Kystpraksis Strandbeskyttelse Hedensted Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af synlige brønddæksler i terræn i forbindelse med opførelse af ny bolig

Afgjort 21. januar 2021  · Journalnummer 21-00640-2  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte via en arkitektvirksomhed om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til ni synlige brønddæksler i terræn i forbindelse med opførelse af ny bolig og driftsbygning på en landbrugsejendom på Hjarnø i Hedensted Kommune. Dækslerne hører til samle- og inspektionsbrønde, sandfang og en samletank, og selve nedgravningen af samletank og jordvarmeanlæg med fuld retablering af terrænet krævede ikke dispensation. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt, da dækslerne er nødvendige for håndtering af spilde- og overfladevand og adgang til jordvarmeanlægget, og da de placeres bygningsnært og i terræn og derfor fremstår underordnet bebyggelsen uden at påvirke oplevelsen af kystlandskabet i særlig grad. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Afstand til kysten
105 m
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse

Dispensation til etablering af synlige brønddæksler i terræn i forbindelse med opførelse af ny bolig inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel] beliggende [adresse] i Hedensted Kommune

Ansøgning

På vegne af ejerne har du ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af synlige brønddæksler i terræn i forbindelse med opførelse af ny bolig og driftsbygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Hedensted Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af ni synlige brønddæksler, som ansøgt.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] beliggende [adresse], Hjarnø er i BBR noteret som landbrugsejendom. Ejendommen ligger i landzone, og bebyggelsen er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen, delvist indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje omtrent 75- 105 m fra kysten. Ejendommen er på ca. 2,2 ha.

Kystdirektoratet meddelte den 11. december 2020 tilladelse til at opføre ny bolig og driftsbygning, efter nedrivning af den eksisterende bebyggelse. Ansøger har efterfølgende henvendt sig til Kystdirektoratet med en forespørgsel om, hvorvidt etablering af synlige brønddæksler i terræn i forbindelse med etablering af underjordisk samletank, jordvarmeanlæg, mv. forudsætter dispensation.

Kystdirektoratet har oplyst, at nedgravning af samletank, jordvarmeanlæg, mv. indenfor ejendommens have og landbrugsjord, hvor der sker en umiddelbart efterfølgende, komplet retablering af terrænet, kan ske uden dispensation. Etablering af synlige dæksler til brønde forudsætter dispensation.

Ansøger har herefter fremsendt tegning over placering og omfang af de i alt ni synlige dæksler, der etableres helt bygningsnært og er nødvendige som samle- og inspektionsbrønde samt som sandfang.

Brønddækslerne er i beton med diametre på ø315 og ø425 samt et ø600 i støbejern til samletanken.

Figur 1, tegning fra ansøgning, hvor brøndene er markeret med gul farve

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

3

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område (nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 52 og grænser op til fuglebeskyttelsesområde nr. 36. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 13.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at dækslerne etableres som led i genopførelsen af bolig og driftsbygning, helt bygningsnært og på eller ved de i forvejen bebyggede arealer. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Etableringen af de ansøgte brønddæksler er nødvendige for etableringen en effektiv håndtering af spilde- og overfladevand på ejendommen, samt for adgang til jordvarmeanlæggets installationer. Spildevandshåndteringen i det åbne land er et samfundsmæssigt nødvendigt anliggende, der er knyttet til bygningerne.

Kystdirektoratet finder, at de ansøgte brønddæksler, der etableres bygningsnært og helt i terræn vil fremstå underordnet bebyggelsen og ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet i særlig grad.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af brønddæksler i terræn, som ansøgt.

4

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Hedensted Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

7

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 56.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-00640-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3521.