Kystpraksis Strandbeskyttelse Vejle Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til dispensation til opførelse af nyt fritidshus, Vejle Kommune

Afgjort 16. juni 2021  · Journalnummer 21-12105-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Der blev via en rådgiver søgt om dispensation til at nedrive et sommerhus på 43 m² med udsigt over Vejle Fjord og opføre et nyt sommerhus på 88 m² med samme placering og kiphøjde inden for strandbeskyttelseslinjen i Vejle Kommune. Ansøgningen henviste til praksis for udvidelser og til tidligere tilladelser på to naboejendomme. Kystdirektoratet gav afslag, da udvidelsen på 45 m² klart overstiger, hvad praksis og reglen om forbedrede sanitære forhold (6-8 m²) og isolering (4-5 m²) giver mulighed for. Derfor blev projektet betragtet som nyopførelse, og der forelå ingen særlige forhold. Nabosagerne var ikke sammenlignelige: den ene vedrørte en helårsbolig, og den anden lå inden for praksis. Direktoratet lagde vægt på en uønsket påvirkning af kyststrækningen og risikoen for præcedensvirkning.

Afslag, fordi huset ville fordobles fra 43 til 88 m², langt mere end praksis tillader, og derfor ses det som nyopførelse.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Ukendt
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 43 m² 88 m² +45 m² (+105 %)
  • Før, 43 m²
  • Efter, 88 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.

Hvad blev der søgt om

GenopførelseNybyggeri

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation til opførelse af nyt sommerhus til erstatning for et eksisterende inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Vejle Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er bebygget med et sommerhus på 43 m², beliggende med udsigt over Vejle Fjord. Grunden er på 1474 m2, hvoraf de 103 m2 jf. BBR-register er anført som udlagt vejareal. Der ligger et udhus på 4 m² på ejendommen.

Den eksisterende bebyggelse nedrives og der ansøges om at opføre et nyt sommerhus med et bebygget areal på 88 m². I ansøgningen anføres bl.a.::

Der ønskes opført et nyt fritidshus med placering og udtryk som vist på vedlagte plan og facadetegninger. Det ansøgte hus er på 88 m2 og indeholder alrum, 2 værelser, hems og en mindre sauna samt sekundære faciliteter. Bygningens

2 højde vil svare til nuværende kip højde i ca. kt. 15.5 meter DVR90. Bygning tænkes opført i lys cedertræbeklædning afsluttet med listetag i sort tagpap.

Bygning ansøges opført tilbagetrukket på grunden med samme placering som nuværende sommerhus. Øvrige arealer vil fremstå som uberørt naturgrund.

Jævnfør oplyst praksis fra Planklagenævnet, gives der typisk mulighed for udvidelser af eksisterende lovligt opførte sommerhuse efter en konkret helheds- vurdering af ejendommes placering og påvirkning på det omkringliggende naturmiljø.

Endvidere henvises i ansøgningen til, at der for to nabogrunde tidligere er behandlet og givet tilladelse til udvidelse og nyopførelse af naboejendommene inkl. konvertering disse til helårsbeboelse af henholdsvis Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.

Ansøgt sommerhus

3

Eksisterende bebyggelse

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, og ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

4

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses lovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

I denne sag ønskes et sommerhus på med et areal på 43 m2 nedrevet og erstattet med nyt sommerhus på i alt 88 m2.

Der ansøges således om en udvidelse på 45 m², hvilket klart overstiger den udvidelse, der efter praksis samt efter § 65b, stk.3, nr. 3, kan forventes meddelt dispensation til. Udvidelse til forbedret sanitære forhold (§ 65b, stk. 3, nr. 3) kan således maksimalt andrage 6-8 m² og forbedret isolation vil for det omhandlede sommerhus ikke kunne begrunde, at det bebyggede areal øges med mere end 4-5 m².

Det ansøgte afviger således væsentligt fra det tidligere byggeri med hensyn til størrelse.

Det er på denne baggrund Kystdirektoratets opfattelse, at ansøgningen om genopførelse skal betragtes som en ansøgning om nyopførelse af en bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til opførelsen af byggeriet.

Direktoratet finder endvidere, at det i ansøgningen anførte om udvidelser af bebyggelserne på to naboejendomme, ikke kan begrunde det ansøgte. Det bemærkes således, at det ene af de anførte forhold vedrører en helårsbeboelse og er således ikke sammenligneligt med det ansøgte. Det andet forhold vedrører et sommerhus, hvor det godkendte boligareal øges fra 75 m² til 83 m², og udvidelsen ligger derved inden for praksis.

Kystdirektoratet meddeler således efter en samlet vurdering afslag til opførelse af det ansøgte sommerhus.

5

Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte byggeri vil indebære en uønsket påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Vejle Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Vejle, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Efter § 65 b, stk. 3, nr.3, kan der uanset stk. 1 gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse,

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering).

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-12105-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3307.