Kystpraksis Søterritoriet Slagelse Kommune
Høring: Ansøgning om etablering af dige og højvandsmur m.v. i Slagelse Kommune
Sagen kort
Det statsejede selskab, der driver Storebæltsforbindelsen, har søgt om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til at etablere et jorddige og en højvandsmur på en strækning på ca. 90 m i rabatten mellem motorvejen og en parkeringsplads ved Halsskov i Slagelse Kommune samt en op til 10 m bred mobil beredskabsløsning ved åbningen til motorvejen. Formålet er at sikre Storebæltstunnelen mod oversvømmelse ved stormflod svarende til en 10.000-årshændelse i 2050, med en topkote på +3,25 m. Kystdirektoratet sendte ansøgningen i offentlig høring og skal vurdere behovet for en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-område nr. 116 og bilag IV-arter samt foretage en VVM-screening. En mindre del af projektet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven vil også omfatte dette forhold.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Virksomhed
- Afstand til kysten
- 500 m
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttel- se. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbesþttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Er der tale om flere ansøgere kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer (udffld pkt. A) vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan frndes på den kompetente myndigheds hjemmeside. avn
Storebælt A/S - [navn]
[adresse]
Postnr. 4220 t v Korsør Ielefon nr r" bil nr [telefon] lE-mai I [email] [telefon] Er af hvor kystbesk¡telsen placeres? B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udffldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis af nabo, rådgiver. entre- prenør e.l. Denne vil være kontaktperson til den kompetente myndighed under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring (udfuld pkt. B) kan fìndes på den kompetente myndigheds hjemmeside. avn
Postnr |" v Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen J
Telefon nr. lvouitnr lE-mai C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O "Andre oplysnin- ger" Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på sam- tykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside.
[adresse]
Postnr l"' lrommune Slagelse [postnr by] lKel nr. [matrikel] r,.,' av Korsør Markjorder vad er projektets karakteristika? ? i¡.,l. t] 5 'Ul er- i "if ' qÉi'¡ $, ¡'*:¡':: 'íi t t 1r,[ a, -. -* ¡*r*.iÍF**/JlÆ a-f' fo**"'t'"**l oY!r j'--.:-r. ll * Sllr¡lrrllt Et traditionelt jord-dige samt højvandsmur over en strækning på ca. 90 m i rabatten mellem motorvejen og A/S Storebælts parkeringsplads, samt en op til 10 m bred beredskabsløsning ved åbning til motorvejen. 4
D. Projektets indvirkning på miljøet
B e s lcr iv indv ir kni nge ns s t ø rue I s e s o rde n o g ruml i ge u d s t r æ kning På baggrund af vedlagte MV screening, vil der være en lille/ingen påvirkning påvirkning af miljøet, lokalt på matriklen i perioden ([telefon]til 01/01 2024) B e s lcriv indv irkninge ns art Lille til ubetydelig, se Ansøgning - MV Screening B e s lcr iv indv i r kninge ns gr æ ns e ov e r s kr i de nde kar akt e r lkke relevant B e s lcr iv i ndv i r kninge ns i nt e ns i t e t o g ko mp I e ks it e t lkke relevant B e s lcr iv indv irkninge ns s andsynl ighe d lkke relevant Beslcriv indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet lkke relevant Beslviv kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller qodkendte projekter lkke relevant 5 m ul i ghe de n fo r re e I t at b e gr æ ns e i ndv ir lcninge r ne lkke relevant F. Beskrivelse af eksisterende og/eller godkendte forhold Findes der allerede kystbesþttelse eller tilladelse til kystbeskyttelse på ejendommen? E. Hvad søges der om besþttelse mod? l Erosion (kysten nedbrydes af havet) Udfyld punkterne F-L Oversvømmelse Udfyld punkterne F-J og M-N I' l Nej is ja, angiv dok. nr. for evt. tilla- Se vedlagte tilladelse j nr. [telefon]-28 lse ller igt år for etablering [postnr by] ja, er der kumulation med det ansøgte projekt og eksisterende og/eller godkendte for- hold?
Ia
6 t Ia, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfcle Bølgebryder Dige Andet: Beredskabsløsning med præfabrikerede aluminium-profiler foran bygning Nej e s lv iv hv il ke.fo rho I d o g kumulatione n
G. Værdier
Hvilke værdier ønskes beskyret? l I Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet (landbrugsj ord, ubebygget areal, produktionsskov, have), hvilket: l Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? B e s lv iv hyp p i ghe de n af t i dl i ge re ov e r sv Ø mme I s e r o g/e I I e r Løsningen skal kunne sikre Storebæltstunnelen mod oversvømmelse fra stormflod op til det ønskede sikkerhedsniveau (svarende til en 10.000 års hændelse i2050, 84% percentil). Beslcriv erosionens omfang og lkke relevant Beskriv skader efter oversvømmelse eller erosion m.v. lkke relevant sager om kommunale fællesprojekter: Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen 7 en længere periode pä25-50 är lkke relevant
H. Skovloven
Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de þstbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter $ 3 i lov om þstbeskyttelse m.v. vis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal med"skovbryn af løvtræer buske" der er omfattet af $ 27 i skovloven, beskrives, hvorvidt områdets økologiske funktionalitet kan opretholdes, når projektet er udført. lkke relevant
I Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal, der er fredskovspligtigt ef- ter skovloven, oplyses, om det er muligt at placere anlægget uden for det fredskovspligtige areal? lkke relevant
Beskriv de samfundsmæssige interesser, der begrunder, at kystbeskyttelsesforanstaltningen udføres på let fredskovspligtige areal. lkke relevant vis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal med"søe4 moser, heder eller slrandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, som ikke er omfattet af naturbe- ovens S 3 p4o.for lille stømelse" der er omfattet af $ 28 i skovloven, beskrives, hvorvidt økologiske funktionalitet forsat kan opretholdes, når projektet er udført. lkke relevant
I. Jagt- og vildtforvaltningsloven
Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v.. efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger. der søges om tilladelse til efter $ 3 i lov om kystbeskyttelse m.v. vis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på særligt for det pågældende vildtre- sårbare tidspunkter, Íl yngletid, rastetid el.lign., beskrives hvorfor det er nødvendigt. lkke relevant
J. Lov om vandløb og lov om vandplanlægning
Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de þstbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter $ 3 i lov om kystbeskyttelse m.v. ysninger om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på vandløb, grøfter, kana- rørledninger og dræn, søer eller andre lignende indvande. Det ansøgte påvirker ikke Lov og Vandløb eller Lov om vandplanlægning Se vurdering punkt 35 i vedlagte MV ansøgningsskema. 9 Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger skal udføres i et vildtreservat, beskrives den nærme- re begrundelse for dette indgreb. lkke relevant
Beskriv projektets omfang og anlægsfasen, herunder hvilke maskiner, der skal anvendes og hvilket:idspunkt på året projektet ønskes gennemført. lkke relevant lysninger om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på diger, sluser, broer og lkke relevant anlæg i og ved vandløb. ysning om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger har indvirkning på vandløb eller søer, der omfattet af et miljømål efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder eller grund- andsforekomster, Søer og vandløb: Der er igen målsatte søer i projektområdet. Kystvande: Det vurderes ikke, aktiviteten i projektområdet vil give anledning til nogen form forringelse eller hindring af målopfyldelse i kystområdet lD 206. Grundvand: Det vurderes ikke at anlægsarbejdet vil påvirke hverken kemisk eller kvanitativ tilstand af grundvandsforekomster. K. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion vilken type kystbeskyttelse søges der om adelse til:
Fodring (sand/ral)
Skråningsbeskyttelse
Høfde
Bølgebryder
Andet:
L. Nødvendige bilag til ansøgning om besþttelse mod erosion Materiale på nedenstående liste vedlægges ansøgningen
Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstan- den fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tyde- ligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfo- dring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets fykkelse og profil oplys- es. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. Er der tale om r Etablering af ny kystbeskyttelse: Genopbygning af anlæg tiloprindelig stand: Ændring af kystbeskyttelsens dimensioner ogl eller materialer r Fjernelse af eksisterende anlæg* *) er der alene tale omfiernelse af et eksisterende an- læg, er enforudgående tilladelse ikke nødvendig l0
En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltnin- gen. En redegørelse af, om kystbeskyttelsen reducerer risikoen for erosion over tid, herunder at den eksisterende adgangtil og langs stranden bevares. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lo- kaliteten. Samt]¡kkeerklæringer
- l) Ved flere ansøgere
- 2) Når der er en repræsentant for ansøger
- 3) Når kystbeskyttelse etableres på anden ejendom end ansøgers
- 4) Fra ejere af nabomatrikler, der accepterer hård þstbeskyttelse og dennes evt. negative på- vlr af deres endom N. Nødvendige bilag til ansøgning om besþttelse mod oversvømmelse N e de ns t åe nde I i s t e skal v e dl æ gge s ans ø gni n ge n Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsen s placerin g frem gå tydel i gt.
Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. -Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. a a a a a M. Kystbesþttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse r Dige r Højvandsmur: Fodring (hævning af terræn med sand/ ral):
Andet
Er der tale om:
r Etablering af ny kystbeskyttelse r Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Ændring af kystbeskyttelsens dimensioner r og/elleimaterialer: Fjernelseafeksisterendekystbeskyttelset *) er der alene tale omfiernelse af et eksisterende anlæg, er enforudgående tilladelse ikke nødvendig ll o Redegørelse for anlæggets dimensionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltnin- gen. En redegørelse fog om kystbeskyttelsen reducerer risikoen mod oversvømmelse over tid, her- under at den eksisterende adgang til og langs stranden bevares. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkring- liggende område.
Samtvkkeerklæringer
- 1) Ved flere ansøgere
- 2) Når der er en repræsentant for ansøger
- 3) Når kystbeskyttelse etableres, på anden ejendom end ansøgers
- 4) Fra ejere afnabomatrikler, der accepterer hård kystbeskyttelse og dennes evt. negative på- virkning af deres ejendom O. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag t2
P. Offentliggørelse af ansøgningen
Det er den kompetente myndigheds praksis, at ansøgningen offentliggøres på den kompetente myn- digheds hjemmeside. Det sker som led i den høring og orientering, som den kompetente myndighed er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling afsagen. I henhold til persondataloven vil person- følsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offent- liggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Jeg er indforstået med at oplysninger, fra ansøgningen offentliggøres på den kompetente myn- digheds hjemmeside Q. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i rverensstemmelse med de faktiske forhold. r?l6-Z*,t 1 h (^- 13
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse – Stormflodsikring Halsskov for Storebælt A/S Bilag – Punkt N (Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse – Stormflodsikring Halsskov for Storebælt A/S)
- Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal be- byggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt.
- Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. & • Redegørelse for anlæggets dimen- sionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbe- skyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt.
På strækningen ved Administrationscentret anlægges der et traditionelt jorddige gul markering på kort) samt højvandsmur (blå stiplet linje på kort) over en strækning på ca. 90 m i rabatten mellem motorvejen og A/S Storebælts parke- ringsplads, samt en op til 10 m beredskabsløsning ved åbning til motorvejen (blå linje).
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse – Stormflodsikring Halsskov for Storebælt A/S
For at stormflodssikringen er intakt skal der ved Administrationsbygningen etableres en bered- skabsløsning, en såkaldt mobil højvands- og stormflodssikring. Der er allerede i dag anlagt en løsning lige foran selve Administrationsbygnin- gen, men når der skal sikres til kote +3,15 m, for samtidig at sikre Storebælts- tunnelen, skal sikringslinjen udvides, som vist på ovenstående kort. Systemet foran Administrationsbygningen, som allerede er anlagt i dag, består af en række søjler med en center til center afstand på omkring 2,5 m, hvorimel- lem der indsættes en række bjælkeelementer(også kaldet svinerygsplanker), som vist på principskitsen på Figur 6-8.
Søjlerne indsættes i baser indstøbt i terrændæk, her betonfliser, hvorved søj- lerne kan monteres når systemet skal tages i brug.
Jorddiget anlægges med en kerne af impermeabelt materiale fx. ler/klæg ned til 50 cm under terræn for at sikre mod understrømning. På begge sider af kernen udlægges jordfyld op til kote +3,15 m med hældning på 1:1,5 på bagsiden og 1:2 på forsiden (vandsiden). Udenpå jordfyldet og ovenpå kernen etableres et
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse – Stormflodsikring Halsskov for Storebælt A/S 10 cm muldlag, så den endelige topkote er +3,25 m. Der er udarbejdet princip- skitse for et snit langs strækningen, se Figur 6-4 (betonkant) og 6-5 (jorddige).
Figur 6-4 Principskitse for højvandsmur langs strækningen ved Administrationscentret.
Figur 6 5 Principskitse for jorddige langs strækningen ved Administrationscentret.
- En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltningen.
Det vurderes ikke at nabostrækninger bliver påvirket, kystbeskyttelsesforanstalt- ningen eller projektområdet berører kun matrikel nr. [matrikel]. fsva. støj er området er i forvejen stærkt forstyrret pga. motorvejen.
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse – Stormflodsikring Halsskov for Storebælt A/S
- En redegørelse for, om kystbeskyttelsen reducerer risikoen mod oversvømmelse over tid, herunder at den eksisterende adgang til og langs stranden bevares.
COWI har tidligere vurderet bl.a. stormflodssikringen af området ved Halsskov og Sprogø mht. risiko for oversvømmelse af Storebæltstunnelen. Der er efterføl- gende udført yderligere stormflodssikring af tunnelen på Sprogøsiden, mens der fortsat mangler at blive sikret på Halsskov-siden til samme sikkerhedsniveau som på Sprogø.
På den baggrund ønskes en stormflodssikring ved Administrationscentret for A/S Storebælt, hvor løsningen skal kunne sikre Storebæltstunnelen mod oversvøm- melse fra stormflod op til det ønskede sikkerhedsniveau (svarende til en 10.000 års hændelse i 2050, 84% percentil).
Dette udføres således, at motorvejen og Storebæltstunnelen også fra Halsskov- siden kan blive sikret til samme sikkerhedsniveau imod risiko for oversvømmelse ved stormflod, som den er sikret fra Sprogø-siden. Der tabes ikke eksisterende adgang til og langs stranden i forbindelse med pro- jektet.
- Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkring liggende område.
Fotos fra Google Earth, Stormflodsikringen ønskes anlagt mellem parkerings- plads og motorvej.
- Samtykkeerklæringer Se vedlagte Samtykkeerklæring fra Storebælt A/S
Bilag 1
Ansøgningsskema
Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.
Basisoplysninger
Tekst
Projektbeskrivelse (kan vedlægges) COWI har tidligere vurderet bl.a. stormflodssikringen af området ved Halsskov og Sprogø mht. risiko for oversvømmelse af Storebæltstunnelen. Der er efterfølgende udført yderligere stormflodssikring af tunnelen på Sprogø-siden,mens der fortsat mangler at blive sikret på Halsskov-siden til samme sikkerhedsniveau som på Sprogø. På den baggrund ønskes en stormflodssikring ved Administrationscentret for A/S Storebælt, hvor løsningen skal kunne sikre Storebæltstunnelen mod oversvømmelse fra stormflod op til det ønskede sikkerhedsniveau (svarende til en 10.000 års hændelse i 2050, 84% percentil). Dette udføres således, at motorvejen og Storebæltstunnelen også fra Halsskov-siden kan blive sikret til samme sikkerhedsniveau imod risiko for oversvømmelse ved stormflod, som den er sikret fra Sprogø-siden. I forbindelse med projketet ønskes det, at der på strækningen ved Administrationscentret Storebælt A/S anlægges et traditionelt jord-dige samt højvandsmur over en strækning på ca. 90 m i rabatten mellem motorvejen og A/S Storebælts parkeringsplads, samt en op til 10 m bred beredskabsløsning ved åbning til motorvejen. Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre [navn] Storebælt A/S [adresse] E-mail [email] Dir.tlf.
[telefon]
Mobil
[telefon]
Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson [navn] COWI A/S [adresse] E-mail: [email] Direct: [telefon] Phone: [telefon] Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets [adresse] geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum).
[matrikel]
Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Slagelse Kommune Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort.
Oversigtskort 1:[postnr by] i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Målestok: 1:500
På strækningen ved Administrationscentret anlægges der et traditionelt jorddige (gul markering på kort) samt højvandsmur (blå stiplet linje på kort) over en strækning på ca. 90 m i rabatten mellem motorvejen og A/S Storebælts parkeringsplads, samt en op til 10 m beredskabsløsning ved åbning til motorvejen (blå linje).
For at stormflodssikringen er intakt skal der ved Administrationsbygningen etableres en beredskabsløsning, en såkaldt mobil højvands- og stormflodssikring. Der er allerede i dag anlagt en løsning lige foran selve Administrationsbygningen, men når der skal sikres til kote +3,15 m, for samtidig at sikre Storebæltstunnelen, skal sikringslinjen udvides, som vist på ovenstående kort.
Systemet foran Administrationsbygningen, som allerede er anlagt i dag, består af en række søjler med en center til center afstand på omkring 2,5 m, hvorimellem der indsættes en række bjæl-keelementer(også kaldet svinerygsplanker), som vist på principskitsen på Figur 6-8.
Søjlerne indsættes i baser indstøbt i terrændæk, her betonfliser, hvorved søjlerne kan monteres når systemet skal tages i brug.
Jorddiget anlægges med en kerne af impermeabelt materiale fx. ler/klæg ned til 50 cm under terræn for at sikre mod understrømning. På begge sider af kernen udlægges jordfyld op til kote +3,15 m med hældning på 1:1,5 på bagsiden og 1:2 på forsiden (vandsiden). Udenpå jordfyldet og ovenpå kernen etableres et 10 cm muldlag, så den endelige topkote er +3,25 m. Der er udarbejdet principskitse for et snit langs strækningen, se Figur 6-4 (betonkant) og 6-5 (jorddige).
Figur 6-4 Principskitse for højvandsmur langs strækningen ved Administrationscentret.
Figur 6 5 Principskitse for jorddige langs strækningen ved Administrationscentret.
Forholdet til VVM reglerne
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). | Ja | Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Punkt 13. a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1). |
| Projektets karakteristika | ||
| 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav | – | af Storebælt A/S. |
| 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m² Det fremtidige samlede befæstede areal i m² Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2 | – | ke bygninger i forbindelse med dette projekt. ke på det befæstede areal aler befæstes |
| 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m² Projektets bebyggede areal i m² Projektets nye befæstede areal i m² | – | l er omtrent 1 m bred beton over 50 m, dertil dige på omtrent samme længde. hov for grundvandssænkning |
Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Projektets samlede bygningsmasse i m³
Projektets maksimale bygningshøjde i m
Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet Ingen
Murkrone ca. 1 m over terræn
Ingen
4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde:
Vandmængde i anlægsperioden
Affaldstype og mængder i anlægsperioden
Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden
Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden
Håndtering af regnvand i anlægsperioden
Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå Beton/stål til mur, asfalt reparation efterfølgende.
Beton: 50*1,5*0,3=22,5 gange 1,5= 34 ³
Jord: genanvendelse fra beton opgravning, måske tilkørsel af 20-40 m³ Asfalt: 7-10 m³
Små mængder ved vandig af støvende arbejde.
Skæret asfalt i begrænset mængde
Ingen
Ingen
Som nuværende
Planlagt vinter 2024 (01/10 2024 og 01/01 2025)
Projektets karakteristika Tekst
5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen:
Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Anvendelse af materiale gård og eksisterende asfalteret areal i byggefasen.
Ingen
Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| p j etablering af selvstændig | Nej | |
| g g vandforsyning? | ||
| 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse? | Nej | |
| 9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen? | ||
| 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF- dokumenter? | Nej | |
| 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF- dokumenter? | ||
| 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT- konklusioner? | Nej | |
| Projektets karakteristika | – | Tekst |
| 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT- konklusioner? | ||
| 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller | Nej | Projektet ligger op af motorvejen med en baggrundstøj om dagen på 68-73 db og om natten 60-65 db. Det vurderes ikke at anlægsarbejde vil give anledning til yderligere støj eller vibrationsgener. |
- 6. Affaldstype og årlige De mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Ing Andet affald: Ing Spildevand til renseanlæg: Ing Spildevand med direkte Ing udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Som Projektets karakteristika
- 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| p j g anledning til lugtgener eller øgede lugtgener | ||
| g g g I anlægsperioden? | Nej | |
| g p I driftsfasen? | Nej | |
| 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? | – | Der vil kunne forekomme behov for belysning, området er dog stærkt lysforstyrret i forvejen fra biler på motorvejen. Det vurderes ikke at anlæøgsprojektet vil give anledning til at oplyse naboarealer og omgivelserne i anlægsperioden. |
| gg g projektet have behov for | – | y g g y y j p j Det vurderes ikke at anlæøgsprojektet vil give anledning til at oplyse naboarealer og omgivelserne i anlægsperioden. |
| p j belysning som i aften og | – | g p j g g p y g g g p |
| y g g nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne | ||
| g g I anlægsperioden? | Nej | |
| g p I driftsfasen? | Nej | |
- 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? g j overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?
- 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? p j når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?
- 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?
- 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? g j overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
- 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? p j når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
- 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? p j g anledning til støvgener eller g g øgede støvgener g g I anlægsperioden? g p I driftsfasen? Projektets karakteristika
- 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen?
- 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| p j inden for lokalplanens generelle formål? | ||
| 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? | Nej | |
| p j dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? | ||
| 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? | Nej | |
| p j behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? | ||
| 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? | Nej | Der er ikke råstofområder på matriklen |
| p j g en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? | – | p |
| 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? | Ja | |
| p j placeret indenfor kystnærhedszonen? | ||
| Projektets placering | – | Tekst |
| 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) | Nej | |
| p j rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) | ||
| 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? | Nej | |
| p j med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? | ||
| 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. | – | Der er ingen umiddelbare fredninger eller beskyttet natur i form af § 3-beskyttede naturarealer i projektområdet. Nærmeste interesseområde er en beskyttet sø ejet af Slagelse Kommune ca. 220 m sydvest for området og og to andre søer på den anden side af motorvejen. De § 3-beskyttede naturarealer er levested for strengt beskyttede paddearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret stor vandsalamander i området.Arten er sårbar over for både påvirkning af vandhuller og af levesteder på land. Der er ikke datagrundlag for at vurdere nuværende tilbage- eller fremgang. |
| p j luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. | – | g g y y p j Nærmeste interesseområde er en beskyttet sø ejet af Slagelse Kommune ca. 220 m sydvest for området og og to andre søer på den anden side af motorvejen. De § 3-beskyttede naturarealer er levested for strengt beskyttede paddearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret stor vandsalamander i området.Arten er sårbar over for både påvirkning af vandhuller og af levesteder på land. Der er ikke datagrundlag for at vurdere nuværende tilbage- eller fremgang. Projektområdet der skal laves dige på er stærk forstyrret og placeret mellem parkeringspladsen og motorvejen, området vurderes derfor ikke egnet som et levested for stor vandsalamander.Det vurderes ikke, at projektet giver anledning til påvirkning af levesteder, yngle- eller rasteområder for arten. Der er ikke registreret øvrige paddearter. |
gg risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016?
Projektets placering
24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? | – | Fugle Natura 2000-området N116 har følgende fugle på udpegningsgrundlaget: edderfugl (Somateriamollissima), klyde (Recurvirostra avosetta), dværgterne (Sternulaalbifrons), splitterne (Thalasseussandvicensis), fjordterne (Sternahirundo)og havterne (Sternaparadisaea).Alle disse er havfugle som vil benytte fuglebeskyttelsesområdet vest for projektområdet. Projektområdet er som er beliggende op ad motorvej E20, der er stærk forstyrret og ikke et relevant levested, yngle- eller rasteområde for arter på udpegningsgrundlaget for N116. Det vurderes derfor ikke, at disse fugle vil benytte bræmmen nærmest motorvej E20 (mellem mortorvejen og parkeringspladsen ved A/S storebælt), der vil derfor ikke være en påvirkning af leveste- der, yngle- eller rasteområder for fugle i forbindelse med anlægsprojektet. Havpattedyr Området ligger 635 meter fra det marine Natura 2000-området N116, som har marsvin (Phocoenaphocoena) på udpegningsgrundet, marsvin er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV. Der skal i forbindelse med anlæsprojektet ikke udføres arbejde, som giver anledning til stor støjudbreddelse, som kunne påvirke det marine miljø. Det vurderes derfor ikke, på baggrund af projektets størrelse, placering og aktiviteter, at anlægsarbejde af stormflodsikring langs motorvej E20 vil kunne påvirke det marine miljø og derigennem heller ikke de eksisterende forhold for marsvin i N116. Flagermus (bilag IV-art) Der er identificeret følgende flagermus i nærområdet, ca. 310 meter sydøst for projektområdet: Sydflagermus (Eptesicusserotinus) Skimmelflagermus (Vespertiliomurinus) og Dværgflagermus (Pipistrelluspygmaeus) Alle flagermusarter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er ingen observationer af flagermus i selve projektområdet. Projektområdet er stærkt forstyrret både af lys og støj fra biler, der benytter motorvejen ved almindelig drift, det vurderes derfor ikke, at projektområdet vil være et relevant furageringsområde for nogle af de tre arter af flagermus. Der vil i projektområdet ikke blive fjernet træer eller bygninger, der er derfor ikke risiko for, at der bliver fjernet levesteder, yngle- eller rasteområder for Sydflagermus (Eptesicusserotinus), Skimmelflagermus (Vespertiliomurinus) og Dværgflagermus (Pipistrelluspygmaeus). Det vurderes derfor ikke, at anlæsprojketet, herunder lys og støj i anlægsperioden, vil give anlening til påvirkning af furageringsområder, levesteder, yngle- eller rasteområder for Sydflagermus, Skimmelflagermus og Dværgflagermus. Markfirben |
| beskyttede arter og i givet fald hvilke? | – | g Natura 2000-området N116 har følgende fugle på udpegningsgrundlaget: edderfugl (Somateriamollissima), klyde (Recurvirostra avosetta), dværgterne (Sternulaalbifrons), splitterne (Thalasseussandvicensis), fjordterne (Sternahirundo)og havterne (Sternaparadisaea).Alle disse er havfugle som vil benytte fuglebeskyttelsesområdet vest for projektområdet. Projektområdet er som er beliggende op ad motorvej E20, der er stærk forstyrret og ikke et relevant levested, yngle- eller rasteområde for arter på udpegningsgrundlaget for N116. Det vurderes derfor ikke, at disse fugle vil benytte bræmmen nærmest motorvej E20 (mellem mortorvejen og parkeringspladsen ved A/S storebælt), der vil derfor ikke være en påvirkning af leveste- der, yngle- eller rasteområder for fugle i forbindelse med anlægsprojektet. Havpattedyr Området ligger 635 meter fra det marine Natura 2000-området N116, som har marsvin (Phocoenaphocoena) på udpegningsgrundet, marsvin er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV. Der skal i forbindelse med anlæsprojektet ikke udføres arbejde, som giver anledning til stor støjudbreddelse, som kunne påvirke det marine miljø. Det vurderes derfor ikke, på baggrund af projektets størrelse, placering og aktiviteter, at anlægsarbejde af stormflodsikring langs motorvej E20 vil kunne påvirke det marine miljø og derigennem heller ikke de eksisterende forhold for marsvin i N116. Flagermus (bilag IV-art) Der er identificeret følgende flagermus i nærområdet, ca. 310 meter sydøst for projektområdet: Sydflagermus (Eptesicusserotinus) Skimmelflagermus (Vespertiliomurinus) og Dværgflagermus (Pipistrelluspygmaeus) Alle flagermusarter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er ingen observationer af flagermus i selve projektområdet. Projektområdet er stærkt forstyrret både af lys og støj fra biler, der benytter motorvejen ved almindelig drift, det vurderes derfor ikke, at projektområdet vil være et relevant furageringsområde for nogle af de tre arter af flagermus. Der vil i projektområdet ikke blive fjernet træer eller bygninger, der er derfor ikke risiko for, at der bliver fjernet levesteder, yngle- eller rasteområder for Sydflagermus (Eptesicusserotinus), Skimmelflagermus (Vespertiliomurinus) og Dværgflagermus (Pipistrelluspygmaeus). Det vurderes derfor ikke, at anlæsprojketet, herunder lys og støj i anlægsperioden, vil give anlening til påvirkning af furageringsområder, levesteder, yngle- eller rasteområder for Sydflagermus, Skimmelflagermus og Dværgflagermus. Markfirben Der er identificeret markfiben (Lacertaagilis) i området, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, men på den anden side af motorvej E20 og på den anden side af Korsør by. Det kan dog ikke udelukkes at der også på modsatte side af motorvejen dvs. i projektområdet forefindes markfirben, da markfirben på Sjælland er udbredt langs syd-, vest- og nordkysten med spredte indlandsforekomster. Markfirben findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten og jorddiger, klitter (særlig hvid klit) heder, overdrev, grusgrave, strandenge, strande, kystskrænter og sandede bakkeområder. Markfirbenvil som udgangspunkt undgå menneskelige aktiviteter så meget som muligt. Projektområdet er stærkt forstyrret både med høj aktivitet fra motorvejen og vedligeholdese med lavt klippet græs. Projektområdet vurderes derfor ikke at være et egnet levested, yngle- eller rasteområde for markfirben. Stor vandsalamander De § 3-beskyttede naturarealer er levested for strengt beskyttede paddearter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 220 meter sødvest for projektområdet er identificeret en §3 beskyttet sø. Der er registreret stor vandsalamander i området. Arten er sårbar over for både påvirkning af vandhuller og af levesteder på land. Projektområdet der skal laves dige på er stærk forstyrret og placeret mellem parkeringspladsen og motorvejen, området vurderes derfor ikke egnet som et levested for stor vandsalamander. Det vurderes ikke, at projektet giver anledning til påvirkning af levesteder, yngle- eller rasteområder for arten. Øvrige For øvrige arter af padder og krybdyr som alle er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, men ikke registreret i området. vurderes det generelt at projektområdet ikke vurderes egnet som et levested. Det vurderes ikke, at projektet giver anledning til påvirkning af levesteder, yngle- eller rasteområder for øvrige arter |
| 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. | – | Nærmeste fredede områder i luftlinje er kystbeskyttelseslinjen, som er 30 meter fra projektområdet. |
| p j luftlinje til nærmeste fredede område. | – | j y y j p j |
| 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). | – | Nærmeste Natura 2000-område til projektet er N116 Centrale Storebælt og Vresen indeholdende Habitatområde H100 og Fuglebeskyttelsesområderne F73 og F98. Området omkranser Halsskov, [matrikel]grænser op til N116 længst mod vest hvor Storebæltsbroen føres i land. Anlægsaktiviteten i forbindelse med Stormflodssikring Halsskov – A/S Storebælt foregår 635 meter fra grænsen til Natura 2000-området. |
| p j luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). | – | p j g g Fuglebeskyttelsesområderne F73 og F98. Området omkranser Halsskov, [matrikel]grænser op til N116 længst mod vest hvor Storebæltsbroen føres i land. Anlægsaktiviteten i forbindelse med Stormflodssikring Halsskov – A/S Storebælt foregår 635 meter fra grænsen til Natura 2000-området. |
Udpegningsgrundlag:
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form | Nej | Vandområdeplaner Søer Der er igen målsatte søer i projektområdet. |
| af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? | – | Kystvande Nærmeste kystvand er ID 206 smålandsfarvandet. ID 206 er i moderat økologisk tilstand og i ikke god kemisk tilstand. Projektområdet er placeret ca. 500 meter fra kyst og 160 meter fra den gamle færgehavn ved Halsskov. Det vurderes ikke, at projektområdet vil give anledning til nogen form forringelse eller hindring af målopfyldelse i kystområdet ID 206. Vandløb Der er ingen målsatte vandløb i projektområdet. Grundvand Projektomårdet ligger oven på en terrennær grundvandsforekomst i ukendt kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Det vurderes ikke at anlægsarbejdet vil påvirke hverken kemisk eller kvanitativ tilstand af grundvandsforekomsten. |
| g anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? | ||
| 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? | Nej | |
| miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige | ||
- 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? p j p område med særlige drikkevandinteresser?
- 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? p j p område med registreret jordforurening?
- 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. p j p område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.
- 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? p j p område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering
- 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? skadelige virkninger for miljøet?
- 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.
Dato:________________________ Bygherre/anmelder:___________________________________ Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM- pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM- pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-05396 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 361.