Høring: Ansøgning om tilladelse til renovering af Havnsø Havn, Kalundborg Kommune

$Kystdirektoratet (kdi)

[..] [..] [..] 23.085 Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 - Ansøgning om tilladelse [..] [..] [..] [..] Bilag 1 - n154-revideret-basisanalyse-2022-27.pdf; Bilag A - Væsentlighedsvurdering, [..] [..] [..] Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_2.pdf; 110.Situationsplan, Eksisterende forhold, [..] [..]

[..] [..]

Hermed fremsendes ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet ved Havnsø Havn.

I bedes kvittere for modtagelsen af fremsendte ansøgning, samt oplyse hvem der bliver sagsbehandler på [..]

[..]

[..] [..] [..]

[..] [..] [..] [..] Tlf: [telefon] [..] Web: www.a1consult.dk

[..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] - - - - - - - - - - -

• [..] [..] [..] [..] [..] [..]

1

[..]

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Kalundborg Kommune, Havnsø Havn, Att. [navn], Havnefoged

Adresse

Havnepladsen 1

Lokalt stednavn

Postnr. By

Havnsø Havn

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

A1 Consult A/S, Att. [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by] NV

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

2024.05.23

D. Anlæggets placering

Adresse

Havnepladsen 1

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Kalundborg Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Formål

A1 Consult søger på vegne af Kalundborg Kommune om tilladelse til anlæg på søterritoriet ifm. Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 på Havnsø Havn.

Projektet omfatter totalrenoveringen af ca. 30 m kaj samt renovering af ca. 35 m betonforstøbning på den vestlige yderside af Havnsø Havn.

Eksisterende forhold

I forbindelse med en tilstandsvurdering af Havnsø Havn udført i 2023, er der konstateret at konstruktionerne på udvendig vestlig side står med begrænset restlevetid. Disse ønskes derfor renoveret, for at sikre den fremtidig stabilitet.

På den del af strækningen, hvor kajindfatningen skal totalrenovereres, er der observeret huller i stålspunsen. Stålprofilet er fuldrustent og har markante tegn på grubetæring.

Betonforstøbningen på den resterede strækning fremstår generelt medtaget med afskallinger med synlig armering flere steder. Toppen af betonforstøbningen falder mod syd. I forbindelse med renoveringen skal denne rettes op. Hammeren langs hele strækningen er slidt og stedvis meget rådden og skadet.

Se tegn. 110.

Af tegn. 002 ses en havledning placeret ca. 90 m fra projektområdet. I forbindelse med detailprojektet afklares projektet med ledningsejeren.

Fremtidige forhold

Havnen ønsker den inderste del totalrenoveret ved at ramme en fri spuns foran den eksisterende stålspuns. Stålspunsen tilsluttes de eksisterende nabokonstruktioner. Spunsen skal tilsluttes den eksisterende stenkastning mod syd. Stenkastningen nedbrydes lokalt, hvorefter kajindfatningen tilsluttes den tilstødende kajindfatning med en sandtæt samling. Stenkastningen reetableres efterfølgende. Mod nord vinkles spunsvæggen ind mod betonforstøbningen, så det er muligt at udføre en sandtæt samling mellem de to konstruktioner.

Derudover ønskes den yderste del af strækningen renoveret ved at reparere og forlænge betonforstøbningen som står med skader. Renoveringen sker ved at skader og afskallinger afrenses og primes, så betonreperationen kan ud- føres med en ordentlig vedhæftning. Toppen af forstøbningen forhøjes ved at bore og ind lime armeringsjern, så påstøbningen udføres med tilstrækkelige armeringsforhold.

Der skal ikke udføres geotekniske boringer.

Se generelt tegn 002, 111 og 200.

Miljø

Anvendelse af naturressourcer

I projektet anvendes der primært sand/sten, beton og stål. Beton, stål, og sand/sten leveres som rene materialer. Affaldsproduktion, forurening og gener (i byggefasen) Det vurderes, at der ikke vil være en større affaldsproduktion. Der anvendes primært sand, stål og beton. Af udbudsmaterialet kommer det til at fremgå, hvor mange mængder der skal anvendes af hver del, hvorved affaldsproduktionen holdes nede. I byggefasen kan der forekomme gener i form af støj fra rammearbejdet. Det forventes at der kun arbejdes indenfor alm. arbejdstid dvs. 7.00 til 18.00, og kun på hverdage. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte

4 væsentlighedsvurdering, se bilag A. Det drejer sig om ca. 30 m og vil derfor forventeligt være udført på maksimalt to uger. Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier Anlægsarbejdet afviger ikke fra tilsvarende anlægsprojekter og det vurderes derfor ikke, at der er nævneværdig risiko for ulykker. Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), som godkendes af den tilsynsførende. Da projektområdet befinder i et havneområde af en mindre lystbådehavn, vil der ikke forekomme en nævneværdig risiko for arbejdet på søterritoriet. Inden opstart af projektet indberettes der til efterretninger for søfarende. Det fremtidige anlæg udgør ikke nævneværdige risici, da dette i høj grad minder om de eksisterende forhold.

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området

Anlægget grænser op til Natura 2000 område nr. 154, Habitatområde H135 og H244 og fuglebeskyttelsesområde F94 og F99, som dækker Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Anlæggets betydning for området er nærmere beskrevet i vedlagte væsentlighedsvurdering, se bilag A. Det bemærkes at projektområdet ligger uden for strandbeskyttelsen og andre bygge- og beskyttelseslinjer. Anlægget ligger uden for områder af særlig historisk eller kulturel betydning.

Anlæggets potentielle påvirkninger

Det vurderes, at anlægget ikke vil have nogen negativ påvirkning på miljøet eller befolkningen i området, se væsentlighedsvurderingen bilag A for yderligere.

Kumulation med andre projekter

A1 Consult er ikke bekendt med andre projekter i nærheden af projektområdet.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Stålspuns

Arbejdet med nedbrydning af eksist. kaj samt etablering af den nye vil blive udført hovedsageligt fra land og evt. flåde. Opgravnings- og nedbrydningsarbejde forventes udført med hydraulisk gravemaskine evt. fra flåde. Rammearbejdet forventes udført med enten rambuk eller vibrator. Konstruktioner i overgangen mellem land og vand vil delvist blive udført fra landsiden. Arbejdsmetoderne adskiller sig ikke fra lignende havneprojekter.

Betonforstøbningen

Renoveringen sker ved at skader og afskallinger afrenses og primes, så betonreperationen kan udføres med en ordentlig vedhæftning. Toppen af forstøbningen forhøjes ved at bore og indlime armeringsjern, så påstøbningen udføres med tilstrækkelige armeringsforhold. Arbejdet udføres både fra vand med dykker og land og via. arbejdsflåde.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☒ Ja
• ☐ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

145 m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Opfyldning mellem ny- og gammel spuns med rent friktionsfyld, BL II og SG II.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

2024.05.23 [navn] Ansøgningen sendes med post til:

[adresse]

Postboks 100 [postnr by] via e-mail: [email]

7

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

8

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

9

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 1 af 28

Havnsø Havn

Totalrenovering af strækning Ø2-Å1

Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura

2000-område v. realiseringen af renovering ved [adresse].

Indledning

Projektet omfatter totalrenoveringen af ca. 30 m kaj samt renovering af ca. 35 m betonforstøbning på den vestlige yderside af Havnsø Havn.

Figur 1 - Projektlokation, Havnsø Havn. I forbindelse med en tilstandsvurdering af Havnsø Havn udført i 2023, er det konstateret at konstruktionen på udvendig vestlig side står med begrænset restlevetid. Denne ønskes derfor renoveret, for at sikre den fremtidige stabili- tet. Havnen ønsker den inderste del totalrenoveret ved at ramme en spuns foran den eksisterende stålspuns (se Figur 2). Derudover ønskes den yderste del af strækningen renoveret ved at reparere og forlænge betonforstøbningen som står med skader (se Figur 3).

Dato

2024.04.22 Udarb. [..] KS [..] Rev. A Rev. Dato 2024.05.23

Projektnr. 23.085

Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 2 af 28

Figur 2 – Udvendig vestlig side af Havnsø havn, her ses stålspunsen på den inderste del som står med store skader og begrænset restlevetid.

Figur 3 – Udvendig vestlig side af Havnsø havn, her ses betonforstøbnignen på den yderste del som står med skader og begrænset restlevetid. Havnsø Havn grænser op til Natura 2000-område nr. 154, Habitatområde H135 (og H244) og Fuglebeskyttelsesområde F94 (og F99), som dækker Se- jerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Nærværende væsentlighedsvurdering afdækker evt. påvirkning af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag, og anvendes som tillæg til ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 3 af 28 Indhold

• 1. Indledning.................................................................................. 1
• 2. Eksisterende og fremtidige forhold................................................ 5
• 3. Lovgrundlag............................................................................... 6
• 4. Vandområdeplaner og ko[..]ete miljømål....................................... 6 4.1.1.

Økologisk tilstand............................................................. 7 4.1.2. Kemisk tilstand................................................................. 8

5. Havstrategi................................................................................ 8
5.1. Biodiversitet........................................................................ 10
5.2. Ikke hjemmehørende arter.................................................... 10
5.3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande.............................. 10
5.4. Havets fødenet..................................................................... 10
5.5. Eutrofiering.......................................................................... 10
5.6. Havbundens integritet........................................................... 10
5.7. Hydrografiske ændringer....................................................... 10
5.8. Forurenende stoffer.............................................................. 10
5.9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum........................ 10
5.10. Marint affald........................................................................ 10
5.11. Undervandsstøj.................................................................... 11
6. Områdets udpegningsgrundlag................................................... 11
6.1. Områdets naturtyper............................................................ 12
6.2. Områdets habitatarter........................................................... 14 6.2.1.

Enkelt månerude............................................................ 14

6.2.2. Mygblomst..................................................................... 14 6.2.3.

Kildevældsvindelsnegl...................................................... 14

6.2.4.

Skæv vindelsnegl............................................................ 15

6.2.5.

Sumpvindelsnegl............................................................. 15

6.2.6. Stavsild......................................................................... 15 6.2.7. Klokkefrø....................................................................... 16 6.2.8.

Stor vandsalamander...................................................... 16

6.2.9. Odder............................................................................ 17

6.3. Områdets fuglearter............................................................. 17 6.3.1.

Rørdrum (Y)................................................................... 17 6.3.2. Havørn (Y)..................................................................... 17 6.3.3. Rørhøg (Y)..................................................................... 18 6.3.4. Klyde (Y)....................................................................... 18 6.3.5.

Dværgterne (Y).............................................................. 18

6.3.6. Splitterne (Y)................................................................. 19 6.3.7. Havterne (Y).................................................................. 19 6.3.8. Rødrygget tornskade (Y).................................................. 20

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 4 af 28 6.3.9.

Gråstruppet Lappedykker (T)............................................ 20

6.3.10. Grågås (T)..................................................................... 21 6.3.11. Sædgås (T).................................................................... 21 6.3.12. Bjergand (T).................................................................. 21 6.3.13. Edderfugl (T).................................................................. 22 6.3.14. Sortand (T).................................................................... 22 6.3.15. Fløjlsand (T)................................................................... 23 6.3.16. Klyde (T)....................................................................... 23

7. Bilag IV arter............................................................................ 24 7.1.1.

Flagermus...................................................................... 27 7.1.2. Odder............................................................................ 27 7.1.3. Marsvin......................................................................... 27

• 8. Projektjusteringer..................................................................... 28
• 9. Konklusion............................................................................... 28

Følgende bilag og tegninger er vedhæftet:

Tegninger

002 Oversigtplan, Fremtidige forhold 110 Situationsplan, Eksisterende forhold 111 Situationsplan, Fremtidige forhold 200 Principsnit, Kajindfatning Bilag Bilag 1 - n154-revideret-basis- analyse-2022-27

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 5 af 28

2. Eksisterende og fremtidige forhold Projektområdet Havnsø Havn grænser op til Natura 2000-område nr. 154, Habitatområde H135 og Fuglebeskyttelsesområde F94, som dækker Sejerø Bugt. Se Figur 4 for yderligere.

Figur 4 – Angivelse af Natura-2000 område nr. 154, Habitatområde H135 og Fuglebe- skyttelsesområde F94. De eksisterende og fremtidige forhold er illustreret ved Figur 5.

Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 6 af 28

Figur 5 – Illustration af eksist. og fremtidige forhold. De optegnede linjer viser fremti- dige forhold, hvor luftfotoet viser eksist. forhold, se også vedlagte tegning 110 og 111. Renoveringen omfatter eksist. væg med ny spuns markeret med gul og grå, reparation og forlængelse af betonforstøbning markeret med rød. Projektet forventes udført i efteråret 2024 til vinteren 2025 (oktober 2024– marts 2025), anlægsarbejdet forventes at vare maksimalt 3 måneder.

3. Lovgrundlag Nærværende afsnit har til formål at beskrive grundlaget for, hvorfor der fore- tages en væsentlighedsvurdering af projektet.

Natura 2000-områderne er udlagt inden for EU for at beskytte værdifulde na- turområder, dyr og planter, som er omfattet af habitatdirektivet og fuglebe- skyttelsesdirektivet. I Danmark er fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdi- rektivet indarbejdet i lovgivningen i habitatbekendtgørelsen. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal der udarbejdes en væsentlighedsvurdering af planer og projekter, som vil være placeret indenfor de beskyttede områder eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og udpegningsgrundlaget. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan afvises, at projektet kan på- virke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvens- vurdering. Ved en væsentlig påvirkning forstås en påvirkning som vil medføre skade på områdets økologiske funktionalitet. Vurdering af et projekts konse- kvenser for et berørt Natura 2000-områdes integritet skal foretages ud fra Natura 2000-områdets ko[..]ete bevaringsmålsætninger, jf. bevaringsmål- sætningerne i Natura 2000-planerne. Hvor et Natura 2000 områdes udpegningsgrundlag er tilknyttet en målsat vandforekomst (dvs. indeholder eller er afhængig af en vandforekomst, om- fattet af vandplanlægningen) skal væsentlighedsvurderingen inkludere en samtidig vurdering af projektets mulige påvirkning af denne vandforekomsts tilstand, herunder muligheden for at forekomsten kan opnå eller fastholde det fastsatte miljømål i vandplanerne.

4. Vandområdeplaner og ko[..]ete miljømål Havnsø Havn ligger i vandområdedistrikt Sjælland og hovedvandopland Ka- lundborg. Miljømål og tilstand for området i den seneste vandområdeplan 2021-27 er angivet i Tabel 1 nedenfor.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 7 af 28 Tabel 1 - Karakteristik af Havnsø i den seneste vandområdeplan 2021-27.

Vandområdedistrikt:

Sjælland

Hovedvandopland:

Kalundborg

DK Vandområde ID:

28 EU Vandområde ID:

DKCOAST28

Navn:

Sejerø Bugt

Kategori af overfladevandområde:

Kystvand

Areal:

821 km2

Naturlig, kunstig eller stærkt modificeret:

Naturlig

Miljømål for samlet økologisk tilstand/potentiale:

God økologisk tilstand

Miljømål for kemisk tilstand:

God kemisk tilstand

Samlet økologisk tilstand/potentiale:

Ringe økologisk til- stand Bemærkning til samlet økologisk tilstand/potenti- ale:

Kemisk tilstand:

Ikke-god kemisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, fytoplankton (kloro- fyl):

God økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, Rodfæstede bund- planter (eks. Ålegræs og vandaks): Ringe økologisk til- stand Økologisk tilstand/potentiale, bunddyr (bentiske invertebrater):

God økologisk tilstand

Økologisk tilstand/potentiale, iltforhold:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, vandets klarhed:

Ikke anvendelig

Økologisk tilstand/potentiale, nationalt specifikke stoffer: God økologisk tilstand

4.1.1. Økologisk tilstand

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vur- dering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan1 er baseret på kvalitetsele- mentet rodfæstede planter, mens status for de øvrige kvalitetselementer er enten gode eller ikke anvendelige for vandområdet. For rodfæstede planter er der fastlagt et miljømål for dybdegrænsen for ho- vedudbredelse af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på minimum 9,8 m. Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være ringe. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet rodfæstede planter ikke er op- fyldt, jævnfør Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 - Kvalitetselementer som indgår i basisanalysens vurdering af den samlede økologiske tilstand i Sejerø Bugt.

Kvalitetselement

Parameter

Mål (MKK)

Aktuel værdi (2019) Tilstand Fytoplankton Klorofyl (sommergen- nemsnit) ≤ 1,2 µg/l 1,1 µg/l God Rodfæstede planter (dækfrøede) Dybdegrænse for ho- vedudbredelse ≥ 9,8 m 6,7 m Ringe

1 https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade/kystvande/DKCOAST217

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 8 af 28 Bunddyr (Bentiske invertebrater) Bundfaunaindeks ≥ 0,68 EQR 0,79 EQR God Vandets klarhed

Ikke an- vendelig Iltforhold

Ikke an- vendelig Nationalt specifikke stoffer (Biota) Methylnaphthalener, sum (CAS mgl.) ≤ 2400 µg/kg VV 15,9 µg/kg VV (2010) God

Der er en mindre risiko for en lettere ophvirvling af sediment i forbindelse med rammearbejdet. Der er konstateret sandbund på lokationen. Grundet den udsatte lokation på ydersiden af havnen med sjældent stille vand forven- tes mængden af mindre aflejret sediment at være minimalt. Ophvirvling vur- deres at være minimalt. Rammearbejdet udføres ligeledes i efterår-vinteren, da rodfæstede planter er mindre aktive i denne periode, hvorved påvirknin- gen begrænses. Det vurderes derfor ikke at projektet er til hindre for at må- lene for kvalitetsemnerne rodfæstede planter kan opnås. Der vil ikke i forbindelse med projektet blive anvendt eller udledt miljøfrem- mede stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer.

4.1.2. Kemisk tilstand

Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske til- stand er i basisanalysen vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskri- delser af nonylphenoler, bly, kviksølv og cadmium. Spunsen som erstatter den gamle kaj dimensioneres med en 50 års levetid uden katodisk beskyttelse. Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke planlagt opsætning af anoder. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på naturen i nærområdet omkring havnen.

• 5. Havstrategi Miljøstyrelsen har i 2024 udgivet et indsatsprogram for Danmarks Havstra- tegi II, som dækker perioden 2023 – 2027. Indsatsprogrammet skal sikre at Danmarks havområder opnår og opretholder en god miljøtilstand senest i 2027, og den er baseret på den seneste tilstandsvurdering fra 2019 som om- fatter 11 deskriptorer.
• 1. Biodiversitet For havets dyrearter vil opretholdelse af biodiversitet sige, at de arter, der på grundlag af de fremherskende forhold naturligt lever i et bestemt havområde, rent faktisk også er til stede og har sunde bestande.

God miljøtilstand er, når biodiversiteten opretholdes, og tætheden af ar- ter svarer til de fremherskende forhold, og når habitattypens tilstand ikke påvirkes negativt af menneskeskabte belastninger.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 9 af 28

• 2. Ikke hjemmehørende arter God miljøtilstand er, når indførelsen af ikke hjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter er minimeret og så vidt muligt reduceret til nul, og den geografiske udbredelse ikke medfører negative effekter på havets arter og naturtyper.
• 3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande God miljøtilstand er, når populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
• 4. Havets fødenet God miljøtilstand er, når alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet samt er på ni- veauer, som sikrer en stabil artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.
• 5. Eutrofiering God miljøtilstand er, når menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navn- lig de negative virkninger heraf såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
• 6. Havbundens integritet God miljøtilstand er, når havbundens integritet er på et niveau, hvor øko- systemernes struktur og funktioner bevares, og når havbundens biodiver- sitet er opretholdt, og udstrækning af tab og negative effekter pr. habi- tattype ikke overstiger kommende tærskelværdier fastsat i EU.
• 7. Hydrografiske ændringer God miljøtilstand er, når permanent ændring af de hydrografiske egen- skaber ikke påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
• 8. Forurenende stoffer God miljøtilstand for koncentrationer og arters sundhed er, når koncen- trationerne af forurenende stoffer ikke overskrider fastsatte tærskelvær- dier.
• 9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum God miljøtilstand er, når der ikke er signifikante overskridelser af gæl- dende maksimalgrænseværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.
• 10. Marint affald God miljøtilstand er, når egenskaberne ved og mængderne af affald i ha- vet ikke skader kyst- og havmiljøet.
• 11. Undervandsstøj God miljøtilstand er, når undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker arter i negativ retning.

Det aktuelle projekt må ikke forhindre, at havet opnår og opretholder en god miljøtilstand. Dette afsnit vil vurdere projektets mulige virkninger på de 11 forskellige de- skriptorer af havstrategien. Således vurderes evt. indvirkninger på havmil- jøet.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 10 af 28

5.1. Biodiversitet Projektet indebærer en lokal beslaglæggelse af ca. 31 m2 havbund ifm. etab- leringen af den nye spuns foran den eksisterende. Dette vurderes ikke at på- virke mulighederne for at opnå en god biodiversitet i den resterende del af havnen, eller uden for havnens område.
5.2. Ikke hjemmehørende arter Projektet vurderes ikke at indebære risiko for introduktion af ikke hjemmehø- rende arter, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god mil- jøstilstand for denne deskriptor.
5.3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande Projektet vurderes ikke at indebære risiko for påvirkning af erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande, og vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.
5.4. Havets fødenet Projektet indebærer en lokal beslaglæggelse af ca. 31 m2 ifm. etableringen af den nye spuns. Projektet vurderes ikke at indebære risiko for påvirkning af havets fødenet i den resterende del af havnen eller uden for havnens om- råde. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god mil- jøstilstand for denne deskriptor.
5.5. Eutrofiering Projektet indebærer ikke udledninger af næringssalte eller arbejder i havbun- den som vil kunne medføre frigivelse af næringssalte. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne de- skriptor.
5.6. Havbundens integritet Projektet indebærer en lokal beslaglæggelse af ca. 31 m2 havbund ifm. etab- leringen af den nye spuns. Dette vil medføre et tilsvarende tab af havbund, men da der primært er tale om et havneareal vurderes tabet samlet set ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne de- skriptor.
5.7. Hydrografiske ændringer Projektet indebærer en lokal beslaglæggelse af ca. 31 m2 havbund ifm. etab- leringen af den nye spuns. Dette vurderes ikke at medføre hydrografiske æn- dringer som vil kunne påvirke de marine økosystemer i eller uden for hav- nens område.
5.8. Forurenende stoffer Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Pro- jektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor. Se i øvrigt afsnit 4.
5.9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum Projektet indebærer ikke udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Pro- jektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor.
5.10. Marint affald Projektet indebærer ikke generering af marint affald, idet affald i forbindelse med etablering af projektet vil blive bortskaffet på land.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 11 af 28 Det vurderes, at der ikke vil være en større affaldsproduktion. Der anvendes primært stål, beton og træ. Af udbudsmaterialet kommer det til at fremgå, hvor mange mængder der skal anvendes af hver del, hvorved affaldsproduk- tionen holdes nede. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

5.11. Undervandsstøj Der vil blive anvendt soft-starter, pingere eller sælskræmmer ifm. ramning af spuns. Krav om brug af soft-starter, pingere eller sælskræmmer er standart ved alle projekter med rammearbejder på vand, som A1 Consult udbyder.

Dette sikrer at niveauet af undervandsstøj i forbindelse med anlægsfasen holdes på et niveau hvor det ikke skader marine pattedyr. Påvirkningen med undervandsstøj vil desuden være begrænset til en kort periode på ca. 2-3 uger hvor der foretages ramning af spuns. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor.

6. Områdets udpegningsgrundlag Af Natura 2000 basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt fremgår det hvilke naturtyper samt arter, der er udpegningsgrundlag for området og ønskes be- skyttet. Naturtyper, arter og fuglearter fremgår af Figur 6 og Figur 7.

Figur 6 - Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 135.

Figur 7 – Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 94.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 12 af 28

6.1. Områdets naturtyper Som det fremgår af Figur 8 nedenfor, grænser projektområdet op til marin habitatnatur.

Figur 8 – Habitatnaturtyper for Habitatområde nr. 96. Det vurderes at projektet hverken direkte eller indirekte vil berøre habitat- områdets marin habitatnatur, da projektområdet er lokaliseret i et eksiste- rende havneområde. Projektområdet ligger inden for naturtypen Bugt (1160) og grænser op til Sandbanke (1110), som det fremgår af Figur 9. Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 13 af 28

Figur 9 - Marine naturtyper for område nr. 154 (2004-2018) og fiskeriintensistet for 2013-2018.

Naturtypen bugter og vige (1160) er lavvandede områder med begrænset fersk påvirkning, og udgør dermed størstedelen af fjordene i de indre far- vande. Naturtypen sandbanke (1110) er dannet ved materialetransport langs ky- sterne for eksempel i form af revler, der kan være ubevoksede eller eventuelt med ålegræs. I forbindelse med renoveringen af væggen vil den eksisterende stålspuns blive renoveret ved at ramme/vibrere ca. 30 m ny spunsvæg foran. Herefter opfyldes der med rent friktionsfyld mellem den eksisterende væg og den nye og belægningen udføres som den eksisterende. Projektområde

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 14 af 28 Derudover vil den ca. 35 m lange strækning med betonforstøbning blive re- pareret for afskallinger med blottet armering og forlænget så den fremtidige hammer har et ensartet forløb. Det vurderes, at anlægsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på natu- ren i nærområdet omkring havnen.

6.2. Områdets habitatarter 6.2.1. Enkelt månerude Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt:

Citat: ”Enkelt månerude vokser på nøgen jordbund eller i lavt- voksende vegetationsdække på strandoverdrev, overdrev og tid- ligere sø- eller havbund. Arten har altid været særdeles sjælden i Danmark,” Citat: ”Enkelt månerude er fundet tre steder i Natura 2000-om- rådet. Disse er de eneste kendte voksesteder i landet. Artens meget meteoriske optræden på voksestederne gør det vanskeligt at fastslå nogen bestandsudvikling. Arten synes at forekomme på sine voksesteder i en kort årrække for derefter at forsvinde igen.” Projektområdet egner sig ikke som levested for måneruden og nærmeste ob- serverede levested for arten er Saltbæk vig ca. 4,7 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.2. Mygblomst

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Mygblomst vokser på nøgen jordbund eller i mosdækket i rigkær (ekstremrigkær). Arten har tidligere været kendt fra flere end 100 lokaliteter i Danmark, primært i den kontinentale re- gion, men med enkelte forekomster i den atlantiske.” Citat: ”Mygblomst vokser på fem forskellige lokaliteter ved Salt- bæk Vig. Forekomsterne er alle i rigkær og udgør spredningsbio- logisk sandsynligvis én bestand. Den samlede bestand tæller flere tusinde planter og er utvivlsomt landets største.” Projektområdet egner sig ikke som levested for mygblomsten og nærmeste observerede levested for arten er Saltbæk vig ca. 7,5 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.3. Kildevældsvindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Kildevældsvindelsnegl lever i kalkrige rigkær og kilde- væld. Den ca. 2 mm lange snegl findes på visne blade nær jord- overfladen inde i tuer af græsser og star-arter samt i de små el- ler større lag af fugtige, visne blade, der fra tuerne strækker sig hen over terrænoverfladen.” Citat: ”Miljøstyrelsen vurderer, at forekomsterne er begrænset til meget små områder af natura 2000-områdets i øvrigt meget

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 15 af 28 store rigkær. Miljøstyrelsen vurderer, at området har potentiale til at huse en stabil bestand af kildevældsvindelsnegl, men at den sydlige lokalitet er truet af tilgroning.” Projektområdet egner sig ikke som levested for kildevældsvindelsneglen og nærmeste observerede levested for arten er Saltbæk vig ca. 7,8 km fra pro- jektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.4. Skæv vindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Skæv vindelsnegl lever på både tørre og fugtige steder. Arten er ca. 2 mm lang og kan forekomme i en række biotoper, fra fugtige enge, rigkær, starsumpe og strandvolde til mere tørre levesteder som overdrev, blandet løvskov, markhegn og stengærder. Den findes især på kalkholdig eller kalkrig bund.” Citat: ”Skæv vindelsnegl er i Novanaprogrammet overvåget på 5 lokaliteter i området. Det drejer sig om tre lokaliteter ved Saltbæk Vig, én på Eskebjerg Vesterlyng og én på Nekselø. […]. Området vurderes som helhed at kunne rumme en stabil bestand af skæv vindelsnegl.” Projektområdet egner sig ikke som levested for skæv vindelsneglen og nær- meste observerede levested for arten er Nekselø ca. 2,3 km fra projektområ- det. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.5. Sumpvindelsnegl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø: Citat: ”Sumpvindelsnegl lever på fugtige steder, især på kalk- holdig eller kalkrig bund. Arten er 2-3 mm lang og findes på ældre og især visne blade fra lige over jord- eller vandoverfla- den og opefter inde i bevoksninger eller tuer af høje star-arter og lignende planter.” Citat: ”Sumpvindelsnegl har været fundet på tre overvågnings- lokaliteter i området. På to lokaliteter (Kaldredkæret og Kaldre- dlysningen) blev arten fundet i betydeligt antal ved overvåg- ning 2012 og 2019. Citat: ”Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de overvågede be- stande i området er relativt store og stabile og, at en fortsat stabil og levedygtig bestand af sump-vindelsnegl i området ikke er truet.” Projektområdet egner sig ikke som levested for sumpvindelsneglen og nær- meste observerede levested for arten er Saltbæk vig ca. 7,8 km fra projekt- området. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.6. Stavsild

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Stavsilden er en vandrefisk, der yngler i ferskvand og vokser op i havet. Der er ikke sikkert kendskab til, at arten no- gensinde har ynglet i de danske vandløb. Herhjemme træffes

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 16 af 28 den som en gæst fra landene syd for Danmark, hvor den gyder i de store mellemeuropæiske vandløb.” Citat: ” Stort set alle de registreringer der sker stavsild her- hjemme gøres i havet, og kun ganske få individer er truffet i vandløb. Derfor betragtes den blot som en strejfer. Af samme grund har de danske vandløbs tilstand ingen direkte betydning for artens forekomst herhjemme.” Citat: ”I Danmark er arten truffet i størst antal langs vestkysten, hvor arten sammen med andre fiskearter samler sig omkring havneanlæg fx ved sluserne i Hvide Sande og Thorsminde. I NO- VANA-programmet er arten eftersøgt i de vandløb, hvor arten indgår i de pågældende habitatområdernes udpegningsgrund- lag.” Det kan ikke udelukkes at stavsilden kan befinde sig i nærheden af projekt- området. Arten er eftersøgt i områdets vandløb, og der kan derfor ikke siges noget om bestanden for området. Projektområdet er ikke af særlig betydning for arten, og anlægsarbejdet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.7. Klokkefrø

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Klokkefrø foretrækker lavvandede, soleksponerede, per- manente vandhuller med god vandkvalitet, og hvor undervands- vegetation samtidig giver gode muligheder for fødesøgning og skjulesteder. Arten er følsom overfor forurening og overskygning af vandhullerne, ligesom tilstedeværelse af fisk og andefugle kan have negative konsekvenser for arten.” Citat: ”I forbindelse med de to seneste overvågningsperioder er klokkefrø fundet i 9 vandhuller på Nekselø. Den nærmere place- ring af fundstederne fremgår af nedenstående kort. Arten blev fundet i 9 vandhuller i 2018 og 7 vandhuller i 2015. Den samlede bestand på øen er lille og sårbar og bestandsstørrelsen har bety- delige udsving fra år til år.” Projektområdet egner sig ikke som levested for klokkefrø og nærmeste ob- serverede levested for arten er Nekselø ca. 2,3 km fra projektområdet. Pro- jektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.2.8. Stor vandsalamander

Af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt fremgår det der er registreret 16 vandhuller for den udpegede art, Stor vandsalamander, indenfor habitatom- rådet. Stor vandsalamander findes især i lavvandshuller og søer uden fiskebestand, som ikke forefindes i det aktuelle projektområde eller vil blive berørt af pro- jektet. Projektområdet egner sig ikke som levested for stor vandsalamander og nær- meste observerede levested for arten er Nekselø ca. 2,3 km fra projektområ- det. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 17 af 28 6.2.9. Odder Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Arten kan findes i både saltvand og ferskvand, og foretrækker især uforstyrrede vand- løb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulesteder i form af tæt vegetation.” Citat: ”Der er ikke kendskab til ko[..]ete trusler mod odder i om- rådet. Da området samtidig rummer mange tørvegrave og rela- tivt uforstyrrede vandløbsstrækninger og moseområder vurderes det, i sammenhæng med tilstødende Natura 2000-områder, at have potentiale til at understøtte en stabil bestand af odder.” Odderen er ikke registreret i projektområdet, og den nærmeste registrering af odderen er i Bregninge Å ca. 9 km fra området. Den åbne naturtype bugt som projektområdet befinder sig i, synes ikke umiddelbart egnet som leve- sted for odderen. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.3. Områdets fuglearter 6.3.1. Rørdrum (Y) Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt:

Citat: ”Rørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddæk- kede rørskove ved søer, fjorde og vandløb. Arten er overvejende standfugl, men kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre.” Citat: ”Rørdrum er ny på udpegningsgrundlaget for Saltbæk Vig (F99). Eneste fund i Novanaprogrammet er fra 2019, hvor der blev registreret ét ynglepar ved Grevens Sø. Der er kortlagt to mulige levesteder for rørdrum i området. Det drejer sig dels om rørskoven omkring Grevens Sø og dels om rørskoven omkring Ti-Dam syd øst for Saltbæk Vig. Begge mu- lige levesteder er registreret i høj tilstand. De høje tilstande skyl- des primært at levestederne rummer relativt store arealer med våd rørsump. Det vurderes, at der ikke er væsentlige lokale trus- ler mod en fortsat yngleforekomst af rørdrum i natura 2000-om- rådet.” Projektområdet egner sig ikke som levested for rørdrum og nærmeste mulige levested for arten er Nekselø ca. 7 km fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.3.2. Havørn (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Artens ynglelokaliteter udgøres af områder ved kysten el- ler ved større søer med skov og fourageringsområder i form af fladvandede kystnære områder, laguner og andre vandområder. Reden placeres normalt i et stort træ med godt udsyn og få menneskeskabte forstyrrelser specielt i starten af yngletiden.”

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 18 af 28 Citat: ”Havørn har ynglet umiddelbart op til Saltbæk Vig med ynglesucces i 2013, 2015 og 2016. Da reden faldt ned byggede parret i 2017 en ny rede indenfor fuglebeskyttelsesområdet (F99). Arten har haft ynglesucces det nye sted i både 2018 (2 unger) og 2019 (3 unger). Der vurderes ikke at være væsentlige trusler mod artens fortsatte yngleforekomst i området.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af havørnen, da projektområdet ligger uden for dennes vanlige ynglesteder.

6.3.3. Rørhøg (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Rørhøg yngler primært i vådområder med veludviklede rørskove og fouragerer desuden ofte over dyrkede marker, enge og græsarealer.” Citat: ”Dette sikrer tilsammen gode yngleforhold for arten i om- rådet. I to af de mulige levesteder ynglede rørhøg i 2019. Det drejer sig om ved Grevens Sø (2 par) og syd for Korevlerne (1 par). Der vurderes ikke at være aktuelle trusler for artens fort- satte yngleforekomst i dette Natura 2000-område. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af rørhøg, da projektområdet ligger uden for dennes levested. Nærmeste registrerede leve- sted for rørhøg er på Nekselø ca. 4,4 km fra projektområdet.

6.3.4. Klyde (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lav- vandede fjordkyster og i salte eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation.” Citat: ”Det vurderes, at der ikke er væsentlige aktuelle trusler, som kan forhindre en fortsat yngleforekomst af klyde i natura 2000-området som helhed.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af klyden, da projektområdet ligger uden for dennes yngleområde og levesteder. Nærme- ste registrerede levested for klyden ligger ca. 1,4 km fra projektområdet nordvest på Nekselø. Dette levested er dog vurderet til at være i moderat til- stand muligvis grundet konkurrence om plads i forhold til skarv og rastende gæs.

6.3.5. Dværgterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende grad på åbne vegetationsløse og stenede strande. […]. Ynglebestanden af dværgterne har formentligt været stabil i antal siden 1980, mens antallet af ynglekolonier i samme periode er faldet betyde- ligt. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at især at være prædation fra rovdyr i ynglekolonierne samt bort- skylning af reder i forbindelse med ekstreme højvander i

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 19 af 28 yngletiden. Artens valg af ynglelokalitet på strande betyder også flere steder en væsentlig forstyrrelse fra menneskelig færdsel i yngletiden.” Citat: ”Der er i området kortlagt syv mulige ynglesteder for dværgterne. De seks er i god eller høj tilstand, primært fordi de- res beliggenhed giver stor grad af beskyttelse mod forstyrrelser og prædation fra rovdyr som f.eks. ræv. […]. Bortset fra dette vurderes der ikke at være væsentlige trusler mod dværgternes mulige ynglesteder i området.” Det planlægges at anlægsarbejdet udføres i efteråret-vinteren (oktober- marts). Det vurderes derfor, at projektet ikke påvirker levestedet på den syd- lige del af Nekselø ca. 1,4 km fra projektområdet, som er vurderet at have en høj tilstand. Det er særligt rammearbejde der kunne have en mulig påvirk- ning, men eftersom dværgternen opholder sig i Danmark fra april til juli-au- gust, vurderes projektet ikke at påvirke artens fortsatte ynglemuligheder i habitatområdet.

6.3.6. Splitterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Splitterne yngler i Danmark på oftest på mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i tilknytning til hættemågeko- lonier.” Citat: ”Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation fra rovdyr og konkurrence og prædation fra store måger.” Citat: ”Splitterne har haft en talrig yngleforekomst på Nekselø i perioden 2004-2008 med et bestandsmaksimum på 685 par i 2006. Siden 2008 har der stort set ikke været ynglende split- terne i området. Der er således tale om en markant opblomstring og et dramatisk fald i antallet af ynglepar i perioden i perioden 2004-2019. Årsagen er uvis, men medvirkende årsag til faldet kan være intensiv hestegræsning i kolonien.” Eftersom der siden 2008 stort set ikke er registreret splitterne i området, og at de 5 mulige levesteder i området ligger min. 1,4 km fra projektlokaliteten, vurderes det ikke at projektet forhindrer splitternen i at finde fremtidige yng- lemuligheder.

6.3.7. Havterne (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubebo- ede øer og sandrevler med sparsom vegetation.” Citat: ”I forbindelse med gennemførelse af overvågningen i 2019 blev der registreret 42 ynglepar i dette fuglebeskyttelsesområde. Antallet af ynglepar har ligget nogen lunde stabilt de år bestan- den er opgjort siden 2004.” Citat: ”Forstyrrelse fra mennesker og hunde vurderes også at være minimale i disse områder. Der vurderes således ikke at

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 20 af 28 være lokale trusler, som kan forhindre fortsat yngleforekomst af havterne i området.” Det planlægges at anlægsarbejdet udføres i efteråret-vinteren (oktober- marts). Det vurderes derfor, at projektet ikke påvirker levestedet på den syd- lige del af Nekselø ca. 1,4 km fra projektområdet, som er vurderet at have en god tilstand. Det er særligt rammearbejde der kunne have en mulig påvirk- ning, men eftersom havternen opholder sig i Danmark fra april til august- september, vurderes projektet ikke at påvirke artens fortsatte ynglemulighe- der i habitatområdet.

6.3.8. Rødrygget tornskade (Y)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller mindre lysåbne naturtyper, herunder heder, overdrev, ryddede eller stormfaldne skovområder, ådale under tilgroning m.fl. Den dan- ske ynglebestand blev i 1990'erne opgjort til 1500-3000 yngle- par, og det vurderes at bestanden fortsat er på samme niveau.” Citat: ”Ved den lejlighed blev der registreret ni ynglepar ved Saltbæk Vig og tre i Sejerø Bugt (Nekselø og Sanddobberne). Det vurderes, at særligt Saltbæk Vig, Nekselø og området ved Sanddobberne rummer store og velegnede ynglebiotoper for rød- rygget tornskade. Det vurderes endvidere, at der ikke er lokale trusler mod arten i områderne, som derved fortsat kan under- støtte en stabil ynglebestand af rødrygget tornskade.” Projektområdet egner sig ikke som leve- eller ynglested for den rødrygget tornskade, og projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.3.9. Gråstruppet Lappedykker (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Gråstrubet lappedykker er en udbredt dansk ynglefugl især på Øerne, men også i det østlige Jylland. I forbindelse med træk og overvintring træffes arten stort set udelukkende til havs, hvor den især i det udpegede fuglebeskyttelsesområde i Sejerø Bugt og Nekselø er registreter i store flokke.” Citat: ”Rastende gråstrubet lappedykker blev optaget på udpeg- ningsgrundlaget for Saltbæk Vig (F94) ved seneste revision i 2019. Arten er registreret rastende i området i 2013, 2014, 2015 og 2016. Antallet af optalte rastende fugle varierer meget og er indsamlet med forskellige metoder og på forskellige tidspunkter. […]. Her blev optalt henholdsvis 1069 og 2439 fugle. Der er ikke kendskab til trusler, som kan forhindre en fortsat betydelig fore- komst af rastende gråstrubet lappedykker i Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme gråstruppet lappedykker i nær- heden af projektområdet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af rammearbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bli- ver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af arten, da habitatområdet indeholder gode muligheder for øvrige raste- og fourageringsområder.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 21 af 28 6.3.10. Grågås (T) Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Grågås er en udbredt ynglefugl i Danmark. Den danske ynglebestand suppleres i efteråret af trækfugle fra Norge der trækker gennem Jylland og fugle fra Sverige, der trækker igen- nem Østdanmark.” Citat: ”Saltbæk Vig er en af landets vigtigste fældeområder for grågæs. Antallet af rastende grågæs er registreret årligt siden 2004 med et minimumtal på 35 og et maksimumstal på 4500. Bestandstallene fra de sidste seks tællinger rummer de fire høje- ste bestandstal (maks. 4500 fugle). Det vurderes derfor, trods et svingende bestandstal fra år til år, at antallet af rastende grågæs samlet set er gået frem i perioden 2004 til 2017.” Grågæssenes vigtige fældeområde ved Saltbæk Vig ligger ca. 8 km fra områ- det. Projektet vurderes ikke at påvirke arten.

6.3.11. Sædgås (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Den danske bestandsnedgang kan også ses i lyset af lune vintre, der betyder, at flere gæs overvintre i Sverige. Den inter- nationale flyway-bestand af tundrasædgås har været stabil eller voksenden. I Danmark har bestandsforekomsten været fluktue- rende siden 2005.” Citat: ”På den baggrund konkluderes det, at arten (særligt racen taigasædgås) har haft en generel tilbagegang i området. Årsagen er ukendt, men klimaændringer kan ikke udelukkes. Der vurde- res i øvrigt ikke at være lokale forhold som truer en fortsat fore- komst af rastende sædgæs i området.” Grundet den fluktuerende forekomst af arten og at dennes foretrukne raste- område er Saltbæk Vig, vurderes projektet ikke at påvirke arten.

6.3.12. Bjergand (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Bjergand yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og østover til det nordlige Rusland. Arten træffes i Danmark som trækfugl i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområ- der, men kan også ses overvintrende i større søer. Fuglene ra- ster øjensynligt om dagen for at tage på fourageringstogter om natten.” Citat: ”Bjergand raster i Sejerø Bugt i betydeligt antal. Overvåg- ningen viser et svingende antal fra maks. 1000 i perioden 2004- 2009 til maks. 6000 i perioden 2010-2017. Tallene kan være i underkanten af det reelle, idet bjergand som regel raster meget klumpet fordelt og flokke derved kan overses mellem tælle-tran- sekterne […]. På trods af denne usikkerhed i forhold til sejlads' indflydelse på rastende bjergænder, vurderes der ikke at være

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 22 af 28 trusler, som kan forhindre en fortsat forekomst af rastende bjergænder i Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme bjergand i nærheden af projekt- området. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af rammearbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig på- virkning af bjerganden, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourageringsområder.

6.3.13. Edderfugl (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Edderfugl yngler i Nordeuropa mod syd til Holland, og er også en almindelig ynglefugl i Danmark.” Citat: ”Et stort antal ederfugle raster i Sejerø Bugt. Store be- standssvingninger kan skyldes, at optællingerne ikke altid er gjort på det optimale tidspunkt. De maksimale antal fugle i peri- oderne 2004-2009 og 2010-2017 er henholdsvis 16.433 og 19.591, hvilket antyder, at bestanden er stabil til svagt sti- gende.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme edderfugle i nærheden af pro- jektområdet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af arbejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af edderfuglen, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourage- ringsområder i Sejerø Bugt.

6.3.14. Sortand (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Sortand yngler fåtalligt i Island og i Storbritannien og mere almindeligt i Skandinavien og østover til det nordlige Rus- land. Arten forekommer talrigt i de danske farvande det meste af året dels i fældningstiden i sensommeren, dels træk- og vinterti- den.” Citat: ”Et stort antal sortænder raster i Sejerø Bugt. Det højeste bestandstal er på 15.544 (2008), det laveste på 1.788 (2012). Betydelige bestandsudsving fra år til år kan skyldes, at dataind- samlingen ikke er sket med den samme metode hvert år. […]. På grund af områdets karakter med store havområder, hvor sort- ænder vælger at raste, vurderes der ikke at være lokale trusler, som kan forhindre en fortsat forekomst af rastende sortænder i Sejerø Bugt. Det skal dog bemærkes, at DCE Aarhus Universitet i en rapport fra 2017 har påvist en mulig konflikt mellem sejlads og rastende sortand i visse områder af Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme sortand i nærheden af projekt- området. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af ar- bejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af sortand, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fouragerings- områder i Sejerø Bugt.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 23 af 28 6.3.15. Fløjlsand (T) Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Fløjlsand yngler i Skandinavien og det nordlige Rusland. Som vintergæst er den ret almindelig i danske havområder pri- mært i de indre danske farvande og med de største antal i Aal- borg Bugt og i Sejerøbugten.” Citat: ”Sejerø Bugt huser i træktiden en bestand af fløjlsænder som overstiger 1 % af den nationale bestand. Bestandsstørrelsen svinger betydeligt fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at vur- dere bestandsudviklingen. På grund af områdets karakter med store havområder, hvor fløjlsænder vælger at raste, vurderes der ikke at være lokale trusler, som kan forhindre en fortsat fo- rekomst af rastende fløjlsænder i Sejerø Bugt. Det skal dog be- mærkes, at DCE Aarhus Universitet i en rapport fra 2017 (nr. 239) har påvist en mulig konflikt mellem sejlads og rastende havdykænder i visse områder af Sejerø Bugt.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme fløjlsand i nærheden af projekt- området. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af ar- bejder i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre områder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af fløjlsand, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourage- ringsområder i Sejerø Bugt.

6.3.16. Klyde (T)

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Sejerø Bugt: Citat: ”Klyde yngler spredt over store dele af Europa, og som trækfugl træffes klyde almindeligt på kystlokaliteter over det me- ste af landet, men dog på forholdsvis få lokaliteter.” Citat: ”Da det formentlig primært er danske fugle, der tælles på de danske fældepladser kan nedgangen afspejle en tilbagegang af den danske ynglebestand, men den samlede vesteuropæiske bestand er sandsynligvis i fremgang” Citat: ”Sejerø Bugt huser i Alleshave Bugten en betydelig fore- komst af rastende (fældende) klyder. Forekomsten varierer no- get fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at vurdere bestandsud- viklingen. Der vurderes ikke at være aktuelle trusler mod fore- komsten, idet forstyrrelser fra landsiden begrænses at områdets fredningsbestemmelser.” Det kan ikke afvises, at der kan forekomme klyde i nærheden af projektom- rådet. Der vil kunne forekomme kortvarige forstyrrelser, som følge af arbej- der i projektområdet, som vil medføre at arten bliver fortrukket til andre om- råder. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af kly- den, da habitatområdet indeholder mange mulige raste- og fourageringsom- råder i Sejerø Bugt og påvirkningen begrænses af fredningsbestemmelserne i området.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 24 af 28

7. Bilag IV arter I dette afsnit vurderes potentielle påvirkninger af den økologiske funktionali- tet for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i og i nærheden af Natura 2000 området.

En indledende vurdering af arternes relevans for projektet fremgår af Tabel 3 nedenfor. Tabel 3 - Bilag IV-arter og deres relevans for det aktuelle projekt.

Gruppe

Art

Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Pattedyr Alle arter af flagermus Der er ikke registreret flagermus i, eller i nærheden af området. Flere flagermusarter vurderes at kunne forekomme indenfor eller nær projektområdet. Ja.

Hasselmus

Nej. Arten findes kun få steder i Danmark, på Midt- og Sydsjælland samt Langeland og på Sydfyn. Nej.

Birkemus

Nej. Birkemusen lever kun to steder i Dan- mark: I det sydvestlige Limfjordsområde og i den sydøstlige del af Jylland mellem Søn- derjylland og Vejle. Projektområdet egner sig ikke som levested. Nej.

Odder

Ja. Arten er dog ikke registreret i projekt- området. Ja. Alle arter af hvaler Ja. Området omkring havnen er dog ikke vurderet som et vigtigt levested for mar- svin. Ja.

Bæver

Nej. Bæver forekommer i Nordsjælland samt i Midtjylland. Nej.

Ulv

Nej. Ulv findes i Danmark kun i Midtjylland. Nej.

Krybdyr

Markfirben

Nej, da der hverken findes hede eller klitter i nærheden vurderes en forekomst ikke san- dynlig i projektområdet.

Nej

Padder

Stor vandsa- lamander Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.8.

Klokkefrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.7.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 25 af 28 Gruppe Art Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Løgfrø Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Løvfrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej. Spidssnudet frø Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Springfrø

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Strandtudse

Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området.

Nej

Grønbroget tudse Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej.

Fisk

Snæbel

Nej. Arten lever i Danmark kun i Vadehavet og i flere af de større sydvestjyske vandløb. Nej. Hvirvelløse dyr Bred vand- kalv Nej. Arten forekommer kun i renvandede vandhuller på Bornholm og i Nordjylland. Der er ikke vandhuller med potentiel fore- komst af arten i nærheden af projektområ- det. Nej. Lys skive- vandkalv Der er ikke vandhuller med potentiel fore- komst af arten i nærheden af projektområ- det. Nej.

Eremit

Nej. Eremitten findes kun nogle få steder i gamle løvskove på Sjælland og Fyn og ikke indenfor projektområdet. Nej. Sortplettet blåfugl Nej. Arten er de senere år kun registreret på Møn. Nej.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 26 af 28 Gruppe Art Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Grøn mosa- ikguldsmed Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej. Stor kær- guldsmed Nej. Der er ikke vandområder med potentiel forekomst af arten i nærheden af projekt- området. Nej. Grøn kølle- guldsmed Nej. I Danmark forekommer grøn kølleguld- smed kun i Jylland i hurtigt strømmende store vandløb. Nej. Natlyssvær- mer Arten forekommer på varme steder med en rig blomsterflora - helst på skråninger, enge eller overdrev. Arten kan muligvis fore- komme ved overdrevet ca. 450 m øst for Havnsø Havn. Arten vurderes ikke at påvir- kes af projektet. Nej. Tykskallet malermus- ling Nej. Denne art findes kun meget få steder i Danmark. Findes i Øvre Suså og Odense Å. Nej.

Planter

Enkelt må- nerude Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.1.

Vandranke

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Liden najade

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Fruesko

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

Mygblomst

Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet.

Nej. Se i øvrigt afsnit

6.2.2.

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 27 af 28 Gruppe Art Kan forekomme indenfor eller i nærhe- den af projektområdet Relevant i forhold til projektet Gul sten- bræk Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej. Krybende sumpskærm Nej. Arten er meget sjælden i Danmark, og forekommer ikke i nærheden af projektom- rådet. Nej.

7.1.1. Flagermus

Der forekommer 17 arter af flagermus i Danmark. Hvoraf tre af dem er truet, og tre øvrige er næsten truet. Flere arter vurderes at kunne forekomme i el- ler omkring projektområdet. Flagermus yngler og raster i træer eller bygnin- ger, og det vurderes ikke at der i forbindelse med projektet berøres potenti- elle yngle- og rastesteder for flagermus. Havnen vurderes ikke at være et væsentligt levested for flagermus. Anlægsaktiviteterne kan potentielt forstyrre fouragerende flagermus, men da arbejdet foretages i dagtimerne, og dermed udenfor aftentimerne, hvor fla- germus er mest aktive, vurderes det ikke at påvirke flagermusenes fourage- ring. Det vurderes dermed at der ikke er risiko for at projektet vil forringe den økologiske funktionalitet for flagermus.

7.1.2. Odder

Odderen foretrækker især uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområ- der. Projektområdet er en lystbådehavn med støj og forstyrrelser. Det nær- meste sted odderen er observeret er i Bregninge Å ca. 9 km fra projektområ- det. Det vurderes at havnen ikke er et levested for odder. Anlægsarbejdet kan indebære at der ikke vil forekomme oddere i arbejdstiden, mens de sta- dig vil kunne forekomme efter arbejdstidens ophør i aften- og nattetimerne. Det vurderes ikke at der er risiko for at skade individuelle oddere i forbin- delse med anlægsarbejdet. Det vurderes derfor ikke at projektet indebærer risiko for en væsentlig forrin- gelse af den økologiske funktionalitet for odder.

7.1.3. Marsvin

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af pro- jektområdet, i kortere eller længere perioder. Ved anlægsarbejdet vil der forekomme støj. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle marsvin, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder. Arbejdet vil kun medføre en midlertidige forstyrrelse af ar- ten i anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken. Natura-2000 området er ikke af væsentlig betydning marsvinepopulationen. A1 Consult er ikke bekendt med at der er observeret marsvin ved Havnsø Havns dækkende værker, hvor arbejdet vil foregå. Rammearbejderne vil

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_5_OK Side 28 af 28 foregå i dagtimerne hvor deres aktivitet omkring havnen formodeligt i forve- jen vil være mindst. Det forventes at marsvinene vil søge væk fra støjkilden.

8. Projektjusteringer Det vurderes ikke relevant at foretage justeringer af de ydre rammer for pro- jektet.

Støjende og vibrerende arbejder udføres indenfor alm. arbejdstid, dvs. hver- dage mellem 7:00 og 18:00.

9. Konklusion De største trusler mod arter i Natura 2000-området vurderes at foregå under udførelsesperioden, hvor der ifm. rammearbejdet vil forekomme perioder med støjende aktivitet. Der er tale om en relativ kort strækning (ca. 30 m) som skal rammes, og det vil derfor være hurtigt overstået. Den fremtidige påvirkning af Natura-2000 området vurderes uændret.

Det vurderes således, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-område nr.

154 væsentligt (herunder Habitatområde H135 og Fuglebeskyttelsesområde

F94), og dermed ikke vil være til hindring for, at Natura 2000-området kan opfylde sine målsætninger fremadrettet.

Samtykkeerklæring

Ansøgning om anlæg på søterritoriet

Hermed gives der fuldmagt til, at A1 Consult A/S kan ansøge om anlæg på søterritoriet ifm. projektet 23.085 Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1

[navn], Kalundborg Kommune

Dato

2024.04.23 Udarb. [..]

Projektnr. 23.085

+1,5 (+1,5) (-0,9) HAVNSØ HAVNEBAD HAVNEPLADSEN +1,5 (-2,7) (-3,3) 22 18 Projektområde PROJEKTOMRÅDE Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

23.085 Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Oversigtsplan, Fremtidige forhold [..]/[..] Var. 2024.04.23 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 100m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 200 - Principsnit, Kajindfatning
☐ Signaturer

Eksisterende kaj

Ny kaj

Område ml. ny og gammel kaj etableres med belægning, tilsvarende eksisterende asfalt.

Strækning for reperation af betonoverbygning Natura 2000 Matrikelkort Fremtidige koter

Eksisterende koter iht. Tilstandsvurdering 2023 x,xx (x,xx) 1:500 Oversigtsplan, 1:50.000 Søkort, 1:2.500

TEGNINGSFORTEGNELSE

Sags nr.:

23.085 Dato: 2024.02.09 Sagsnavn: Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Rev.: 2024.04.23 TEGNINGER REVISION:

Tegn. nr.:

Emne:

Type:

Dato:

A B C D E 110 Situationsplan, Eksisterende forhold, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Plan 2024.02.09 111 Situationsplan, Fremtidige forhold, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Plan 2024.02.09 200 Principsnit, Kajindfatning. Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Snit 2024.02.09 002 Oversigtsplan, Fremtidige forhold, Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Plan 2024.04.23

6. Tegningsfortegnelse. Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1_A_2 Side 1 af 1

PROJEKTOMRÅDE

HAVNSØ

HAVNEBAD

HAVNEPLADSEN

B1 B13 B8 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

23.085 Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Situationsplan, Eksisterende forhold [..]/[..] 1:500 2024.02.09 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 20m Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89
☒ Henvisning

Tegn. 111 - Situationsplan, Fremtidige forhold

• ☒ Signaturer

Eksisterende boringer

Nr.

HAVNSØ

HAVNEBAD

HAVNEPLADSEN +1,5 +1,5 (+1,5) (-0,9) (-2,7) (-3,3) 22 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

23.085 Havnsø Havn, Totalrenovering af strækning Ø2-Å1 Situationsplan, Fremtidige forhold [..]/[..] 1:200 2024.02.09 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 10m Note Skitseprojekt - Skal følges op med et detailprojekt forud for udførelse Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Tegn. 200 - Principsnit, Kajindfatning
☐ Signaturer

Eksisterende kaj

Ny kaj

Område ml. ny og gammel kaj etableres med belægning, tilsvarende eksisterende asfalt.

Strækning for reperation af betonoverbygning Fremtidige koter

Eksisterende koter iht. Tilstandsvurdering 2023 x,xx (x,xx)

Bilag B

Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det ko[..]ete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).

Forholdet til VVM reglerne

Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og ko[..]ete projekter (VVM).

• 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå Projektets karakteristika
• 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen
• 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

• 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?
• 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser?

• 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?
• 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? p j g j kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?
• 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?
• 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? grænseværdier for luftforurening?
• 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? p j g j kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
• 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika
• 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen?
• 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

• 32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke?
• 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. p j j område.
• 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).
• 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? p j p g grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?
• 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? p j p g drikkevandinteresser?
• 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? p j p g jordforurening?
• 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. udpeget som område med risiko for oversvømmelse.
• 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering
• 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
• 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato: 08-08-2024______________Bygherre/anmelder: Havnsø Havn/ A1 Consult________________

Vejledning

Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider.

Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.