Kystpraksis Strandbeskyttelse Svendborg Kommune
Afslag til etablering af et shelter
Sagen kort
En privat ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre et shelter på ca. 11,9 m² og ca. 1,9 m i højden til private fritidsovernatninger på en ubebygget eng, der skråner ned mod vandet, i Svendborg Kommune. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet vurderede, at shelteret ikke er omfattet af praksis for mindre friluftsfaciliteter, da det er til privat brug, og at det ikke udføres under hensyntagen til den omgivende natur. Direktoratet lagde vægt på, at shelteret placeres på et ubebygget, åbent areal på skrånende terræn mod vandet og derfor vil påvirke kystlandskabet nævneværdigt, og at en dispensation vil kunne skabe uønsket præcedens.
Fakta
- Ejendom
- Ubebygget
- Ansøger
- Privat
- Synlighed
- Synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 11,9 m² | – |
| Højde | – | 1,9 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 17. marts 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et shelter inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Svendborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om at etablere et shelter på ovennævnte matrikel. I BBR er matriklen noteret som et ubebygget areal og er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se fig. 1).
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.
2
Fig. 1. Ortofoto 2020. Den røde prik markerer matriklen samt den ønskede placering af shelteret. De orange prikkede områder markerer de strandbeskyttede arealer. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel.
Ifølge ansøgningen er arealet, hvor shelteret ønskes etableret en eng, hvor det skråner ned mod vandet. Matriklen grænser op til ansøgers egen og naboernes haver samt til vand og skov. Det oplyses, at engen slås ca. hvert andet år for, at den naturlige bevoksning ikke skal vokse op og blive til skov.
Det fremgår endvidere af ansøgningen, at det ansøgte shelter skal anvendes til fritidsovernatninger, samt at shelteret placeres så det ses mindst muligt fra naboer og skoven. Shelterets udvendige areal er på 11,9 m2. Højden på shelteret er ca. 1,9 m. Billede af det ansøgte shelter samt den præcise placering kan ses på fig. 2-3.
Fig. 2. Referencebillede af det ønskede shelter fra ansøgningen.
3
Fig. 3. Kort fra ansøgningen der viser placeringen af det ansøgte shelter.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område nr. 242 (Thurø Rev) ligger ca. 4 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 242.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger,
4 informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at den ansøgte shelter ikke falder ind under ovenstående praksis, da der er tale om et shelter til privat brug. Kystdirektoratet finder endvidere ikke, at shelteret udføres under hensynstagen til den omgivende natur. I vurderingen er der lagt vægt på, at shelteret placeres på et ubebygget åbent areal. Dertil skråner terrænet ned mod vandet, hvorfor shelteret efter Kystdirektoratets vurdering vil have en nævneværdig påvirkning af kystlandskabet.
I vurderingen er der yderligere lagt vægt på, at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere (evt. mm.) vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til det ansøgte shelter.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Svendborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Svendborg Museum, [email] Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email]; Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
5
Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Fyn, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 242 (Thurø Rev)
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 242 (fra Natura 2000-planen 2016-21)
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 242 (fra basisanalysen, juni 2020)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-09259-4 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3315.