Afslag til etablering af et paddeskrab/udvidelse af et eksisterende vandhul og etablering af jordvold

Ansøgning

Du har den 17. december 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et paddeskrab/udvidelse af et eksisterende vandhul inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] beliggende [adresse], Kerteminde Kommune. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at der i projektet desuden indgår etablering af en jordvold.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af et paddeskrab/udvidelse af et eksisterende vandhul samt etablering af jordvold.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] ligger i Nordskov på halvøen

Hindsholm. Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Figur 1. Til venstre ses et oversigtskort med markering af lokaliteten (rød prik). Til højre ses den nærmere placering af det eksisterende vandhul (rød prik). Orange markeringer viser strandbeskyttede arealer. Umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse.

Ejendommen er noteret som landbrugsejendom. På lokaliteten er der et eksisterende vandhul på ca. 300 m2. Vandhullet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Se figur 2.

Figur 2. Ortofoto 2020. Den blå skravering markerer det eksisterende § 3-beskyttede vandhul på ejendommen.

Der er ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et paddeskrab i form af en udvidelse af det eksisterende vandhul til en størrelse på ca. 2.900 m2. Ansøgningen er et led i en lovliggørelsessag, der vedrører et bortdrænet § 3-beskyttet vandhul på ca. 1.400 m2 beliggende på ejendommen

3

[matrikel]. Den pågældende ejendom ligger ca. 10 km mod syd og er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Kerteminde Kommune har den 13. november 2020 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at anlægge et paddeskrab på ca. 2.900 m2 på [matrikel] som erstatning for det bortdrænede vandhul på [matrikel]. Dispensationen er bl.a. meddelt på vilkår om, at oprensningen kun må foretages i perioden 1. oktober til 1. februar af hensyn til padder i området, og at oprensningen skal foretages skånsomt og uden at uddybe vandhullet af hensyn til det eksisterende vandhuls egnethed som biotop for padder og insekter. Paddeskrabets dimensioner m.v. er illustreret i figur 3.

Figur 3. Illustration af det ansøgte paddeskrab/udvidelse af eksisterende vandhul (fra Kerteminde Kommunes dispensation til etablering af erstatningsnatur).

På tegningsmaterialet fra kommunens dispensation til etablering af erstatningsnatur ses, at jord fra skrabet anvendes til etablering af en 4 meter bred jordvold til beskyttelse af vejen og nabohuset, så disse ikke oversvømmes ved større regnhændelser (figur 3). Etableringen af jordvolden indgår som et vilkår i dispensationen fra Kerteminde Kommune. Kystdirektoratet antager, at disse planlagte terrænændringer er en del af den indsendte ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

4

Kerteminde Kommune har den 8. december 2020 meddelt landzonetilladelse til etablering af paddevandhullet på [matrikel]. Tilladelsen er bl.a. meddelt på vilkår om, at vandhullet etableres med en maksimal dybde på 0,7 meter og med flade bredder, der ikke har en hældning over 1:5.

Kerteminde Kommune har den 15. december 2020 skrevet et notat til Kystdirektoratet, der indgår som et tillæg til lodsejers ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. I notatet fremgår, at det ansøgte paddeskrab ifølge kommunens vurdering er et naturforbedrende tiltag. Kommunen vurderer, at det vil være en fordel for biodiversiteten i området, både for fugle, insekter, padder og botanik, at der anlægges et paddeskrab som beskrevet i kommunens dispensation til etablering af erstatningsnatur. Det fremgår endvidere af notatet, at paddeskrabet vil kunne opnå en høj naturkvalitet og være en stor gevinst for padder i området, som fx. Strandtudse og Stor Vandsalamander. Strandtudse har vanskelige kår i kommunen, og kommunen står for adskillige tiltag for at forbedre vilkårene for den, og etablering af det ansøgte vandhul vil ifølge kommunen være en vigtig tilføjelse til denne indsats. Kommunen anfører endvidere, at et velanlagt paddeskrab vil kunne støtte den lokale bestand af Stor vandsalamander, der er på udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område nr. 107, Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand.

International naturbeskyttelse

Natura 2000

De nærmeste Natura 2000-områder ligger henholdsvis ca. 100 meter vest for lokaliteten (Natura 2000-område nr. 107, Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand) og ca. 250 m nordøst for lokaliteten (Natura 2000-område nr. 109, Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø). Natura 2000-område nr. 107 omfatter habitatområde nr. 91, mens Natura 2000-område nr. 109 omfatter habitatområde nr. 93 og fuglebeskyttelsesområde nr. 77.

Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt.

Bilag IV -arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

5

Det fremgår af Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone afsnit 5.52, at selv om anlæg af kunstige søer og damme kan fremme det naturlige dyre- og planteliv, bør der i overensstemmelse med hidtidig praksis ikke dispenseres til et sådant anlæg, medmindre det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter. Det følger endvidere af Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, at der efter en konkret vurdering kan meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller inden for strandbeskyttelseslinjen på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller, og hvor den naturforbedrende funktion synes ret klar. Der henvises eksempelvis til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af den 8. marts 2019 (18/04867), hvor nævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på ansøgning om dispensation til etablering af sø inden for strandbeskyttelseslinjen.

På historiske målebordsblade fra perioderne 1842-1899 og 1901-1971 ses et vandhul, der efter Kystdirektoratets vurdering har ca. samme størrelse og placering som det nuværende vandhul. Der ses ikke tegn på, at der tidligere har været et vandhul med en størrelse, der kan sammenlignes med det ansøgte vandhul, der er ca. 10 gange større end det eksisterende. Kystdirektoratet ligger dermed til grund for afgørelsen, at der med det ansøgte ikke er tale om genskabelse af et tidligere naturligt vandhul. Kystdirektoratet finder heller ikke, at det med kommunens bemærkninger er godtgjort, at det ansøgte er en del af en omfattende plan for naturforbedring. Det ansøgte er dermed ikke omfattet af den lempeligere praksis, der er beskrevet i Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone som nævnt ovenfor.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til en betragtelig udvidelse af det eksisterende vandhul samt anvendelse af det opgravede materiale til etablering af en jordvold. Direktoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at der allerede på lokaliteten er et vandhul, som potentielt kan være levested for padder. Kystdirektoratet finder endvidere, at det ansøgte projekt primært har til formål at løse et problem, der er opstået i forbindelse med en lovliggørelsessag efter naturbeskyttelseslovens § 3 på en anden lokalitet, og at dette forhold ikke kan tillægges vægt i den konkrete behandling af sagen efter lovens bestemmelser om strandbeskyttelse (§ 15).

Det er indgået i vurderingen at det ansøgte vandhul og jordvold vil fremtræde synligt i landskabet, og derfor have en væsentlig påvirkning af kystlandskabet. Det er ligeledes indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.

Efter en samlet vurdering og på ovenstående baggrund meddeler Kystdirektoratet afslag til det ansøgte projekt. https://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/81194/vejledningom300mstrandbeskytt elsesogklitfrednongsz.pdf

6

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Kerteminde Kommune, [email] og [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Kerteminde, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening Kerteminde, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 107, Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand og Natura 2000-område nr. 109, Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr.

107 (fra Natura

2000-planen 2016-21):

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 107 (fra basisanalysen, juni 2020):

10

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr.

109 (fra Natura

2000-planen 2016-21):

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 109 (fra basisanalysen, juni 2020):

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]