Kystpraksis Strandbeskyttelse Tønder Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af midlertidig bygge- og arbejdsplads ved Vidåslusen

Afgjort 25. maj 2021  · Journalnummer 21-11150-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En forening bag et udviklingsprojekt for Tøndermarsken søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en midlertidig bygge- og arbejdsplads med oplag, skurvogn, materialecontainer og afspærring ved Vidåslusen i Tønder Kommune. Arbejdspladsen skulle bruges, mens der etableres en udsigtsplatform på slusetårnet, som Kystdirektoratet tidligere havde givet dispensation til. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at alle midlertidige indretninger fjernes, så snart byggeriet er afsluttet. Direktoratet anså sammenhængen med det allerede godkendte projekt som et særligt forhold og lagde vægt på, at der alene er tale om midlertidige indretninger i forbindelse med arbejder, der skal styrke områdets værdi som udflugtsmål. På baggrund af en screening vurderede direktoratet desuden, at Natura 2000-området Vadehavet og bilag IV-arter ikke påvirkes væsentligt.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Skurvogn, container, oplag, afspærringer m.v. fjernes fra lokaliteten, så snart byggeriet er afsluttet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har den 11. maj 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en midlertidig bygge- og arbejdsplads inden for strandbeskyttelses- linjen på ejendommen [matrikel] - [adresse], i Tønder Kommune.

Der er behov for den ansøgte bygge- og arbejdsplads i forbindelse med udførelsen af et projekt, hvor der etableres en udsigtsplatform på det eksisterende slusetårn på Vidåslusen. Kystdirektoratet har den 18. marts 2021 meddelt dispensation til etablering af udsigtsplatformen inden for strandbeskyttelseslinjen (afgørelse 20/04922-6).

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Skurvogn, container, oplag, afspærringer m.v. fjernes fra lokaliteten så snart byggeriet er afsluttet.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet.

I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Generelt om lokaliteten

Projektet, hvor der etableres en udsigtsplatform på det eksisterende slusetårn på Vidåslusen, er en del af Tøndermarsk Initiativet, som er et partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

Vidåslusen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer strandbeskyttede arealer. De sorte streger markerer vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer slusetårnet på Vidåslusen.

Vidåslusen er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af Margrethe-Kog i Højer Kommune.

3

Vidåslusen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 867 af 21. juni 2007 om fredning og vildtreservat i Vadehavet.

Vidåslusen ligger i Nationalpark Vadehavet.

Området, hvor Vidåslusen ligger, er desuden omfattet af Lov om fremskudt dige for Tønder Marsk. Kystdirektoratet har i afgørelsen af den 18. marts 2021 vurderet, at projektet, hvor der etableres en udsigtsplatform på slusetårnet, ligger uden for lovens område, og at der derfor ikke skal meddeles tilladelse efter Lov om fremskudt dige for Tønder Marsk til det ansøgte projekt. Denne vurdering gør sig ligeledes gældende for den ansøgte bygge- og arbejdsplads, der behandles i nærværende afgørelse.

Ansøgningen

Den ansøgte bygge- og arbejdsplads omfatter arealet umiddelbart omkring slusetårnet samt et areal øst og nordøst for slusetårnet, hvor der etableres oplagsplads samt opsættes skurvogn og materialecontainer. Området afspærres med minebånd og byggepladshegn.

Arbejdet vil forventeligt finde sted i august/september 2021.

I figur 2 ses en skitse af bygge- og arbejdspladsen.

Figur 2. Skitse af bygge- og arbejdsplads fra ansøgningsmaterialet.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. Projektområdet berører habitatområderne H78 og H90 samt fuglebeskyttelsesområderne F57 og F60. I fuglebeskyttelsesområderne indgår Ramsarområde nr. 27.

Udpegningsgrundlaget for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne ses i bilag 3.

I forbindelse med ansøgningen om dispensation til etablering af udsigtsplatformen modtog Kystdirektoratet en screening/væsentlighedsvurdering, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Naturplan for Tønder Kommune. Screeningen indeholder vurdering af projektets mulige påvirkninger af naturtyper og arter i Natura 2000- området samt mulige påvirkninger af bilag IV-arter Den seneste version af screeningen er dateret den 25. januar 2021.

Det konkluderes i screeningen, at projektet kan gennemføres uden at påvirke bevaringsstatus af naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene for H57, H90, F57 og F60, som indgår i Natura 2000-område N89. Konklusionen bygger på, at der ikke vil ske ændringer af naturarealer og at der ikke vil ske ændring i besøgstal, der i forvejen er meget højt, samt i den rekreative brug af området. Konklusionen gælder også for selve anlægsarbejdet, som vil være af beskedent omfang både teknisk og tidsmæssigt. Vurderingen gælder for anlægsarbejde udført på alle tider af året. Desuden vil der ikke være tale om kumulerede negative effekter som følge af projektet. Baggrunden er et uændret besøgstal og en stort set uændret brug af området, hvor de fleste gæster i forvejen bevæger sig op på digekronen. Desuden er der pt ikke yderligere projekter under udvikling i området, som kan føre til øget forstyrrelse af dyre- og fuglelivet. Naturplan konkluderer endvidere, at projektet ikke vil påvirke bilag IV arter, da der ikke vil ske påvirkning af mulige levesteder og øget forstyrrelse af disse arter.

Kystdirektoratet kan tilslutte sig screeningen/væsentlighedsvurderingen, der er udarbejdet af Naturplan, og på denne baggrund er det Kystdirektoratets vurdering, at den ansøgte bygge- og arbejdsplads ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Med henvisning til samme screening er det ligeledes Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

5

Den midlertidige bygge- og arbejdsplads ønskes etableret i forbindelse med etablering af en udsigtsplatform på slusetårnet på Vidåslusen, som er et projekt Kystdirektoratet tidligere har dispenseret til. Kystdirektoratet vurderer, at dette er et særligt forhold, der kan begrunde en dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at der alene er tale om midlertidige indretninger, som etableres i forbindelse med arbejder, der skal styrke områdets værdi som udflugtsmål. Der stilles vilkår om, at skurvogn, container, oplag, afspærringer m.v. fjernes så snart byggeriet på slusetårnet er afsluttet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte midlertidige bygge- og arbejdsplads.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

6

Afgørelsen er også sendt til:

 Foreningen Tønder Marsk Initiativet, [email]  Tønder Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Tønder, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Tønder, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]  Naturstyrelsen, [email]  Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for en del af Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for H78, H90, F57 og F60 (fra Natura 2000

  • planen 2016 -21):

10

11

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for H78, H90, F57 og F60 (fra basisanalysen, juni 2020):

Kystdirektoratet ‡[adresse] ‡[postnr by] 7OI‡&95 [telefon]‡($1GULIW

5798009882936 ‡EAN [anlæg) 5798009812599 12

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-11150-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3495.