Kystpraksis Strandbeskyttelse Esbjerg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Revideret dispensation til nedgravet affaldsløsning

Afgjort 21. februar 2020  · Journalnummer 19-03228-9  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Esbjerg Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en nedgravet affaldsløsning i cortenstål ved parkeringspladsen ved skulpturen "Mennesket ved Havet" i Esbjerg. Løsningen skal erstatte de eksisterende fritstående affaldsbeholdere. Kommunen havde i oktober 2019 fået dispensation til en placering i den sydvestlige ende af parkeringspladsen. Den ønskede nu at flytte løsningen til rest- og bioaffald frem til indgangen til skulpturområdet, hvor det meste affald opstår. Kystdirektoratet gav en revideret dispensation. Direktoratet henviste til praksis for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og lagde vægt på, at løsningen placeres i tilknytning til eksisterende anlæg med parkering og toiletter, er til offentlig brug og skal holde et velbesøgt område rent. Direktoratet vurderede, at der ikke er afgørende landskabelige indvendinger, og at Natura 2000-området og bilag IV-arter ikke påvirkes.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Esbjerg Kommune fremsendte d. 20. november 2019 en ansøgning om dispensation til nedgravet affaldsløsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel].

Der er pr. mail d. 24. januar 2020 modtaget et ønske fra Esbjerg Kommune om en ny placering for affaldsløsning til restaffald og bioaffald.

Ansøgningen i første omgang er sendt i sammenhæng med tidligere givet dispensation til opgradering af parkeringsplads og opholdsareal ved ”Mennesket ved Havet” (sagsnr. 18/03424)

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til nedgravet affaldsløsning.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Redegørelse for sagen

Esbjerg Kommune ønsker i sammenhæng med tidligere givet dispensation til opgradering af parkeringsplads og opholdsareal ved ”Mennesket ved Havet” (sagsnr. 18/03424) at søge om dispensation til at etablere en nedgravet affaldsløsning. Placeringen for affaldsløsningen ses på fig. 1, og placeres i tilknytning til parkeringsplads.

Den nedgravede affaldsløsning ønskes som erstatning for de eksisterende fritstående affaldsbeholdere på arealet.

Esbjerg Kommune har den 24. oktober 2019 modtaget dispensation til placering af affaldsløsning i den sydvestlige ende af parkeringspladsen, men ønsker nu at flytte den nedgravede affaldsløsning for restaffald og bioaffald frem til indgangen af området med De Fire Hvide Mennesker. Hvilket kommunen begrunder med at det er i dette område den store mængde affald bliver genereret.

Den ønskede affaldsløsning ses på fig. 2, hvor målene også er noteret. Den laves i en model i cortenstål.

Fig. 1. Foreslået areal, hvor affaldsløsningen ønskes placeret.

3

Fig. 2. Ønsket affaldsløsning.

Området er omfattet af skovbyggelinjen samt Lokalplan Nr. 367. Derudover er der registreret fortidsmindearealer på matriklen.

Ejendommen er beliggende 1,5 km op til Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (habitatområde nr. 78, fuglebeskyttelsesområde nr. 57 og ramsarområde nr. 27), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

4

Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høring frem til den 15. november 2019, fremgår følgende ændringer:

  • I habitatområde nr. 78 tilføjes naturtyperne Flerårig vegetation på stenede strande (1220) og Bræmmer med høje urter (6430), samt arten Grøn kølleguldsmed.
  • I fuglebeskyttelsesområde nr. 57 tilføjes fuglene Gråand, Pibesvane, Sangsvane og Splitterne.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der

5 foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura

2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til etablering af en nedgravet affaldsløsning, der er frit tilgængelige for områdets besøgende.

Kystdirektoratet ligger vægt på, at den nedgravede affaldsløsning placeres i tilknytning til eksisterende anlæg (parkeringsplads med toiletfaciliteter), at affaldsbeholderne er til offentlig brug og opsættes for at renholde et område, hvor der kommer mange mennesker.

På denne baggrund, og da Kystdirektoratet efter en konkret vurdering finder, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod den nedgravede affaldsløsning, dispenseres der derfor til affaldsløsningen.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen

6 udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

7

Afgørelsen er sendt til:

 Esbjerg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-03228-9 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3217.