Kystpraksis Søterritoriet Kalundborg Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til renovering af Sejerø Havn, Kalundborg Kommune

Afgjort 18. september 2024  · Journalnummer 24-05506  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kalundborg Kommune søgte via en rådgiver om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til at totalrenovere ca. 113 m udtjent kajindfatning i Sejerø Havn med ny stålspuns og opfyld samt til at nedrive en eksisterende stenkiste og erstatte den med en træbro på ca. 40 m på træpæle. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår og vurderede, at der hverken skulle udarbejdes en konsekvensvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Direktoratet lagde vægt på, at arbejdet er renovering og vedligehold af eksisterende og nedslidte anlæg inden for havnens dækkende værker, og at anlægsarbejdet har begrænset varighed og omfang. Direktoratet lagde også vægt på, at støj fra ramning kun giver en kortvarig forstyrrelse og ikke påvirker Natura 2000-området ca. 1,4 km væk eller bilag IV-arten marsvin væsentligt.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag
Andet

Hvad blev der søgt om

Bro eller badebroHavneanlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Ingen udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at renovere en eksisterende kaj samt erstatte eksisterende stenkiste med en træbro i Sejerø Havn, [matrikel], Kalundborg [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Renovering af havneanlæg med opfyld på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l.

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at renovere anlæg i en del af den eksisterende havn inden for dennes dækkende værker. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at renoveringen medvirker til at forbedre fremtidig brug af arealerne, idet de nuværende konstruktioner fremstår udtjente. Ansøger har i forbindelse med sagen oplyst, at der langs hele kajindfatningen er sket udvaskning flere steder, og der er muligt udsyn til bagfyldet. Ansøger har ligeledes oplyst, at træspunsen er angrebet af pæleorm, mens pælene i stenkisten er stærkt angrebet af pæleorm, hvor ca. 50 % af pælediameteren ses værende væk. Derudover er flere pæle knækket og ikke i kontakt med havbunden, hvilket muliggør udvaskning af materialer. Stenene i stenkisten har sat sig og betondækket hænger kun i pælene. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand for Sejerøbugt i ringe økologisk tilstand, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningerne for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at renoveringen af eksisterende kaj samt nedbrydning af stenmole og etablering af træbro inden for havnens dækkende værker ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Dette vurderes på baggrund af projektets formål, som er at renovere og forbedre eksisterende anlæg, samt at arbejdet foregår inden for havnens dækkende værker, hvorfor eventuelt sedimentspild hurtigt vil sedimentere igen. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet har

4 ligeledes vægtet, at renoveringen af havnen bidrager til almindeligt vedligehold, samt opdatering af ældre konstruktioner. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at renovere en eksisterende kaj samt erstatte eksisterende stenkiste med en træbro i Sejerø Havn som beskrevet i ansøgningen.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 1,4 km fra Natura 2000-område nr. 154 ”Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke”. Ansøger har i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet udarbejdet en væsentlighedsvurdering, som indgår som grundlag for Kystdirektoratets vurdering. I væsentlighedsvurderingen konkluderes det, at de største trusler mod arter i Natura 2000-området vurderes at foregå under udførelsesperioden, hvor der i forbindelse med rammearbejdet vil forekomme perioder med støjende aktivitet. Det vurderes, at i og med området befinder sig inden for havnens dækkende værker og er generelt et område, som ikke er af væsentlig betydning for habitatområdets udpegningsgrundlag, vurderes den fremtidige påvirkning af Natura-2000 området uændret. Det vurderes derfor i væsentlighedsvurderingen, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-område nr. 154 væsentligt (herunder Habitatområde H135 og Fuglebeskyttelsesområde F94), og dermed ikke vil være til hindring for, at Natura 2000-området kan opfylde sine målsætninger fremadrettet. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med bemærkninger til projektets betydning på bilag IV arten marsvin, som er registreret i det nærliggende område. Ansøger har i forbindelse med partshøringen oplyst, at marsvin ikke er en del af det nærliggende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag og er derfor ikke behandlet i væsentlighedsvurderingen. Det forklares yderligere, at det ikke kan udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder, men ansøger er ikke bekendt med, at der er observeret marsvin inden for Sejerø Havns dækkende værker. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves støj ved nedramning af pæle og spuns. Det er Kystdirektoratets vurdering, at denne forstyrrelse vil være minimal, da arbejdet udføres inden for havnens dækkende værker. Marsvin som skulle befinde sig i nærheden af projektområdet, mens ramningen står på, kan under anlægsfasen fortrække til øvrige områder. Det er ligeledes Kystdirektoratets vurdering, at støjen ikke vil genere mere end den nuværende støj fra sejlads og den almindelige havnedrift.

5

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin, idet renoveringen af kajen og stenmolen foregår inden for havnens dækkende værker. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, og at arbejdet foregår inden for havnens dækkende værker. Det er hertil ligeledes vægtet, at arbejdet er renovering og vedligehold af anlæg i en eksisterende havn. Det vurderes ikke, at der vil ske en forringelse af havmiljøet, idet der alene anvendes rene og vanlige materialer til havnekonstruktion. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet, samt oplysninger fra væsentlighedsvurderingen.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at arbejdet sker med vanlige og rene havnebygningsmaterialer i eksisterende havn. Desuden vurderes det, at renoveringen ikke vil medføre et væsentligt negativt tab af omkringliggende natur, eller forstyrrelser i øvrigt. Det vurderes at området kortvarigt vil opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet, men at arbejdet i sin helhed ikke vil forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves en mindre og lokal ophvirvling af sediment, hvilket vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på fauna eller flora, da arbejdet udføres inden for havnens dækkende værker. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066).

6

Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter totalrenoveringen af ca. 113 m kajindfatning, som rammes med en stålspuns og opfyldes, samt nedrivning af eksisterende stenkiste, der erstattes af ca. 40 m træbro, som forankres med træpæle i havnebassinet langs Havneplads i Sejerø Havn. Projektområdet ses på følgende billede.

Den eksisterende kajvæg totalrenoveres ved at nedbryde den eksisterende og ramme en fri stålspuns foran den eksisterende kajindfatning som er udført i tropisk træ. Stålspunsen tilsluttes de eksisterende nabokonstruktioner, og forankres, hvis muligt, i betondækket i bagarealet, da der ikke er plads til at etablere en ankerkonstruktion. Spunsen skal afsluttes og tilpasses, hvor den eksisterende stenkiste nedbrydes. Etableringen af den nye vil blive udført hovedsageligt fra vand på flåde og evt. fra land. Opgravnings- og nedbrydningsarbejde forventes udført med hydraulisk gravemaskine fra flåde. Rammearbejdet forventes udført med enten rambuk eller vibrator. Konstruktioner i overgangen mellem land og vand vil delvist blive udført fra landsiden. Stenkistens dæk nedbrydes, stenene i stenkiste opgraves, og lægges i depot på havnens areal. Herefter nedbrydes den resterende konstruktion til bassinbund.

7

Væggen ved den gamle stenkiste forventes forankret i ankerblokke af beton i bagarealet. I stenkistens tidl. tracé etableres i stedet en træbro på ca. 40 m, som forankres af træpæle i havbunden. Arbejdet forventes at udføres med hydraulisk gravemaskine fra flåde. Stenene opgraves med anlæg op i bagarealet, med henblik på at oprense rammelinjen til den fremtidige stålspuns samt etableringen af væggens forankring. Herefter etableres pæle til forankring af den nye træbro. For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Kalundborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 19. august 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger til renoveringen af Sejerø Havn. Styrelsen ønsker at bemærke at BEK nr. 1351 af 29/11/2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges ifm. arbejdet.”

Søfartsstyrelsen skrev den 3. september 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til ændringen i ansøgningen”.

Miljøstyrelsen skrev den 5. september 2024 bl.a. følgende:

”Miljøstyrelsen bemærker at der bør foretages en vurdering i forhold til projektets påvirkning på bilag IV arten marsvin, som er registreret i det nærliggende område.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 30. august 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; renovering af Sejerø Havn.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 5. september 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til fornyet høring vedrørende; ændring fra flydebro til fastmonteret træbro på pæle.”

Vikingeskibsmuseet skrev den 20. august 2024 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte orientering.

8

Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte.

Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes.”

Vikingeskibsmuseet skrev den 3. september 2024 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte orientering.

Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til ændringerne i det ansøgte.

Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes.”

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog d. 13. september 2024 følgende bemærkninger:

”Marsvin er ikke en del af det nærliggende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag og er derfor ikke behandlet i væsentlighedsvurderingen. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder.

Ved anlægsarbejdet vil der forekomme støj. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle marsvin, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder. Arbejdet vil kun medføre en midlertidige forstyrrelse af arten i anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken.

Et notat udført af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi rekvireret af Miljøstyrelsen omhandler to lystbådehavnes påvirkning af marsvin, se bilag 2. Her ses marsvins aktivitet tæt ved lystbådehavnene at være mindre eller ingen om dagen og større om natten. Formodeligt grundet mere trafik ind- og ud af havnene i dagtimerne.

A1 Consult er ikke bekendt med at der er observeret marsvin indenfor Sejerø Havns dækkende værker, hvor arbejdet vil foregå. Rammearbejderne vil foregå i dagtimerne hvor deres aktivitet omkring havnen formodeligt i forvejen vil være mindst. Det forventes at marsvinene vil søge væk fra støjkilden.

Det vurderes således, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af bilag IV- arten marsvin.”.

9

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

10

  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen [navn]

[email]

11

Kopi: A1 Consult A/S, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Kalundborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. nr. 10, pkt. l, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

KriteriumSvarBemærkninger
1. Projektets karakteristika:
DimensionerNejDet samlede projekt omfatter totalrenoveringen af ca. 113 m kajindfatning, som rammes med en stålspuns og opfyldes, samt nedrivning af eksisterende stenkiste som erstattes af ca. 40 m træbro, som forankres med træpæle i havnebassinet langs Havneplads i Sejerø Havn. Der henvises til projektbeskrivelsen for yderligere detaljer om projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet har ligeledes vægtet, at renoveringen af havnen bidrager til almindeligt vedligehold, samt opdatering af ældre konstruktioner.
Kumulation med andre projekterNejKDI har ikke kendskab til igangværende projekter i området.
Anvendelse af naturressourcerNejDer benyttes således almindelige materialer til havnekonstruktionsanlæg og der benyttes ikke knappe ressourcer.
AffaldsproduktionNejDer forventes ingen væsentlig affaldsproduktion. Der vil i forbindelse med anlægsarbejde kunne opleves en mindre lokal ophvirvling af sedimentet inden for havnens dækkende værker.

12

KriteriumSvarBemærkninger
Forurening og generNejDet er Kystdirektoratets vurdering, at renoveringen af kajindfatningen, samt nedrivning af eksisterende stenkiste og etablering af træbro, ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Det er hertil tillagt betydning, at arbejdet sker inden for havnens dækkende værker, hvor eventuelt sedimentspild hurtigt vil sedimentere igen, og arbejdet er kortvarigt.
Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologierNejAnlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde.
2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig:
- nuværende arealanvendelseNejProjektet udføres inden for havneområde.
-naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i områdetNejDet vurderes, at der ikke er naturressourcer i området, som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet.
- det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:
a) vådområderNejIkke relevant
b) kystområderNejProjektet sker i Sejerø Havn.
c) bjerg- og skovområderNejIkke relevant

13

KriteriumSvarBemærkninger
d) reservater og naturparkerNejIkke relevant
e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØFNejDet ansøgte projekt vil finde sted i en afstand af ca. 1,4 km til Natura 2000-område nr. 154. Der er endvidere kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i det nærliggende område. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang og karakter, samt at arbejdet sker inden for havnens dækkende værker.
f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredetNejProjektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse.
g) tætbefolkede områderNejDet nærmeste befolkede område er i en afstand af ca. 150 meter til projektområdet. Da arbejdet udføres på vand, vurderes projektet ikke at have en væsentlig negativ støjgene. Der vil i forbindelse med rammearbejdet kunne opleves støj.
h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.NejVikingeskibsmuseet havde ingen bemærkninger til projektet.

14

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-05506 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 367.