Dispensation til adgangsvej

Ansøgning

Du søgte den 18. februar 2021 på vegne af Morsø Forsyning A/S om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere adgangsvej og beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Morsø Kommune.

I den efterfølgende dialog med Kystdirektoratet har du beskrevet ønske om at etablere regnvandsbassin inden for strandbeskyttelseslinjen.

Ønsket om beplantning og regnvandsbassin er sidenhen frafaldet ved e-mail af 2. september 2021. Disse forhold behandles derfor ikke i denne afgørelse.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til adgangsvejen som beskrevet i redegørelsen nedenfor.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2 færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

På ejendommen ligger et rensningsanlæg. I forbindelse med opførelse af ny kontorbygning på eksisterende rensningsanlægs grund, skal der udføres en ny adgangsvej til denne. Adgangsvejen føres over strandbeskyttet areal, og der søges derfor nu om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til anlæggelse af vejen.

Morsø Forsyning beskriver yderligere om baggrunden for ønsket om at anlægge vejen, at de har valgt at samle hele koncernens aktiviteter for vand, varme, spildevand og administration på [adresse]. I den forbindelse har de haft fokus på arbejdsmiljømæssige hensyn, som gør at en ekstra vej ind til den nye bygning er nødvendig. Morsø Forsyning skriver yderligere om de hensyn, der danner baggrund for ønsket om en ny adgangsvej:

• 1. Hygiejne hensyn På det nuværende renseanlæg områder er der masser af bakterier – både på alle flader, men også i luften. For at hindre at medarbejderne ikke smitter andre eller tager, blandt andet, E-coli bakterier med sig videre fra renseanlægget, er der lavet sluser gennem den nye bygning, som skal sikre netop det. Alt personale (og alle andre, for den sags skyld) entrerer matriklen via den nye vej. Er der så behov for at komme ind på renseanlægget, vil det kræve at vores sluser anvendes, hvor der blandt andet er krav om vask, tøjskift eller bad. På denne måde sikre vi hele tiden at bakterierne ikke ”tages med videre.
• 2. Sikkerhed Østre Strand renseanlæg er et ”produktionsværk” her kører der, flere gange om dagen, tung trafik i form af lastbiler, traktorer og mandskabsvogne ind og ud af renseanlægget hele tiden. For at skabe et sikkert miljø, begrænses uvedkommende trafik (både gående og kørerne) på renseanlægget, men dirigeres udenom via den nye vej. Der sidder allerede nu, administrativt personale på renseanlægget som, lige nu, skal bevæge sig gennem hele renseanlægget for at komme til og fra arbejde.
• 3. Beskyttelse af drikkevandet Koncernens vandværkspersonale flyttes også til den nye bygning. Det sker for at der er en mere smidig udnyttelse af arbejdskraften på tværs af nogle store forsyningsområder, men som er smalt besat af ansatte. For at det kan lade sig gøre, skal der tages hensyn til at alt materiel (biler, varer, personaler m.v.) beskyttes mod bakterier fra renseanlægget. Derfor vil al til- og frakørsel fra det nye hus ikke kunne ske gennem den eksisterende indgang men kræve en ekstra hvor ”spildevandskørsel” er forbudt.

3

Luftfoto af området indsat fra SagsGIS. Rensningsanlægget ses łverst. Vejen łnskes etableret syd herfor på et areal, der på fotoet er landbrugsjord (ved den rłde prik). Sydłst for rensningsanlægget ([matrikel]) ligger en skydeklub/skydebane. Trafikken til rensningsanlægget sker i dag ad vejen łst om skydebanen. Den tunge trafik til rensningsanlægget skal fortsat ske ad denne vej.

På luftfotoet ovenfor er strandbeskyttelseslinjen sat ind med gul skravering. Den oprindelige strandbeskyttelseslinje, som de lå før denne blev udvidet fra 100 meter til 300 meter, ses som en orange streg. Det ses, at adgangsvejen ønskes etableret på et areal, der ligger i den udvidede del af strandbeskyttelsen.

4

Situationsplan, der viser adgangsvejen syd for rensningsanlægget. Indsat fra ansłgningen

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 29, Dråby Vig) ligger ca. 4 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 29 og fuglebeskyttelsesområde nr. 26.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til det nærmeste Natura 2000- område. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

5

Bilag IV -arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven fra 1994 (kystloven), at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen. Det fremgår desuden, at det er en forudsætning for at opnå dispensation, at udvidelsen kan begrundes ud fra omfanget af de allerede foretagne investeringer. Der kan stilles krav om indplacering i landskabet. Med en nødvendig tilpasning til udviklingen sigtes ikke blot til foranstaltninger, som er affødt af myndighedskrav til virksomheden, men også til byggeri og anlægsarbejder, der er led i en produktudvikling inden for det pågældende erhverv. En sådan dispensation af hensyn til virksomhedens tilpasning til udviklingen bør imidlertid ifølge bemærkningerne til loven sikre, at udvidelsen fortrinsvis holdes inden for virksomhedens eksisterende samlede bebyggelsesområde, og der bør så vidt muligt ikke tillades byggeri nærmere kysten end den eksisterende bebyggelse.

Der er Kystdirektoratets vurdering, at den ansøgte adgangsvej udgør et led i en sådan udvikling af virksomheden, som kan rummes af bestemmelserne i lovbemærkningerne, og som således kan begrunde en dispensation. Kystdirektoratet lægger vægt på, at arealet i dag er landbrugsjord, som ligger landværts det eksisterende rensningsanlæg, hvorved den negative påvirkningen på oplevelsen af kystlandskabet er begrænset.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til adgangsvejen.

6

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Morsø Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 29, Dråby Vig

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr.

29 (fra Natura

2000 -planen 2016 -21)

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 29 (fra basisanalysen, juni 2020)

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]