Kystpraksis Strandbeskyttelse Nyborg Kommune
Dispensation til genopførelse af sommerhus delvis undtaget for strandbeskyttelseslinjen - i Nyborg. Nyborg Kommune
Sagen kort
Der blev søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at genopføre et sommerhus i Nyborg Kommune, som kun delvist ligger inden for linjen. Den del af huset, der ligger inden for linjen, øges fra 10 m² til 14 m², og huset opføres i samme byggestil som det nuværende for ifølge ansøger at bevare harmonien i området. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse af sommerhuse med omtrent samme placering, karakter og anvendelse. Direktoratet bemærkede, at ekstra vinduer i den nordøstvendte facade taler imod, men lagde vægt på, at området er meget privatiseret med haver næsten ned til vandet. Desuden kunne 4 m² af udvidelsen gives efter § 65b, stk. 3, nr. 3, til modernisering af bad og toilet, og der blev dispenseret til øget isolering i rimeligt omfang.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 10 m² | 14 m² | +4 m² (+40 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 14 april 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af sommerhus delvis undtaget for strandbeskyttelseslinjen inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Nyborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 og stk. 3 nr. 3, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om dispensation for genopførsel af sommerhus delvis omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Begrundelsen for ansøgningen om dispensation til at bygge inden for strandbeskyttelses linjen, er at det nuværende sommerhus og de omkring liggende, er placeret i samme linje, det ville derfor formindske synsvinklen betydeligt, hvis det nye sommerhus rykkes tilbage.
Sommerhuset opføres i samme byggestil som det nuværende hus, ifølge ansøger for at bevare harmonien i området. Det er kun en del af sommerhuset som ligger inde for strandbeskyttelseslinjen, for det nuværende sommerhus er det 10 𝑚2, for det fremtidige sommerhus ligger 14 𝑚2 inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet har været i dialog med ansøger for at finde ud af om det fremtidige sommerhus bygges samme sted som det nuværende, da situations planen viste at det fremtidige sommerhus lå sammen sted som det nuværende, men opmålingen fra landinspektøren viser at det ville ligge uden for strandbeskyttelseslinjen. Der blev også spurgt ind til, hvor meget af de nuværende og det fremtidige sommerhus, som lå inden for strandbeskyttelseslinjen, samt billeder af facaden for det nuværende sommerhus.
3
Figur 1: Ortofoto forår 2021. Det orange skraverede område markere det strandbeskyttet areal. De hvide og orange streger markere de vejledende matrikelskal.
4
Figur 2: a) skitse af den fremtidig facade inden for strandbeskyttelseslinjen b) billede af den nuværende facade inden for strandbeskyttelseslinjen
5
Figur 3: Situationsplanen for sommerhuset. Hvor strandbeskyttelseslinjen er tegnet ind, sammen omridset af det nuværende sommerhus og det fremtidige sommerhus
6
Figur 4: Opmåling fra landinspektøren. Hvor strandbeskyttelseslinjen er tegnet ind, sammen omridset af det nuværende sommerhus og det fremtidige sommerhus
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen) ligger ca. 400 m mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 73, som ligger 21 km mod øst.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til fuglebeskyttelsesområdet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
7
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
En del af det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat det eksisterende ikke er så forfalden, at det ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at sommerhuset opføres med omtrent samme placering og karakter som det gamle, ligesom det er en betingelse, at det nye sommerhuset anvendes til samme formål som hidtil.
Den nordøst vente facade bliver udstyret med lidt ekstra vinduer, hvilket taler imod en dispensation. Det tale dog for en dispensation, at der er tale om et meget privatiseret område, med havearealer næste helt ned til vandet.
Der kan dispenseres til en udvidelse mhp modernisering af bad toilet efter naturbeskyttelsesloven §65b stk. 3. nr. 3, Kystdirektoratet har vurderet at 4 𝑚2af udvidelsen kan ske efter denne bestemmelse. Der dispenseres til øget isolering i rimeligt omfang.
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det samlet set, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis vedrørende genopførsler og udvidelse med henblik på modernisering af bad og toilet, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførsel af sommerhus delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Med venlig hilsen
8
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området nr 116, Centrale Storebælt og Vresen
Afgørelsen er også sendt til:
Nyborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Nyborg, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Nyborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
9
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
10
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
11
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116 (fra Natura 2000-planen 2016-21)
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116 (fra basisanalysen, juni 2020)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-10117-8 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3574.