Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune
Dispensation til etablering af ekstra overdækning af eksisterende anlæg på lukket skydebane
Sagen kort
En skyttekreds søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en overdækning på ca. 31 m² med en gavlhøjde på 2,4 m over målskiverne på en eksisterende, lukket skydebane i Sønderborg Kommune. Formålet var at skærme for solindfald, så forholdene bliver ensartede på alle baner, og med lysarmatur at muliggøre skydning ved nedsat lys og længere åbningstider. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at overskudsjord køres bort fra de strandbeskyttede arealer. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en forbedring af et eksisterende anlæg, som ikke belaster det strandbeskyttede areal yderligere, og at overdækningen ikke bliver højere end de ca. 4 m høje støj- og sikkerhedsvolde omkring banen. Projektet vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Synlighed
- Skjult i landskabet
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 31 m² | – |
| Højde | – | 2,4 m | – |
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Overskudsjord fra gravearbejde og udgravning skal køres bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 20. november 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af ekstra overdækning af eksisterende anlæg på lukket skydebane inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Sønderborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Vilkår for dispensation:
Dispensationen er meddelt på det vilkår, at overskudsjord fra gravearbejde / udgravning skal køres bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
I har ansøgt om dispensation til overdækning af et eksisterende anlæg på lukket skydebane. Skydebanen er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], det oplyses at Sønderborg Kommune er ejer af arealet.
Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. Den orange linje markerer den gamle strandbeskyttelseslinje, de røde streger er afgrænsning af matriklen. Skovområdet fra skydebanen og ud mod vandkanten er fredskov. Grøn markering af skydehus og blå markering ved området, der ønskes overdækket.
I oplyser at projektets målsætning er afdækning af solindfald på skydebanens målskiver. Ved at overdække måltavlerne oplyses alle banerne og udøvelsen på alle baner at blive ensartet. Det sikre at forholdene optimeres og der vil være en ensartethed gældende for hele skydebanen uanset hvorledes solens lysindfald optræder.
Der er fremsendt nedenstående skitse af skydebanen og ønskede overdækning.
3
Fig. 2. Fremsendt illustration af skydebanens længde og overdækningens placering.
Det fremgår af fig. 2, at det overdækning udvendige mål er 2.40 m x 12,70 m, et samlet areal på 31 m2
Fig. 3. Fremsendt billedet til visualisering af overdækning af skydebanen.
Af fig. 3 fremgår det at gavlen på overdækningen har en højde på 240 cm. Det oplyses i øvrigt, at ved opsætning af overdækning inklusiv lysarmatur, sikres I også, at sporten kan udøves i nedsat lysforhold. Med et øget aktivitetsniveau i Kredsen, vil en overdækning af banen ligeledes tilgodese mulighederne for øget åbningstider.
De omkringliggende volde har en højde på ca. 4 m over terræn.
4
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als) ligger ca. 4 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 173 og fuglebeskyttelsesområde nr. 64.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag nr. 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt projektets begrænset omfang. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Som udgangspunkt kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne om strandbeskyttelse.
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, at der i særlige tilfælde kan gøres undtagelser fra forbuddet i §15, stk. 1. Det er Kystdirektoratets opfattelse, at der er tale om forbedring af et allerede eksisterende anlæg, der ikke belaster det strandbeskyttede areal yderlig.
Kystdirektoratet lægger vægt på, at der ved overdækningen af skydebanen ikke vil være væsentlige landskabsmæssige landskabs- eller naturmæssige hensyn, der taler imod projektet. Der lægges herunder vægt på at højden på overdækningen ikke overstiger de omkringliggende støj- og sikkerhedsvolde der omkranser skydebanen
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
5
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af ekstra overdækning af eksisterende anlæg på lukket skydebane.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Evaluering
Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag.
Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning.
Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag.
Tak fordi du/I vil hjælpe os.
Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Sønderborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag nr. 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197. Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197. Flensborg
Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (fra Natura 2000-planen 2016-21)
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197. Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (fra basisanalysen, juni 2020)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04712-6 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3479.