansøgning om etablering af tangbrug i Knebel Vig. Inden vi kan sende det fremsendte ansøgningsmateriale i høring, skal vi anmode om, at du fremsender yderligere oplysninger.
De oplysninger vi skal bruge er følgende:
- Beskrivelse af forventede konsekvenser, såfremt anlægget ødelægges og tangen rives løs.
- Antal liner, sokker samt maksimal biomasse (våd vægt) af tang per meter bæreline skal angives.
- Redegørelse for, hvad det skønnes at koste, såfremt anlægget skal fjernes.
- Beskrivelse af at der kun dyrkes hjemmehørende tangarter da en tangart godt kan være lokal og invasiv på samme tid.
- En (kort) beskrivelse af projektet ift. vandrammedirektivet
Kystdirektoratet skal desuden gøre opmærksom på, at vi stiller vilkår om sikkerhedsstillelse.
Størrelsen af sikkerhedsstillelsen fastsættes af Kystdirektoratet efter en konkret vurdering, i den enkelte sag. Sikkerhedsstillelsen vurderes på baggrund af ansøgers skøn over omkostningerne ved fjernelse af anlægget, som en del af ansøgningsmaterialet. Det skønnede beløb vurderes af Kystdirektoratet, som har erfaring med hvad chartring af båd og mandskab samt bortskaffelse af materiel koster. Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at vi stiller vilkår om, at tilladelsen til anlægget alene er midlertidig, og den vil således være gældende i en periode på 10 år. Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Anlægget skal således være fjernet i sin helhed efter 10+2 år. I henvises desuden til vores administrationsgrundlag (se side 29), som kan findes her: https://kyst.dk/publikationer/administrationsgrundlag/administrationsgrundlaget-for-soeterritoriet
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Miljøministeriet
Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by]:
[navn] <[email]>
Sendt:
21. juli 2024 21:52 Til:
[navn]
Emne:
Sv: 24/05803 Supplerende oplysninger - ansøgning om tangbrug i Knebel Vig, Syddjurs Kommune Vedhæftede filer:
Supplerende oplysninger.pdf
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler på afsenderen.
Hej Gro
Tak for din mail. Vi har på bedste vis forsøgt at svare på de oplysninger du efterlyser. Jeg håber at de er fyldestgørende. Mvh [navn], Vandbrug Danmark
Supplerende oplysninger til ansøgning Vandbrug Danmark
Beskrivelse af forventede konsekvenser, såfremt anlægget ødelægges og tangen rives løs: Hvis anlægget ødelægges og tangen rives løs, forventes der ikke at være betydelige konsekvenser for det omkringliggende økosystem. Det mest sandsynlige scenario er, at rebet med tangen vil drive til et andet område. Denne tang er hjemmehørende og vil ikke introducere nye arter til miljøet. Den største påvirkning vil være visuel, og der kan være behov for at samle tangen op igen, men det vil ikke medføre store miljømæssige eller økologiske problemer. Antal liner, sokker samt maksimal biomasse (våd vægt) af tang per meter bæreline skal angives: Vi planlægger at anlægge 90 liner og 10 sokker. Den maksimale biomasse (våd vægt) af tang per meter bæreline estimeres til at være op til 12 kg pr år. Redegørelse for, hvad det skønnes at koste, såfremt anlægget skal fjernes: Hvis anlægget skal fjernes, vil omkostningerne være relativt lave, da processen vil være identisk med den oprindelige etablering, blot i omvendt rækkefølge. Det vil kræve, at vi med vaders går ud og fjerner forankringerne og bøjerne. De estimerede omkostninger for fjernelse af anlægget er:
- Arbejdskraft: 2 personer * 8 timer/dag * 200 kr./time = 3.200 kr.
- Transport og bortskaffelse: Da det kan håndteres af enhver genbrugsplads, da det er resttang, reb og 4 bøjer, kan vi estimere transportomkostningerne til 1.000 kr.
Det samlede estimat for fjernelse af tangbruget er derfor 4200 kr.
Beskrivelse af, at der kun dyrkes hjemmehørende tangarter:
Vi vil lade de lokale og hjemmehørende arter flytte ind på rebene og lade dem blive naturligt podet. I Knebel Vig har vi observeret en del blæretang, der gror naturligt, så vi formoder at det i hvert fald vil flytte ind på rebene. Anlægget skal næsten betragtes som et stenrev, hvor forskellige tangarter flytter ind, og vi høster, hvad der er. Ligesom det sker på naturligt forekommende stenrev, hvor disse ikke reguleres. Forskellen vil så ligge i at vi høster løbene og dermed giver det bedste betingelser for tangen at vokse og kan høstes igen. Anlægget vil fungere som et filter i havmiljøet som bliver renere, jo mere vi høster.
En kort beskrivelse af projektet ift. vandrammedirektivet:
Vores tangdyrkningsprojekt passer med vandrammedirektivets mål om at forbedre vandkvaliteten og beskytte økosystemer. Ved at dyrke tang reducerer vi mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i vandet, hvilket mindsker iltsvind og forbedrer vandkvaliteten i Knebel Vig. Tangrebene skaber levesteder for flere fiskearter og øger biodiversiteten, samtidig med at de binder Co2. Derudover vil den dyrkede tang blive brugt som en ressource til forskellige formål og vi vil som forening forsøge at afsætte tangen, hvilket understøtter bæredygtig ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi, som også er i tråd med vandrammedirektivets overordnede mål om bæredygtig vandforvaltning og forbedring af vandmiljøet.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-05803 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 372.