Kystpraksis Søterritoriet Norddjurs Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til testudplantningen af ålegræs, Norddjurs Kommune og Randers Kommune

Afgjort 21. juni 2024  · Journalnummer 24-04379  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Der blev via Aarhus Kommune søgt om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til testudplantning af ålegræs på syv lokaliteter i Randers Fjord ydre, Hevring Bugt og Djursland Øst i Norddjurs og Randers Kommuner, hvor ålegræsskud høstes fra nærliggende sunde bede og plantes manuelt fastgjort på jernsøm. Formålet er at undersøge, hvor der er de bedste vilkår for en senere storskala udplantning. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, bl.a. om afslutning inden for tre år og færdigmelding, og lagde vægt på høringssvarene, projektets begrænsede omfang og varighed, at udplantningen sker med håndkraft, og at ålegræs kan have en positiv effekt på havmiljøet. Direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker Natura 2000-områderne væsentligt, så der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, og at det ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Efter bemærkninger fra Miljøstyrelsen har ansøger tilkendegivet at holde ca. 300 meters afstand til NOVANA-overvågningstransekter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Ukendt
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Stenrev, ålegræs og havnaturUndersøgelser og målinger

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udplantningerne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af udplantningerne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis testudplantningerne ikke er afsluttet inden for 3 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med udplantningernes endelige position
  • Tilladelsen må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Udplantningen kan kræves fjernet for ejers regning, hvis vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres og dokumentation fremsendes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at testudplantningen af ålegræs på i alt 7 [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af Aarhus Kommune. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Udplantningen af ålegræs på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udplantningerne skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af udpantningerne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis testudplantningerne ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at udplantningerne afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver udplantningernes endelige position.
  • 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

6. Udplantningen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

3

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at undersøge hvor der er de bedste vilkår for en storskala udplantning. Ansøger har oplyst at udplantningen, samt høstningen af ålegræs sker efter anvisning fra de undersøgelser, som Syddansk Universitet har udarbejdet gennem flere års forskning, hvilket har vist sig at være en effektiv metode til at udplante og sikre forankring af ålegræsskud. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet i sin helhed ikke vil medføre væsentlige gener for beboerne i området, samt brugere af vandområdet, da testudplantningen af ålegræs ikke er uforenelig med en rekreativ brug af området. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med bemærkninger til projektets afstand til NOVANA transekterne. Miljøstyrelsen bemærker at det bør være en afstand af 300 meter til nærmeste ålegræstransekt, samt at der ikke må høstes fra transekterne. Ansøger bemærker ved partshøringen, at de holder en afstand af ca. 300 meter til eventuelle ålegræs transekter. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand for vandområde Randers Fjor, ydre er dårlig, mens den for vandområde Hevring Bugt er ringe og for vandområde Djursland Øst er moderat. Den kemiske tilstand for alle vandområder er ikke god Målsætningen for områderne er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningerne for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at testudplantningen af ålegræs ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand, grundet projektets beskaffenhed og karakter. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejdet af begrænset varighed og omfang, samt at udplantningen alene sker med håndkraft. Kystdirektoratet har ligeledes vægtet, at udplantningen af ålegræs kan have en positiv effekt på havmiljøet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

4

Kystdirektoratet finder derfor at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil delvist finde uden for Natura 2000-områder og delvist finde sted i Natura 2000-område nr. 14 ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord” inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og habitatområde nr. 14 og Natura 2000- område nr. 263 ”Nordvestlige Kattegat” inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 112. Udpegninggrundlaget for Natura 2000-område nr. 14 er følgende:

5

Natura-2000 området 263 er en sammenlægning af gamle områder, heriblandt Natura-2000 området 245. Udpegninggrundlaget for Natura 2000-område nr. 245 er følgende:

Udplantningen af ålegræs sker på habitatnaturtype ved Randers, Udbyhøj sker på habitatnaturtyperne flodmunding (1130) og vadeflade (1140) mens udplantningen af ålegræs ved Norddjurs, Hevring sker på habitatnaturtyperne vadeflade (1140), bugt (1160) og sandbanke (1110). Det er Kystdirektoratets vurdering, at udplantningen af ålegræs ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af habitatnaturtyperne, da ålegræs er en naturlig forekommende art, som er karakteristisk for blandt andet naturtyperne flodmunding, bugt og sandbanke. I den forbindelse er det tillagt vægt, at der er tale om minimale indgreb, idet udplantningen af hvert enkelt ålegræsskud udføres manuelt. Der er ikke kortlagt habitatnatur på de resterende lokaliteter, hvor der udplantes ålegræs. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for de udpegede arter og naturtyper og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal

6 udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænset omgang, karakter og varighed. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter testudplantningen af ålegræs på 7 lokaliteter i Randers Fjord Ydre, Hevring Bugt samt Djursland Øst. De 7 lokaliteter omfatter placering 5a, 6, 8F1, 8F3, 10, 11 og 12, på nedenstående kort. Lokalitet 5b og 8F2, som vises på kortet er ikke omfattet ansøgningen eller tilladelsen. Ålegræsskud høstes franærliggende, sunde ålegræsbede, hvor hvert enkelt skud monteres på et ugalvaniseret jernsøm med en tynd jerntråd. Planterne udplantes i et mønster af skaktern, hvor der sættes 25 skud i hver ring Der testudplantes 250 stk. ålegræs skud på hver af de 9 lokaliteter. Dette giver tilsammen 2250 skud. På hver lokalitet udplantes 10 cirkler. Placeringerne for udplantningerne kan ses på nedenstående kort.

Udplantningerne sker inden for følgende koordinater:

ID

X koordinater

Y koordinater

5a 10.31474 10.31065 10.30957 10.31391 56.61288 56.61170 56.61287 56.61391 6 10.31657 10.32060 10.32071 10.31681 56.60897 56.60812 56.60614 56.60710

7

8F1 10.58314 10.58897 10.59149 10.58374 56.52276 56.52304 56.52061 56.51949 8F3 10.64936 10.66279 10.66397 10.65055 56.52990 56.53122 56.52826 56.52689 10 10.79994 10.82010 10.81589 10.79838 56.54195 56.53644 56.53331 56.53844 11 10.79838 10.96168 10.96524 10.95671 56.53844 56.[telefon].[telefon].44580 12 10.41356 10.44809 10.44507 10.40436 56.54034 56.52908 56.52325 56.53426

For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

8

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Norddjurs Kommune, Randers Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 8 maj 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på at ved arbejder på søterritoriet, skal BEK nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges i relevant omfang. Relevant information kan også finde på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Se også https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes ”.

Miljøstyrelsen skrev den 5. juni 2024 bl.a. følgende:

”Miljøstyrelsen bemærker at der ikke er foretaget en vurdering af natura-2000 området 263, som en del af projektet ligger indenfor. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at Natura-2000 området 263 er et nyt område, som endnu ikke har en basisanalyse. Natura-2000 området 263 er en sammenlægning af gamle områder, heriblandt Natura-2000 området 245. Ansøger bør derfor forholde sig til projekts påvirkning af Natura-2000 området 263, ved at benytte basisanalysen for Natura-2000 området 245. Basisanalysen for Natura-2000 området 245 kan findes her: https://mst.dk/media/zijbz3cy/n245-revideret-basisanalyse-2022-27- aalborgbugt-oest.pdf (...) Det fremgår af ansøgningsmaterialets notat med uddybende beskrivelse, at områderne til høst og udplantning af ålegræs er valgt med bl.a. en placering mindst 200 m fra nærmeste NOVANA station til overvågning af ålegræs. Miljøstyrelsens overvågningstransekter (inklusiv det aktive transekt NLB-AAL1) bidrager til det faglige grundlag for beregningen af både den økologiske tilstand og kvælstof-reduktionsbehov i de danske indre farvande i forbindelse med arbejet med vandområdeplaner, senest gældende vandområdeplan 2021 – 2027. Det ville være meget uheldigt, hvis succesfulde transplantation og høst af ålegræs "kunstigt" påvirker overvågnings resultaterne og efterfølgende beregninger. De nationale overvågning af ålegræs indbefatter overvågning på 300m afstand på begge sider af hovedtransektet, jævnfør den tekniske anvisning for overvågningen (https://ecos.au.dk/fileadmin/ecos/Fagdatacentre/Marin/TA_M18_AalegraesVer

9

3_1.pdf). DCE udgiver årlig havrapporter med opgørelser af den naturlige udvikling i ålegræsdækningen på overvågningstransekterne (https://dce2.au.dk/pub/SR529.pdf, side 94). Høst af ålegræs kan påvirke denne overvågning (…)”

FLID skrev den 4. juni 2024 bl.a. følgende:

”Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) er positive overfor initiativet med udplantning af ålegræs langs kysterne i de indre danske farvande (…) Det eneste ålegræsbed, der kunne give problemer, er punkt 5b, der ville kunne påvirkes af den årlige oprensning af sejlrenden til Randers Havn. Men da netop punkt 5b, ifølge Kystdirektoratets høringsmail, er taget ud af projektet, har FLID ikke yderligere bemærkninger til lokalisering af bedene. Skulle der i projektets forløb blive behov for re-lokalisering af ålegræsbede, er FLID indstillet på at hjælpe projektets planlæggere med at se på nye lokaliseringer.

Generelt foreslår FLID:

  • At ålegræsområderne ikke placeres i nærheden af sejlrender og havne,
  • At ålegræsområderne placeres opstrøms havene af hensyn til havnenes nuværende eller kommende bypass aktiviteter.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 13. juni 2024 følgende bemærkninger:

”(…) Vi kan godt aftale, at vi kun udplanter og høster i en afstand af 300m fra Hovedtransektet i hver NOVANA station. (…) På baggrund af Basisanalyse for N2000 område 245, er det vores vurdering, at udplantning af ålegræs i Natura 2000 områderne 14 og 245 (nu samlet l 263), ikke har nogen negativ påvirkning på hverken udpegede arter eller habitattyper. Vi genskaber udbredelsen af Ålegræs, der har en positiv økologisk påvirkning for hele de kystnære økosystemer. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsen i N2000 områderne med samlebetegnelse 263, har primært fokus på fire arter af fugle, som

10 primært fouragerer på områder med muslinger, dvs. fast bund, hvor muslingerne kan etablere sig. Ålegræsset plantes i områder med sandbund, hvor der ikke er muslinger, og vil derfor ikke udkonkurrere muslingerne. Udpegningsarten Lysbuget Knortegås lever bl.a. af ålegræs, og dette projekt med udbredelse af mere ålegræs, vil kunne have en positiv effekt for Lysbuget Knortegås. (…)”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

11

  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

12

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Aarhus Kommune, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04379 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 343.