Dispensation til forhøjelse af eksisterende diger omkring Lumby Spulefelt

Ansøgning

I har den 2. december 2019 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til forhøjelse af eksisterende diger omkring Lumby Spulefelt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Odense Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 at projektet udføres i overensstemmelse med vilkår fastsat i Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af 17. december 2019 for Lumby spulefelt.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

COWI har som repræsentant for LINDØ port of ODENSE A/S søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at forhøje diger omkring Lumby spulefelt (fase 1).

Et spulefelt er et deponeringsanlæg til havbundsmaterialer fra oprensning. Lumby Spulefelt nord for Odense modtager oprensede havbundssedimenter i forbindelse med uddybning og oprensninger i Odense Kanal og havn samt Odense Fjord, således at skibe fortsat kan besejle fjordområdet. Det eksisterende spulefelts kapacitet forventes opbrugt inden for en periode på 8-12 år. For fremadrettet at sikre tilstrækkelig kapacitet, ønsker Lindø Port of Odense A/S at udvide det eksisterende areal og forøge spulefeltets kapacitet. De har derfor også ansøgt Miljøstyrelsen om miljøgodkendelse herom, samt om tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og projekter (VVM). Miljøstyrelsen godkender d. 17. december 2019 forhøjelse af eksisterende diger på Lumby Spulefelt til kote +4,0 m DVR samt udledning af proces- og overfladevand, i alt 900.000 m3, fordelt over 4 år.

Odense Havn har brug for at oprense og benytte spulefeltet hurtigst muligt og projektet er derfor faseopdelt, således at hævning af digerne kommer i første fase, så der snarest kan pumpes mere sediment ind i området igen. Der søges derfor om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til fase 1 (fig. 1 og 2).

I fase 1 forhøjes de eksisterende diger uden, at der opnås en forøgelse af deponeringsanlæggets kapacitet, idet der alene deponeres op til et niveau svarende til den lokalplanfastlagte terrænkote reduceret for en slutafdækning på 1,0 m. I fase 1 fortsætter driften af spulefeltet som hidtil i 2-4 år eller indtil der er foretaget min. 2 indspulingskampagner.

I fase 2 etableres den egentlige areal- og højdemæssige udvidelse af spulefeltet og driften af spulefeltet ændres. Endvidere vil det deponerede sediment blive bygget op i bakker, som vil komme op over eksisterende terræn.

Ansøgers repræsentant er informeret om, at der skal søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til fase 2, heri også de planlagte bakker. Andre elementer som indgår i lokalplanen som f.eks. anløbsbro, stier og andre rekreative elementer vil der også skulle søges om, når tid er.

3

De eksisterende diger og bagvedliggende spulefelt ligger på [matrikel] (fig. 1). Digetoppen er i dag mellem kote +2,5 á +3,0 m DVR. Digerne forhøjes permanent til kote +4 m DVR90 (fig. 2 og 3). Formålet er at sikre, at der under fremtidige indspulingskampagner er tilstrækkelig bassinkapacitet til at rumme og styre procesvandet fra indspulingen, således at vandet/sedimentet fra deponeringsanlægget ikke kommer direkte i kontakt med Odense kanal og lokale grøfter.

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Der er tidligere givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen af Fredningsnævnet for Fyns Amts i en afgørelse af 11. oktober 1988 for den sydlige del af spulefeltet, som var en udvidelse af et eksisterende spulefelt fra 1968.

Kystdirektoratet bemærker at Lindø Port of Odense A/S i forbindelse med Miljøstyrelsens Miljøgodkendelse har indsendt en ansøgning i henhold til § 18 stk. 2 i miljøvurderingsloven, og at der derfor er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for hele projektet omfattende både fase 1 og fase 2. Miljøstyrelsen vurderer i Miljøgodkendelsen, at fase 1 på grundlag af de fastsatte vilkår kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet. På baggrund af resultaterne af fase 1 vil Miljøstyrelsen vurdere, om der kan meddeles godkendelse til udmøntning af fase 2.

Der er i forbindelse med ønsket om at udvide arealet og kapaciteten udarbejdet et lokalplansforslag (11-783 Udvidelse af Lumby Spulefelt), og lokalplan 11-783 blev endelig vedtaget af Odense Byråd d. 11 december 2019.

4

Fig. 2. Oversigtkort af Lumby Spulefelt fra ansłgningsmaterialet. Rłde linjer viser digerne der łnskes forhłjet inden for strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 3. Visualiseringer fra lokalplan 11 -783. Øverst ses eksisterende forhold og nederst ses visualisering af spulefeltets digeforhłjelse.

5

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 110, Odense Fjord) ligger ca. 100 m mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 94 og fuglebeskyttelsesområde nr. 75.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

I forbindelse med miljøkonsekvensrapporten er der gennemført en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning på Natura 2000-området. Neden for ses uddrag fra Miljøstyrelsens miljøgodkendelse:

·Overskudsvand samt udsivende perkolat fra spulefeltet kan med strłmmen i Odense Kanal fłres ind i Natura 2000 -området – enten ved nordgående strłmning i Odense Kanal eller ved sydgående strłmning ifm. indtag af kłlevand på Fynsværket og efterfłlgende udled ning til Seden Strand.

De af Miljłstyrelsen stillede vilkår for udledning af miljłfarlige forurenende stoffer sikrer, at udledningen af overskudsvand og overfladevand fra spulefeltet i fase 1 ikke medfłrer overskridelser af miljłkvalitetskrav (MKK) i Natu ra 2000 -området. På denne baggrund vurderes udledningen ikke at fłre til en væsentlig påvirkning af Natura 2000 -områdets bevaringsmålsætninger.

En række fugle er beskyttet af Natura 2000

-områdets udpegningsgrundlag. Klyde og havterne forekommer nær Lumby Spulefelt og kan derfor blive påvirket af stłj fra anlæg og drift af spulefeltet.

Beregnede lydniveauer på fuglenes levesteder under indspulingskampagnerne viser at stłjen forventes at ligge mellem lydniveauerne for hvisken og norma l samtale og under de niveauer, der påvirker fuglenes adfærd. Det må antages, at fuglene i forvejen har vænnet sig til stłj fra skibstrafik og spulefeltets nuværende aktiviteter og korterevarende men hyppigere spuleaktiviteter vurderes ikke at give stłrre stłjbelastning end det nuværende niveau. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke klyder og havterner i Natura 2000 -området væsentligt.

Der vurderes ikke at være andre sandsynlige miljłpåvirkninger af projektet, der kan resultere i væsentlige på virkninger af Natura 2000

• områdets bevaringsmålsætninger.

6

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af væsentlighedsvurderingen, at fase 1 ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt.

Kystdirektoratet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering om at forhøjelse af digerne (fase 1) ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV -arter

Der er ligeledes foretaget en vurdering i forhold til bilag IV-arter. Neden for ses uddrag fra Miljøstyrelsens miljøgodkendelse:

De periodevise słdannelser inden for projektområdet kunne udgłre levesteder for bl.a. paddearter opfłrt på habitatdirektivets bilag IV. Vandkvaliteten er relativt næringsrig og må forventes at være brak, da det indspulede havvand opblandes med regnvand. Vandkvaliteten vurderes derfor at være for ringe til, at spidssnudet frł kan yngle. Odense Kommune har oplyst, at der ikke er kendskab til fund af bilag IV -arter i området omkrin g spulefeltet i Lumby. De primære naturmæssige -interesser knytter sig særligt til det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde ved Odense Fjord. Bilag IV -arten strandtudse har tidligere forekommet ved Odense Fjord, men er forsvundet fra området. Derudover blev oplyst, at strandtudsen planlægges genudsat, når de optimale naturmæssige forhold er til stede.

Det vurderes ikke sandsynligt, at der findes arter opfłrt på habitatdirektivets bilag IV inden for spulefeltet. Dette skyldes primært den manglende registreri ng af arterne i den landsdækkende kortlægning af arter (Słgaard & Asferg 2007), og manglende registreringer på DOFbasen, Fugle og Natur og Danmarks Miljłportal.

Miljøstyrelsen vurderer, at projektets fase 1 ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV dyrearter eller ødelægge bilag IV plantearter i alle livsstadier.

Kystdirektoratet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering om, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en

7 dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Kystdirektoratet vurderer, at der efter en konkret vurdering er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Det ansøgte vurderes til at være af en væsentligt samfundsmæssig interesse, der er med til at sikre den fremtidig drift af spulefeltet mange år frem, og derved at skibe fortsat kan besejle havn- og fjordområdet ved Odense. Kystdirektoratet finder på baggrund af det ovenstående, at en dispensation ikke vil medføre uønsket præcedensvirkning.

Kystdirektoratet vurderer, at den samfundsmæssige værdi, som forhøjelse af digerne medfører i dette tilfælde, opvejer det ansøgte projekts påvirkning af kystlandskabet. Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke vil fremstå skæmmende i landskabet, da der er tale om forhøjelse af diger ved et spulefelt som har eksisteret siden 1968 og 1988, og at der derfor i mange år har været denne drift form på arealerne.

Kystdirektoratet har lagt særligt vægt på, at Miljøstyrelsen har godkendt fase 1 i forbindelse med deres miljøgodkendelse, samt vurderet at fase 1 på grundlag af de fastsatte vilkår kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet. Derudover lægges der vægt på, at der tidligere er dispenseret fra strandbeskyttelseslinjen til et spulefelt på disse arealer.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til forhøjelse af diger.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

8

Afgørelsen er også sendt til:

 Odense Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Odense, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Odense, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  LINDØ port of ODENSE A/S, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

11

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr.

110 (fra Natura

2000 -planen 2016 -21)

12

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 110 (fra basisanalysen, juni 202 0)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]