Høring: Ansøgning om etablering af tangmark i Musholm Bugt, Slagelse Kommune

$Kystdirektoratet (kdi)

[..] [..] [..] [..] [..] Ansøgning til Kystdirektoratet KORSØR_underskrevet.docx;

Bilag6_screening_korsør.pdf

Kategorier:

Grøn

Efter aftale med [navn] fremsendes her ansøgning om etablering af Korsør Havmark. De bedste hilsner, [navn] Stifter www.havhoest.dk

• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Den selvejende institution Havhøst [adresse]
• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - [email] Hovednummer [telefon] Mobilnummer [telefon]
• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - www.instagram.com/havhoest www.facebook.com/havhoest www.linkedin.com/company/havhoest
• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

1

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Ansøger er [navn], KOASTAL

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

Musholm Bugt

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

Havhøst repræsenteret ved [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by] V

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

20/04/2024

D. Anlæggets placering

Adresse

Musholm Bugt - Der henvises til vedlagte kort (Bilag 2) fra Google Earth

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

[matrikel]

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Anlægget, som ønskes etableret, er et lineanlæg hvor der skal dyrkes hjemmehørende tangarter, såsom sukkertang, søl, purpurhinde m.m. Det er også tanken, at der på længere sigt i anlægget kan dyrkes andre lavtrofiske arter som blåmusling eller østers, men dyrkning af disse arter indgår ikke som del af denne ansøgning. Hvis dyrkningen på et tidspunkt ønskes udvidet med nye arter, vil der blive ansøgt særskilt herom hos de relevante myndigheder.

Anlægget er beregnet til regenerativ dyrkning af marine afgrøder med henblik på kommerciel produktion i lille skala. Den lokale forankring af dyrkningsaktiviteterne er væsentlig for initiativtagerne at holde for øje, og det er derfor på tegnebrættet at åbne op for, at frivillige kræfter i lokalområdet, f.eks. i foreningsregi, får mulighed for at anvende en del af anlægget til at kultivere afgrøder til eget forbrug.

Anlægget bliver drevet af en lokal garnfisker i Korsør, der står for selve dyrkningen. Den lokale operatør står for dag til dag-aktiviteterne på anlægget og varetager sammen med Koastal den fysiske etablering og løbende tilsyn med anlægget med henblik på at sikre, at det altid er i en god tilstand.

Anlægget etableres som forsøgs-anlæg som del af projektet ”Tangdyrkning og kystfiskeri”, der gennemføres med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi håber at kunne etablere anlægget i efteråret 2024 og gennemføre 2 høstsæsoner (forår 2025 og 2026) indenfor projektperioden. De afgrøder, der høstes af anlægget i projektperioden, vil ikke blive omsat med kommercielt sigte, men det er hensigten, at der efterfølgende kan dyrkes afgrøder i anlægget med kommerciel omsætning for øje.

ANLÆGGETS UDFORMNING:

Dyrkningen finder sted i et system baseret på et antal parallelt ophængte dyrknings-rigge, hvor den enkelte rig er udformet med sprederbøjler i hver ende. Riggen indeholder 5 parallelle reb (vækstliner), der ligger vandret i vandet i ca. 2 meters dybde. Sprederbøjlerne er forbundet med ankerbøjer, der holder linerne i den korrekte dybde, og med et fortøjningssystem med plovankre, der holder dyrkningsanlægget på plads. Figur 1 herunder viser, hvordan en rig med sprederbøjle ser ud:

Dyrknings-riggene har hver især en total længde på 200 meter og består af 5 x 102 meter vækstliner i midtersektionen og 49 meter forankring i hver ende som vist på nedenstående figur 2. I hver ende af sektionen med vækstliner er der monteret en sprederbøjle, og den er igen forbundet med en kraftig kæde med et fortøjningssystem og en ankerbøje.

4

Fra siden ser anlægget ud som vist på figur 4 herunder. Der vil være op til 2 meter fra vandoverfladen ned til dyrkningslinerne og yderligere 5,5 meter fra dyrkningslinerne ned til havbunden.

Der ansøges om tilladelse til på dyrkningsarealet på i alt 2 hektar (100 x 200 meter) at etablere op til ti af disse sprederbøjle-rigge parallelt med hinanden med 10 meters afstand som angivet i figur 2 herunder. Dyrkningsarealet vil i alle fire hjørner være markeret med sikkerhedsbøjer, der indikerer forhindringer under overfladen. Til at begynde med vil der kun blive installeret en eller to rigge i hele anlægget.

På vækstlinerne vil der i sæsonen blive hængt såliner med tangplanter. Sålinerne består af ca. 3 mm line, som er podet med tangplanter. Sålinerne fastgøres ved at blive viklet rundt om vækstlinerne.

Forankring af dyrknings-riggene sker med plovankre på 50-100 kg, som grundet havbundens beskaffenhed på den valgte lokalitet (ler- og sandbund) vil være det ideelle valg. Disse ankre er nemme at installere og har minimal indvirkning på miljøet. Plovankrene fastgøres med 4 meter ankerkæde på 25 mm. En visualisering af det valgte anker kan ses herunder i figur 5:

Anlæggets hjørnepositioner afmærkes med gule specialafmærkningsbøjer i overensstemmelse med reglerne

5 herom.

PLACERING:

Anlægget er placeret i et område med en havdybde på ca. 10 meter og ca. 1300 m fra Svenstrup Strand. Se vedlagte kort i bilag 3. Anlæggets koordinater er følgende:

55° 22.909'N 11° 8.987'Ø 55° 22.985'N 11° 8.853'Ø 55° 22.946'N 11° 8.786'Ø 55° 22.870'N 11° 8.920'Ø

Anlægget baserer sig på en regenerativ dyrkningspraksis, hvor målet er at kombinere fødevareproduktion til havs med aktiv genopbygning af marine økosystemer jf. Manifest for regenerativ havdyrkning (se bilag 6). Herunder følger en redegørelse for anlægget set i relation til gældende naturdirektiver.

HAVSTRATEGIDIREKTIVET:

Vi vurderer, at anlægget kan have en positiv effekt på Havstrategidirektivets deskriptor 5: Eutrofiering. Ifølge Havstrategi II (https://mst.dk/media/ntjg4vgv/hsd_ii_foerste_del__basisanalyseplusmiljoemaal_2019.pdf) vurderes tangproduktion i et vist omfang at binde tilgængelige næringsstoffer fra vandsøjlen, men vurderes ikke yderligere i strategien. Der er generel konsensus om tangs evne til at binde næringsstoffer og dermed bidrage til at rense vandet (DCE, https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/tang-tastic/algemarker). Dyrkning og høst af sukkertang kan årligt optage og fjerne op til 45 kg kvælstof og 3 kg fosfor per hektar (Aktuel Naturvidenskab, 2022, https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/AN1-2022-tang.pdf). Det betyder, at anlægget ved fuld udnyttelse allerede i første år vil fjerne næringsstoffer fra området. Der gennemføres i øjeblikket et storskala-testforsøg med dyrkning af tang i Limfjorden, der skal dokumentere miljøeffekterne ved tangdyrkning og måle planternes optag af kvælstof og fosfor og undersøge, om planterne binder CO2. Projektet forventes afsluttet i 2024 (Indsatsprogram Havstrategidirektivet 2023, https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/8cde5d96- 4f91-4c19-9265-690cc0b925f8/Udkast til indsatsprogram.pdf). Efter projektets afslutning bliver det nemmere at kvantificere den faktiske reduktion af næringsstoffer, som tang bidrager med.

Vi vurderer, at anlægget vil have en positiv effekt på Havstrategidirektivets deskriptor 1: Biodiversitet, deskriptor 3: Udnyttede fiskebestande samt deskriptor 4: Havets fødenet. Dyrkning af tang kan påvirke biodiversiteten positivt (DCE, https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/fra-bund-til-mund/havets-ressourcer/fisk-og-tang), og forsøg viser, at tangmarker kan have en positiv effekt på tilstedeværelsen af bunddyr. Dette er blandt andet observeret i et forsøg i Sverige, hvor man observerede flere bundlevende arter (infauna) under og omkring tangmarken end i tilstødende kontrolområder. Forskerne konkluderede, at der var en netto-positiv effekt af en tangmark på 2 hektar (Environmental impact of kelp aquaculture, Marine Pollution Bulletin, 2020). En gennemgang af studier, der ser på blandt andet tangproduktion, har vist, at tangmarker kan fungere som et ekstra habitat for fisk og invertebrater (Habitat value of bivalve shellfish and seaweed aquaculture for fish and invertebrates: Pathways, synthesis and next steps. 2021). En årsag er, at tangmarken fungerer som et habitat, som fisk og fiskelarver kan gemme sig i og finde føde (The Fish Site, 2023, https://thefishsite.com/articles/new-study-confirms-seaweed-and- mussel-farms-improve-biodiversity-and-abundance-of-marine-life). En tangmark i området vil derfor understøtte tiltag til at forbedre de biologiske parametre for både fisk og invertebrater. Et forbedret fødegrundlag vil gavne økosystemet som helhed, også de fugle, der er i området, og som lever af marine arter.

Vi vurderer, at tangmarken potentielt har en positiv påvirkning på målet om ”god miljøtilstand” for deskriptor 6: Havbundens integritet. God miljøtilstand under deskriptoren er, at biodiversiteten er opretholdt og et miljømål under Havstrategi II er, at de væsentligste habitater indeholder de for danske havområder almindeligt forekommende arter og samfund. Som nævnt ovenover har forsøg vist, at biodiversiteten øges under havmarker (Environmental impact of kelp aquaculture, Marine Pollution Bulletin, 2020). Data fra forsøgene i Limfjorden vil betyde, at man i fremtiden bedre kan kvantificere den positive effekt.

Vi vurderer, at anlægget kan have en påvirkning på Havstrategidirektivets deskriptor 10: Marint affald. Det skyldes, at der arbejdes med bøjer i havet og reb fremstillet af polypropylen. Anlægget vil imidlertid løbende blive efterset, hvilket vil være med til at reducere risikoen for tab af affald betydeligt. Al produceret biomasse bliver afhøstet uden affaldsproduktion, forurening og gener på lokaliteten.

Kommenterede [HW1]: Fiskere skal rapportere hvis de taber et redskab. Det skal de gøre indenfor 24 timer. Ved du om noget lignende er et krav til akvakultur? Fremgår ejerskab på bøjer og reb? Altså kan man identificere hvor en bøje kommer fra hvis den skyller op? Kommenterede [JH2R1]: Ja, alt er nummereret

6

NATURA 2000:

Det nærmeste marine Natura 2000 område er område 116 Centrale Storebælt og Vresen, hvor en del af området er udpeget som Ramsar-område og fuglebeskyttelsesområde. Natura 2000 området ligger ca. 3 km væk fra havmarken, så vi vurderer ikke, at der vi være en påvirkning fra havmarken på området.

VANDRAMMEDIREKTIVET:

Vandrammedirektivet har god økologisk tilstand som mål. Generelt vil anlægget have en positiv påvirkning af direktivets målsætninger, idet næringsstoffer er erkendt som en af de store faktorer, der forhindrer direktivets opfyldelse. Direktivet inddrager ålegræs som indikator for god økologisk tilstand.

Ålegræssets potentielle udbredelsesdybde for moderat/god tilstand i Jammerland Bugt og Musholm Bugt er 9,6 meter (BEK nr. 792 af 13/06/2023, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/792). Anlægget placeres på 10 meters dybde og overlapper dermed ikke med ålegræssets potentielle udbredelse.

Ålegræsset i området vurderes i dag til at være i moderat økologisk tilstand (Miljøgis, https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022).

En af de største trusler mod havbundens ålegræsenge og tangskove er eutrofiering, hvor næringsstoftilførsler stimulerer planteplanktonets vækst og forårsager en kaskade af miljøeffekter i de marine økosystemer. (NOVANA 2024, https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-599/SR592.pdf). Vi vurderer, at tangmarken kan bidrage positivt til ålegræssets udbredelse og dermed Vandrammedirektivets målindfrielse.

HAVPATTEDYR:

De nærmeste habitatområder med marsvin og sæler på udpegningsgrundlaget er centrale Storebælt og Vresen. Etablering af havmarken vurderes ikke til at have en påvirkning på disse områder eller marsvinene i området. Der er en potentiel risiko for, at sæler og marsvin kan blive viklet ind i linerne, men risikoen vurderes til at være lav (WWF, https://www.worldwildlife.org/pages/seaweed-farming-avoiding-the-potential-risk-of-entanglement). En trussel imod marsvin er blandt andet mangel på føde (https://tech.au.dk/om-fakultetet/nyheder/vis/artikel/smaa-larmende- motorbaade-presser-danske-marsvin). Føden består af små fisk, og da tangmarker øger diversiteten og mængden af blandt andet småfisk (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/raq.12584), kan den potentielt bidrage til at øge mængden af føde til marsvin.

LYS/UDSKYGNING:

Anlægget vil potentielt kunne afskygge for makroalger på bunden, men i og med, at der ikke forefindes nogen form for substrat eller bevoksning af nogen art vurderer vi, at dette ikke vil påvirke udbredelsen eller væksten af makroalger. Det vil desuden kun være i en meget begrænset periode af året (2-3 måneder), at der på anlægget vil være en mængde af biomasse, der reelt vil have betydning for lysnedfaldet til havbunden. Anlægget udgør derudover en meget lille del af hele musholmbugten, så anlægget vil ikke ved udskygning kunne påvirke udbredelsen eller etableringen af makroalger. Visse makroalger trives i næringsrigt vand, hvor tilgængeligheden af næring er høj, og vækst af disse alger risikerer at skygge for de arter, der er ønskelige i et mere balanceret Formateret: Ikke Fremhævning Formateret: Ikke Fremhævning

7 økosystem. Da havmarken fjerner næring, bidrager den positivt til at reducere udskygningen, som de hurtigvoksende alger forårsager (http://vand-og-jord.dk/wp-content/uploads/2021/04/vj113-makroalger-12.pdf).

ANDET:

Friluftsliv: Der kan sejles med f.eks. kajak hen over anlægget og sejles med båd, så længe kølen ikke er mere end en meter dyb. Kajakker og mindre både kan sejle hen over anlægget. Der kan også fiskes med stang lige op af tangmarken.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

8 Såliner med tang monteres på hovedlinerne så de hænger frit i vandsøjlen. Sålinerne hænges typisk ud i oktober og høstes året efter i maj måned. Der er sejlads til og fra anlægget i så- og høstperioden, ligesom der vil være aktivitet på anlægget i disse perioder. I de mellemliggende perioder vil der være tale om ugentligt tilsyn med anlægget. Den lokale kystfisker fra Korsør [navn] vil stå for det praktiske arbejde med dyrkning, høst og vedligehold af tangmarken, mens den svenske virksomhed Koastal, der allerede driver 5 mindre tangmarker i Sverige, vil håndtere etablering af marken og stå som egentlig ansvarlig for faciliteten.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

9 H. Opfyldning Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg – bilag 1
• Matrikelkort med indtegnet anlæg ikke relevant
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg – bilag 2
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. ikke relevant
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet – bilag 3
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere ikke relevant Evt. andet relevant materiale:
• Manifest for regenerativ havdyrkning – bilag 4
• Liste med anvendt udstyr og grej – bilag 5
• Screening af lokalitet foretaget af Aarhus Universitet – bilag 6 J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

20/04/2024 [navn] Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet

10

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

11

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

12

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. april 2024 | 25 Korsør Havmark Screening af lokalitet i forbindelse med etablering af tangproduktion

Datablad

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Rådgivningsnotat

Titel:

Korsør Tanganlæg

Undertitel:

Screening af lokalitet i forbindelse med etablering af tangproduktion

Forfatter(e):

[navn] og [navn]

Institution(er):

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Faglig kommentering:

[navn], Institut for Bioscience

Kvalitetssikring, DCE:

[navn]

Sproglig kvalitetssikring:

[navn]

Ekstern kommentering:

Ingen

Rekvirent:

Havhøst

Bedes citeret:

Andersen, P., Boderskov, T. 2024. Korsør Tanganlæg. Screening af lokalitet i forbindelse med etablering af tangproduktion. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 29 s. - – Fagligt notat nr. 2024|25

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

[navn], Limfjorden [postnr by]:

29

Indhold

1 Introduktion 4 Vurdering af placering af tangproduktion i Musholm Bugt 4

1.1 Adgangsforhold og basisfaciliteter på land 6
1.2 Mulige konflikter med andre aktiviteter 6 2 Miljøkvalitet og vandområdeplaner 8
2.1 Produktionsforhold 8
2.2 Miljødata år 2023-2024 10 3 Fødevaresikkerhed – tang (med noter om blåmuslinger) 17
3.1 Tungmetaller 17
3.2 Mikrobielle forureninger fra spildevand – overfaldsbygværker/spildevandsudløb 18
3.3 Klappladser og blandingszoner 18
3.4 Giftige planktonalger og algegifte i muslinger 19 4 Vandområdeplaner 22
4.1 Økologisk tilstand for projektområdet og mulige effekter af tangproduktionen 22
4.2 Kemisk tilstand 23 5 Miljøbeskyttelse og mulige effekter (kort beskrevet) 24 6 Konklusioner 27 7 Referencer 28

1 Introduktion I dette notat foretages en vurdering af produktions- og miljøforhold i havom- rådet Musholm Bugt ved Korsør med henblik på at vurdere en udpegning af et nyt tanganlæg på lokaliteten. Notatet skal opfattes som et kort baggrundsnotat, og det er udarbejdet for Foreningen Havhøst i forbindelse med projektet ”Tangdyrkning og kystfi- skeri” som finansieres delvist fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi- skeri, Ordning: Grøn omstilling Akvakultur UDV. Der redegøres for miljøforholdene i projektområdet ved Musholm Bugt, hvor der ønskes anlæggelse af kommercielt produktionsanlæg til tang – ”Korsør Havmark”, figur 1a. I notatet indgår afsnit om de generelle miljøforhold, og i hvor høj grad områ- det er egnet til produktion af tang, herunder en redegørelse for miljøbeskyt- telse samt mulige miljøeffekter ved produktionen. Da det kan forventes, at tangproduktionen på anlægget på sigt kan udvides med en produktion af skaldyr (blåmuslinger/østers), er der også udarbejdet en risikovurdering af fødevaresikkerheden i forhold til forekomst af giftige alger og algegifte samt mikrobielle forureninger i skaldyr og kort vurderet anlæggets beskaffenhed til en sådan produktion. Notatet omfatter ikke emner som sejlruter, fiskeri og anden rekreativ anvendelse. Vurdering af placering af tangproduktion i Musholm Bugt

I dette notat præsenteres og vurderes de mest relevante forhold, som bør tages i betragtning ved vurdering af placering af anlæg til produktion af tang og poten- tielt muslinger og østers i Musholm Bugt lidt nord for Korsør (figur 1a og 1b).

Tangproduktionen vil foregå i et langlinesystem bestående af op til 10 pro- duktionsenheder af 100 m længde hver med 5 produktionsliner (figur 1c). Tanganlægget vil således direkte påvirke ca. 2 ha (100 x 200 m). Figur 1a. Oversigt over placeringen af Korsør Havmark i Musholm Bugt ud for Svenstrup. Figur 1b. Oversigt over place- ringen af Korsør Havmark i Mus- holm Bugt ud for Svenstrup med dybdekurver.

1.1 Adgangsforhold og basisfaciliteter på land Det er vigtigt, at der er gode adgangsforhold til anlægget. Dette betyder, at det skal være nemt at komme ud på anlægget enten ved direkte adgang via f.eks. flydebro til en helt havnenær facilitet, eller ved at sejltiden ud til pro- duktionsfaciliteten er kort (<30 min.).

Det er vigtigt, at der er gode muligheder for at etablere basisfaciliteter på land til oplagring af grej og mulighed for at arbejde i læ for vejr og vind. Det skal således afklares, hvem der har ejerskab/ansvar for de havneområder, der øn- skes adgang til, og der skal laves aftaler om brug af området. Desuden bør det overvejes, om der er gode aflastnings- og opbevaringsmuligheder på land, så fødevarerne (tang/muslinger) kan håndteres effektivt og komme på køl om nødvendigt.

1.2 Mulige konflikter med andre aktiviteter Placeringen af produktionsanlægget skal vælges, så der ikke opstår konflikter med andre brugere af området. I den forbindelse skal det undersøges, om der er interessekonflikter med eksisterende vandsportsaktiviteter (sejlads, vand- sport, badning) og andre rekreative anvendelser i området.

Det er også vigtigt at få afklaret, om der kan være interessekonflikter med lokale erhvervsfiskere/fritidsfiskere. En afklaring af disse spørgsmål kan ske ved at kontakte de ansvarlige for drif- ten af havnen samt ved at kontakte de andre brugere af området og tale med folk og foreninger, der har deres ”gang” på vandet, f.eks. erhvervsfiskere, fri- tidsfiskere, sejlsportsfolk etc., så de kan blive informeret om planerne for nyt- tehaven og give deres mening til kende. I mange tilfælde vil disse ”brugere” af området også have gode ideer til detaljer med hensyn til placering på van- det og mulighederne for at få adgang til faciliteter på land. Med hensyn til placeringstilladelse kontaktes Kystdirektoratet, som skal god- kende installationer på havet og i havne samt produktion af tang, se mere her: https://kyst.dk/soeterritoriet/anlaeg-og-aktiviteter-paa-soeterritoriet/. Figur 1c. Principskitse som vi- ser, hvordan Korsør Tanganlæg forventes spændt op. Produk- tionsområdet er 100 x 200 m.

Sideløbende skal der tages kontakt til Fiskeristyrelsen, som kan vurdere, om der er problemer med de fremsendte forslag til placering af produktionsanlæg- get, og som kan komme med gode forslag til alternative placeringer i nærheden af de ønskede placeringer om nødvendigt. Der skal også ansøges om tilladelse til produktion og høst af muslinger på lokaliteten hos Fiskeristyrelsen.

2 Miljøkvalitet og vandområdeplaner Det er vigtigt, at produktionsanlægget placeres i et område, hvor der kan pro- duceres tang (og f.eks. blåmuslinger) af god kvalitet, og således at de fødeva- resikkerhedsmæssige forhold er i orden. Desuden må placeringen af anlægget ikke have nogen negativ påvirkning af f.eks. NATURA 2000 områder eller miljøkvaliteten i området.

2.1 Produktionsforhold Hvad produktionen af tang angår, så skal der være gode vækst- og overlevel- sesforhold på lokaliteten. Der skal være gode strømforhold og god vandud- skiftning på lokaliteten, og der må ikke være iltsvind i området. Desuden skal saliniteten i området være tilstrækkelig, og det er en fordel, at bølgeekspone- ring er begrænset. Ovenstående gælder også for dyrkning af skaldyr.

Det vurderes, at vandskiftet og strømforholdene er gode i projektområdet. Strøm- forholdene varierer over døgnet med tidevand og styres desuden i høj grad af stuvninger i Kattegat/Østersøen. Der registreres høje nord/syd strømhastighe- der i den centrale del af Storebælt. Strømhastighederne aftager ind mod kysten og er meget afhængige af de lokale forhold i Musholm Bugt. Figur 2. Et eksempel på strøm- hastigheder (knob) i overfladen (modelleret) for Sjælland, 2 marts 2024. http://ocean.dmi.dk/anim/index.php

(1-3-2024).

Området for dyrkningsanlægget ligger beskyttet ved vindretninger fra Ø, men eksponeret specielt fra NV. Som det fremgår af figur 1b, så planlægges anlægget parallelt med denne vindretning, hvilket vil minimere risikoen for havari ved kraftig bølgepåvirkning fra NV. Danske hjemmehørende arter af makroalger trives bedst ved høj salinitet. Saltholdigheden i overfladevandet i Storebælt er generelt lav pga. påvirknin- gen fra det udstrømmende brakke vand fra Østersøen. Saltholdigheden stiger fra syd mod nord i Storebælt, hvilket betyder, at saltholdigheden i Musholm Bugt i høj grad påvirkes af forholdene i det sydlige Kattegat. Lokalt vil salt- holdighederne også kunne være meget påvirkede af opstrømning af mere salt bundvand på kysterne. Ved østenvind vil der således forekomme forhøjede saltholdigheder i Musholm Bugt pga. forekomst af saltere bundvand, mens der ved vestenvind vil være lav saltholdighed svarende til saltholdigheden i overfladevandet i regionen.

Yderligere omkring skaldyr

Det vurderes, at saltholdigheden på lokaliteten er gunstig for dyrkning af blå- muslinger, men for lav til at sikre god overlevelse og produktion af fladøsters (Ostrea edulis). Fladøsters trives ved højere saltholdighed (>18-20 ppt), end den vi har i den sydlige del af Kattegat og bælterne inkl. Storebælt, hvor salt- holdigheden i overfladevandet for det meste er < 20 ppt. Der kan dog forven- tes en god overlevelse af fladøsters, som indsamles andre steder og lægges ud på ”lager” i f.eks. 1-2 uger. Til gengæld ser det ud til at den invasive stillehavsøsters, Crassostrea gigas, kan klare sig ved relativt lave saltholdigheder. Vi ser i disse år, at stillehavs- østers langsomt spreder sig også til den sydlige del af Kattegat og Bælterne. Det må forventes, at den på sigt vil etablere sig i naturlige bestande i området inkl. i Musholm Bugt. Da arten p.t. er klassificeret som invasiv, er det ulovligt at udsætte stillehavsøsters lokalt, f.eks. i en kulturfacilitet i Musholm Bugt.

2.2 Miljødata år 2023-[postnr by] en del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA) laver Miljø- styrelsen løbende målinger af fysiske/kemiske forhold i vandsøjlen på ud- valgte lokaliteter. Der foreligger således tilgængelige målinger fra station 6700053, som ligger i centralt i Storebælt (figur 4).

Der er derfor lavet et udtræk af miljødata fra denne station fra perioden 2020- 2024, som er lagt til grund for en vurdering af projektområdets egnethed til dyrkning af makroalger. Figur 3. Et eksempel på salthol- dighed (ppt) i overfladen (model- leret) for Bælthavet, 2. marts 2024 http://ocean.dmi.dk/anim/index.php (1-3-2024). Figur 4. Placering af miljøsta- tion 6700053 i Storebælt, brugt som datakilde til vurdering af om- rådets egnethed til tangdyrkning (Rød prik på kortet). Kilde: Miljø- styrelsens overvågningsprogram (NOVANA), odaforalle.dk

Salinitet

Området ved Musholm Bugt havde i perioden 2020-2024 en saltholdighed på gennemsnitligt 24±6 ppt, der svingede mellem 10 og 33 ppt (figur 5). Som det fremgår af figuren, var den gennemsnitlige salinitet ca. 18 ppt fra 0-10 meters dybde, hvor dyrkningen bør foregå grundet lysforhold for sukkertang og ad- gang til føde for muslinger. Kommercielt interessante arter som søl, søsalat og savtang/blæretang vokser og tolerer fint saliniteten i dette område, og saliniteten er derfor ikke begræn- sende for vækst af disse arter i området. Sukkertang og fingertang er mere følsomme overfor lave saltforhold. Sukkertang vokser optimalt mellem 25-30 ppt, og væksten betragtes som reduceret med 50 % ved 16 ppt. Derfor er sali- niteten i området i den lave ende til dyrkning af sukkertang og kan forventes at være begrænset i perioder med lav salinitet i området. En salinitet omkring 10 ppt er kritisk for overlevelse af sukkertang, så i perioder kan saliniteten derfor være kritisk for dyrkningen. Af den årsag bør saliniteten i området overvåges for at sikre overlevelse. Som det fremgår af figur 5, stiger saliniteten med dybden, specielt >10 m dybde. Derfor kan linerne med fordel undersænkes til > 10 meter i perioder med yderligere stressfaktorer, som høje temperaturer og lav næring (som- mer). For blåmuslinger skal saltholdigheden ikke være for lav (større end 12- 15 ppt), og derfor vurderes det, at væksten af blåmuslinger ikke vil være næv- neværdigt begrænset af saltholdigheden i området. Det vurderes således, at saltholdigheden i Musholm Bugt er tilstrækkeligt høj til at sikre en god men relativt lav produktion af blåmuslinger. Figur 5. Salinitet (ppt) målt på miljøstation 6700053 af Miljøsty- relsen fra d. 1-1-2020 til 1-1-2024 i hele vandsøjlen. Data er vist som boxplots.

Temperatur

Temperaturen i området ved Musholm Bugt var i perioden 2020-2024 i gen- nemsnit 10 ± 4 °C og svingede fra 0,7 °C op til 20,8 °C (figur 6). Høje temperatu- rer kan være kritisk for vækst af arter som søl, sukkertang og fingertang, mens arter som søsalat og fucus tolerer højere temperaturer, end der kan opstå i vand- søjlen i de indre danske farvande. Sukkertang vokser optimalt i et bredt tempe- raturspænd mellem 5 og 15 grader. Som det fremgår af figur 6, lå temperaturen generelt lavere i området og var relativt stabil med dybden. Temperaturen varierede også typisk for danske farvande med perioder med høje temperaturer fra juni til og med september (figur 7). I det tilfælde, hvor der dyrkes sukkertang i området, kan man med fordel planlægge udsætning til oktober, hvor høje temperaturer derfor undgås, og undersænke linerne hen over sommeren for at sikre overlevelse, hvis en flerårig dyrkning ønskes.

Figur 6. Temperatur (°C) målt på miljøstation 6700053 af Miljø- styrelsen fra d. 1-1-2020 til 1-1- 2024 i hele vandsøjlen. Data er vist som boxplots.

Næringsstoffer (kvælstof)

Niveauet af uorganisk kvælstof (DIN) er typisk den begrænsende faktor for vækst i de åbne dele af de indre danske farvande. Specielt i foråret kan ind- holdet af DIN have afgørende betydning for vækst af makroalger i havet. Som det fremgår af figur 8, er næringsniveauet generelt højest i vintermånederne, hvilket falder sammen med vækstsæsonen. Dog falder DIN koncentrationen drastisk i forårsmånederne, hvilket potentielt kan begrænse væksten. Ved at udsætte tangen tidligt (oktober) kan tangen nå at opbygge en væsentlig intern pulje af kvælstof (N), som kan bruges til at udnytte lys og dermed vækste i foråret. Næringsniveauet for lokaliteten er typisk for åbne dele af indre dan- ske farvande (Hansen & Høgslund 2023). Ved en flerårig dyrkning kan linerne med fordel undersænkes hen over sommeren for at undgå udtømning af N reserver i tangen. Indholdet af DIN i vandet understøtter som tidligere nævnt en udsætning i oktober.

Figur 7. Temperatur (°C) målt på miljøstation 6700053 af Miljø- styrelsen fra d. 1-1-2020 til 1-1- 2024 i hele vandsøjlen. Data er vist som boxplots.

Lys

Lyset i området aftager naturligt med dybden, og i 5 meters dybde er der om- kring 20 % af overfladelyset tilbage (figur 9). Figur 8. Uorganisk kvælstof (DIN) indhold i havvand (μmol/L) målt på miljøstation 6700053 af Miljøstyrelsen fra d. 1-1-2020 til 1-1-2024 i hele vandsøjlen. Data er vist som boxplots.

Dette svarer til en sigtdybde omkring 7 meter, hvilket er meget typisk for åbne dele af indre danske farvande (Hansen & Høgslund 2023). Lyssvækkelsen va- rierer over året, men i mindre grad, med et lavpunkt i forår og det sene efterår. Overordnet vurderes lysforholdene i området som gode (figur 10). Figur 9. Lys (% af overfladelys) målt på miljøstation 6700053 af Miljøstyrelsen fra d. 1-1-2023 til 1-3-2024 i hele vandsøjlen. Data er vist som boxplots.

Figur 10. Lys (% af overflade- lys) målt i 5 meters dybde på mil- jøstation 6700053 af Miljøstyrel- sen fra d. 1-1-2020 til 1-1-2024 i hele vandsøjlen. Data er vist som boxplots.

3 Fødevaresikkerhed – tang (med noter om blåmuslinger) Med hensyn til fødevaresikkerhed er det vigtigt, at der ingen risiko eller kun en lille risiko er for forurening med tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer samt mikrobielle forureninger fra f.eks. spildevandsanlæg. Desuden er det for skaldyr vigtigt at overvåge forekomsten af giftige alger, der ellers kan medføre ophobning af algegifte i skaldyr på produktionslokaliteten.

3.1 Tungmetaller Tang kan som andre marine organismer optage metaller fra det omgivne hav- vand, og dette gælder også for tungmetaller. Generelt gælder det, at indholdet af jod (I), arsenik (As), bly (Pb), kviksølv (Hg) og kadmium (Cd) bør overvå- ges i tang. Tidligere undersøgelser har vist, at specielt jod, arsenik og kad- mium kan nå høje niveauer i tang fra danske farvande (Fødevarestyrelsen, 2014). Dog er der store forskelle imellem tangarter, hvor store brunalger som sukkertang og fingertang generelt har højt indhold af jod og f.eks. søl et lavt indhold (Monteiro et al., 2019; Fødevarestyrelsen, 2014). Indholdet af tungme- taller kan dog variere markant imellem forskellige lokaliteter, og generelt gæl- der det, at tangen afspejler det miljø, den lever i (Farias et al., 2018). Derfor bør tangen ikke dyrkes i nærheden af forureningskilder til tungmetaller. Som det fremgår af figur 11, så er der >5 km til nærmeste udledning fra et rens- ningsanlæg, og tilmed er nærmeste landområde ved Svenstrup tyndt bebyg- get, så risikoen for forurening med tungmetaller fra faste punktkilder er be- grænset.

Generelt har en tidligere undersøgelse vist, at der ikke er højere koncentrationer af tungmetaller i sukkertang og fingertang fra Storebælt end i andre dele af indre danske farvande (Nielsen et al., 2016). Derfor må området kategoriseres som et lav-risiko område for indre danske farvande hvad angår forurening fra tungme- taller. Dog bør der ved opstart af produktion og salg af tang fra området udføres analyse af I, As, Cd, Pb og Hg for at få overblik over værdier fra området. Skaldyr: Der foreligger en vurdering af forureningen med miljøfremmede stoffer, som omfatter Storebælt tilbage fra 2003 i blåmuslinger. Denne doku- menterer relativt lave koncentrationer af tungmetallerne Pb, Cd og Hg i blå- muslinger fra Storebælt både i forhold til andre danske kystvande og i forhold til de gældende grænseværdier (Boutrup et al. 2006). Der foreligger desværre ikke nyere tilgængelige data for indholdet af tungmetaller i blåmuslinger i projektområdet. Hvis der skal etableres produktion af tang eller skaldyr i projektområdet i Musholm Bugt, bør niveauer af tungmetaller i den dyrkede biomasse under- søges og dokumenteres for at få et overblik over koncentrationsniveauerne i forhold til de gældende grænseværdier. Der er dog ikke forhold, der indikerer på forhånd, at området har forhøjede indhold af disse stoffer.

3.2 Mikrobielle forureninger fra spildevand – overfaldsbyg- værker/spildevandsudløb Der er ikke registreret spildevandsudløb i den sydøstlige del af Musholm Bugt, men et enkelt overløb af spildevand ved byen Svenstrup, figur 11. Over- løb kan være en kilde til E. coli forurening samt indeholde en række proble- matiske stoffer. Heraf kan nævnes hormonforstyrrende stoffer samt tungme- taller, pesticider, ftalater og PAH’er.

Da udløbet ved Korsør ligger >5 km fra produktionsområdet, vurderes det ikke, at der er øget risiko for mikrobiel forurening i området. Mikrobielle forhold er tidligere undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af et ” Sanitary survey” for Samsø Bælt, som også omfatter Sejerø Bugt (Larsen et al., 2019). Her konkluderes det, at området som helhed ”er karakteriseret ved en lav forekomst af E. coli uden påvisninger i kritiske koncentrationer”.

3.3 Klappladser og blandingszoner I forbindelse med klapning af materiale fra f.eks. uddybning af sejlrender eller havne samt ved udvinding af råstoffer fra havbunden kan der blive frigivet tung- metaller og miljøfarlige stoffer, som potentielt kan ophobes i tang og skaldyr.

I forbindelse med havbrug kan der være risiko for forurening med medicin- rester, som tilføres fiskene i havbrug i forbindelse med udbrud af sygdom. Der er udlagt to områder, henholdsvis nord og syd i den ydre del af Musholm Bugt, til klapning af havbundsmaterialer i nærheden af projektområdet ved Svenstrup, figur 12. Der er udlagt to områder til råstofindvindingsområder i den nordlige del af Musholm Bugt, figur 12. Figur 11. Oversigt over regn- vandsbetingede udløb og overløb samt udløb fra renseanlæg ved Svenstrup og Korsør. Data er fra MiljøGIS 2021.

En blandingszone er et område omkring et udledningspunkt, hvor koncen- trationen af et eller flere forurenede stoffer må overskride de fastsatte miljø- kvalitetskrav. Der er ikke udlagt blandingszoner i projektområdet. Blandingszoner begrænses i kystvande ofte til et område inden for 50-100 m fra udledningspunktet. Det betyder, at 50-100 m fra udledningspunktet skal de gældende miljøkvalitetskrav være overholdt.

3.4 Giftige planktonalger og algegifte i muslinger Muslingefiskernes overvågning af forekomsten af giftige alger og algegifte i muslinger omfatter desværre ikke produktionsområderne i Storebælt og såle- des heller ikke området ved Svenstrup (= produktionsområderne 102), se fi- gur 13. Miljøstyrelsens overvågning af planktonalger, bl.a. på stationerne i Lillebælt og det sydlige Kattegat viser, at der registreres en række giftige og potentielt giftige planktonalger i det sydlige Kattegat og Lillebælt-området.

Der kan således være risiko for opblomstringer af giftige kiselalger (fra slæg- ten Pseudo-nitzschia, som producerer ASP giftstoffer = amnesifremkaldende skaldyr-forgiftning), giftige furealger fra slægterne Dinophysis og Alexan- drium, som kan producere henholdsvis DSP-giftstoffer (DSP = diarré fremkal- dende skaldyrsforgiftning) og PSP (PSP = paralyserende skaldyrsforgiftning). Giftstofferne kan ophobes i blåmuslinger, så de bliver skadelige at spise for mennesker - også i projektområdet i Musholm Bugt. Figur 12. Klappladser, råstofud- vinding og havbrug i Musholm Bugt. Data er fra (MiljøGIS 2021).

Når man samler muslinger til konsum, anbefales det, at man følger med i fo- rekomsten og udviklingen af skadelige alger og algegifte i muslinger i høst- områderne på den jyske østkyst og Lillebæltsområdet. Der findes information om Fødevarestyrelsens overvågning https://foedevarestyrelsen.dk/kost- og-foedevarer/kontrol/typer-af-kontrol/muslingeovervaagning om status for det kommercielle muslingefiskeri, dvs. om høstområderne er åbne eller lukkede, kan følges på https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/muslinge- overvaagning. Hvis et høstområde er åbent, er der ikke registreret algegifte i blåmuslinger over den gældende grænseværdi, og risikoen for, at koncentrationen af alge- gifte er over den gældende grænseværdi i området, er lille. Da lukkede/ikke åbne høstområder kan signalere, at der er risiko for ophob- ning af algegifte i muslingerne til over de gældende grænseværdier, anbefales det kun at indsamle og spise blåmuslinger, hvis der er åbne høstområder i Lillebælt og på den jyske østkyst. Vær dog opmærksom på, at hvis der ikke er åbne høstområder i Lillebælt/den jyske østkyst kan det også skyldes, at der ikke er muslingefiskeri i området f.eks. i forbindelse med ferie hos muslingefiskeriet. Giftige furealger fra slægten Dinophysis er almindeligt forekommende i rela- tivt høje koncentrationer i forårs- og sommerperioden i Lillebælt-regionen og ved den jyske østkyst. Men trods de mange observationer af forhøjede kon- centrationer af Dinophysis-alger registreres der alligevel sjældent ophobning af DSP-giftstoffer til niveauer over de gældende grænseværdier. Det vurderes derfor, at risikoen for ophobning af DSP-gifte til over den gældende grænse- værdi i blåmuslinger i Musholm Bugt, er lille. Figur 13. Produktionsområder og deres nummer, for kommercielt fiskeri eller opdræt af muslinger omkring Sjælland, fra: https://www.retsinformation.dk/eli/ lta/2007/885.

Giftige furealger fra slægten Alexandrium registreres også i området, - primært i forårs-forsommerperioden (maj-juni). I langt de fleste tilfælde forekommer de giftige arter i så lave koncentrationer, at der ikke/meget sjældent registre- res ophobning af PSP-giftstoffer i blåmuslinger. Det vurderes derfor, at risi- koen for ophobning af PSP-gifte til over den gældende grænseværdi i blåmus- linger i Musholm Bugt er meget lille. Kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia registreres ofte med store forekomster i det sydlige Kattegat og Lillebælt-området, men de er sjældent giftige. Giftige opblomstringer med ophobning af ASP-giftstoffer kan dog forekomme - spe- cielt i forårsperioden. I foråret 2016 blev der således registreret en stor op- blomstring af den giftige art Pseudo-nitzschia seriata, som medførte 5 ugers luk- ning af muslingefiskernes høstområder ved den jyske østkyst umiddelbart nord for Lillebælt pga. ophobning af ASP-gifte i blåmuslinger. Opblomstrin- gen af algen sættes i forbindelse med et udslip af mere end 2.750 tons kvæl- stof, som fandt sted før opblomstringen, og som var forårsaget af brand og kollaps af siloer på Fredericia havn. Det vurderes, at risikoen for ophobning af ASP-gifte til over den gældende grænseværdi i blåmuslinger i Musholm Bugt er lille. Ud over de nævnte algetyper kan der også forekomme opblomstringer af gif- tige blågrønalger fra slægten Nodularia i Storebælt/Lillebælt-området i som- merperioden. Det vurderes, at risikoen for forgiftning med blågrønalgegifte ved konsumption af blåmuslinger er lille – men det bør frarådes at spise blå- muslinger i forbindelse med Nodularia opblomstringer, som f.eks. også giver anledning til frarådning af badning. Med hensyn til andre planktonalger, som producerer andre giftstoffer, kan det nævnes, at furealger fra slægten Azadinium, som producerer AZA-giftstof- fer (Azaspirsyre skaldyrsforgiftning), forekommer i danske farvande; men at hverken algerne eller giftstofferne er registreret i Lillebælt-området eller på den jyske østkyst. På den baggrund vurderes det, at risikoen for ophobning af AZA-giftstoffer til over de gældende grænseværdier er meget lille i projekt- området.

4 Vandområdeplaner Den overordnede miljøtilstand for projektområdet ved Korsør og i Musholm Bugt er beskrevet i vandområdeplanen for området, se f.eks. MiljøGIS (2021). Vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF) blev gennemført for at be- skytte overfladevand i EU, og der blev på baggrund heraf indført generelle krav om miljøbeskyttelse og generelle grænseværdier for kemiske påvirknin- ger af alt overfladevand (European Commission, 2016). Det overordnede mål med direktivet er at opnå ”god miljøtilstand” for alt overfladevand. I dansk lovgivning er dette implementeret gennem lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017), som er grundlag for Vandområdeplanerne. Vandområdeplanerne omfatter blandt andet kystvande og den kystnære del af havet, og dermed er det potentielle projektområde for tangproduktion og muslin- geopdræt som udgangspunkt målsat til god økologisk og god kemisk tilstand.

4.1 Økologisk tilstand for projektområdet og mulige effekter af tangproduktionen Den økologiske tilstand i vandområderne fastlægges ud fra indikatorpara- metrene klorofyl-a, ålegræs, bundfauna og visse miljøfarlige stoffer. Den øko- logiske tilstand for miljøfarlige stoffer fastsættes på baggrund af forurenende stoffer med nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav.

Projektområdet ved Musholm Bugt nord for Korsør ligger i vandområdedi- strikt ”Sjælland”, hovedvandopland 2.5, kystvandsområde nr. 26, som beteg- nes ”Musholm Bugt, indre”. Kystvandområdets typologi er: Fjordtype, varie- rende saltholdighed, sjældent lagdelt, relativ lille afstrømning til området (M2), dvs. Fjordtype. Området har samlet set en ”ringe økologisk tilstand”, se figur 14, hvilket skyl- des den relativt ringe udbredelse af ålegræs i området, der blandt andet skyl- des mængderne af alger (plankton og påvækstalger), som skygger for åle- græsset og derfor ikke har gode vækstbetingelser i området. Forekomsten af planktonalger i området betyder dog det positive, at der er gode vækstmulig- heder for f.eks. blåmuslinger, som lever af planktonalgerne.

4.2 Kemisk tilstand Den kemiske tilstand fastlægges på baggrund af miljøfarlige forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. Ifølge Miljøstyrelsens basisana- lyse for vandområdeplanerne 2015-2021 er den kemiske tilstand i projektom- rådet ved Musholm Bugt ukendt pga. mangel på data, mens tilstanden i de tilstødende områder er ”GOD” se figur 15.

Figur 14. Økologisk tilstand i projektområdet i Musholm Bugt ved Korsør for etablering af tang- produktion, data fra (MiljøGIS 2021). Figur 15. Kemisk tilstand i pro- jektområdet i Musholm Bugt ved Korsør for etablering af tangpro- duktion. Data er fra (MiljøGIS 2021).

5 Miljøbeskyttelse og mulige effekter (kort beskrevet) Projektområdet ved Korsør ligger ikke i et Natura 2000 område. Det nærmeste Natura 2000 er nr. 116 (centrale Storebælt og Vresen), figur 16. Natura 2000 område 116 falder sammen med EF-Fuglebeskyttelsesområde F73 (Vresen og havet mellem Fyn og Langeland), F98 (Sprogø og Halskov Rev) og EF – Ha- bitatområde H100 (Vresen). Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H100 omfatter hvalen marsvin samt de marine naturtyper sandbanke (1110), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170). Med hensyn til fuglebeskyttelsesområde F73/F98 så omfatter udpegelses- grundlaget bl.a. en række fugle som er knyttet til havet så som edderfugl, splitterne og dværgterne, Miljøstyrelsen 2023. Etablering af tanganlægget kan have en positiv effekt på miljøforholdene, som dog er påvirket af, hvordan dyrkningen forvaltes. Produktionen vil altid netto fjerne næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra området, ved at den høstede biomasse bringes i land, men kan også fungere som ”hængende” rev i områ- det (Bruhn et al., 2020; Forbes et al., 2022). Hvis al biomasse og liner fjernes hvert år, vil rev-effekten være begrænset, men ved flerårig dyrkning kan denne forventes at være mere udtalt. Effekten kan være svær at forudsige – i nogle områder kan uønskede arter favoriseres, mens i andre områder kan ef- fekten være positiv. Det kan anbefales, at denne effekt dokumenteres i forbindelse med drift af anlægget, da den vil være meget sted-specifik.

Etablering af tangproduktion i Musholm Bugt kan medføre en øget lyssvæk- kelse i området grundet produktionen samt en øget tilførsel af organisk stof til havbunden. Ved tangdyrkning er udskygning tidligere målt i forskellige scenarier med dyrkning af sukkertang til gennemsnitligt 3-30% og maksimalt omkring 50 % lige under linerne (målt i egenkontrolrapporter for tanganlæg ved Hjarnø samt for nyligt i projekt i Sallingsund). Tangdyrkning tilfører i vækstperioden fra udsætning til høst i forår kun en meget lille grad af organisk materiale grundet et tab af biomasse på under 10 % af den samlede biomasse-tilvækst (Fieler et al., 2021, samt upublicerede data fra Aarhus Universitet). Hvis tangen oversomres for at opnå genhøst det efterfølgende år, vil tabet stige betragteligt og i perioder overgå tilvæksten (Fieler et al., 2021; Nielsen et al., 2014). Dog varierer dette markant imellem arter, hvor flerårige arter, der vokser fra bunden, løbende vil smide den yder- ste del af bladet, og arter, der vokser fra spidsen, såsom Fucus sp., vil have et lavere tab og en anden dynamik. Historiske data fra Storebælt har vist, at ålegræssets dybdeudbredelse oprin- deligt var 8,5 m (Krause-Jensen & Rasmussen, 2009). For nuværende ligger dybdeudbredelsen for ålegræs formodentlig ud til omkring 5-6 meters dybde, som generelt er tilfældet for ålegræs i danske kystvande. Korsør tangkultur placeres på >10m vanddybde. Anlægget er således placeret udenfor den for- modede nuværende og potentielle dybdeudbredelse for ålegræs i området. Hvis der er sten i området, kan anlægget også forringe lysforholdene for bundlevende makroalger. Det vil kræve en undersøgelse af havbundens sam- mensætning med hensyn til sten, grus og sand og en eventuel forekomst af makroalger at vurdere dette nærmere. Figur 16. NATURA 2000 områ- der i nærheden af projektområdet i Musholm Bugt inkl. NA- TURA2000 område 116 (Centrale Storebælt og Vresen). Kort fra Miljøstyrelsen 2023.

Da projektområdet ikke ligger i et Natura 2000 område, vurderes etablering af den planlagte tangproduktion ved Korsør til ikke at have en væsentlig negativ indflydelse på miljøforholdene i de Natura 2000 områder, der er i nærheden. Der kan med fordel laves videoundersøgelse og beskrivelse af udbredelse af makroalger og ålegræs på havbunden i området for anlægget for at dokumen- tere basis tilstand for området, inden anlægget tages i brug.

6 Konklusioner I forbindelse med, at ”Korsør Tanganlæg” ønskes etableret til kommerciel produktion og høst af tang i Musholm Bugt ud for Svenstrup, er mulig anven- delse og miljøforhold vurderet. Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 og uden for klappladser og råstof- områder. Det vurderes, at de lokale miljøforhold er egnede for produktion og høst af de fleste danske tangarter. Dog kan specielt saliniteten i området forventes at be- grænse væksten af større brunalger, såsom sukkertang. Tilmed kan nærings- forhold være let begrænsende for det forventede udbytte i området. Miljøeffekten af en tangproduktion vil være begrænset til en lokal skyggeef- fekt, der ikke vurderes kritisk grundet anlæggets placering (dybde). En tang- produktion i området kan forventes at fjerne næringsstoffer fra vandområdet proportionalt med den producerede biomasse. Tilmed kan anlægget danne en revstruktur, hvis effekt dog afhænger af den lokale flora og fauna og an- læggets driftsmønster. Området har ikke forhold, der umiddelbart giver anledning til øgede mæng- der af miljøfremmede stoffer eller tungmetaller sammenlignet med andre dele af åbne danske farvande, og der burde derfor kunne produceres en biomasse tilsvarende den gængse kvalitet, der opnås i danske farvande. Det anbefales, at der ved drift af anlægget foretages kontrolmålinger for tung- metaller i tangen, samt at skyggeeffekt dokumenteres og andre arter, der vok- ser i/på anlægget, dokumenteres. Det vurderes også, at anlægget er egnet til dyrkning af blåmuslinger, men pro- duktion af Europæisk østers og stillehavsøsters kan være begrænset af salthol- digheden i området. Med hensyn til forekomst af giftige alger og algetoksiner i skaldyr vurderes det, at risikoen for forekomst af alge-toksiner i blåmuslinger og østers er lav.

7 Referencer Boutrup, S., Fauser, P., Thomsen, M., Dahlöff, I., Larsen, M.M., Strand, J., Sortkjær, O., Ellermann, T., Rasmussen, P., Jørgensen, L.F., Pedersen, M.W., Munk, L.M. 2006. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Til- stand og udvikling, 1998-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 140 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 585.

Boutrup, S., A. G. Holm, R. Bjerring, L. S. Johansson, J. Strand, L. Thorling, W. Brüsch, V. Ernstsen, T. Ellermann & R. Bossi 2015. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. Aar- hus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, 242s. – Videnska- belig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142.

European

Commission. (2016). https://environment.ec.europa.eu/top- ics/water/water-framework-directive_en. Bruhn A., Flindt M. R., Hasler B., Krause-Jensen D., Larsen M. M., Maar M., Petersen J. K. og Timmermann K. 2020. Marine virkemidler – beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 126. - Videnskabelig rapport nr.

368 https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf

Farias, D., Hurd, C.L., Eriksen, R.S., Macleod, C.K. 2018. Macrophytes as bio- indicators of heavy metal pollution in estuarine and coastal environments. Marine Pollution Bulletin Volume 128, March 2018, Pages 175-184. https://doi.org/10.1016/j.marpolbul.2018.01.023

Forbes, H., Shelamoff, V., Visch, W., Layton, C. 2022. Farms and forests: eval- uating the biodiversity benefits of kelp aquaculture. Journal of Applied Phy- cology (2022) 34:3059–3067. https://doi.org/10.1007/s10811-022-02822-y Fødevarestyrelsen, 2015. Metaller i tang. https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638357311925213837/Metaller%20i% 20tang%202014%20til%20hjemmesiden%20(3).pdf

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2023. Marine områder 2021. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 220 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 529. https://dce2.au.dk/pub/SR529.pdf. Fieler R., Greenacre M., Matsson S., Neves L., Forbord S., Hancke K. 2021. Erosion Dynamics of Cultivated Kelp, Saccharina latissima, and Implications for Environmental Management and Carbon Sequestration. Front. Mar. Sci.

8:632725. doi: 10.3389/fmars.2021.632725

Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009. Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38

s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755. https://www.dmu.dk/Pub/FR755.pdf Larsen, M. M., L. Feld, H. H. Jakobsen, C. Göke, N. B. Hendriksen, J. K. Rømer, J.K., C. Mohn, A. Nygaard Jensen & A. C. Schultz. 2019. Sanitary survey rapport 11: Samsø Bælt. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

153. http://dce2.au.dk/pub/TR153.pdf

LBK nr. 126 af 26/01/2017. (u.d.). Bekendtgørelse af lov om vandplanlæg- ning. Miljø- og Fødevareministeriet. MiljøGIS. 2021. MiljøGIS for Vandområdeplanerne. Miljø- og Fødevaremini- steriet. Miljøstyrelsen 2023. Natura 2000-plan. 2022-2027. Centrale Storebælt og Vre- sen. Natura 200-område nr. 116, Habitatområde H100, Fuglebeskyttelsesom- råde F73 og F98. Monteiro, M. Sá, Sloth, J., Holdt, S., Hansen, M. 2019. Analysis and Risk As- sessment of Seaweed. EU-FORA SERIES 2. Doi: 10.2903/j.efsa.2019.e170915. Nielsen, M.M., Manns, D., D’Este, M., Krause-Jensen, D., Rasmussen, M.B., Larsen, M.M., Alvarado-Morales, M., Angelidaki, I., Bruhn, A. 2016. Variation in biochemical composition of Saccharina latissima and Laminaria digitata along an estuarine salinity gradient in inner Danish waters. Algal Research 13 235-245. https://doi.org/10.1016/j.algal.2015.12.003 Nielsen, M.M., KrauseဩJensen D., Olesen, B., Thinggaard, R., Christensen P.B., Bruhn, A. 2014. Growth dynamics of Saccharina latissima (Laminariales, Phaeophyceae) in Aarhus Bay, Denmark, and along the species’ distribution range. Mar Biol (2014) 161:2011–2022. DOI 10.1007/s00227-014-2482-y Rådets direktiv nr. 2000/60/EF. (u.d.). Rådets direktiv 2000/60/EF om fast- læggelse af en ramme for Fælleskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vand- rammedirektivet).

Fra:

[navn]

Sendt:

14. juni 2024 09:50 Til:

'[navn]'

Emne:

Supplerende oplysninger - Ansøgning om etablering af havmark Musholm Bugt, Korsør Kommune, Kalundborg Kommune 24/03891

Kære [navn]

Af hensyn til journalisering på de enkelte sager får du to næsten enslydende mails.

Tak for ansøgninger om etablering af lineanlæg til dyrkning af tang i Musholm Bugt.

Den indsendte ansøgning et godt indblik i forholdene omkring den valgte lokalitet. Inden vi kan sende det fremsendte ansøgningsmateriale i høring, skal vi anmode om at I fremsender yderligere oplysninger. De oplysninger vi skal bruge er følgende:

• Beskrivelse af forventede konsekvenser, såfremt anlægget ødelægges og tangen rives løs.
• Maksimal biomasse (våd vægt) af tang per meter bæreline skal angives.
• Den maksimale størrelse af afgrøden (længde/bredde) skal angives.
• Høstmetode og landingen af tangen skal beskrives.
• Redegørelse for, hvad det skønnes at koste, såfremt anlægget skal fjernes.

Kystdirektoratet skal desuden gøre opmærksom på, at vi stiller vilkår om sikkerhedsstillelse. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen fastsættes af Kystdirektoratet efter en konkret vurdering, i den enkelte sag. Sikkerhedsstillelsen vurderes på baggrund af ansøgers skøn over omkostningerne ved fjernelse af anlægget, som en del af ansøgningsmaterialet. Det skønnede beløb vurderes af Kystdirektoratet, som har erfaring med hvad chartring af båd og mandskab samt bortskaffelse af materiel koster.

Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at vi stiller vilkår om, at tilladelsen til anlægget alene er midlertidig, og den vil således være gældende i en periode på 10 år. Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Anlægget skal således være fjernet i sin helhed efter 10+2 år.

I henvises desuden til vores administrationsgrundlag (se side 29), som kan findes her:

https://kyst.dk/publikationer/administrationsgrundlag/administrationsgrundlaget-for-soeterritoriet

Ps. Af ansøgningen fremgår at der er 6 bilag, men det er kun bilag. Screening Korsør der er vedhæftet.

Med venlig hilsen

[navn]

Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning

Fra:

[navn] <[email]>

Sendt:

14. juni 2024 14:59 Til:

[navn]

Emne:

Re: Supplerende oplysninger - Ansøgning om etablering af havmark Havnsø, Kalundborg Kommune 24/03890 Vedhæftede filer: Bilag6_screening_korsør.pdf

Hej Gitte

Det var da mærkeligt, at du ikke kan se bilagene. Jeg forsøger igen - se vedlagte. Der er 6 bilag:

• Bilag 1: Søkort med indtegnet anlæg
• Bilag 2: Plan og skitsetegning over anlæg
• Bilag 3: Oversigtskort
• Bilag 4: Manifest
• Bilag 5: Udstyrsliste
• Bilag 6: Sceening

I forhold til dine øvrige spørgsmål:

> • Beskrivelse af forventede konsekvenser, såfremt anlægget ødelægges og tangen rives løs.

Hvis anlægget ødelægges i eksempelvis en storm vil det sandsynligvis betyde, at bærelinerne brister ved et koblingssted. Liner og andet dyrkningsudstyr vil fortsat sidde fast i bundankrene. Tangen sidder fast på linerne, og det er meget usandsynligt, at tangen løsner sig herfra.

> • Maksimal biomasse (våd vægt) af tang per meter bæreline skal angives.

Der forventes en biomasse i våd vægt på 4-6 kilo per meter bæreline.

> • Den maksimale størrelse af afgrøden (længde/bredde) skal angives.

For så vidt angår sukkertang forventes en maksimal længde af afgrøden på ca. 1 meter.

> • Høstmetode og landingen af tangen skal beskrives.

Høst foretages manuelt ved anvendelse af den lokale kystfiskers eksisterende fartøj, hvor der er installeret en mindre hydraulisk løfteenhed, der kan løfte bærelinen op af vandet, så høst kan foretages ved at klippe/skære tangbladene af. Landing af tangen vil ske i Korsør havn, hvor den lokale virksomhed Kystfiskerkompagniet kan aftage tangen og håndtere den mhp. videresalg.

> • Redegørelse for, hvad det skønnes at koste, såfremt anlægget skal fjernes.

Hele anlægget forventes at kunne bortskaffes for ca. 25.000 kr.

Sig endelig til, hvis der er mere, jeg kan gøre for yderligere at belyse sagen.

Har du nogen idé om hvornår der kan forventes en afklaring/tilladelse?

De bedste hilsner,

[navn]

Stifter www.havhoest.dk

• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Den selvejende institution Havhøst [adresse]
• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - [email] Hovednummer [telefon] Mobilnummer [telefon]
• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - www.instagram.com/havhoest www.facebook.com/havhoest www.linkedin.com/company/havhoest
• - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -