Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til solcelleanlæg opstillet på terræn i Sønderborg, Sønderborg Kommune

Afslag, fordi fritstående solcelleanlæg er relativt markant i åbent område, og praksis er restriktiv over for dem.

Afgjort 6. juli 2021  · Journalnummer 21-12526-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejeren af en landbrugsejendom på 2,8 ha i Sønderborg Kommune, der i sin helhed ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen, søgte om dispensation til et fritstående solcelleanlæg på 35 m² i to rækker med en højde under 2 m syd for ejendommens bygninger. Ansøger henviste til klagenævnets praksis om lempeligere behandling af vedvarende energianlæg og anførte, at anlægget ikke er synligt fra vandet. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om et relativt markant fritstående anlæg i et forholdsvist åbent område, at praksis er restriktiv over for fritstående solenergianlæg i modsætning til anlæg på tagflader, at der ikke foreligger et særligt tilfælde, og at en dispensation kunne få en uønsket præcedensvirkning. At anlægget ikke kan ses fra kysten, ændrer ikke vurderingen, da strandbeskyttelsen også beskytter de bagvedliggende kystlandskaber.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 35 m² –
Højde – 2 m –

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til solcelleanlæg opstillet på terræn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en landbrugsejendom på 2,8 ha, der i sin helhed er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og af skovbyggelinjen. Der ansøges om et fritstående solcelleanlæg på 35 m², opstillet i to rækker, hver på 16 m. Anlægget har en højde på under 2 m og opstilles syd for ejendommens bygninger i en afstand af ca. 20 m fra laden, bag en bevoksning syd for bebyggelsen og ud mod åbne arealer. 1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Opstilling ved grøn markering

3

I ansøgningen anføres:

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Placeringen ligger mere end 2,5 meter fra skel, anlægget er ikke synligt fra vandet, placering vedhæftet på pdf. Placeringen er i kanten af græsmærk, fra huset skjult bag en række træer. Optimal sol placering, direkte mod syd for optimal udnyttelse. Afstand fra skoven således der ikke kommer skygge på panelerne.

Anlægget placeres lavt på mark, mod syd, vinkelret mod vandet og i kote 9 meter over normal vand, der er skrænt fra vandet hvorfra der ikke er syn til anlæggets placering. Anlægget vil være synligt fra skovsti når man går langs skov kanten i Arnkilsøre skov.

Bemærk her at man går udenfor strandbeskyttelses linjen og kigger mod vandet. Solcellepanelerne vil ikke fremtræde dominerende i kystlandskabet. Da de i synslinjen fra skoven vil være placeret mellem hus og skov, indsynet er derfor fra skoven mod have / mark.

Placeringen af anlægget er valgt for at opnå en optimal placering for sol indstråling og anlægget ønskes jordnært da det på denne måde vil fremstå mindst synligt i landskabet. Højden på anlægget er lavt, under 2 meter og placeret langt fra matriklens skel.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områder eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, som beskrevet i NoMo nr. 77 af 1. maj 2012, kan etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelses- linjen, af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at fremme vedvarende energiformer.

4

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette dog ikke i alle tilfælde føre til en tilsidesættelse af de landskabelige interesser, som skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er således restriktiv i forhold til fritstående solenergianlæg inden for strandbeskyt- telseslinjen i forhold til f.eks. solenergianlæg, som etableres direkte på eksiste- rende tagflader.

Set i forhold til landets samlede areal, er de arealer der er omfattet af strandbe- skyttelseslinjen relativt begrænsede. Ligeledes ligger kun er en ganske lille del af landets boliger inden for strandbeskyttelseslinjen. En forholdsvis restriktiv praksis overfor f.eks. fritstående solfangeranlæg vil således ikke have nogen afgørende negativ betydning for bestræbelserne på at forøge antallet af vedvarende energianlæg i landet.

Kystdirektoratet finder ud fra de foreliggende oplysninger om solcellepanelernes størrelse og placering samt luftfotos af ejendommen, at der er tale om et relativt markant anlæg i kystlandskabet, at det forhold, at der er tale om et alternativt forsyningsanlæg ikke er så tungtvejende, at det kan tilsidesætte hensynet til beskyttelsen af de værdier, som strandbeskyttelseslinjen har til formål at varetage.

Det ansøgte skal derfor behandles efter den almindelige, restriktive praksis, og. Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Direktoratet har herved lagt vægt på, at der er tale om et relativt markant fritstående anlæg beliggende i et forholdsvist åbent område, samt at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i strid med strandbeskyttelseslinjens formål.

Det forhold, at anlægget ikke kan ses fra kysten, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat, idet strandbeskyttelseslinjen også tilsigter at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af solcelleanlægget som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

5

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-12526-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3367.