Kystpraksis Søterritoriet Sønderborg Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etablering af flydende omklædningsfaciliteter i forbindelse havnebad i Sønderborg Havn, Sønderborg Kommune

Afgjort 9. oktober 2024  · Journalnummer 24-04791  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Sønderborg Kommune søgte via et rådgivende ingeniørfirma om tilladelse til at etablere en flydeponton på ca. 90 m² med en omklædningspavillon og toiletter ved det eksisterende havnebad i Sønderborg Havn. Pontonen forbindes til havnebadet med en flydende bro og forankres til den eksisterende platform og med 4-6 nedvibrerede pæle. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a på vilkår om bl.a. færdigmelding, vedligeholdelse og fjernelse ved ophørt brug. Direktoratet lagde vægt på, at projektet udvider et eksisterende rekreativt anlæg til gavn for alle havnebadets brugere, at området i forvejen benyttes af badegæster, at anlægget ikke er uforeneligt med områdets udtryk og fremstår som et samlet anlæg, og at anlægsarbejdet har begrænset omfang. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området ca. 1,4 km mod syd eller marsvin væsentligt, og at det ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 90 m² –

Hvad blev der søgt om

Havnebad og badeanlæg

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Kommunen skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes; området skal da reetableres og myndighederne underrettes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere flydende

[..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af WSP. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af flydende omklædningsfaciliteter på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af omklædningsfaciliteterne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Sønderborg Kommune forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at udvide et eksisterende rekreativt maritimt anlæg (havnebad), ved at tilføje omklædningsfaciliteter og toiletter, til gavn for havnebadets brugere. Omklædningsfaciliteterne etableres desuden i et område, som i forvejen benyttes af besøgende til havnebadet, hvorfor udvidelsen af anlægget ikke forventes, at medføre en væsentlig øget færdsel i området. Det er ligeledes Kystdirektoratets vurdering at udvidelsen af anlægget ikke vil være uforenelig med områdets udtryk. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der er adgang til omklædningsfaciliteterne for alle brugere af havnebadet. Havnebadet og pontonen med omklædningsfaciliteter vil således fremstå som et samlet anlæg. Kystdirektoratet har ligeledes tillagt det betydning at nedvibreringen/nedramning af de op til 6 pæle vil medføre en begrænset påvirkning af havbunden. I forbindelse med nedvibreringen af pælene kan der potentielt opstå en mindre sediment ophvirvling. Spredning af sedimentet forventes dog at være geografisk begrænset og afgrænset til få meter omkring nedramningsområdet. På baggrund af den begrænsede sedimentspredning vurderes det, at nedvibreringen af de 4-6 pæle ikke vil påvirke ålegræs eller makroalger negativt. Eventuel påvirkning fra udskygning af suspenderet sediment vil være lokal, kortvarig og uden betydning for den økologiske funktionalitet af de biologiske samfund. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i Sønderborg Fjord ringe, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for området er god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt.

4

Grundet projektets karakter og placering, vurderes arbejdet med at etablere omklædningsfaciliteterne ikke, at kunne medføre tilstandsændring, eller at hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset omfang. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til etablering af flydende omklædningsfaciliteter i forbindelse med havnebad i Sønderborg Havn, Sønderborg Kommune.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Projektarealet er beliggende ca. 1,4 km nord for Natura 2000-område nr. 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als, som primært er karakteriseret ved bugter, rev og sandbanker. Habitatområde nr. 173 og fuglebeskyttelsesområde nr. 64 Udpegningsgrundlaget er følgende:

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således, på baggrund af afstanden, områdets udformning, påvirkningens karakter i relation til den lave intensitet og korte varighed, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

5

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering, samt at projektet er en udvidelse af eksisterende anlæg med beliggenhed i byområde.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af en flydeponton (ca. 90 m2) med en pavillon til omklædning vest for det eksisterende havnebad, hvor vanddybden er 3-4 m. Pontonen forbindes til havnebadet via en ca. 1,3 m bred flydende forbindelsesbro. Pavillonen beklædes i samme stil som havnebadet. Platformen vil blive fastgjort dels til eksisterende platform og dels via 4-6 nedvibrerede pæle. Nedvibreringen vil blive gennemført over to dage. Pontonen leveres i dele på lastbil og søsættes fra den bagvedliggende kaj vha. kran. Delene samles på vand, mens pontonen er midlertidigt fortøjet til kajen. Pontonen bugseres til endelig position vha. 1-2 mindre både og forankres vha. forankringspæle, som nedbringes i havbunden ved vibrering eller nedramning. Omklædningspavillonen leveres samlet og kranes ud på den færdige ponton fra kajen. Fastgørelse og justeringer mv. sker fra pontonen. For øvrige oplysninger om projektet se ansøgningsmateriale.

6

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Sønderborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 3. september 2024 bl.a. følgende:

”Søfartsstyrelsens har ikke bemærkninger til ansøgning om etablering af omklædningsfaciliteter i forbindelse med Sønderborg Havnebad. Etablering kan varsles i Efterretninger for Søfarende, hvis det vurderes nødvendigt i forhold til sejladsen i området. Ved anmeldelsen følges disse retningslinjer: Med henvisning til sag nr. 2024142988 indsendes 4 uger før etablering til Efterretninger for Søfarende -

  • Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning.
  • Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
  • Oplysninger om evt. midlertidig og permanent afmærkning. (Skal godkendes på forhånd af Søfartsstyrelsen)

7

Når projektet er færdigt indsendes meddelelse til [email] Samtidig indsendes tegninger til Geodatastyrelsen med henblik på opdatering af havneplan/søkort mv. Generelt i forhold til sejladssikkerheden henviser Søfartsstyrelsen til bekendtgørelse 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.”

Miljøstyrelsen skrev den 27. september 2024 bl.a. følgende:

”(…)Miljøstyrelsen bemærker, at det fremgår af ansøgningen, afsnit E, at nedramning af evt. pæle vil ske ved brug af slow-start/softstart proceduren for at skræmme evt. marine pattedyr væk.

Det fremgår senere i ansøgningen, at projektområdet ligger 1,4 km. fra N197 "Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als", med marsvin på udpegningsgrundlaget. Det fremgår også, at marsvin potentielt kan blive påvirket ved nedramning af pæle. Ansøgningen kan således forstås således, at slow-start/softstart proceduren anvendes som en afværgeforanstaltning for at afværge en evt. skade på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (marsvin). I en evt. tilladelse kan Kystdirektoratet overveje at specificere, hvorvidt anvendelsen af slow-start/softstart proceduren udgør en egentlig afværgeforanstaltning eller om det blot er et anlægsteknisk tiltag. Se evt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2023, sagsnr. 21/11327. Hvis der er tale om fastsættelse af afværgetiltag for at afværge skade på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, vil dette forudsætte udarbejdelse af en konsekvensvurdering, forinden afværgetiltagene kan fastsættes.”

Fiskeristyrelsen skrev den 24. september 2024 følgende:

” Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte ikke vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 19. september 2024 følgende:

” Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; etablering af flydende omklædningsfaciliteter i Sønderborg Havn.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 3. oktober 2024 følgende bemærkninger:

”Vores bemærkninger til Miljøstyrelsens høringssvar er som følgende:

Der er tale om en fejlagtig beskrivelse i relation til ”Miljømæssig Påvirkning”. Anvendelse af slow-/softstart er en metode som mange entreprenører efterhånden anvender generelt ved rammearbejder på vand. Det er IKKE tilvalgt som afværgeforanstaltning i dette projekt.

8

Vores bemærkninger til Søfartsstyrelsens høringssvar er som følgende:

De nævnte retningslinjer for anmeldelse, vurdering af sejladssikkerhed mv. følges”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:

9

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen [navn]

[email]

10

Kopi: WSP, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Sønderborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04791 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 357.