Kystpraksis Strandbeskyttelse Middelfart Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til affaldsstation på position 27 inden for strandbeskyttelseslinjen

Afgjort 28. januar 2021  · Journalnummer 20-05231-2  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Middelfart Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en fælles affaldsstation (beholderstation på ca. 3 x 10 m med beholdere til alle fraktioner) på en eksisterende parkeringsplads som led i en ny affaldsordning for sommerhusområderne. Stationen skal betjene ca. 41 sommerhuse og 5 helårshuse samt strandgæster. Kystdirektoratet gav dispensation, da der er tale om et relativt beskedent anlæg med et anerkendelsesværdigt formål, som placeres på en eksisterende parkeringsplads i tilknytning til vej og bebyggelse og ikke vil påvirke kystlandskabet nævneværdigt. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området ca. 800 m væk væsentligt eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Middelfart Kommune har den 15. juli 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til seks affaldsstationer på seks lokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen. Den 21. juli 2020 supplerede Middelfart kommune ansøgningen med yderligere syv lokaliteter for affaldsstationer.

I forbindelse med sagsbehandlingen har der været dialog mellem kommunen og Kystdirektoratet, hvor der efterfølgende er blevet lavet tilretninger af ansøgningen og to lokaliteter fjernet fra ansøgningen.

Ansøgningen er ved Kystdirektoratet blevet behandlet som et samlet projekt, men med en selvstændig afgørelse for hver affaldsstation. De 11 affaldsstationer inddeles i position 1, 13, 14A, 15, 16, 25, 27, 32, 33, 34 og 36.

Position 27:

Middelfart Kommune har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til affaldsstation (position 27) inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Middelfart Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Fælles for alle ansøgte affaldsstationer:

Middelfart Kommune oplyser at de 1. oktober 2020 indfører ny affaldsordning, hvor alle husstande vil få hentet madaffald, restaffald, papir/pap, glas og metal direkte ved husstanden. Ordningen skal sikre, at mængden af affald, der sorteres fra til genanvendelse, øges, så de kan udnytte de værdifulde ressourcer i affaldet. Der er politisk truffet beslutning om, at alle sommerhuse i Middelfart Kommune så vidt muligt skal på fælles affaldsløsninger. Derved minimeres kørslen med renovationsbiler i sommerhusområderne, ligesom der ikke længere skal stå beholdere ved hvert enkelt sommerhus.

Kommunen har i forbindelse med planlægning af nye fælles affaldsløsninger til sommerhusområder, har Affald & Genbrug foretaget vurdering af områdernes afgrænsninger, afstande til beholderne samt vejforhold for både borgere og renovationsbiler (herunder også kranbiler). De nye almindelige to-delte beholdere til restaffald og madaffald kræver større og dermed tungere renovationsbiler, og dette er ikke muligt i sommerhusområder, hvor der ofte er smalle grusveje og tætte bevoksninger. Dette løser fælles opsamlingsløsninger i vid udstrækning. Udpegning af placeringer har været med udgangspunkt i at bruge offentlige arealer størst muligt omfang, og sekundært at indgå aftaler med private grundejere/grundejerforeninger. Placeringerne sikrer en stor forsyningsgrad og dermed forsyningssikkerhed. Overordnet er der taget hensyn til, at kunne servicere så mange sommerhuse som muligt med så få beholderopstillinger som muligt, uden at afstanden til nærmeste affaldsløsning bliver meget lang.

Der oprettes 3 typer stationer, alle med rest, madaffald, metal, papir/pap og glas samt batterier (special boks jf. fig. 1). Arealerne afhænger af hvor mange sommerhuse der tilknyttes den enkelte affaldsstation. Underlaget vil være fast (belægningssten eller fliser) og have en dybde på ca. 3 m.

3

Fig. 1. Eksempel på kubestation (venstre) og beholderstation (højre) fra ansøgningsmaterialet. Beholderstationen vil bestå af i alt 5 beholdere samt boks til batterier.

Affaldsstation på position 27 – Dæmningen:

Middelfart Kommune har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af affaldsstation – position 27 – på [matrikel] Røjleskov (fig. 2 og 3)

På position 27 ønsker kommunen en beholderstation, ca. 3 x 10 m, hvor der ønskes almindelige beholdere til alle fraktioner. På fig. 3 ses hvilke beholdere kommunen ønsker på affaldsstationen.

Kommunen orienterer om at affaldsstationen skal betjene sommerhuse i området og helårsboliger på [adresse]. Der ønskes placering på eksisterende P-plads hvorved man som sidegevinst opnår synergi for strandgæster der også kan komme af med deres affald, hvorved henkastet affald minimeres. Der ændres ikke på eksisterende underlag (P-plads) og beholderne placeres i den vestlige ende af P- pladsen. Placeringen kan servicere ca. 41 sommerhuse og 5 helårshuse, alt efter bevægemønstre.

4

Fig. 2. Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. Den røde prik markerer området, hvor affaldsstation ca. ønskes etableret. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Fig. 3. Oversigtskort af affaldsstation.

På matriklen er der registreret §3 beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelsesloven, men affaldsstationen ønskes etableret på eksisterede parkeringsplads.

5

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 111, Røjle Klint og Kasmose Skov) ligger ca. 800m mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 95.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænsede karakter på eksisterende parkeringsplads og i tilknytning til vej og bebyggelse. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Offentlige institutioner eller lignende, der tjener en ubestemt eller større kreds af brugere, kan principielt ikke forvente at få særbehandling alene på grund af de hensyn, som de varetager. Der er dog tale om en konkret vurdering, og det offentliges særlige forhold kan af og til begrunde en dispensation.

Kystdirektoratet har vurderet, at en affaldsstation kan være et anerkendelsesværdigt formål, hvis affaldsstationen placeres og udføres under hensyntagen til det omgivende kystlandskab.

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et relativt beskedent anlæg, der tjener sommerhus- og helårshusejere i området, samt strandgæster. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at affaldsstationen placeres på parkeringsplads og i tilknytning til vej og bebyggelse.

6

Kystdirektoratet har vurderet, at der med placeringen af affaldsstationen er taget hensyn til det omkringliggende landskab, og at den ikke vil have en nævneværdig påvirkning på kystlandskabet. I vurdering er det indgået, at affaldsstationen er placeret i tilknytning til de sommerhuse, der skal benytte den, hvor afstanden til disse brugere er rimelig.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til affaldsstation på position 27.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Middelfart Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 111 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 111 (fra basisanalysen, juni 2020)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05231-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3409.