Dispensation til etablering af vej inklusive belysning og afvanding

Ansøgning

Du har den 9. februar 2021 fremsendt en forespørgsel om etablering af afvanding af ny vej i form af underjordisk nedsivningsanlæg. Ved besvarelse af forespørgsel er det konstateret, at etableringen af selve vejen også forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15, da vejen etableres inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i Frederikssund Kommune. Nedsivning og vejanlæg er herefter samlet i én sag.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte vejanlæg, nedsivning og belysning.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet modtog den 9. februar 2021 en forespørgsel fra ansøger om, hvorvidt etablering af underjordisk afvanding af en ny vej, hvorved der efter etablering alene fremstår synlige dæksler, forudsætter dispensation fra strandbeskyttelsen. I forbindelse med besvarelse af forespørgslen konstaterede Kystdirektoratet, at der ikke er meddelt dispensation til selve etableringen af vejen, alene – den 6. juni 2019 - en dispensation til at videreføre vejudlægget i en ny lokalplan.

Forhistorie

Baggrunden for afgørelsen fra juni 2019 er, at arealet der i BBR var noteret som vejmatrikel, beliggende delvis i by- og landzone og delvist indenfor den udvidede del af strandbeskyttelseszonen, var omfattet af lokalplan 34 for del af Græse Bakkeby, ”Thorstedlund”. Lokalplanen er vedtaget den 14. august 1984, og af lokalplanens B3 fremgår, at der langs lokalplanens nordlige grænse er planlagt vej mellem Græse Strandvej og Frederikssundvej. Da lokalplanen var endeligt vedtaget forud for den udvidede strandbeskyttelseslinjes ikrafttræden, ville vejen kunne etableres uden dispensation fra strandbeskyttelsen.

Vejen er ikke etableret, men der er etableret en befæstet stiforbindelse. Kommunen ønskede i 2019 at lave en ny, samlet planlægning for Græse Bakkeby, hvilket ville medføre, at lokalplan 34 ville blive afløst af en ny lokalplan som ikke kunne realiseres uden dispensation fra strandbeskyttelsen. Kommunen bad derfor Kystdirektoratet om at træffe en principiel afgørelse om selve vejudlægget, for at give en vis sikkerhed om vejens etablering efter vedtagelse af ny lokalplan. Kystdirektoratet meddelte den 6. juni 2019 dispensation til vejudlægget, men ikke til selve etableringen af vejen. Af afgørelsen fremgår, at selve etableringen af vejen forudsætter en dispensation til det konkrete projekt.

Arealet er ejet af Frederikssund Kommune, er siden afgørelsen i 2019 udskilt som [matrikel] og i henhold til oplysninger i BBR under omvurdering.

Det konkrete projekt

Vejen udlægges efter det oplyste som adgangsvej mellem Frederikssundsvej og Græse Strandvej. Der etableres skråningsanlæg mod det omkringliggende terræn. Vejen etableres med 300 mm bundsikringsgrus, 250 mm stabilt grus, 100 mm grusasfaltbeton og med toplag af 30 mm asfalt beton.

Kantsten sættes i beton.

Der etableres nedsivning af overfladevand under vejen og adgang skabes via synlige dæksler i kørebanen.

Belysning langs vejen skabes ved lave pullertlamper, der efter det oplyste fremtræder afdæmpet i landskabet. Det er endvidere oplyst, at den eksisterende sti bibeholdes og anlægget generelt er holdt på en minimumsløsning i forhold til vejmyndighedens krav.

3

Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Figur 2, plantegning af ny vej fra ansøgningen

Arealet er nu omfattet af lokalplan 127, der er vedtaget den 18. december 2019. Som led i planlægningen har kommunen foretaget en VVM-screening, der viser at de planlagte forhold ikke har en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet.

Den daværende ejer indgav indsigelse mod fastlæggelse af den udvidede strandbeskyttelseslinje på de konkrete arealer, med henvisning til muligheden for udnyttelse af de planlægningsmæssige muligheder for udvikling af området. Strandbeskyttelseskommissionen afslog at ændre linjens beliggenhed med henvisning til, at lokalplanen for området vil kunne udnyttes uden dispensation.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

4

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) ligger på den anden side af Græse Strandvej, omtrent 10 m mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om etablering af en adgangsvej inden for bymæssig bebyggelse, i tilknytning til eksisterende befæstet sti og på areal, der i årevis har været planlagt til vejen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Vejen skal anlægges som adgang til et nyt boligområde, der skal styrke kanten af byen. Vejen var udlagt i lokalplan 34, der blev endeligt vedtaget inden arealet blev delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, og derfor kunne udnyttes uden dispensation. Med vedtagelse af den nye lokalplan, bortfaldt muligheden for anlæggelse af vejen uden dispensation. Kystdirektoratet meddelt den 6. juni 2019 en principiel dispensation til at videreføre vejudlægget i den nye lokalplan.

Kystdirektoratet finder, at realiseringen af den planlagte vej, der har været planlagt for siden 1984, og er en væsentligt del af planlægning for, etablering samt udvikling af boligområdet ved Græse Bakkeby, er et sådant særligt tilfælde, der kan medføre en dispensation. Der er lagt vægt på, at området er bymæssigt udviklet og bebygget, at alene en mindre del af vejudlægget ligger inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje og forbinder adgangsvejene i området, samt at området er etableret over mange år med vejens senere etablering som en væsentlig del af udviklingen. Vejens beliggenhed er stedbundet af øvrige adgangsveje og bebyggelse.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod

5 det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af vej med afvanding og belysning, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Frederikssund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

9

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136 (fra basisanalysen, juni 2020)