Kystpraksis Søterritoriet Lemvig Kommune

Høring Søterritoriet Lav sikkerhed i kategoriseringen

Høring - Ansøgning om yderligere uddybning af sejlrende i Thyborøn Kanal, Thyborøn Havn, Lemvig Kommune

Afgjort 10. december 2024 · Journalnummer 24-03812 · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratet sendte en ansøgning fra Thyborøn Havn om yderligere uddybning og udvidelse af sejlrenden i Thyborøn Kanal i Lemvig Kommune i høring. Sejlrenden ønskes i delområderne S1-S5 uddybet til -12,05 m DVR90 i stedet for de tidligere tilladte -10,3 og -11,3 m, og i delområderne S4 og S5 udvidet med 15 m mod vest på ca. 1,9 km samt med 40 m mod øst på ca. 0,5 km. Der skal i alt opgraves ca. 313.000 m³, heraf ca. 49.000 m³ ud over den mængde, der blev tilladt ved en tidligere tilladelse fra 2020. Projektet ligger delvist i Natura 2000-område nr. 28, og der er kendskab til bilag IV-arterne marsvin og øresvin i området. Direktoratet har endnu ikke truffet afgørelse eller VVM-screenet projektet og beder høringsparterne om bemærkninger, herunder om kumulative forhold, senest den 22. januar 2025.

Fakta

Ejendom: Havn
Ansøger: Ukendt
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Uddybning eller bypass

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

$Kystdirektoratet (kdi)

[..] [..] [..] [..] Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal - j.nr. 19/01631-41 Vedhæftede filer:

A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.pdf; Bilag A-C.pdf

Kategorier:

Grøn

Til Kystdirektoratet

Att. [navn]. På vegne af Thyborøn Havn sender COWI hermed ”Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal”. J.nr. 19/01631-41.

Vedhæftede dokumenter:

 A246328-1-DOK-007 Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY  Bilag A-C Sig gerne til, hvis I har behov for flere oplysninger. Vi vil gerne have oplyst den forventede sagsbehandlingstid. Med venlig hilsen / Best regards [navn] Project Manager Environment and People COWI COWI A/S Company Reg. no.: [telefon] [adresse] [postnr by] Denmark Direct: [telefon] Phone: [telefon] Mobile: [telefon] Email: [email] Sip: [mysipaddress] LinkedIn Facebook Twitter

Print only if necessary

This email including attachments, if any, may contain confidential information and is intended solely for the recipient(s) stated above. If you are not the intended recipient please contact the sender by a reply email and delete this email without producing, distributing or retaining copies hereof. COWI handles personal data as stated in our Privacy Notice. https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX ADRESSE COWI A/S [adresse] [postnr by] TLF [telefon] FAX [telefon] WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A246328 A246328-1-DOK-007 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 19-04-[postnr by] MEPD, SMIN, SMBK SMIN, MEPD SMIN THYBORØN HAVN ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL UDDYBNINGSANSØGNING

3.1 Sedimentets sammensætning 10
3.2 Kemiske analyser af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) 11
3.3 Optagningsmetode og tidsplan 18
3.4 Bortskaffelse 18 4 Hydrauliske og morfologiske forhold 18
4.1 Eksisterende forhold 18
4.2 Anlægsfasen 20
4.3 Driftsfasen 26 5 Vandkvalitet 27 6 Påvirkning af Natura 2000-områder 29 7 Påvirkning af bilag IV-arter 30
7.1 Marsvin 30
7.2 Hvidnæser 31
7.3 Vågehval 31 8 Påvirkning af vandområder 31 9 Danmarks Havstrategi 32 10 Danmarks Havplan 32 11 Kumulative effekter 35 12 Konklusion 37 13 Referencer 38 Bilag Bilag A:

Analyseresultater

Bilag B:

Kornkurver og sedimentbeskrivelse

Bilag C:

Natura 2000-væsentlighedsvurdering

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX 1 Baggrund Den 1. oktober 2020 modtog Thyborøn Havn ”Tilladelse til uddybning, og mindre forskydning, af sejlrende ved Thyborøn Havn, Lemvig Kommune” fra Kystdirek- toratet (J.nr. 19/01631-41). Tilladelsen omfatter uddybning til kote -11,3 og - 10,3 m DVR90 i forskellige områder af sejlrenden ved Thyborøn Havn, samt for- skydning af sejlrenden. Uddybningsområdet er opdelt i 5 forskellige delområder (S1, S2, S3, S4 og S5). Det har efterfølgende vist sig, at delområderne S1-S3 skal være dybere og om- råderne S4 og S5 skal være dybere og bredere. En del af sedimentet fra delområderne er allerede opgravet (450.000 m³), men med den nye udvidelse er der stadig 313.000 m³, der skal opgraves. Kystdirektoratet har meddelt at dette kræver en ny ansøgning inklusiv nye ke- miske analyser fra de nye områder. 2 Projektbeskrivelse Siden tilladelsen til uddybning og mindre forskydning af sejlrenden ved Thybo- røn Havn blev givet, har det vist sig, at sejlrenden i delområderne S4 og S5 i den smalleste bredde på 95 m vil være for smal for den forventede skibstrafik og skibsstørrelser. Derfor ønskes nu en bredde på 110 m i S4 og S5. Bredden på S1-S3 ændres ikke. For at garantere at den fremtidige skibstrafik kan passere sikkert gennem sejl- renden til Thyborøn Havn, skal sejlrenden i delområderne S1-S5 uddybes til - 12,05 m DVR90 i stedet for de godkendte -10,3 eller -11,3 m DVR90, se Figur 2-1 og Tabel 2-1. På Figur 2-2 og Figur 2-3 fremgår den nødvendige afgravningstykkelse for de forskellige delområder, for at opnå en vanddybde på de ønskede -12,05 m DVR90.

Figur 2-1 Oversigt over de enkelte delområder S1-S5.

Figur 2-2 Afgravningstykkelse for delområderne S1-S3, for at opnå en ønsket vand- dybde på -12,05 m DVR90. De positive tal angiver afgravningstykkelsen.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

(meter), mens de negative tal angiver hvor der er tilstrækkelig vanddybde.

Figur 2-3 Afgravningstykkelse for delområderne S4-S5, for at opnå en ønsket vand- dybde på -12,05 m DVR90. De positive tal angiver afgravningstykkelsen (meter), mens de negative tal angiver hvor der er tilstrækkelig vanddybde. En del af sediment i delområderne er allerede uddybet. Der er fortsat en mængde på 140.000 m³, som mangler at blive uddybet (se Tabel 2-1). Hertil kommer en mængde på ca. 173.000 m³ sediment, der yderligere skal uddybes fra delområderne S1 til S5. Dette giver i alt ca. 313.000 m³. Sammen med den tidligere opgravede mængde sediment udgør det i alt 763.000 m3. Det skal bemærkes, at den samlede mængde sediment, der er opgravet og god- kendt i den tidligere eksisterende ansøgning (”Tilladelse til uddybning, og min- dre forskydning, af sejlrende ved Thyborøn Havn, Lemvig Kommune” fra Kystdi- rektoratet (J.nr. 19/01631-41)) på 714.000 m3, nu ønskes forøget med yderli- gere ca. 49.000 m³. Tabel 2-1 Oversigt over dimensioner (maksimal dybde, bredde, og uddybnings- mængder) i den eksisterende tilladelse og nuværende projektændring.

Oprensningsmængden i indsejlingen til Thyborøn Havn har i gennemsnit været på 110.000 m³ om året, og i fyrlinjen er der gennemsnitligt oprenset 18.000 m³ Uddybnings dybde Maks.

Bredde

Uddybningsmængde Uddybnings dybde Maks.

Bredde

Hidtil dokumenteret uddybnings mængde Ikke færdiggjort uddybnings mængde Yderligere uddybnings mængde [m DVR90] [m] [m3] [m DVR90] [m] [m3] [m3] [m3] S1 -11,3 235 222.000 -12,05 235 S2 -11,3 185 19.000 -12,05 185 S3 -11,3 185 472.000 -12,05 185 S4 -10,3 95 180.000 -12,05 110/150 S5 -10,3 95 38.000 -12,05 110 Total 931.000 500.000 217.000 50.000 714.000 155.000 63.000 313.000 Oprensningsmængde [m3]:

Uddybningsmængde [m3]:

763.000 70.000 Delområde Eksisterende tilladelse Projektændring 345.000 77.000 103.000

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX om året, dvs. i alt ca. 130.000 m³om året. Der forekommer desuden en signifi- kant sedimentation i Nissum Bredning (Rambøll, 2020). Det mest sandsynlige vil være at uddybningen og oprensningen foretages samti- dig, da det er nødvendigt at fjerne sandet fra overfladen før der foretages ud- dybningen i det underliggende lerlag. Det vurderes, at der vil være en mindre stigning af oprensningsmængden med den øgede dybde og bredde. DHI har i 2008 estimeret dette til at være ca. 10% af den tidligere mængde. Den kumulativ mængde indeholder både uddybning (i alt 313.000 m³) og oprensning (årlig ca. 130.000 m³) da disse kan forekomme samtidig. Den kumulative mængde bliver derfor 443.000 m³. Spildet i forbindelse med uddybningen er vurderet at være 5%. Det betyder at der spildes i alt ca. 15.700 m3 og kumulativt ca. 22.200 m³. 3 Sedimentforhold Dette afsnit beskriver sedimentet (geotekniske egenskaber og kemiske analyser) fra både den første prøveudtagning i 2020 (eksisterende tilladelse) og fra den nye prøvetagning i 2024. Yderligere nævnes nogle af de analyser, som er foreta- get på sedimentprøver udtaget i nærliggende projekter, som vedrører Limfjord- skaj 1 og 2 (DMR, 2021), sejlrende mellem Thyborøn og Agger Færgehavn (COWI, 2022) samt Limfjordskaj 2, Thyborøn Havn (Pragma, 2023), se Tabel 3-2.

I forbindelse med ansøgning og uddybning af Thyborøn Kanal, er der i 2020 og 2024 i alt udtaget 9 prøver. Prøvetagningspunkter fremgår af Figur 3-1, og koor- dinaterne fremgår af Tabel 3-1.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Figur 3-1 Prøvetagningspunkter fra prøver udtaget i 2020 og 2024.

Tabel 3-1 Oversigt over koordinater for udvalgte prøver og nedstik fordelt i områ- derne S1-S5. Koordinaterne er angivet i ETRS89 / UTM zone 32N.

Prøve

ID

X_UTMEUR89

Y_UTMEUR89

Udtaget 2020

S1 S1a 451592 6285681 S1b 452273 6285756 S2 S2a 452558 6285758 S2b 452650 6285545 S3 S3a 452812 6284927 S3b 452674 6284540 S3c 452870 6284456 S3d 452681 6284241 S3e 452954 6284341 S4 S4a 452763 6284084 S4b 452982 6283930 S4c 453175 6284173 S4d 453232 6283541 S5 S5a 453209 6282534 S5b 453148 6282417 Udtaget 2024

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX Prøve ID X_UTMEUR89 Y_UTMEUR89 S4-1 S4f 453084 6284113 S4g 453118 6283816 S4h 453157 6283495 S4i 453195 6283197 S4j 453241 6282860 S4-2 S4k 453099 6284206 S4l 453152 6284076 S4m 453124 6283949 S4n 453180 6283853 S4o 453152 6283716 S4-3 S4p 453211 6283645 S4q 453175 6283560 S4r 453232 6283463 S4s 453196 6283375 S4t 453255 6283306 S5-4 S5d 453203 6282653 S5e 453125 6282534 S5f 453046 6282416 S5g 453236 6282572 S5h 453132 6282419 Prøverne er udtaget d. 18. juni 2020 og d. 16. januar 2024 med kajakrør af dyk- ker. Prøver er indsamlet fra det øverste sediment (0 – 0,3 m), og hver prøve er en blanding af 2 - 5 nedstik/delprøver. Hver delprøve er homogeniseret og lagt i en rilsan-pose, og en mindre del af hver delprøve er puljet til én blandingsprøve for hvert delområde, som er analyseret ved ALS Denmark. I bilag A er der vedlagt samtlige analyserede stoffer samt analyserapporterne fra ALS Denmark. Kornkurver og sedimentbeskrivelse er vedlagt i bilag B. Tabel 3-2 viser de analyser der er foretaget i 2020 og 2024 i forbindelse med nærværende projekt samt analyser udført 2021 og 2023 for nærliggende projek- ter (markeret med grå felter). Tabel 3-2 Overblik over analyser udført i 2020 og 2024 i forbindelse med nærvæ- rende projekt samt analyser udført 2021 og 2023 for nærliggende projek- ter. Alle prøver er udtaget med kajakrør i dybden ca. 0-0,3 meter under havbund.

Projekt

Prøve

Antal ned- stik Dato Analyser Nærværende projekt - Uddybning af Thyborøn Kanal S1 2 18-06- [postnr by], glø- detab, TBT, tungmetaller, PAH'er og PCB'er. S2 2 18-06- 2020 S3 5 18-06- 2020 S4 4 18-06- 2020

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Projekt

Prøve

Antal ned- stik Dato Analyser S5 2 18-06- 2020 S4-1 5 16-01- [postnr by], glø- detab, tungmetaller, total N, total P, TOC, BOD5, 4-tert-octylphenol, methylnaphthalener, bromerede flammehæmmere S4-2 5 16-01- 2024 S4-3 5 16-01- 2024 S5-4 5 16-01- [postnr by] 1 og 2 (DMR, 2021) samt Sejlrende mellem Thyborøn og Agger Færgehavn (COWI, 2022) Felt 1 5 05-05- [postnr by].a. Parathion-ethyl og methyl- kviksølv Felt 2 5 05-05- [postnr by] 3 5 05-05- [postnr by] 5 5 05-05- [postnr by]. 1 5 27-05- [postnr by]. 2 5 27-05- [postnr by] 2, Thybo- røn Havn (Pragma, 2023) BL1 2 03-03- 2023 PFAS BL2 3 03-03- 2023 BL3 2 03-03- 2023 BL5 1 03-03- [postnr by] ligger i vandområdet 133 (Vesterhavet, nord) og 232 (Nissum Bred- ning), hvor der er ikke-god kemisk tilstand. I vandområdet 133 er det grundet bromerede flammehæmmere og kviksølv i biota samt octylphenoler i sediment. I vandområdet 232 er det grundet bly i biota og methylnaphthalener. På bag- grund heraf er disse parametre analyseret i 2024. Dette er beskrevet yderligere i afsnit 3.2.2. Ved prøvetagningen i 2020 lå indholdet af TBT, PCB og PAH’er under detektions- grænsen og det forventes at disse resultater er repræsentative for området, hvor- for der ikke er foretaget yderligere analyser af disse stoffer i 2024.

3.1 Sedimentets sammensætning Der er udført kornstørrelsesanalyser af prøverne fra både 2020 og 2024, som fremgår af hhv. Figur 3-2 og Figur 3-3, samt Tabel 3-3. Sedimentet i delområde S1-S5 (2020) består hovedsageligt af sand i alle delområder undtagen S5, som består af silt og sand i tilsvarende mængder (se Tabel 3-3 samt Figur 3-2). Sedi- mentet i delområde S4-1, S4-2, S4-3 og S5-4 (2024) består hovedsageligt af sand undtaget delområde S5-4, som består af ca. 64% silt, ca. 28% sand og 3% ler (Tabel 3-3 samt Figur 3-3).

Tabel 3-3 Resultaterne af kornstørrelsesanalysen for prøver udtaget i Thyborøn Kanal

d. 18. juni 2020 (S1-S5) og d. 16. januar 2024 (S4-1 – S4-3 og S5-4).

Begge kornstørrelsesanalyse rapporter er vedhæftet som bilag B.

Figur 3-2 Gennemsnitlige kornstørrelsesfordeling af overfladesedimentet for prøver udtaget i 2020.

Ler

Silt

Sand

Grus

I alt

S1 0,0 0,2 58,5 41,3 100 S2 0,6 9,4 87,3 2,7 100 S3 0,0 0,2 99,8 0,0 100 S4 0,0 0,2 85,6 14,1 100 S5 3,0 54,0 41,5 1,5 100 S4-1 0,5 9,1 64,5 25,9 100 S4-2 0,6 8,0 89,5 2,0 100 S4-3 0,0 0,2 66,6 33,3 100 S5-4 4,6 64,3 27,9 3,3 100 Delområde Volumen%

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Figur 3-3 Gennemsnitlige kornstørrelsesfordeling af overfladesedimentet for prøver udtaget i 2024. Overordnet består delområderne S1-S5 i toppen af fjordbunden af Aggerler (som er en typisk laguneaflejring, bestående af ler og silt med spredte linser af sand), hvortil der flere steder forekommer recente, sandede eller grusede/ste- nede aflejringer, som er aflejret oven på Aggerleret. Sedimentet i prøverne udtaget i 2020 består primært af mellemkornet sand (S2- S4), mellemkornet til groft sand (S1) samt sandet silt (S5), se Figur 3-2. Sedimentet i delområde S4 (S4-1, S4-2, S4-3) er primært mellemkornet sand, og sedimentet i delområde S5 (S5-4) er sandet silt, se Figur 3-3. Tørstofindholdet har et indhold på mellem 69,5-88,6% og glødetab af totalprøve har et indhold på mellem 0,2-13,8%. I prøven S5-4, hvor der er truffet ler, er der målt det laveste tørstofindhold samt et af de højeste glødetab, se afsnit 3.2.3. Sedimentbeskrivelser, kornkurver og fotos af delprøverne er vedlagt i Bilag B.

3.2 Kemiske analyser af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) For at vurdere sedimentets forureningsgrad, er der analyseret 9 miljøprøver, som er placeret indenfor uddybningsområderne S1-S5. Analyseparametrene for de 9 miljøprøver fremgår af Tabel 3-2, og er bestemt for at kunne vurdere resul- tater i henhold til klapvejledningen, vandrammedirektivet samt øvrige relevante stoffer.

Prøve

S1 S2 S3 S4 S5 S4-1 S4-2 S4-3 S5-4 Nedre akti- onsni- veau Øvre akti- onsni- veau Tørstof % 88,6 81,8 79,3 87,0 71,7 84,1 82,9 83,4 69,5 -

Glødetab % 5,1 1,4 0,3 13,8 2,5 1,6 0,2 2,7 3,6 -
Arsen mg/kg TS 2,8 4,9 1,1 1,2 6,2 1,2 1,7 2,4 5,7 20 60 Bly mg/kg TS <1 4 <1 <1 6 <1,0 1,1 1,1 8,3 40 200 Cadmium mg/kg TS 0,04 0,05 0,03 0,03 0,1 <0,020 0,020 0,022 0,028 0,4 2,5 Krom (to- tal) mg/kg TS 0,78 11 0,97 0,74 12 <1,0 1,4 <1,0 15 50 270 Kobber mg/kg TS 0,4 4,2 1,0 1,5 6,7 1,4 <1,0 <1,0 8,1 20 90 Kviksølv mg/kg TS <0,01 0,05 <0,01 <0,01 0,01 <0,010 <0,010 <0,010 0,17 0,25 1 Nikkel mg/kg TS 0,60 8,7 0,50 0,71 10 0,65 1,2 0,[telefon]Zink mg/kg TS 3,5 24 3,6 4,8 27 <3,0 4,1 7,1 34 130 500 9 PAH'er (sum)* mg/kg TS i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.a. i.a. i.a. i.a. 3 30 7 PCB'er (sum)** mg/kg TS <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 i.a. i.a. i.a. i.a. 0,020 0,2 TBT µg/kg TS <1 <1 <1 <1 <1 i.a. i.a. i.a. i.a. 7 200 *anthracen, benz[a]anthracen, benz[g,h,i]perylen, benz[a]pyren, chrysen, flouranthen, indeno[1,2,3-cd]pyren, pyren og phenanthren. **PCB 28, PCB, 52, PCB 101, PCB 118, PCB 138, PCB 153 og PCB 180.

De kemiske analyser af bundprøverne fra undersøgelsesområdet i S1-S5 viser, at koncentrationerne af metaller (arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, zink), PAH’er, PCB’er og TBT alle ligger under klapvejledningens nedre aktionsniveau, hvilket i praksis svarer til det gennemsnitlige baggrundsniveau (By- og landskabsstyrelsen, 2008).

3.2.2 Resultater – Vandrammedirektivet

Sejlrenden til Thyborøn Havn er beliggende i vandområdet 133 (Vesterhavet, nord) og 232 (Nissum Bredning), se Figur 3-4. Vandets kemiske tilstand i forhold til vandrammedirektivet er bestemt ud fra en liste over miljøfarlige forurenende stoffer, der måles i vand, sediment og/eller biota. Tabel 2-4 viser de kemikalier, der er over miljøkvalitetskrav (MKK) i de to vandområder (133 og 232), hvor sejlrende ligger, og afgør at vandet er i ikke- god kemisk tilstand. I vandområdet 133 er bromerede flammehæmmere (sum af BDE 28, 47, 99, 100, 153, 154; 0,013 µg/kg VV) og kviksølv (335,7 µg/kg VV) i biota over koncentrationsniveauer på henholdsvis 0,0085 og 20 µg/kg VV, og octylphenoler (2,0 µg/kg TS) i sediment over koncentrationsniveauer på 1,2 µg/kg TS. I vandområdet 232 er bly (126 µg/kg vv) i biota og

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX methylnaphthalener (0,012 mg/kg TS) i sediment over koncentrationsniveauer på henholdsvis 110 µg/kg VV og 0,004 mg/kg TS, se Tabel 3-5. Figur 3-4 Oversigtskort der viser sejlrende samt vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning (Miljøgis, 2024). Tabel 3-5 Oplysninger om kemiske stoffer og miljøkvalitetskrav (MKK; BEK 796 af 13/06/2023) i biota og sediment i vandområder 133 (Nord Vesterhavet) og 232 (Nissum Bredning). Analyseparametre, som er analyseret i henhold til Vandrammedirektivet, frem- går af Tabel 3-6 og Tabel 3-7. Det skal bemærkes, at der i dette afsnit kun er vist den højeste målte værdi i sedimentet og ikke et gennemsnit.

Kemikalier

Station

Biota/sediment

Værdier

MKK

Enheder

Vandområder

Bromerede flammehæmmere, sum af BDE 28, 47, 99, 100,153, 154 [telefon]Bløddele; muslinger 0,01326 0,0085 µg/kg VV 133 Kviksølv (Hg) [telefon]Biota 335,7 20 µg/kg VV 133 Octylphenoler [telefon]Sediment 1,975 1,179 µg/kg TS 133 Bly (Pb) [telefon]Bløddele; muslinger 0,126 0,11 mg/kg VV 232 Methylnaphthalener [telefon]Sediment 0,0117 0,004302 mg/kg TS 232

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX Stofferne er inddelt i to tabeller: Nationalt specifikke stoffer (beskriver økologi- ske tilstand) samt EU-prioriterede stoffer (beskriver den kemiske tilstand). Tabel 3-6 Oversigt over de nationalt specifikke stoffer, maksimumkoncentrationen i sediment sammenholdt med sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskrite- rie eller EU predicted no effect conc. SKK: Sedimentkvalitetskrav. SKKrite- rie: Sedimentkvalitetskriterie i danske datablade. PNEC: EU predicted no effect conc. Fremhævede tal beskriver hvor den målte koncentration ligger over sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskriterie eller EU predicted no effect conc. Nationalt specifikke stoffer (økologisk til- stand) Maksimal konc. i sediment Sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskrite- rie eller EU predicted no effect conc. Reference mg/kg TS mg/kg TS Arsen, As 6,2 35,7 PNEC Krom, Cr VI 15 69,2* SKKriterie Kobber, Cu 8,1 676 PNEC Zink, Zn 34 162,2 PNEC Phenanthren <0,010*** 0,058** SKKriterie Pyren <0,010*** 0,062** SKKriterie Benzo(a)anthracen <0,010*** 0,0044** SKKriterie Chrysen <0,010*** 0,0034** SKKriterie Sum af methylnaftale- ner (PAH) <0,32 0,0035** SKK *SKKriteriet for Krom er 9,2 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. OSPARs Background Concentration (BC) anvendes som den naturlige baggrundskoncentra- tion (Miljøstyrelsen, 2024). **Beregnet med en Foc på 0,74% (målt i ler i S5-4).

***Sum af PAH er ikke påvist

Det fremgår af Tabel 3-6, at der ikke er overskridelser af kravene eller kriteri- erne for de analyserede stoffer. Indholdet af sum af methylnaftalener ligger på <0,32 mg/kg TS, og dermed er den samlede detektionsgrænse højere end sedi- mentkvalitetskravet. Det samme gælder for stofferne Benzo(a)anthracen og Chrysen, hvor detektionsgrænsen (<0,010 mg/kg TS) er højere end sediment- kvalitetskriteriet. I forbindelse med analyse af PAH’erne er summen af de 9 PAH’er efter klapvejledningen ikke påvist. Det må betyde at der ikke er målt ind- hold af enkeltstofferne, og det kan derfor antages, at alle PAH’erne opfylder mil- jøkvalitetskriterierne for sediment.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

I Bilag C, Appendix A er der vurderet på de nationalt specifikke stoffer i forhold til vandområderne. Tabel 3-7 Oversigt over de EU-prioriterede stoffer, maksimumkoncentrationen i sedi- ment sammenholdt med sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskriterie eller EU predicted no effect conc. SKK: Sedimentkvalitetskrav. SKKriterie: Sedimentkvalitetskriterie i danske datablade. PNEC: EU predicted no effect conc. Fremhævede tal beskriver hvor den målte koncentration ligger over sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskriterie eller EU predicted no ef- fect conc. EU prioriterede stoffer Maksimal konc. i sediment Sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskrite- rie eller EU predicted no effect conc. Reference mg/kg TS mg/kg TS Tributyltin-cation <0,001 0,00019*** SKKriterie Bly, Pb 8,3 163 SKK Cadmium, Cd 0,1 5,8* SKK Kviksølv, Hg 0,17 9,3 PNEC Nikkel, Ni 14 17,2** SKKriterie Anthracen <0,010**** 0,00071*** 0,0036*** SKK SKKriterie Fluoranthen <0,010**** 0,52*** SKKriterie Benz(a)pyren <0,010**** 0,0010*** SKKriterie Benz(g,h,i)pery- len <0,010**** 0,042 SKKriterie Indeno(1,2,3- cd)-pyren <0,010**** 0,042 SKKriterie 4-tert-oc- tylphenol <0,0010 0,029*** SKK Bromerede flam- mehæmmere <0,[postnr by] bestemt

PFOS

0,000059 Ikke bestemt *SKK for cadmium er 3,8 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Som den naturlige baggrundskoncentration er der i tabellen anvendt 2 mg/kg TS. **SKKriteriet for nikkel er 6,8 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Som den naturlige baggrundskoncentration er der i tabellen anvendt 10,4 mg/kg TS (DCE, 2014). ***Beregnet med en Foc på 0,74% (målt i ler i S5-4).

**** Sum af PAH er ikke påvist

Som det fremgår af Tabel 3-7 er detektionsgrænsen for TBT, anthracen og benz(a)pyren højere end sedimentkvalitetskravet og sedimentkvalitetskriteriet. I

3.2.3 Resultater – Øvrige relevante stoffer

Prøverne er desuden analyseret for tørstof, glødetab, BOD5 og TOC, se Tabel 3-8. Tørstofindholdet og glødetab af totalprøve har indhold på hhv. 69,5-88,6% og 0,2-13,8%. Indholdet af BOD5 og TOC ligger på hhv. <18-1.000 mg/kg TS og <0,10-0,74% af TS. I prøven S5-4 hvor der er truffet ler, er der målt det laveste tørstofindhold samt et af de højeste glødetab og langt det højeste indhold af BOD5 og TOC. Tabel 3-8 Resultater af tørstof, glødetab, BOD5 og TOC i nærværende projekt. i.a.: ikke analyseret. i.m.: ikke målt.

Prøve

Tørstofind- hold Glødetab af total prøve BOD5 TOC TOC

% % mg/kg TS mg/kg TS % af TS S1 88,6 5,1 i.a. i.m i.m S2 81,8 1,4 i.a. i.m i.m S3 79,3 0,3 i.a. i.m i.m S4 87,0 13,8 i.a. i.m i.m S5 71,7 2,5 i.a. i.m i.m S4-1 84,1 1,6 78 2600 0,26 S4-2 82,9 0,2 74 2200 0,22 S4-3 83,4 2,7 <18 <1000 <0,10 S5-4 69,5 3,6 [telefon] 0,74

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Prøverne er yderligere analyseret for total N og total P, se Tabel 3-9. Indholdet af total N ligger på 620-2.900 mg/kg TS, mens indholdet af P ligger på 70-420 mg/kg TS. De højeste indhold er også for total N og P målt i prøven S5-4. I Bilag C, Appen- dix A er der vurderet på total N og P i forhold til vandområderne. Tabel 3-9 Resultater af total kvælstof (N) og total fosfor (P) i nærværende projekt.

Prøve

Total N

Total P mg/kg TS mg/kg TS S4-1 1000 73 S4-2 1500 70 S4-3 620 160 S5-4 2900 420 For nærliggende projekter blev stofferne parathion-ethyl og methylkviksølv ana- lyseret grundet den nære placering til tidligere Cheminova, nu FMC (COWI, 2022) (DMR, 2021). Der blev ikke målt indhold af parathion-ethyl over detekti- onsgrænsen. Indholdet af methylkviksølv var til stede i lave koncentrationer (la- vere end 0,288 µg/kg TS, som var den højest målte værdi), se Tabel 3-10. Tabel 3-10 Resultater af parathion-ethyl og methylkviksølv i de nærliggende projekter omhandlende Limfjordskaj 1 og 2 (DMR, 2021) samt Sejlrende mellem Thyborøn og Agger Færgehavn (COWI, 2022).

Prøve

Parathion-ethyl

Methylkviksølv mg/kg TS µg/kg TS Felt 1 <0,010 <0,14 Felt 2 <0,010 0,[postnr by] 3 <0,010 <0,14 Felt 5 <0,010 <0,09 Omr. 1 <0,010 0,151 Omr. 2 <0,010 0,288

3.3 Optagningsmetode og tidsplan Der skal i alt uddybes 313.000 m³ sediment (Tabel 2-1), hvoraf ca. 281.700 m³ er ler (90%) og ca. 31.300 m³ er sand (10%). Lerlaget vil blive uddybet ved hjælp af enten hydraulisk gravemaskine med en kapacitet på 5000 m³/døgn el- ler med en spandkædemaskine med en kapacitet på 6000 m³/døgn, derfor vil uddybningen af lerlagene i en sammenhængende periode vare imellem 47 og 57 døgn. Det påregnes, at sandlaget for størstedelen vil blive uddybet ved hjælp af slæbesugning med en kapacitet på 20.000 m3/døgn. Derfor vil uddybningen af sandlagene i en sammenhængende periode vare ca. 2 døgn. Oprensning vil gen- nemsnitlig være 130.000 m³ pr. år, hvilket vil svare til 7 døgn.

Den totale opgravning (uddybning og oprensning) vil således være mellem 56 og 66 døgn. Opgaven udføres efter meddelt tilladelse. Planen er dog, at uddybningen foreta- ges fra efteråret 2024.

3.4 Bortskaffelse Det uddybede sediment fra Thyborøn Havn skal bortskaffes på to måder: ler skal klappes og sand skal nyttiggøres. Vedrørende klapning af leret har Miljøstyrelsen meddelt Thyborøn Havn tilladelse til klapning af 228.000 m³ fastmål, svarende til 373.900 tons tørstof i (j.nr. 2020-1687; j.nr. 2021 – 53608B) på klapplads K_161_02 i Vesterhavet. Tilladelsen er gældende fra den 25. august 2022 og udløber den 26. april 2026.

Vedrørende nyttiggørelsen af sand har Miljøstyrelsen meddelt Thyborøn Havn en nyttiggørelsestilladelse på i alt 750.000 m³ (j.nr. 2021 - 50895). Tilladelsen er gældende fra den 20. februar 2023 og udløber den 20. februar 2028. Det bety- der, at den ønskede opgravningsmængde allerede er omfattet af eksisterende tilladelser og der ikke er behov for at ansøge om yderligere tilladelser i forbin- delse med håndtering af uddybnings- og oprensningsmateriale. 4 Hydrauliske og morfologiske forhold

4.1 Eksisterende forhold 4.1.1 Vandføring og strømhastighed Der er i perioden 26-06-1996 til 20-03-1998 målt strøm i Thyborøn Kanal. Den gennemsnitlige strømhastighed er beregnet som funktion af forskellen mellem vandstandene målt i Vesterhavet og i Thyborøn Havn, se Figur 4-1 (Knudsen, Sørensen, Toxvig Madsen, & Ingvardsen, 2011).

Strømhastighederne i tidevandsstrømmen i kanalen og i strømløbene over fjord- grundene overskrider normalt de strømhastigheder, der er i stand til at sætte sandet i bevægelse på bunden.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Strømforholdene i Thyborøn Kanal afhænger af tidevandet og vandstandsfor- skelle imellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Vandstandsforskellen mellem Vesterhavet og Nissum Bredning vil afhænge af vindhastigheden og vindretning. Vestlige vinde vil medføre en indgående strøm mens sydøstlige vinde vil med- føre en udgående strøm. Strømmen vil være centreret omkring de dybeste om- råder i Thyborøn Kanal.

Figur 4-1 Den gennemsnitlige strømhastighed i Thyborøn Kanal som funktion af vandstandsforskel mellem Vesterhavet og Thyborøn Havn. Fra (Knudsen, Sørensen, Toxvig Madsen, & Ingvardsen, 2011).

Strømhastighed ved maksimal indstrømning Strømhastighed ved maksimal udstrømning

Figur 4-2 Strømhastighed ved maksimal indstrømning (til venstre) og udstrømning (til højre) til Nissum Bredning (COWI, 2008). Den månedlige netto vandføring varierer fra -2,1 km³ til 3,3 km³. Vandføringen gennem kanalen afhænger at den dominerende vindretning.

4.1.2 Morfologi

Thyborøn Kanal er det nuværende indløb fra Vesterhavet til Limfjorden, og den er ca. 1 km bred og 3 km lang. Thyborøn Kanal er dannet i 1862 og har gennem

4.1.3 Sedimenttransport

Grundet de høje strømhastigheder foregår der dagligt en relativ stor oscillerende brutto-sedimenttransport i både ind- og udadgående retning. Nettotransporten er markant mindre og er svagt indadgående. Der forekommer en naturlig netto-langsgående sedimenttransport ind i Thybo- røn Kanal fra strækningerne nord- og syd for kanalen. Jf. sedimentbudget Vest- kysten er nettotransporten ind gennem Thyborøn Kanal 1.230.000 m³/år. San- det aflejres hovedsageligt i bl.a. fyrlinjen til Thyborøn Kanal, en sandpude belig- gende umiddelbart vest for indsejlingen til Thyborøn Havn, samt i selve indsej- lingen til Thyborøn Havn (Figur 4-3).

• Figur 4-3 Årligt nettosedimenttransportfelt (middel 1995-2008) med 2008 dybde- og kanalforhold (DHI, 2009).
4.2 Anlægsfasen 4.2.1 Vandføring og strømhastighed i anlægsfasen I anlægsfasen vil Thyborøn Kanal gradvist blive dybere og nogle steder (S4 og S5) også bredere. Det betyder, at gennemstrømningen og strømhastighederne

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX generelt vil stige. Dette vil også være tilfældet, selv hvis kanalens mindste tvær- snit forbliver uændret. Som følge af stigningen af gennemstrømningen vil der også ske en stigning i sedimenttransporten i og omkring kanalen.

4.2.2 Morfologi i anlægsfasen

Man må forvente, at morfologien i fremtiden vil ændre sig som følge af en stig- ning i strømhastigheden og sedimentransport.

4.2.3 Sedimenttransport i anlægsfasen

Nærværende afsnit giver en grov vurdering baseret på følgende oplysninger og tidligere undersøgelser.

Tidligere MIKE 21-modellering udført i forbindelse med miljøkonsekvens- vurderingen for klapning af materiale på Thyborøn Havns klapplads ved Gåseholm (COWI, 2008).
Miljøkonsekvensrapport om beskyttelse Lodbjerg-Nymindegab med fo- kus på MIKE 21-modellering af kyststrækningen Harboøre Tange og Ag- ger Tange (Rambøll, 2004).
Foreløbig miljøkonsekvensvurdering (VVM) for uddybning af Thyborøn Havn med fokus på MIKE 21-modellering (Rambøll, 2004).
Aktuelle oplysninger om karakteristika for uddybningsmaterialet (se af- snit 2, Tabel 2-1 og Tabel 3-3 samt Figur 3-2 og Figur 3-3), dvs. mæng- der, kornstørrelsesfordeling, spildrate mv.

Resultaterne af de tidligere undersøgelser/MIKE 21-modelleringer kan ikke sam- menlignes direkte med det nærværende projekt pga. de forskellige aktiviteter og forudsætninger (spildrate, mængden af finkornet materiale, graveintensitet eller klapintensitet, lokation mv.). Ikke desto mindre kan MIKE 21-modelleringen af kystfodring udenfor Thyborøn Kanalen fra 2020 bruges til at vurdere påvirkningen fra uddybningen i delområ- derne S1 og S2. Endvidere kan MIKE 21-modelleringerne for klapning ved klap- pladsen Gåseholm i 2008 og Thyborøn Havneudvidelse i 2004 bruges til at vur- dere påvirkningen fra uddybningen i Thyborøn Kanal i delområderne S3, S4 og S5. For at kunne bruge resultaterne fra de tidligere undersøgelser antages følgende.

Til alle tidspunkter i modelberegningerne er sedimentkoncentrationerne så små, at ikke-lineære effekter kan udelukkes.
De undersøgte materialer er sammenlignelige.
Strømforholdene er sammenlignelige.

Vurdering af påvirkning udenfor Thyborøn Kanal

For at vurdere miljøpåvirkningerne af sedimentspild for delområde S1 og S2 be- nyttes Rambøll (2020), som har undersøgt miljøpåvirkningerne af klapning i for- bindelse med kystfodring udenfor Thyborøn Kanal (her for strækningen Agger Tange og Harboør Tange). En sammenligning mellem forudsætninger for det nærværende projekt og Rambøll (2020) er vist i Tabel 4-1. Tabel 4-1 Oversigt over forudsætningerne for delområderne S1 og S2 i det nærvæ- rende projekt og Rambøll (2020).

Nærværende projekt

Delområder S1 og S2

Rambøll (2020)

Varighed [døgn]

25 18-22 Grave-/klapintensi- tet [tons/døgn] 10.800 280-419 Mængde [m³] 150.000 (oprensning og uddyb- ning) 970.000 (på årsbasis) Spild [%] 5 20 Spildrate [tons/døgn] 540 56-84 Materialets korns- tørrelse relativ groft (se Figur 3-2) overvejende sand med 10% silt Aktivitet uddybning (kystfodring ved) klapning Det antages, at modelresultaterne er ligefrem proportionale med de anvendte spildrater. Det kan dermed beregnes, at sedimentkoncentrationerne pga. spildet for det nærværende projekt bliver omkring 6 til 10 gange større end for klap- ning i forbindelse med kystfodring. Ifølge bilag 7 ”Sedimentation, Hydraulik, Morfologi” (Rambøll, 2020) er de høje- ste middelkoncentrationer af suspenderet sediment 130 mg/l ved maksimal strøm og 220 mg/l ved minimal strøm. Disse koncentrationer kan skaleres di- rekte med 6 hhv. 10 for at få en vurdering af de højeste middelkoncentrationer, som man kan forvente i det nærværende projekt, dvs. koncentrationerne mel- lem ca. 850 og 2.100 mg/l. Det skal det bemærkes, at det nuværende projekt involverer uddybning direkte i kanalen, hvor strømningshastighederne er større end dem, der er taget i be- tragtning i MIKE-21-modelleringen i Rambøll (2020), hvor sedimentspildt sker udenfor kanalen. Dette kan føre til lavere koncentrationer, men en større spred- ning i nærværende projekt.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

23 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX Resultaterne for overskridelse af 2 og 10 mg/l (i antal døgn) i Rambølls (2020) undersøgelser er vist i Figur 4-4. Disse værdier kan ikke bruges til skalering pga. forskelle i varighed og placering af aktiviteterne. Sedimentkoncentrationerne i nærværende projekt bliver 6 til 10 gange større, hvilket fører til en overskridelse af 2 og 10 mg/l (i antal døgn) af længere varigheder end vist i nedenstående fi- gur.

Overskridelse af 2 mg/l (antal døgn)

Overskridelse af 10 mg/l (antal døgn)

Figur 4-4 Overskridelse (antal døgn) af 2 og 10 mg/l suspenderet sediment i Thybo- røn kanal og Nissum Bredning ved klapning på Agger Tange og Harboøre Tange i stille-scenariet (Rambøll, 2020), som kan anvendes som indikation af spredning af sediment i forbindelse af uddybning af S1 og S2 i det nær- værende projekt. Det bemærkes, at sedimentkoncentrationerne i nærvæ- rende projekt bliver 6,4 til 9,6 gang større.

Vurdering af påvirkning indenfor Thyborøn Kanal

For at vurdere miljøpåvirkningerne af sedimentspild for delområde S3, S4 og S5 benyttes (Rambøll, 2004) og (COWI, 2008), som har undersøgt miljøpåvirknin- gerne af udvidelse af Thyborøn Havn hhv. klapning af havnesedimenter ved klapplads Gåseholm.

Tabel 4-2 Oversigt over forudsætningerne for delområderne S3, S4 og S5 i det nær- værende projekt, (Rambøll, 2004) og (COWI, 2008).

Nærværende projekt

Delområder S3, S4 og S5 Rambøll (2004) COWI (2008) Varighed [døgn] 49 14 13 Grave-/klapin- tensitet [tons/døgn] 10.800 9.000 2.800 Mængde [m³] 293.000 (oprensning og uddybning) 70.000 20.000 Spild [%] 5 5 20 Spildrate [tons/døgn] 540 450 562 Materiale overvejende finkor- net overvejende finkor- net overvejende finkor- net Aktivitet Uddybning Uddybning Klapning (af havne- sediment) Modelleringen af uddybningsarbejdet i forbindelse med udvidelsen af Thyborøn Havn (Rambøll, 2004) er foretaget for et sted i umiddelbar nærhed af projekt- området (delområde S4 og S5). Modelleringen er derfor baseret på lignende for- hold som i nærværende projekt. Uddybningsmaterialet kan dermed sammenlig- nes direkte. En sammenligning mellem forudsætningerne for det nærværende projekt, (Rambøll, 2004) og (COWI, 2008) er vist i Tabel 4-2. Det antages, at modelresultaterne for (Rambøll, 2004) er ligefrem proportionale med de anvendte spildrater. Det kan dermed beregnes, at sedimentkoncentrati- onerne pga. spildet for det nærværende projekt bliver ca. 20% større end det er vurderet for miljøpåvirkningerne af uddybning i forbindelse med udvidelse af Thyborøn Havn. Det skal bemærkes, at strømforholdene i havnen er langt sva- gere end i kanalen, hvor det nærværende projekt vil foregå. Derfor må man for- vente, at de vurderede koncentrationer i nærværende projekt er underestime- rede. I venstre del af nedenstående Figur 4-5 er vist middelkoncentrationerne af re- sultatet af sedimentspredning i forbindelse med uddybning ved Thyborøn Havn (Rambøll, 2004). Disse resultater kan desværre ikke sammenlignes med nær- værende projekt pga. forskelle i graveintensitet og varighed. Resultaterne for fordelingen af sedimentationen ved afslutning er vist i Figur 4-5. Disse værdier kan ikke direkte bruges til skalering pga. forskelle i varighed og placering af aktiviteterne.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

25 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Middelkoncentrationerne under uddybning

Fordeling af sediment ved beregningens afslut- ning Figur 4-5 Middelkoncentrationerne (mg/l) under uddybning og fordeling af sediment ved beregningens afslutning i forbindelse med udvidelse af Thyborøn Havn (Rambøll, 2004). Det antages, at modelresultaterne for (COWI, 2008) er ligefrem proportionale med de anvendte spildintensiteter. Det kan dermed beregnes, at sedimentkon- centrationerne pga. spildet for det nærværende projekt kan sammenlignes næ- sten direkte (faktor 0,96) med de påvirkninger, som er vurderet i forbindelse med klapning af havnesedimentet ved Gåseholm (se Figur 4-6). Det skal be- mærkes, at klappladsen ligger ca. 300 m syd for det sydligste delområde (S5) i det nærværende projekt, hvor strømforholdene er svagere end i kanalen, hvor det nærværende projekt vil foregå. Derfor må man forvente, at de vurderede koncentrationer i nærværende projekt er underestimerede. Til gengæld kan man forvente, at sedimentet spreder sig hurtigere og over et større område.

Middelkoncentration af suspenderet havnesedi- ment efter 20 dage

Middelkoncentration af suspenderet havnesedi- ment ved maks. indstrømningshastighed Figur 4-6 Middelkoncentration af suspenderet havnesediment i forbindelse med klap- ning på klapplads Gåseholm (COWI, 2008).

Overskridelse af 2 mg/l (antal døgn)

• Figur 4-7 Sandsynlighed for overskridelses af 10mg/l havnesediment inklusive effek- ten fra resuspension (COWI, 2008).
4.3 Driftsfasen 4.3.1 Strøm- og bølgeforhold i driftsfasen Etablering af projektet vil resultere i, at sejlrenden bliver dybere og nogle steder (S4 og S5) også bredere, end den er i dag. Der graves dog ikke i det mindste tværsnit hvorfor der ikke vil ske en ændring i den vandføring forekommer i ka- nalen i dag.

4.3.2 Morfologi i driftsfasen

Morfologien langs den jyske vestkyst vil formentligt ikke påvirkes af projektet, fordi den er betinget af indkommende bølger fra Nordsøen.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

27 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

4.3.3 Sedimentransport i driftsfasen

Sedimenttransporten langs vestkysten vil formentligt ikke påvirkes af projektet, fordi den er betinget af indkommende bølger fra Nordsøen. I dag ligger oprensningsmængden på ca. 130.000 m³ om året. Det er ikke umid- delbart muligt at udtale sig om ændringen i mængden i forbindelse med det fremtidige behov for oprensning. Det skyldes, at systemet er kompliceret og af- hænger af både sedimentation og resuspension i kanalen. Den nuværende ud- dybning har dog ikke medført yderligere behov for oprensning. 5 Vandkvalitet Den potentielle frigivelse af MFS-stoffer, der er blevet påvist i sedimentet (med en koncentration over detektionsgrænsen) fra uddybning og oprensning af Thy- borøn-kanalen blev vurderet. Listen over stoffer kan ses i Tabel 5-1. For at fastlægge den potentielle frigivelse af MFS’er til opløst form under uddyb- ning og vurdere, om disse overstiger kvalitetskravene i (BEK nr. 796 af 13/06/2023), er der taget udgangspunkt i et scenarie, der resulterede i den hø- jeste frigivelse. Antagelserne af dette scenario kan ses i Tabel 5-1. I dette sce- narie blev der antaget en uddybningsvolumen på 20.000 m3/dag, idet Der er regnet med worst case. Denne antagelse fører til den højest mulige frigivelse af stoffer. Derudover blev den højeste koncentration af hvert stof (resultater fra ALS laboratoriet) brugt til at beregne frigivelsesmængderne. Strømhastigheds- tidsseriedata fra to lokaliteter, som repræsenterer strømhastigheden i uddyb- ningsområdet, blev brugt til beregningerne. For at være mere konservativ brugte beregningerne den første kvartil af hastighedsdataene. Tabel 5-1 Parametre, der bruges til beregninger Parameter Enhed Værdi Plume dybde m 11 Plume bredde m 5 Uddybningsvolumen m³/d 20000 ρ Kg/m3 [postnr by] i sedimenter % 35 V - S1-S2-S3 m/s 0,33 V - S4-S5 m/s 0,21 Q - S1-S2-S3 m³/s 18,15 Q - S4-S5 m³/s 11,55 Spild rate % 5 Spild af sedimenter kg/s 15,043

I forvejen forekommende koncentration fra området blev udtrukket fra miljødata portalen (Miljødata (miljoeportal.dk)). Da data for selve uddybningsområdet ikke var tilgængelige, blev data fra lidt længere nede af Vestkysten brugt. For at redegøre for situationen, hvor strømningsretningen ændrer sig og dermed fører til en stigning i koncentrationen af stoffer ved at bringe de spredte stoffer tilbage, er der vurderet på et scenario, hvor denne koncentration blev tilføjet til beregningerne (repræsenteret med sort linje i Figur 5-1).

Andet overfladevand

Nationalt speci- fikke stoffer (økologisk til- stand) Maksimalt frigivet konc. (µg/l) Generelt kvalitets- krav (µg/l) Maksimum- koncentration (µg/l) Arsen, As 2,29 2+0,6* 2+1,1* Krom, Cr VI 0,74 3,4 17 Kobber, Cu 0,88 1 2 Zink, Zn 3,29 7,8 8,4 Phenanthren 0,000013 1,3 4,1 Pyren 0,000013 0,0017 0,023 Benzo(a)anthracen 0,000013 0,0012 0,018 Chrysen 0,000013 0,0014 0,014 Sum af methylnaf- talener (PAH) 0,0023 0,12 2 *her er det generelle kvalitetskrav (0,6 ug/l) og maksimumkoncentrationen (1,1 ug/l) til- lagt den naturlige baggrundskoncentration (2 ug/l). Tabel 5-3 Oversigt over de målte nationalt specifikke stoffer, maks. Konc. der frigi- ves til vandsøjlen, generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen under uddybningen i sejlrenden ind til Thyborøn Havn.

Andet overfladevand

EU- prioriterede stoffer Maksimalt frigi- vet konc. (µg/l) Gene- relt kvali- tetskrav (µg/l) Maksimum- koncentration (µg/l) Tributyltin-ca- tion 0,000011 0,0002 0,[postnr by], Pb 0,10 1,3 14 Cadmium, Cd 0,03 0,2 0,45 Kviksølv, Hg 0,0047

0,07 Nikkel, Ni 0,96 8,6 34 Anthracen 0,000013 0,1 0,1 Fluoranthen 0,000013 0,0063 0,12 Benz(a)py- ren* 0,000013 0,00017 0,027 4-tert-oc- tylphenol 0,000278 0,01 Anvendes ikke Bromerede flammehæm- mere 0,0043
0,014 PFOS 0,000000695 0,00013 7,2 *Benz(a)pyren er indikator for om PAH'erne overholder miljøkvalitetskravet.

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

29 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Figur 5-1 Udvikling af stofkoncentration med afstand fra uddybningsfartøj. Her er vist et eksempel med arsen.

Mængden af kvælstof og fosfor, der forventes frigivet ved uddybningen og oprens- ningen af S1 til S5 er vist i Tabel 5-4.

Tabel 5-4 Mængden af frigivet kvælstof (N) og fosfor (P).

Parameter

Enhed

Værdi

Total N kg [postnr by] P kg 250

Påvirkning af Natura 2000-områder

Der er vurderet på et Natura 2000-område, som overlapper med uddybning og udvidelse af Thyborøn sejlrende i Natura 2000-væsentlighedvurdering ”Uddyb- ning og udvidelse af sejlrende, Thyborøn Havn” i afsnit 5 i bilag C. Samlet set vurderes det for Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø:

At uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn ikke vil med- føre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Dette er vurderet idet: 1) Den direkte påvirkning (ved udgravning) i Natura 2000-området er særdeles lille (0,004% af area- let for naturtypen Bugter og vige); 2) For de resterende naturtyper, bliver disse ikke negativt påvirket grundet afstand samt at tilhørende fauna og flora er tilpasset påvirkninger af samme karakter, og i betydeligt større

At projektet ikke vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundla- get opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus.
Overordnet vil projektet ikke være i strid med Natura 2000-områdets beva- ringsmålsætninger og områdets integritet vil bevares. Dog vil projektet medføre udledning af kvælstof, som følge af gravearbejdet, hvilket vil være til hinder for målopfyldelse i vandområde 232 Nissum Bredning, hvor der er et indsatsbehov for kvælstof, se afsnit 5.4 og Appendix A i Bilag C.
At det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en Natura 2000-konsekvens- vurdering, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes. 7 Påvirkning af bilag IV-arter Der er vurderet på bilag IV-arter ifm. uddybning og udvidelse af Thyborøn sejl- rende i Natura 2000-væsentlighedvurdering ”Uddybning og udvidelse af sejl- rende, Thyborøn Havn” i Appendix C i Bilag C.

Samlet set vurderes det for bilag IV-arterne:

7.1 Marsvin
• Forsætligt drab og forstyrrelse af marsvin Uddybning og oprensning er ikke af en sådan karakter, at det kan medføre drab på marsvin. Bilag IV-arter må ikke forsætlig forstyrres. Dette gælder i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler eller udviser yngelpleje. Forstyr- relser under yngleperioden (parring, kælvning og dieperiode) kan få indfly- delse på marsvins ynglesucces og dermed også på deres bevaringsstatus.

Mor-kalv parrene er særligt sårbare overfor støjpåvirkninger i den første tid efter kælvning, hvor kraftig forstyrrelse kan skræmme mor og kalv fra hin- anden eller stresse moren, så moren ikke får nok føde og eventuelt ikke pro- ducerer nok mælk. Scenarier som disse nedsætter ungens sandsynlighed for at overleve den første vinter. Uddybning- og oprensningsaktiviteter omfatter maks. 66 døgn. Der vil ikke være tale om kraftige lydtryk, som kan medføre forsætlig forstyrrelse af marsvin. Da der er tale om en begrænset aktivitet, i et område med øvrig skibstrafik udelukkes det, at der vil ske en forsætlig forstyrrelse af marsvin som følge af projektet.

Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder Uddybning og oprensning er ikke af sådan en karakter, at det vil beskadige

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

31 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX eller ødelægge yngleområder, hvilket derfor udelukkes. Det vurderes på den baggrund at den økologiske funktionalitet opretholdes for arten.

7.2 Hvidnæser
• Forsættelig drab og forstyrrelse af hvidnæse Generelt kan man kun forvente en eventuel lille forekomst af hvidnæser in- den for projektområdet. Uddybning og oprensning er ikke af en sådan karak- ter, at det kan medføre drab på hvidnæser og det vurderes ikke, at eventu- elle hvidnæser i området vil forsætlig forstyrres som følge af projektet. Det vurderes på den baggrund at den økologiske funktionalitet opretholdes for arten.
• Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder Yngle- og rasteområder er generelt ukendte for hvidnæser. Der forekommer yngleadfærd i dansk farvand (Kattegat og Bælthavet), men der er ikke ud- peget yngleområder i nærheden af projektområdet. Derudover er projektet ikke af sådan en karakter, at det vil beskadige eller ødelægge yngleområder for hvidnæse, hvilket derfor udelukkes.
7.3 Vågehval
• Forsættelig drab og forstyrrelse af vågehval Uddybning og oprensning er ikke af en sådan karakter, at det kan medføre drab på vågehvaler. Grundet vågehvalens ringe forekomst vurderes det ikke, at projektet vil medføre forsætlig forstyrrelse af vågehvaler. Det vurde- res på den baggrund at den økologiske funktionalitet opretholdes for arten.
• Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder Vågehvalens yngle- og rasteområder befinder sig ikke i eller i nærheden af projektet, da de yngler langs den amerikanske kyst. Uddybning og oprens- ning af sediment er ej heller af en karakter, som vil beskadige eller øde- lægge yngleområder for vågehval, hvilket derfor udelukkes. 8 Påvirkning af vandområder Der er vurderet på to vandområder, som overlapper med uddybning og udvi- delse af Thyborøn sejlrende i Natura 2000-væsentlighedvurdering ”Uddybning og udvidelse af sejlrende, Thyborøn Havn” i Appendix A i Bilag C. Disse vandom- råder er hhv. 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning.

Samlet set vurderes det for vandområde 133 Vesterhavet, nord:

Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområde 133 Vesterhavet, nord i både anlægs- og driftsfasen.

Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybnin- gen og udvidelse af sejlrenden.

Det konkluderes ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemiske tilstand i både anlægs- og driftsfasen, da der ikke er overskridelse af miljøkvalitetskravene i vandsøjlen for de EU-prioriterede stoffer i vandom- rådet.
For kvælstof er der beregnet en frigivelse på 1,1 tons, som ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet.

Samlet set vurderes det for vandområde 232 Nissum Bredning:

Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområde 232 Nissum Bredning i både anlægs- og driftsfasen.

Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer ålegræs, bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybning og udvidelse af sejlrenden.

Det konkluderes ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemiske tilstand i både anlægs- og driftsfasen, da der ikke er overskridelse af miljøkvalitetskravene i vandsøjlen for de EU-prioriterede stoffer i vandom- rådet under opgravningen.
Der er fastsat et indsatsbehov for kvælstof i vandområdet, hvorfor projektet vil hindre målopfyldelse, da der frigives kvælstof i forbindelse med uddyb- ning og udvidelse af sejlrenden. 9 Danmarks Havstrategi Der er vurderet på Havstrategidirektivet ifm. uddybning og udvidelse af Thybo- røn sejlrende i Natura 2000-væsentlighedvurdering ”Uddybning og udvidelse af sejlrende, Thyborøn Havn” i Appendix B i Bilag C.

Samlet set vurderes det for Havstrategivurderingen:

At anlægs -og driftsaktiviteter ifm. uddybning af Thyborøn sejlrende ikke vil forhindre, at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes.
At NOVANA-moniteringsstationer ikke vil blive påvirket af uddybning og ef- terfølgende oprensning af Thyborøn sejlrende. 10 Danmarks Havplan Danmarks Havplan udgør den overordnede planlægning for de danske havområ- der. I Havplanen udlægges områder, som kan anvendes til bestemte typer akti- viteter og anlæg.

Formålet med Havplanen er at fremme den økonomiske vækst, udvikling af hav- arealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Havplanlægningen gennemføres for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

33 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX fremme sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser. Det er således meningen at Havplanen skal planlægge for energisektoren til søs, sø- transport, transportinfrastruktur, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Herudover kan der planlægges for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv samt land- indvinding. Havplanen fastlægger de fysiske rammer, inden for hvilke offentlige myndighe- derne fremover kan meddele tilladelser m.v.

Havplanen er opdelt i 9 zoner, herunder:

Udviklingszoner (havbrug, kultur og omplantningsbanker til produktion af skaldyr, CO₂ lagring, vedvarende energi og energiøer, efterforskning og ind- vinding af olie og gas, vedvarende energi, konkrete transportinfrastrukturer, råstofindvinding)
Sejladskorridorer
Beskyttelsesforanstaltninger for luftfart
Kabelkorridorer for vedvarende energi
Transitrørledninger
Landindvinding af væsentlig samfundsmæssig betydning
Kompensationsafgravninger
Natur- og miljøbeskyttelsesområder
Generelle anvendelseszoner1.

I dette afsnit vurderes Danmarks Havplan i forhold til uddybningsområdet. Her beskrives de i havplanen udlagte zoner, der ligger indenfor de områder, hvor der foretages uddybning, samt de nærliggende zoner, hvortil der kan ske en påvirk- ning.

Sejladskorridorer

Uddybningsområdet er beliggende i sejladskorridorer (markeret med S på Figur 10-1). Formålet med udlægning af området til sejladskorridorer er at sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for den frie sejlads eller at denne væsentligt vanske- liggøres. Uddybningen vurderes at være i overensstemmelse med Havplanens udlagte zone til sejladskorridor, da en uddybning ikke vil vanskeliggøre den fri sejlads, men derimod fremme den frie sejlads.

Uddybningsområdet er beliggende indenfor Natur- og miljøbeskyttelsesområder

(markeret med N på Figur 10-1). Formålet med udlægning af området til natur- og miljøbeskyttelsesområde, er at sikre, at havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder

1 Generelle anvendelseszoner har til formål at sikre mulighed for anvendelse af området til bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med havplanen, herunder f.eks. havneudvidelse, kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse. Natur- og miljøbe- skyttelsesområder

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX og Natura 2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Forholdene indenfor Natur- og miljøbeskyttelsesområder er vurderet i Na- tura2000-væsentlighedsvurderingen (Bilag C), samt kort gengivet i afsnit 6. Uddybningsområdet er beliggende tæt på generel anvendelseszone (markeret med G på Figur 10-1), og det må derfor formodes at der kan forekomme spild i dette område ifm. uddybningen. Formålet med udlægning af området til generel anvendelseszone er at sikre, at der inden for området er mulighed for de aktiviteter som der ikke er fastlagt ud- viklingszoner for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, der ikke plan- lægges for med Havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelses- anlæg, turisme og rekreativ anvendelse. Uddybningen vurderes at være i overensstemmelse med Havplanens udlagte zone til generelle anvendelse, da formålet med den zone netop er at sikre, at der inden for området er mulighed bl.a. aktiviteter og anlæg.

Råstofindvinding

Den vestlige del af område S1 er udlagt til udviklingszone til råstofindvinding (markeret med R på Figur 10-1). Formålet med udlægning af udviklingszonen til råstofindvinding er at sikre, at der inden for området kan foretages indvinding af sten, grus, sand o.l. Som det fremgår af Figur 2-2, skal der ikke uddybes i denne vestlige del af S1, fordi den naturlige vanddybde er dybere end de ønskede -12,05 m DVR90. Ef- tersom der i udviklingszonen til råstofindvinding ikke sker uddybning og kun be- grænset spild vurderes det at uddybningen ikke påvirker udviklingszonen til rå- stofindvinding og ikke hindrer, at der i fremtiden kan foretages indvinding af sten, grus, sand o.l. Generel anvendel- seszone

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

35 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Figur 10-1 Aktuelle zoner udlagt i Danmarks Havplan samt uddybningsområdet.

Kumulative effekter

I forbindelse med projektet kan der være nærliggende projekter, der kan på- virke de forhold, som der er vurderet i forbindelse med ansøgningen.

Kumulative projekter

Tidshorisont

Kumulative effekter

Kystfodring på den Jyske Vestkyst Agger og Harboøre Tanger Årligt eller hvert anden år Kan evt. forekomme samtidig, hvorfor der kan være en kumulative effekt:

Yderlig suspenderet sediment
Støj Oprensning i sejlren- den til Thyborøn Ag- ger færgen Årligt Kan evt. forekomme samtidig, hvorfor der kan være en kumulative effekt:
Yderlig suspenderet sediment
Støj Uddybning i forbin- delse med Limfjord- skaj 1 og 2 Er udført Der er ikke kumulative effekter, da opgaven er udført.

Anlæggelsen af Thy- borøn Havn etape 3 og 4 Løbende Kan evt. forekomme samtidig, hvorfor der kan være en kumulative effekt:

Inddragelse af om- råder med bunddyr
Yderlig suspenderet sediment
Støj Oprensning af sejl- rende løb til vindmøl- ler på fjordgrundende Med års mellemrum Kan evt. forekomme samtidig, hvorfor der kan være en kumulative effekt:
Yderlig suspenderet sediment
Støj

ANSØGNING OM YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN KANAL

37 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning/A246328-1-DOK-007_Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal_april 2024_NY.DOCX

Da flere af de nærliggende projekter kan give anledning til kumulative effekter med hensyn til suspenderet sediment, støj og forstyrrelse af bunddyr er der i forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering og Havstrategien foreta- get en vurdering af kumulative effekter. Der vurderes ikke at være kumulative effekter i form af en forøgelse af frigivet MFS eller næringsstoffer, da der i de andre projekter graves i sand. I forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering er der foretaget en vur- dering af de kumulative effekter på marine naturtyper, arter og fugle. De mest betydende effekter er vurderet til at være sedimentspredning og støj. Der er vurderet i Bilag C, at der ikke er væsentlige effekter pga. kumulative ef- fekter i forbindelse med projektet. I forbindelse med Havstrategien er der heller ikke konstateret væsentlige kumu- lative effekter. 12 Konklusion Samlet set vurderes det:

At der udelukkes væsentlige påvirkninger på de arter og habitatnaturtyper, som udgør grundlaget for Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø ved uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn.
At projektet ikke vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundla- get opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus.
Overordnet vil projektet ikke være i strid med Natura 2000-områdets beva- ringsmålsætninger og områdets integritet vil bevares. Dog vil projektet med- føre udledning af kvælstof, som følge af gravearbejdet, hvilket vil være til hinder for målopfyldelse i vandområde 232 Nissum Bredning, hvor der er et indsatsbehov for kvælstof. For vandområde 133 Vesterhavet, nord er der beregnet en N-frigivelse på 1,1 tons, som ikke vil være til hinder for målop- fyldelse i vandområdet.
At det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en Natura 2000-konsekvens- vurdering, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes.
For bilag IV-arterne, marsvin, hvidnæser og vågehval vil uddybning og udvi- delse af Thyborøn sejlrende ikke medføre forsætligt drab og forstyrrelse af arterne og ej heller beskadige eller ødelægge arternes yngle -eller rasteom- råder.
Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning i både anlægs- og driftsfasen. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybningen og udvidelse af sejlrenden. Ydermere kon- kluderes det ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den

Anlægs -og driftsaktiviteter ifm. uddybning af Thyborøn sejlrende vil ikke forhindre, at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes. NOVANA- moniteringsstationer vil heller ikke blive påvirket af uddybning og efterføl- gende oprensning af Thyborøn sejlrende.
At uddybningen i Thyborøn Kanal vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks Havplan. 13 Referencer By- og landskabsstyrelsen. (2008). VEJ nr 9702 af 20/10/2008: Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen Dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning.

COWI. (2008). Konsekvensvurdering for klapplads ved Gåseholm. Hydraulisk modellering (Bilag 1). COWI. (2022). Thyborøn - Agger Færgefart. Natura 2000- væsentlighedsvurdering. COWI. (2024). Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal. DCE. (2014). Baggrundsniveau for barium, zink, kobber, nikkel og vanadium i fersk- og havvand. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. DMR. (2021). Undersøgelse af bundmateriale ved udvidelse af limfjordskaj. Knudsen, S., Sørensen, C., Toxvig Madsen, H., & Ingvardsen, S. (2011). Thyborøn Kanal 2009 - Teknisk rapport. Kystdirektoratet. (2012). Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord - Teksnisk resumé. Miljøstyrelsen. (2024). Nakskov Havn. Klaptilladelse til uddybningsmateriale fra sejlrende. J.nr. 2020-18267. Den 8. marts 2024. NIRAS. (2013). Måde Havnedeponi Bilag 4 UDLEDNING OG FORTYNDING AF FORURENET VAND - Deponi for havnesediment i Måde. Udarbejdet for Kystdirektoratet. Pragma. (2023). Undersøgelse af 22 PFAS i recente aflejringer og intakte aflejringer ved Limfjordskaj 2, Thyborøn Kanal. Rambøll. (2004). VVM for uddybning af Thyborøn Havn.

Rambøll. (2020). Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lodbjerg

Nymindegab Hovedrapport, udarbejdet for Kystdirektoratet.

Bilag A

Analyseresultater

Analyseresultater [postnr by]:

A118222-004 Lokalitet:

Prøvetagning i Thyborøn Havn

Udtaget:

18-06-[postnr by]:

Sediment

Prøvetager:

COWI/FSN

Kunde:

COWI, [adresse], [postnr by], Att. [navn] Udskrevet:

07-07-[postnr by]:

1 Modtaget:

18-06-[postnr by]: 18-06-2020 -

07-07-[postnr by].:

581292 [adresse] [postnr by].: Mette Pedersen side 1 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

Prøvenr.:

Prøve ID:

S1 S2 S3 S4 S5 Dybde:

- m u.t
- m u.t
- m u.t
- m u.t
- m u.t Kommentar *1 *1 *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 88.6 81.8 79.3 87.0
71.7 % DS 204:[postnr by] af total prøve 5.1 1.4 0.3 13.8
2.5 % DS 204:[postnr by], As 2.8 4.9 1.1
1.2 6.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Pb <1 4 <1 <1 6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cd 0.04 0.05 0.03
0.03 0.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] (total), Cr
0.78 11 0.97
0.74 12 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cu 0.4 4.2 1.0
1.5 6.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Hg <0.01
0.05 <0.01 <0.01
0.01 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175- 1:[postnr by], Ni 0.60 8.7 0.50
0.71 10 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Zn
3.5 24 3.6
4.8 27 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:2016 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. # i.p. i.p. i.p. i.p.

i.p. mg/kg TS REFLAB 4:2008

PCB i jord, fast m.m.

EPA 8082, mod.

PCB congen 28 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB congen 52 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB congen 101 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB congen 118 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB congen 138 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB congen 153 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB congen 180 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS EPA 8082, mod. PCB sum 7 stk. # <0.007 <0.007 <0.007 <0.007 <0.007 mg/kg TS EPA 8082, mod. Total PCB, sum af PCB 7 stk. x 5 # <0.035 <0.035 <0.035 <0.035 <0.035 mg/kg TS Beregning Kornstørrelsesfordeling *2 Se vedhæftning Se vedhæftning Se vedhæftning Se vedhæftning Se vedhæftning

ISO 11277:[postnr by], TBT
ISO 23161:2011 GC-ICP- SFMS Tributyltin, TBT-Sn *3 <0.4093 <0.4093 <0.4093 <0.4093 <0.4093 µg Sn/kg TS ISO 23161:[postnr by]-cation *3 <1 <1 <1 <1 <1 µg/kg TS ISO 23161:2011 GC-ICP- SFMS Kommentar *1 Ingen kommentar *2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *3 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 side 2 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).

Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

[navn] side 3 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT

Bilag A

Analyseresultater

Analyseresultater [postnr by].:

12260/24 12261/24 12262/24 12263/24 Prøve ID: S4-1 S4-2 S4-3 S5-4 Kommentar *1 *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 84.1 82.9 83.4

69.5 % DS 204:1980 BOD5 (uden ATU) # 78 74 <18 1000 mg/kg TS DS/R 254:[postnr by] af tørstof 1.9 0.2 3.3
5.1 % DS 204:[postnr by] af total prøve 1.6 0.2 2.7
3.6 % DS 204:[postnr by], As 1.2 1.7 2.4
5.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Pb <1.0 1.1 1.1
8.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cd <0.020 0.020 0.022 0.028 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] (total), Cr <1.0
1.4 <1.0 15 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cu
1.4 <1.0 <1.0
8.1 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Hg <0.010 <0.010 <0.010
0.17 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175- 1:[postnr by], Ni 0.65 1.2
0.51 14 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Zn <3.0 4.1
7.1 34 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:2016 TOC TOC 0.26
0.22 <0.10
0.74 % af TS DS/EN 13137:[postnr by] kvælstof, N [telefon] 620 2900 mg/kg TS DS/EN 16168:[postnr by] phosphor, P 73 70 160 420 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] *2
• ISO 11277:[postnr by], mono, di og tri
• CZ_SOP_D06_03_157 1-Methylnaphthalen *2 <0.080 <0.080 <0.080 <0.080 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 2-Methylnaphthalen *2 <0.080 <0.080 <0.080 <0.080 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,8-Dimethylnaphthalen *2 <0.080 <0.080 <0.080 <0.080 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,2-Dimethylnaphthalen *2 <0.080 <0.080 <0.080 <0.080 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 2,6-/2,7-Dimethylnaphthalen, sum *2 <0.160 <0.160 <0.160 <0.160 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,7-/1,3-/1,6- Dimethylnaphthalen, sum *2 <0.240 <0.240 <0.240 <0.240 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,4-/2,3-/1,5- Dimethylnaphthalen, sum *2 <0.240 <0.240 <0.240 <0.240 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,3,7-Trimethylnaphthalen *2 <0.080 <0.080 <0.080 <0.080 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 Sagsnavn:

A246328 Lokalitet:

Thyborøn Kanal

Udtaget:

17-01-[postnr by]:

Sediment

Prøvetager:

Pragma

Kunde:

COWI, [adresse], [postnr by], Att. [navn], PersonRef.

[email]

Udskrevet:

17-04-[postnr by]:

2 Modtaget:

18-01-[postnr by]: 18-01-2024 -

05-03-[postnr by].:

834681 [adresse] [postnr by].: [navn] side 1 af 2 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 834681 Sagsnavn: A246328

Prøvenr.:

12260/24 12261/24 12262/24 12263/24 Prøve ID: S4-1 S4-2 S4-3 S5-4 Kommentar *1 *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode 1,4,6-/2,3,6- Trimethylnaphthalen,sum *2 <0.160 <0.160 <0.160 <0.160 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 2,3,5-/1,2,6- Trimethylnaphthalen, sum *2 <0.160 <0.160 <0.160 <0.160 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,2,4-/2,4,5-/1,2,5- Trimethylnaphthalen, sum *2 <0.240 <0.240 <0.240 <0.240 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 1,2,3-/1,4,5- Trimethylnaphthalen, sum *2 <0.160 <0.160 <0.160 <0.160 mg/kg TS CZ_SOP_D06_03_157 Nonylphenoler

DIN EN ISO 18857-2 4-tert-octylphenol *3 <0.0010 <0.0010 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS DIN EN ISO 18857-2 Bromerede flammehæmmere, sediment
DIN EN ISO 22032:2009-07 PBDE 28 *3 <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 PBDE 47 *3 <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 PBDE 99 *3 <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 PBDE 100 *3 <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 PBDE 153 *3 <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 PBDE 154 *3 <0.50 <0.50 <0.50 <0.50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 HBCD, Hexabromocyclododecane *3 <50 <50 <50 <50 µg/kg TS DIN EN ISO 22032:2009-07 Kommentar *1 Rettet enhed på PBDE 153 og PBDE 154 Denne rapport erstatter version 1. *2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *3 Underleverandør: GBA Gesellschaft für Bioanalytik mbH, DAkkS D-PL-14170-01-00 [navn] side 2 af 2 RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).

Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/[adresse] A ANALYSERAPPORT Ordrenr: 834681 Sagsnavn: A246328

Bilag B

Kornkurver og sedimentbeskrivelse

Kornkurver og sedimentbeskrivelse [postnr by] label:

Lab. ID:

001 002 003 004 005 Total weight of sample: [g] 149.42 65.95 81.49 71.11

47.50 q < 0.002 mm [%] 0.00 0.62 0.00 0.01
3.02 q 0.002-0.004 mm [%] 0.02 1.70 0.01 0.03
6.96 q 0.004-0.008 mm [%] 0.04 2.61 0.03 0.05
10.96 q 0.008-0.016 mm [%] 0.05 2.44 0.03 0.06
12.10 q 0.016-0.032 mm [%] 0.04 1.79 0.04 0.05
12.73 q 0.032-0.063 mm [%] 0.04 0.89 0.04 0.05
11.27 q < 0.063 mm [%] 0.20 10.05 0.15 0.24
57.05 q 0.063-0.125 mm [%] 0.10 0.44 0.10 0.27
6.66 q 0.125-0.250 mm [%] 4.26 7.66 11.51 11.77
9.94 q 0.250-0.500 mm [%] 30.35 53.75 86.87 66.47
22.78 q 0.500-1.000 mm [%] 7.25 20.00 1.28 5.44
1.75 q 1.000-2.000 mm [%] 16.50 5.41 0.05 1.67
0.34 q 2.000-4.000 mm [%] 16.26 2.00 0.04 1.77
0.25 q 4.000-8.000 mm [%] 14.52 0.68 0.00 3.26
0.44 q 8.000-16.000 mm [%] 10.54 0.00 0.00 9.10
0.80 q 16.00-31.50 mm [%] 0.00 0.00 0.00 0.00
0.00 q 31.50-63.00 mm [%] 0.00 0.00 0.00 0.00
0.00 q > 63.00 mm [%] 0.00 0.00 0.00 0.00
0.00 Q < 0,002 mm [%] 0.00 0.62 0.00 0.01
3.02 Q < 0.004 mm [%] 0.02 2.32 0.01 0.03
9.98 Q < 0.008 mm [%] 0.07 4.93 0.04 0.09
20.94 Q < 0.016 mm [%] 0.12 7.37 0.07 0.14
33.05 Q < 0.032 mm [%] 0.16 9.16 0.11 0.19
45.78 Q < 0.063 mm [%] 0.20 10.05 0.15 0.24
57.05 Q < 0.125 mm [%] 0.30 10.49 0.26 0.50
63.71 Q < 0.250 mm [%] 4.57 18.15 11.76 12.28
73.64 Q < 0.500 mm [%] 34.92 71.90 98.64 78.75
96.42 Q < 1.000 mm [%] 42.18 91.90 99.91 84.19
98.17 Q < 2.000 mm [%] 58.68 97.32 99.96 85.87
98.51 Q < 4.000 mm [%] 74.94
99.32 100.00 87.64
98.76 Q < 8.000 mm [%]
89.46 100.00 100.00 90.90
99.20 Q < 16.00 mm [%] 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 Q < 31.50 mm [%] 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 Q < 63.000 mm [%] 100.00 100.00 100.00 100.00 100.00 q -fraction percentage part, Q - fraction cumulative part.

Test specification, deviations, additions to or exclusions from the test specification: Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2060950 R E S U L T S O F G R A I N S I Z E A N A L Y S I S Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 Grain size analysis using the wet sieve analysis using laser diffraction (fraction from 2 µm to 63 mm). Fractions > 63 mm, 31.5-63 mm, 16-31.5 mm, 8-16 mm, 4-8 mm, 2- 4 mm, 1-2 mm, 0.5-1 mm, 0.25-0.50 mm, 0.125-0.25 mm and 0.063-0.125 mm were determined by wet sieving method, other fractions were determined from the fraction "<0.063 mm" by laser particle size analyzer using liquid dispersion mode.

Right Solutions • Right Partner

Page 1 from 2 www.alsglobal.eu

Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2060950 R E S U L T S O F G R A I N S I Z E A N A L Y S I S 0.00 10.00 20.00 30.00 40.00 50.00 60.00 70.00 80.00

90.00 100.00 0 0.002 0.004 0.008 0.016 0.032 0.063 0.125 0.25
0.5 1 2 4 8 16
31.5 63 [ % ] grain size [mm] clay silt (dust) gravel sand Right Solutions • Right Partner Page 2 from 2 www.alsglobal.eu

Right Solutions • Right Partner

Page 1 from 2 www.alsglobal.eu

THYBORØN HAVN SEJLRENDE

18 JUNI 2020/fsn

Station – dybde - geologi – lugt - div

S1a-11,4m 0-0,3 SAND, mellem-grovkornet, gruset, m. små skaller lyst gråt S1b-9,7m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt

S2a-10,9m 0-0,25 SAND, mellemkornet, enk. grusk.,m. små skaller lyst gråt 0,25-0,3 LER, siltet, gråt S2b-11,0m 0-0,3 SAND, finkornet, m. små skaller lyst gråt

S3a-8,5m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt S3b-9,0m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt S3c-9,1m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt S3d-9,6m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt S3e-11,2m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt

S4a-7,8m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt S4b-9,4m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt S4c-12,0m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, m. tynde lerlag, m. små skaller lyst gråt S4d-8,9m 0-0,3 SAND, fin-mellemkornet, enk. grusk., m. små skaller lyst gråt

S5a-9,8m 0-0,1 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt 0,1-0,3 LER, siltet, gråt S5b-9,3m 0-0,1 SAND, fin-mellemkornet, m. små skaller lyst gråt 0,1-0,3 LER, siltet, gråt

Bilag B

Kornkurver og sedimentbeskrivelse

Kornkurver og sedimentbeskrivelse [postnr by] label:

12260/24 12261/24 12262/24 12263/24 Lab. ID: 001 002 003 004 Total weight of sample: [g] 58.31 59.49 67.11

36.89 q < 0.002 mm [%] 0.51 0.55 0.00
4.56 q 0.002-0.004 mm [%] 1.29 1.37 0.02
8.68 q 0.004-0.008 mm [%] 1.97 2.04 0.03
12.72 q 0.008-0.016 mm [%] 1.92 1.90 0.03
13.70 q 0.016-0.032 mm [%] 1.81 1.53 0.03
14.72 q 0.032-0.063 mm [%] 2.14 1.15 0.03
14.44 q < 0.063 mm [%] 9.64 8.54 0.16
68.82 q 0.063-0.125 mm [%] 8.24 2.45 1.40
17.78 q 0.125-0.250 mm [%] 11.95 24.68 20.06
3.16 q 0.250-0.500 mm [%] 24.92 57.78 26.69
3.90 q 0.500-1.000 mm [%] 14.77 3.18 12.19
2.79 q 1.000-2.000 mm [%] 4.58 1.40 6.26
0.24 q 2.000-4.000 mm [%] 4.13 1.48 6.68
0.35 q 4.000-8.000 mm [%] 7.24 0.50 8.55
0.46 q 8.000-16.000 mm [%] 14.53 0.00 18.02
2.49 q 16.00-31.50 mm [%] 0.00 0.00 0.00
0.00 q 31.50-63.00 mm [%] 0.00 0.00 0.00
0.00 q > 63.00 mm [%] 0.00 0.00 0.00
0.00 Q < 0,002 mm [%] 0.51 0.55 0.00
4.56 Q < 0.004 mm [%] 1.80 1.92 0.02
13.24 Q < 0.008 mm [%] 3.77 3.96 0.06
25.96 Q < 0.016 mm [%] 5.69 5.86 0.09
39.66 Q < 0.032 mm [%] 7.50 7.39 0.12
54.38 Q < 0.063 mm [%] 9.64 8.54 0.16
68.82 Q < 0.125 mm [%] 17.89 10.98 1.56
86.60 Q < 0.250 mm [%] 29.84 35.67 21.62
89.75 Q < 0.500 mm [%] 54.76 93.44 48.31
93.66 Q < 1.000 mm [%] 69.52 96.62 60.50
96.45 Q < 2.000 mm [%] 74.10 98.02 66.75
96.69 Q < 4.000 mm [%] 78.24 99.50 73.43
97.05 Q < 8.000 mm [%]
85.47 100.00 81.98
97.51 Q < 16.00 mm [%] 100.00 100.00 100.00 100.00 Q < 31.50 mm [%] 100.00 100.00 100.00 100.00 Q < 63.000 mm [%] 100.00 100.00 100.00 100.00 q -fraction percentage part, Q - fraction cumulative part.

Method: S-GRAINSIZ

Issue Date:

26.01.[postnr by] no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2406437 Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 (CSN EN ISO 17892-4; CSN EN 933-1; CSN EN 933-2; BS ISO 11277; pokyn TOM 23/1) Determination of graininess by the combined method of the suspension density, sieve analyses and calculation of permeability from measured values according to USBSC; CZ_SOP_D06_07_123 (ISO 13320) Determination of particle size and distribution using laser diffraction Page 1 from 2

The end of result part of the attachment the certificate of analysis Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR2406437 0.00 10.00 20.00 30.00 40.00 50.00 60.00 70.00 80.00

90.00 100.00 0 0.002 0.004 0.008 0.016 0.032 0.063 0.125 0.25
0.5 1 2 4 8 16
31.5 63 [ % ] grain size [mm] 12260/24 12261/24 12262/24 12263/24 clay silt (dust) gravel sand Page 2 from 2

Notat

Prøvetagning ved del af sejlrende ved Thyborøn Havn Lokalitetsnavn Thyborøn Kanal

Udarbejdet for Thyborøn Havn

Dato

22.01.[postnr by]

1 Indledning og baggrund

Thyborøn Havn har bedt Pragma ApS om at forestå planlægning og udførelse af prøvetagning af sedimentprøver fra en del af sejlrende ved Thyborøn Havn, som skal være dybere og brederes. Der er tale om delområderne S4 og S5 i sejlrenden, jf. placering i figur 1.

Figur 1. Oversigt med uddybningsområdet for Thyborøn Havns sejlrende, herunder delområderne S4 og S5 /1/.

Notat

Prøvetagningen er udført i henhold til prøvetagningsplan /1/, som er udarbejdet af COWI den

9. januar 2023 og forhåndsgodkendt af Klapteam ved Miljøstyrelsen. Prøvetagningen er endvidere udført i henhold til vejledning til prøvetagning, som er udarbejdet af Klapteam ved Miljøstyrelsen /2/.

Prøvetagningen er dog tilpasset de lokale bundforhold således at sedimentprøverne er udtaget med kajakrør med en dimension på 60 mm, idet dykkeren ellers ikke har kunnet udtage sedimentprøver ned til de ønskede 30 cm dybde fra de intakte aflejringer bestående af den såkaldte ”Aggerler”.

Dykkerfirmaet Storm Marine har stillet med fartøj og dykkerservice, mens Pragma har ført tilsyn med prøvetagning, herunder været i audio-kontakt med dykkeren.

Pragma har efterfølgende foretaget beskrivelse af sedimentprøver og udtaget repræsentativt materiale til kemisk analyse og bestemmelse af kornfordeling. Prøvematerialet er sendt til analyse hos ALS Denmark.

Dette notat beskriver og dokumenterer den udførte udtagning af sedimentprøver, som er sendt til kemisk analyse. I bilag 1 er vedlagt håndskrevne sedimentbeskrivelser for prøvestationer og sedimentkerner, mens foto af sedimentprøver og -søjler er vedlagt i bilag 2.

2 Udtagning af sedimentprøver

Storm Marine og Pragma har den 16. januar 2024 udtaget sedimentprøver fra delområderne S4 og S5, fordelt på felterne S4-1, S4-2, S4-3 og S5-4. I hvert felt er der udtaget nedstik fra 5 lokationer i henhold til de oplyste koordinater i /1/. Ved hver prøvetagningslokation er der endvidere udtaget sedimentprøver med nedstik af to kajakrør med henblik på at sikre indsamling af tilstrækkeligt med prøvetagningsmateriale.

Placering af delområder og nedstik fremgår af figur 2.

Prøvetagningen har vist, at toppen af fjordbunden i undersøgelsesområdet er opbygget Aggerleret, som udgør den gennemgående fjordaflejring i Nissum Bredning. Der forekommer flere steder recente sandede eller grusede/stenede aflejringer, som er aflejret ovenpå den intakte Aggerler. Der ses spor af skalfragmenter i de sandede aflejringer, som generelt fremstår mellemkornede. I grovere aflejringer med fingrus, grus og sten ses der større skalfragmenter.

Undersøgelsesområdet er karakteriseret ved markante tidevands- og vindgenerede vandbevægelser, hvilket medfører vandring af de recente sandede og grusede aflejringer, som er aflejret på Aggerleret.

Storm Marine oplyser, at der er ikke observeret tegn på forurening eller fysisk affald i forbindelse med prøvetagning. Forholdene ved station S4-1G udgøres af stenet bund, hvorfor det ikke var muligt at udtage en materialeprøve til kemisk analyse.

Notat

Figur 2. Placering af fire delområde for prøvetagning sammen med placering af 5 sammenhørende nedstik i hvert område.

Notat

I figur 3 fremgår vandstanden målt i Thyborøn Havn den 16. januar 2024.

Figur 3. Vandstand i Thyborøn Havn angivet i cm over DVR90, som er målt af Kystdirektoratet og offentliggjort af DMI. Data er endnu ikke kvalitetssikrede og derfor underlagt forbehold. Feltarbejde er udført fra kl. 10-15 den 16. januar 2023.

3 Beskrivelse af sediment og udtagning til analyse

Pragma har ikke observeret tegn på forurening eller fysisk affald under beskrivelse og vurdering af prøvetagningsmaterialet.

I tabel 1 fremgår en overordnet beskrivelse af de observerede laginddeling i de udtagne sedimentprøver.

Der er udtaget prøvemateriale til kemisk analyse umiddelbart efter udpresning af sedimentsøjlerne fra kajakrør, som er fyldt i rilsanposer, som er fremsendt af ALS Denmark. Sedimentprøver og udtagning af prøvemateriale til kemisk analyse er udført i henhold til /1/ og /2/.

For hver prøvestation, undtaget S4-2G, er der udtaget ca. 250 gram materiale til blandeprøven for delområdet samt minimum 500 gram til en enkeltprøve.

De fire blandeprøven er grundigt homogeniseret i rilsanposer, hvorefter de er pakket i køletaske med køleelementer og sendt til analyse hos laboratoriet.

De tyve enkeltprøverne i rilsanposer er pakket i køletasker med køleelementer og sendt til opbevaring på køl hos analyselaboratoriet.

Sedimentprøverne er beskrevet, pakker og afhentet den 17. januar 2024.

Start

Slut

Notat

Område

Delområde

Nedstik

Tidspunkt

Vanddybde

Lag 1

Lag 2

S4 S4-1 f 11:58 11,2 Sand (11 cm) Ler (16 cm) g 12:50 11,3 Grus og sten (10 cm) h 14:04 12 Sand og grus (5 cm) Ler (30 cm) i 15:11 12,6 Sand og grus (31 cm) j 15:21 12,9 Sand og grus (33 cm)

S4-2 k 12:08 12,1 Sand (40 cm) l 12:24 12 Sand (22 cm) Ler (13 cm) m 12:36 12,3 Sand og fingrus (40 cm) n 12:42 11,8 Sand og grus (40 cm) o 13:00 12,3 Sand 30 (cm)

S4-3 p 13:11 11,7 Sand (23 cm) Ler (9 cm) q 13:47 11,3 Sand og grus (30 cm) r 14:17 12,2 Sand og grus (25 cm) s 14:30 12,3 Sand (20 cm) t 13:31 9,1 Sand (19 cm)

S5 S5-4 d 11:05 12,4 Ler (29 cm) e 11:18 10,7 Sand og fingrus (1 cm) Ler (20 cm) f 10:40 10,2 Ler (33 cm) g 11:44 12,3 Ler (22 cm) h 11:34 12,2 Sand (22 cm) Ler (13 cm)

Vanddybde er angivet i meter vandsøjle målt af fartøjets dybdemåler. Grundet bølgegang og tidevand skal værdierne tages med forbehold. Lag 1 repræsenterer toppen af fjordbunden, mens Lag 2 repræsenterer Aggerler, hvor dette er overlejret af recente klastiske materialer bestående af velsorteret sand, herunder stedvis fingrus, grus og sten.

Tabel 1. Overordnet beskrivelse af de observerede lag i de udtagne sedimentprøver fra de 4 delområder. For hver lag er omtrentlig lagtykkelse angivet i cm i parentes.

Notat

De fire blandeprøver er sendt til ALS Denmark til bestemmelse af:

Tørstof
Glødetab
TOC
Metallerne arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink
Octyphenoler
Methylnaphthalener
Bromerede flammehæmmere
BOD5
Total P
Total N
Kornstørrelsesfordeling

ALS Denmark har den 19. januar 2024 bekræftet modtagelse af køletasker med sedimentprøver, og analysearbejdet er igangsat i henhold til vedlagte analyserekvisition.

Med venlig hilsen

[navn]

Civilingeniør, Pragma ApS

4 Reference

/1/ Prøvetagningsplan for uddybning af Thyborøn Kanel. Thyborøn Havn. Version 3. Dateret den 9. januar 2024

/2/ Vejledning til prøvetagning. Udarbejdet af Klapteam, Erhverv, Miljøstyrelsen.

Vedlagt

Bilag 1 Beskrivelse af sedimentprøver

Bilag 2 Fotodokumentation af sedimentprøver

Bilag 1

Prøvetagningsskemaer

Bilag 2

Fotodokumentation sedimentprøver

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 1 Nedstik S4-F (foto 1-2)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 2

Nedstik S4-G (foto 3-4)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 3

Nedstik S4-H (foto 5-6)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 4

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 5

Nedstik S4- I (foto 7-8)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 6

Nedstik S4-J (foto 9-10)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 7

Nedstik S4-K (foto 11-12)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 8

Nedstik S4-L (foto 13-14)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 9

Nedstik S4-M (foto 15-16)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 10

Nedstik S4-N (foto 17-18)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 11

Nedstik S4-O (foto 19-20)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 12

Nedstik S4-P (foto 21-22)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 13

Nedstik S4-Q (foto 23-24)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 14

Nedstik S4-R (foto 25-26)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 15

Nedstik S4-S (foto 27-28)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 16

Nedstik S4-T (foto 29-30)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 17

Nedstik S4-T, fortsat (foto 31-32)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 18

Nedstik S5-4D (foto 33-34)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 19

Nedstik S5-4E (foto 35-36)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 20

Nedstik S5-4F (foto 37-38)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 21

Nedstik S5-4G (foto 39-40)

Bilag 2

Fotodokumentation – sedimentprøver fra Thyborøn Kanal udtaget den 17. januar [postnr by] af Pragma ApS. 22

Nedstik S5-4H (foto 41-34)

[navn]

Fra:

[navn] <[email]>

Sendt:

16. oktober 2024 14:10 Til:

[navn]

Cc:

[navn]; [navn]; [navn]; [navn]

Emne:

RE: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal Vedhæftede filer: A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.pdf; Bilag A VVM Screening 2024 - j.nr. 24-03812.pdf AppServerName:

esdh-nst-pb360

DocumentID:

24/03812-8 DocumentIsArchived: -1 [EKSTERN E‐MAIL] Denne e‐mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Hej Lotte,

Hermed fremsendes vores svar på dine spørgsmål til ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal j.nr. 24/03812.

Håber dette svare på dine spørgsmål, ellers skal du endelig tage fat i mig.

Best regards,

[navn]

Project Manager

Environment

COWI A/S (DK)

Company Reg. no.: [telefon]

[adresse]

9000, Aalborg Denmark

Mobile: [telefon]

Phone: [telefon]

Email: [email]

Website: www.cowi.com

Follow us on LinkedIn

Print only if necessary

This email including attachments, if any, may contain confidential information and is intended solely for the recipient(s) stated above. If you are not the intended recipient, please contact the sender by a reply email and delete this email without producing, distributing or retaining copies hereof.

From: [navn] <[email]>

Sent: Monday, September 30, 2024 1:42 PM To: [navn] <[email]> Cc: [navn] <[email]>

Subject: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal

Kære Signe

Jeg er blevet tilknyttet sagen som sagsbehandler.

I forbindelse med vores indledende gennemgang af jeres ansøgning har vi følgende spørgsmål/behov for supplerende oplysninger:

1) Vil I præcisere, hvor i ansøgningsmaterialet oplysninger efter miljøvurderingslovens bilag 5 (og eventuelt bilag 6) kan findes.
2) Vi skal anmode om at få præciseret sejlrendes bredde. Vi lægger til grund, at sejlrenden i dag er 90 meter bred.
a. I område 4 og 5 søgers der om en udvidelse af bredden med 20 meter mod vest. Hvor lang er strækningen, der ønskes 20 meter bredere?
b. I område 4 søges der om en øget bredde på 40 meter mod øst. Hvor lang er strækningen, der ønskes 40 meter bredere?
3) Vi går ud fra, at de angivne dybder indeholder en overdybde.
4) Det bedes fremgå tydeligt, hvis noget af den mængde, som I tidligere har fået tilladelse til at uddybe/udvide sejlrende med, skal være en del af denne ansøgning. Hvis ikke det skal medtages, så skal der laves vurderinger af evt. kumulative påvirkninger.
5) Er der eksisterende tilladelse til bortskaffelse af uddybningsmaterialet, der også kan rumme denne ansøgning?
6) Der mangler umiddelbart en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger på bilag IV arten delfiner.
7) I forbindelse med seneste ansøgning om uddybning af sejlrende vurderede I, at det var nødvendigt med afværgetiltag ift. stavsild. I bedes oplyse, hvorfor dette ikke længere er relevant.
8) I afsnit 4.2 anlægsfasen fokuseres der på sedimentkoncentrationerne, mens påvirkningen på morfologien (erosion og aflejring) umiddelbart ikke kan findes i oplysningerne. Kan I oplyse hvor disse vurderinger findes?
9) Der mangler en analyse af påvirkningen på stormflodsvandstandene i den Vestlige del af Limfjorden, som tidligere er vist være påvirket af Thyborøns kanals udseende.
10) Tilsvarende kommentarer gælder for driftsfasen 4.3.2.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Miljøministeriet

Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik. COWI handles personal data as stated in our Privacy Notice. https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX ADRESSE COWI A/S [adresse] [postnr by] TLF [telefon] FAX [telefon] WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A246328 A246328-1-DOK-018 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 11-10-[postnr by] MEPD/SMIN/JUJR SMIN/MEPD/HGLN SUBN INDHOLD 1 Indledning 2 2 Besvarelse af spørgsmål til uddybningsansøgning 2
2.1 Oplysninger efter miljøvurderingslovens bilag 5 (og eventuelt bilag 6) kan findes. 2
2.2 Sejlrendes bredde og længde 2
2.3 Overdybde 3
2.4 Mængde 4
2.5 Bortskaffelse af uddybningsmaterialet 4
2.6 Bilag IV-arter 5
2.7 Stavsild 7
2.8 Erosion og aflejring – anlæg og drift 9
2.9 Stormflodsvandstandene – anlæg og drift 14 3 Referencer 17 BILAG Bilag A VVM Screening 2024 - j.nr. 24-03812 THYBORØN HAVN YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL BESVARELSE AF KYSTDIREKTORATETS SPØRGSMÅL TIL UDDYBNINGSANSØGNING

Indledning

Miljøstyrelsen har gennemlæst ansøgningen fra Thyborøn Havn vedrørende ansøgning om tilladelse til yderligere uddybning i Thyborøn Kanal, som blev fremsendt til Kystdirektoratet

d. 19. april 2024.

På baggrund heraf, har Kystdirektoratet indledende, opklarende spørgsmål til ansøgningen. 2 Besvarelse af spørgsmål til uddybningsansøgning I nedenstående afsnit oplistes de bemærkninger/emneområder, som Kystdirektoratet har fremsendt pr. mail d. 30. september 2024, samt svar på spørgsmålene.

2.1 Oplysninger efter miljøvurderingslovens bilag 5 (og eventuelt bilag 6) kan findes.

Spørgsmål

Vil I præcisere, hvor i ansøgningsmaterialet oplysninger efter miljøvurderingslovens bilag 5 (og eventuelt bilag 6) kan findes.

Svar

Der er vedlagt et bilag A VVM Screening 2024 - j.nr. 24-03812, som sammenfatter disse op- lysninger.

2.2 Sejlrendes bredde og længde Spørgsmål Vi skal anmode om at få præciseret sejlrendes bredde. Vi lægger til grund, at sejlrenden i dag er 90 meter bred. › I område 4 og 5 søgers der om en udvidelse af bredden med 20 meter mod vest. Hvor lang er strækningen, der ønskes 20 meter bredere? › I område 4 søges der om en øget bredde på 40 meter mod øst. Hvor lang er stræknin- gen, der ønskes 40 meter bredere? Svar Der er i ”Tilladelse til uddybning, og mindre forskydning, af sejlrende ved Thyborøn Havn, Lemvig Kommune” fra Kystdirektoratet (J.nr. 19/01631-41) meddelt tilladelse til en sejlrende på 95 meters bredde. Noget af denne bredde er en naturlig bredde og har ikke krævet ud- dybning, se i bilag 2 i tilladelsen (J.nr. 19/01631-41). Derfor tages der udgangspunkt i 95 meter, da der allerede er uddybet 155.000 m³ i område 4 og 5.

Delområderne S4 og S5 udvides i bredden med 15 meter mod vest (mod havnen) på en samlet strækning på ca. 1,9 km (se Figur 2-1) hvormed sejlrenden bliver 110 meter bred på to strækninger. I det sydligste del af delområde S4 udvides sejlrenden med 40 meter mod øst på en strækning på ca. 0,5 km (se Figur 2-1) og bliver her 150 meter bred. Hermed er der sket en mindre ændring i det der er beskrevet i den tidligere indsendte an- søgning indsendt 26. juni 2023 og prøvetagningsplanen udarbejdet 9. januar 2024, grundet at Thyborøn Havn allerede har foretaget en del af oprensning i området,

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

3 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

Figur 2-1 Oversigt over sejlrenden ifølge den gældende tilladelse (pink område) i delområderne S4 og S5 og den ønskede ændring (blå markering).

2.3 Overdybde Spørgsmål Vi går ud fra, at de angivne dybder indeholder en overdybde.

Svar

Det er korrekt. De angivne dybder indeholder en overdybde på 0,3 m.

2.4 Mængde Spørgsmål Det bedes fremgå tydeligt, hvis noget af den mængde, som I tidligere har fået tilladelse til at uddybe/udvide sejlrende med, skal være en del af denne ansøgning. Hvis ikke det skal med- tages, så skal der laves vurderinger af evt. kumulative påvirkninger.

Svar

I den tidligere eksisterende tilladelse (”Tilladelse til uddybning, og mindre forskydning, af sejlrende ved Thyborøn Havn, Lemvig Kommune” fra Kystdirektoratet (J.nr. 19/01631-41)) er der givet tilladelse til at uddybe en mængde på 714.000 m³. Da der nu ønskes en dybere sejlrende, samt bredere sejlrende for S4 og S5, bliver den estimerede mængde i alt ca. 763.000 m³, dvs. ca. 49.000 m³ mere end den mængde, der er givet tilladelse til. En del af mængden (ca. 140.000 m³), som Thyborøn Havn tidligere har fået tilladelse til at uddybe, skal være indeholdt i denne ansøgning. Denne mængde fremgår under kolonnen "ikke færdiggjort uddybningsmængde" i Tabel 2-1. Den yderligere uddybningsmængde ud- gør yderligere ca. 173.000 m³. Det vil sige at den ikke færdiggjorte mængde og den yderli- gere uddybningsmængde udgør ca. 313.000 m³. Tabel 2-1 Oversigt over dimensioner (maksimal dybde, bredde, og uddybningsmængder) i den eksisterende tilladelse og nuværende projektændring. Mængderne er angivet i fast- mål.

Den kumulativ mængde indeholder både uddybning (i alt ca. 313.000 m³) og oprensning (år- lig ca. 130.000 m³) da disse kan forekomme samtidig. Den kumulative mængde bliver derfor 443.000 m³, og det er denne mængde vurderingerne i ansøgningen er lavet på baggrund af.

2.5 Bortskaffelse af uddybningsmaterialet Spørgsmål Er der eksisterende tilladelse til bortskaffelse af uddybningsmaterialet, der også kan rumme denne ansøgning? Svar Som beskrevet i ovenstående afsnit 2.4, er der tale om en forøgelse af mængden på ca. 49.000 m³.

Sandmængden bortskaffes ved nyttiggørelse og leret ønskes klappet eller nyttiggjort i det omfang som er mulig ift. de geotekniske egenskaber. Eksisterende tilladelser til klapning og nyttiggørelse vil blive benyttet, og der er igangsat ansøgning om tilladelse til yderligere mængder hos Miljøstyrelsen.

Uddybnings dybde Maks.

Bredde

Uddybningsmængde Uddybnings dybde Maks.

Bredde

Uddybningsmængde [m3]:

763.000 70.000 Delområde Eksisterende tilladelse Projektændring 345.000 77.000 103.000

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

2.6 Bilag IV-arter Spørgsmål Der mangler umiddelbart en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger på bilag IV-arten delfiner.

Svar

Der gøres opmærksom på, at der er foretaget en vurdering af bilag IV-arterne hvidnæser, vågehval og marsvin i Natura 2000-væsentlighedsvurdering i Appendix C Bilag IV-arter. Dog er der ikke foretaget vurdering af Øresvin, hvorfor denne vurdering er medtaget i nærvæ- rende notat i afsnit 2.6.1 2.6.1 Øresvin Eksisterende forhold Øresvin (Tursiops truncatus) er en kystart. Den forekommer i spredte bestande med periodi- ske knopskydninger fra sit udbredelsescentrum. Helt frem til 1950'erne var øresvinet ret al- mindeligt i den sydlige Nordsø, hvorefter arten trak sig tilbage til Den Engelske Kanals vest- lige ende. Siden begyndelsen af 1990'erne har øresvinet igen fundet vej ind i Nordsøen (Kinze C. C., Naturen i Danmark, 2024).

De øresvin, der forekommer i danske farvande, er en del af bestanden i Nordsøen, som ikke kan opdeles i særskilte nationale bestande. Arten har formentlig ikke en fast, ynglende be- stand i danske farvande, men der vides meget lidt om artens adfærd i de danske farvande. Seneste optælling af øresvin fra 2022, der hører til bestanden i Nordsøen er også udført i forbindelse med SCANS-undersøgelser (Gilles, A., et al., 2023). Optællingerne viser, at der ikke er optalt øresvin nær projektområdet, men at der er en stabil samlet forekomst ved den engelske østkyst i Nordsøen. Der forefindes ikke et decideret udbredelseskort for øresvin, men kort over observationer og overvågningsindsatser viser, at de hyppigst forekommer både på den østlige og vestlige en- gelske kyst samt længere sydpå langs den hollandske, franske og portugisiske og spanske kyst, jf. Figur 2-2.

Figur 2-2 Observationer samt overvågningsindsats af øresvin i Nordsøen. Øresvin (røde marke- ringer) fra (Gilles, A., et al., 2023).

Yngle- og rasteområder er generelt ukendte for øresvin, men ud fra ovenstående SCANS- undersøgelser, hvor de fleste øresvine er observeret ud fra den engelske østkyst samt ky- sterne længe mod den sydlige del af Europa, vurderes der ikke at være yngle- eller rasteom- råder i uddybningsområdet og området i umiddelbar nærhed heraf.

Vurdering af påvirkninger

Uddybningsområdet i Thyborøn sejlrende og området i umiddelbar nærhed heraf er ikke et vigtigt område for øresvin. Øresvin er, som andre marine pattedyr, sårbare over for under- vandsstøj, særligt fra anlægsaktiviteter, hvis der nedrammes pælefundamenter, som

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX genererer meget store lydtryk under vandet. Det skyldes, at øresvin benytter ekkolokalise- ring til fødesøgning og kommunikation. Høreskader kan dermed være fatale for øresvin.

Da der ikke er tale om aktiviteter, der udsender impulsstøj men derimod lavfrekvent støj fra uddybningsfartøjerne, vurderes det, at der ikke vil være tale om drab af individer. Det kan være, at hvis der er øresvin i området, at de vil flytte sig midlertidigt fra det område, hvor der uddybes. Men eftersom området i forvejen er præget af skibstrafik, vurderes det at øresvin i området er tilpasset til skibstrafikken. Dermed konkluderes det, at der ikke vil ske en forsæt- telig forstyrrelse af individerne. Endvidere skal det sikres, at yngleområder ikke påvirkes i en grad, hvor øresvins økologiske funktionalitet svækkes. Den økologiske funktionalitet betyder, at yngle- og rasteområder skal bevares af hensyn til bestanden af øresvins evne til at nå eller opretholde en levedygtig be- standstørrelse samt have potentiale for at nå og opretholde en gunstig bevaringsstatus for hele arten. Menneskelig aktivitet må derfor ikke beskadigelse af yngle- eller rasteområder. Uddybningsperioden er midlertidig og omfatter maks. 66 døgn (COWI, 2024). Endvidere vur- deres uddybningsområdet i Thyborøn sejlrende ikke at være et egnet yngle- eller rasteom- råde for øresvin, hvorfor det konkluderes, at projektet ikke vil beskadige yngle -eller raste- områder og dermed heller ikke hindre opretholdelse den økologiske funktionalitet for hvid- næser.

2.7 Stavsild Spørgsmål I forbindelse med seneste ansøgning om uddybning af sejlrende vurderede I, at det var nød- vendigt med afværgetiltag ift. stavsild. I bedes oplyse, hvorfor dette ikke længere er relevant Svar Der blev i forbindelse med ansøgning i 2019 aftalt på mail 7. juli 2020: ”1) En uddybning af baggrunden for jeres vurdering af stavsild, idet vi er bekendt med, at ar- ten påvirkes af SCC på over 10mg/l (inkl. baggrundskoncentrationen).

Svar: I forbindelse med vurdering af arbejdsperioden (tidspunkt for udførsel af selve uddyb- ningen) vil dette ikke finde sted i månederne maj-juni, hvorfor der ikke vil ske påvirkning af gydevandringen ind i vandløbene for stavsild.” Nuværende vurdering af stavsild: Ifølge (arter.dk, 2024) er der gjort 7 observationer af stavsild i de danske kystvande, hvoraf de nærmeste observationer til projektområdet i Thyborøn sejlrende er gjort i Thorsminde, se Figur 2-3. Stavsilden er hyppigst langs den jyske vestkyst nær havneanlæg f.eks. ved slu- serne i Hvide Sande og Thorsminde (Miljøstyrelsen, 2021). Der er ikke med sikkerhed påvist gydende stavild i hverken Danmark, Norge eller Sverige, hvorfor den herskende opfattelse i dag er, at stavsild ikke gyder i danske vandløb (Krog, C. & Carl, H, 2019). Fra ferskvand foreligger der kun mere end et hundrede år gamle beretninger om fangst af enkelte stavsild i Skals Å og Simested Å, der løber til Limfjorden, men om den har ynglet i disse vandløb vides ikke (Krog, C. & Carl, H, 2019). I begyndelsen af 2014 (januar-marts) blev der i forbindelse med DTU Aquas trawlundersøgelser registreret juvenile stavsild tre steder: en stavsild på 11 cm blev i januar fanget på 44 meters vanddybde i den centrale del af Kattegat, en stavsild på 13 cm blev i

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX februar fanget vest for Bornholm på 44 meters vanddybde, og flere stavsild på 16-17 cm blev i marts fanget sydøst for Bornholm på 68 meters vanddybde. Det kan og ikke udelukkes, at der er sket en forveksling med sardiner, for sardiner har flere gange været registreret som stavsild/majsild i de prøver, Fiskeatlasset har modtaget fra trawlundersøgelse (Krog, C. & Carl, H, 2019). Da man i den seneste ansøgning vurderede det nødvendigt med afværgetiltag for at undgå skadelige virkninger på stavsild, var det ud fra den begrænset viden, der var omkring artens levevis og yngleområder og ud fra de beretninger, der går mere end et hundrede år tilbage. Eftersom man stadig ikke med sikkerhed har påvist gydende stavild i hverken Danmark, Norge eller Sverige, og at arten ikke er registreret i området omkring Thyborøn (se Figur 2-3), vurderes det nu ikke at være nødvendigt med afværgetiltag, hvor man indstiller uddybningen i gydeperioden fra maj-juni. Hvis der måtte befinde sig stavsild i området, hvilket er usandsynligt, forventes uddybningen og dermed sedimentspredningen ikke at påvirke stavsildens indvandren i Nissum Bredning, da stavsild foretrækker lave vanddybder. Uddybningen forekommer på dybere vand, og da strømmen er koncentret i de dybere dele af kanalen, vil koncentrationen af sedimentet i vandet også befinde sige i denne del af kanalen, se kapitel 4 i ansøgningen. I april/maj måned koncentreres stavsilden nær kysten for så at svømme ind i floddeltaer og videre op i større vandløb for at gyde (Krog, C. & Carl, H, 2019).

Figur 2-3 Observationer af stavsild i danske farvande (arter.dk, 2024).

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

2.8 Erosion og aflejring – anlæg og drift Spørgsmål I afsnit 4.2 anlægsfasen fokuseres der på sedimentkoncentrationerne, mens påvirkningen på morfologien (erosion og aflejring) umiddelbart ikke kan findes i oplysningerne. Kan I op- lyse hvor disse vurderinger findes? 2.8.1 Anlægsfasen Svar I afsnit 4.2.2 Morfologi i anlægsfasen står der: ”Man må forvente, at morfologien i fremtiden vil ændre sig som følge af en stigning i strøm- hastigheden og sedimentransport.” Dette skal rettes til:

4.2.2 Morfologi i anlægsfasen

Fjordgrundende har altid været et dynamisk område fra det tidspunkt hvor tangerne brød første gang i år 1825. Siden da har Fjordgrundene løbende udviklet sig med forskellige løb hen over selve floddeltaet. I en analyse af løbene (Kystdirektoratet, Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord, 2012) på Fjordgrundene i årene 1917 til 2005 ses tydeligt hvordan løbene mæandrere.

Figur 2-4 Ændringer af løb i Thyborøn Kanal og på Fjordgrundene i perioden 1917 til 2005 (Kystdirektoratet, Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord, 2012) Udviklingen fra 1917 og frem til 2005 er fortsat og samme tendenser som ses i Figur 2-4 er også fortsat så sejlrenden (Søndre Dyb) bevæger sig mod øst i over mod Agger Tange. Dette har medført at der i dag er behov for vedligeholdelsesoprensning ved indsejlingen til Thyborøn Havn. Og siden 2007 har Kystdirektoratet og siden Thyborøn Havn selv forestået denne oprensning. I forbindelse med fastlæggelse af sejlrenden er disse tendenser taget med i overvejelserne for hvor i sejlrenden der ansøges om udvidelse. Den naturlige dynamik af Thyborøn Kanal har medført at kanalen er blevet bredere og dy- bere gennem årene, hvilket har ført til forøget risiko for stormflod i den vestlige del af Lim- fjorden. Der er i forbindelse med vurdering af stormflodsvandstande foretaget en analyse af Thyborøn Kanals udvikling i forskellige tværsnit i (Christensen, 2011).

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

Figur 2-5 Oversigt over tværsnittenes placering indlagt på 2005 batymetrien. (Christensen, 2011) Det mindste tværsnit i kanalen ligger ved tværsnit P2c på Figur 2-5 (mellem høfde 63 og høfde 68) og hvis den naturlige udvikling forsætter vil der i denne del af kanalen i 2060 være over 15 m dybt i denne del af kanalen, se Figur 2-7.

Figur 2-6 Tværsnit P2c er vist med rødt. Magenta områder er de områder der skal uddybes og som der er meddelt tilladelse til. Som det fremgår af Figur 2-6 er sejlrende placeret, så der ikke uddybes i den del af S2 hvor det mindste tværsnit er beliggende. Det betyder at det mindste tværsnit ikke vil blive større som følge af sejlrendes udvidelse og at der således ikke kommer mere vand ind under stormflod - fordi ”flaskehalsen” er uændret.

Figur 2-7 Tværsnitsudvikling fire forskellige steder i Thyborøn Kanal fra 1958 til 2060. (Christensen, 2011) For at følge den naturlige udvikling af kanalen er S4 området drejet så det ligger hvor sejl- rende har en naturlig dybde. Dette betyder at selv om bredden i den sydlige ende af sejlren- deafsnittet udvides til 150 meter har dette ikke betydning i forhold til den mængde der skal uddybes da der i dette område allerede er tilstrækkelig vanddybde, se Figur 2-8. Det der bestemmer, hvor der sker aflejring og erosion, er strømhastighederne ind gennem kanalen og hvor meget sedimentet der transporteres med strømmen. Det vurderes at den dybere sejlrende indtil S5 ikke vil have betydning for aflejring og erosion på Fjordgrundene, da vandet stadig ledes af samme løb og da det mindste tværsnit ikke ændres sig som følge af uddybningen.

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

Figur 2-8 Afgravningstykkelse for delområderne S4-S5, for at opnå en ønsket vanddybde på - 12,05 m DVR90. De positive tal angiver afgravningstykkelsen (meter), mens de nega- tive tal angiver hvor der er tilstrækkelig vanddybde. 2.8.2 Driftsfasen Vedrørende morfologi i driftsfasen står der er ansøgningen: ”4.3.2 Morfologi i driftsfasen Morfologien langs den jyske vestkyst vil formentligt ikke påvirkes af projektet, fordi den er betinget af indkommende bølger fra Nordsøen, samt nettoindstrømningen gennem kanalen.” Når sejlrenden uddybes i områder hvor kanalen ikke har den ønskede vanddybde, vil dette sandsynligvis medføre, at der kan komme aflejringer i områder hvor det tidligere ikke har været nødvendigt at foretage oprensning. Det er Thyborøn Havns erfaring at der indtil videre ikke er sket en stigning i oprensnings- mængden som følge af uddybning til henholdsvis -11,3 og 10,3 m DVR90. Det kan dog ikke udelukkes at en yderlige uddybning til -12,05 m DVR90 vil medføre at der sker en stigning i oprensningsmængderne. Især ikke når der er steder hvor kanalen har en naturlig aflej- ring/erosion. Et eksempel er vist på Figur 2-9. Den røde pil angiver et område hvor der er en naturlig aflejring i dag. Denne aflejring vil fortsætte og vil medføre at Thyborøn Havn skal fo- retage oprensning af dette område. Det er ikke muligt at bestemme den eksakte mængde oprensning der vil komme i fremtiden, da kanalen samtidig og som følge af naturlig tilpas- ning vil ændre sig. Hvis den naturlige udvikling af kanalen fortsætter, vil der ligeledes være behov for oprensning i samme område i fremtiden også selv om der ikke sker uddybning.

Figur 2-9 Afgravningstykkelse for delområderne S4-S5, for at opnå en ønsket vanddybde på - 12,05 m DVR90. De positive tal angiver afgravningstykkelsen (meter), mens de nega- tive tal angiver hvor der er tilstrækkelig vanddybde.

2.9 Stormflodsvandstandene – anlæg og drift Spørgsmål Der mangler en analyse af påvirkningen på stormflodsvandstandene i den Vestlige del af Limfjorden, som tidligere er vist være påvirket af Thyborøns kanals udseende.

Svar

Det fremgår af afsnit 4.2.1:

”4.2.1Vandføring og strømhastighed i anlægsfasen

I anlægsfasen vil Thyborøn Kanal gradvist blive dybere og nogle steder (S4 og S5) også bredere. Det betyder, at gennemstrømningen og strømhastighederne generelt vil stige. Dette vil også være tilfældet, selv hvis kanalens mindste tværsnit forbliver uændret. Som følge af stigningen af gennemstrømningen vil der også ske en stigning i sedimenttranspor- ten i og omkring kanalen.” Teksten er ikke helt korrekt og skal ændres til: 2.9.1 Anlægsfasen I anlægsfasen vil Thyborøn Kanal gradvist blive dybere og nogle steder (S4 og S5) også bredere. Det betyder, at strømhastigheden vil blive lavere eller forblive den samme. Men da kanalens mindste tværsnit (”flaskehalsen”) forbliver uændret, forventes vandføringen i kana- len ikke at ændre sig, ligesom vandudvekslingen mellem Limfjorden og havet forventes at forbliver uændret når sejlrenden udvides. Med dette følger, at der ikke forventes nogen æn- dring i sedimenttransporten ind og ud af kanalen.

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

2.9.2 Driftsfasen I driftsfasen vil Thyborøn Kanal fortsætte sin naturlige udvikling, hvilket betyder at Kanalen antageligt vil vedblive med at blive dybere og at løbene i floddeltaet fortsætter med at mæ- andrere. Der har løbende været en udvikling af det mindste tværsnit og beliggenheden af dette har desuden udviklet sig over tid (se Figur 2-10). Det betyder at vandmængden der skal ind og ud gennem kanalen er vokset over årene og vil også vokse fremadrettet. Som følge heraf viser undersøgelser [ref. (Christensen, 2011)], at sandsynligheden for for- højet vandstand i den vestlige del af Limfjord har været stigende.

Figur 2-10 Udvikling i tværsnitsareal i det mindste tværsnit mellem Høfde 63 og Høfde 68 i Thy- borøn Kanal. (Knudsen, 2011) Figur 2-11 og Figur 2-12 viser hhv. udviklingen fra 1958 til 2005 og 2010 til 2020. De to figu- rer viser at erosions- og aflejringsmønstre i og omkring Thyborøn Kanal er stort set uæn- drede og at udviklingen vedbliver med at påvirke sandsynligheden for forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden fremadrettet.

Figur 2-11 Bathymetriske ændringer i perioden 1958 til 2005. Positive værdier indikerer aﬂejring, mens negative værdier indikerer erosion. (Christensen, 2011).

Figur 2-12 Differensplan mellem Fjordpejlingen 2010 og 2020. Røde og sorte farver viser erosion og grønne og gule farver viser aflejring. Kilde: (Kystdirektoratet, Fjordpejlingen 2010, 2010) og (Kystdirektoratet, Fjordpejling 2020, 2020) 2.9.3 Vandstandsændringer i anlægs- og driftsperioden Da sejlrendens udvidelser som nævnt tidligere ikke forøger tværsnitsarealet af det mindste tværsnit forventes det ikke at projektet vil komme til at påvirke vandudvekslingen mellem fjord og hav under normale forhold eller stormflod.

YDERLIGERE UDDYBNING I THYBORØN HAVN KANAL

17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Ansøgning om uddybning - 110 m/A246328-1-DOK-018_Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål til uddybningsansøgning.DOCX

Referencer

Krog, C. & Carl, H. (2019). Stavsild. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse,. arter.dk. (2024). Hentet fra Øresvin: https://arter.dk/taxa/taxon/details/fadd75f9-f785-ea11- aa77-501ac539d1ea arter.dk. (oktober 2024). Hentet fra https://arter.dk/search/record- search?taxonIds=018211f4-f785-ea11-aa77- 501ac539d1ea&excludeUnderlyingTaxons=true&includeAllTypes=true&hasMedia=f alse&includeDescendantTaxons=true&includeSpeciesGroupFacet=true&includeOr phanRecords=false&sortBy=1&tabMode=Reg Baagøe, H.J.; og Jensen, T.S. (2007). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Christensen, B. B. (2011). Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse. COWI. (2024). Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. (2008). Hentet fra Den Danske Rødliste: https://roedliste.au.dk/data.asp?ID=6218&gruppeID=1 Energistyrelsen. (2023). Guideline for underwater noise – Installation of impact or vibratory driven piles. Galatius, A., & Kinze, C. (2016). Lagenorhynchus albirostris (Cetacea: Delphinidae). Mammalian Species 48. Galatius, A., Jansen, O., & Kinze, C. (2013). Parameters of growth and reproduction of white-beaked dolphins (Lagenorhynchus albirostris) from the North Sea. Mar. Mamm. Sci. 29. Gilles, A., et al. (2023). Estimates of Cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2022 from the SCANS-IV aerial and Shipboard surveys. Hammond, P.S., et al. (2021). Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2016 from the SCANS-III aerial and shipboard surveys. Kinze, C. (2010a). Dansk Pattedyrs Atlas: Hvidnæse. Gyldendal. Kinze, C. C. (oktober 2022). Naturen i Danmark. Hentet fra Hvidnæse:

https://naturenidanmark.lex.dk/Hvidn%C3%A6se

Kinze, C. C. (oktober 2024). Naturen i Danmark. Hentet fra Øresvin:

https://naturenidanmark.lex.dk/%C3%98resvin

Knudsen, S. S. (2011). Thyborøn Kanal 2009 – Teknisk rapport. Kystdirektoratet. Kyhn, L.A., et al. (2021). Geofysiske og geotekniske forundersøgelser til Energiø Nordsø. Vurdering af påvirkning på havpattedyr. Videnskabelig rapport nr. 433. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, og NIRAS. Kystdirektoratet. (2010). Fjordpejlingen 2010. Kystdirektoratet. (2012). Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord. Kystdirektoratet. (2020). Fjordpejling 2020. Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 (revideret) Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Miljøstyrelsen.

Bilag 1

Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Tekst

Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Se ansøgningen indsendt d. 19/04/2024 J.nr.

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Thyborøn Havn, Att. [navn] [adresse]

Mob: [telefon]

Mail: [email]

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Thyborøn Havn, Att. [navn] [adresse]

Mob: [telefon]

Mail: [email]

Rådgiver - kontaktperson

COWI A/S

Att. [navn]

[adresse]

[postnr by]

Direkte tlf.: [telefon]

Mobile: [telefon]

Email: [email]

Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum).

Projektet berører følgende kommune eller kommuner

(omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Grænsen mellem Lemvig og Thisted Kommune

Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).

Forholdet til VVM reglerne

Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Kriterium	Svar	Bemærkninger
Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).	Ja	Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Punkt 8.) Uddybning og opfyldning på søterritoriet. Punkt 13. a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1).
Projektets karakteristika
1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav	–	åder på søterritoriet.
2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m² Det fremtidige samlede befæstede areal i m² Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2	–	ejlrende der bliver ca. 4,2 km lang og med forskellig bredde. I alt ca. 72 de 62 ha er eksisterende sejlrende, og 4 ha er det ekstra areal, der e.
3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m	–	delområderne er allerede uddybet. Der er fortsat en mængde på angler at blive uddybet (se Tabel 2-1). Hertil kommer en mængde på ca. nt, der yderligere skal uddybes fra delområderne S1 til S5. Dette giver i Sammen med den tidligere opgravede mængde sediment udgør det i alt.000 m³ yderligere end Tilladelse til uddybning, og mindre forskydning, yborøn Havn, Lemvig Kommune” fra Kystdirektoratet (J.nr. 19/01631-41).

Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet

Kriterium	Svar	Bemærkninger
vandforsyning?
8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse?	–	Hvis »ja« angiv hvilke. Hvis »nej« gå til punkt 10

4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som 11/2024 –12/2024 Projektets karakteristika
5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen
6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?
9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen?

Kriterium	Svar	Bemærkninger
p j g konklusioner?	–	j g g g kunne overholdes.
14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser?	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet. Hvis »ja« angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis »nej« gå til pkt. 17.
15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?	–	Hvis »nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen
g j lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?	–	j g g g g overskridelsen
16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?	–	Hvis »nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen
udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?	–	overskridelsen
17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet. Hvis »ja« angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, egler eller bekendtgørelser. Hvis »nej« gå til pkt. 20.
18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?	–	Hvis »Nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.
g j j grænseværdier for luftforurening?	–	j g g g g overskridelsen.
19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?	–	Hvis »Nej« angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.
p j g j udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?	–	j g g g g overskridelsen.
20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen?	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet. Hvis »ja« angives omfang og forventet udbredelse.
støvgener	–	Hvis »ja« angives omfang og forventet udbredelse.
I anlægsperioden? I driftsfasen?
Projektets karakteristika	–	Tekst
21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet. Hvis »ja« angives omfang og forventet udbredelse.
lugtgener	–	Hvis »ja« angives omfang og forventet udbredelse.

standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen?

10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF- dokumenter?
11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF- dokumenter? dokumenter?
12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT- konklusioner? Projektets karakteristika
13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT- konklusioner? I anlægsperioden? I driftsfasen?

Kriterium	Svar	Bemærkninger
p j p generelle formål?	–	p
25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer?	–	Er ikke omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer – Søterritoriet.
p j p g bygge- og beskyttelseslinjer?	–	ygg g y j
26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer?	Nej	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet.
p j g anvendelsen af naboarealer?	–	y g p
27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet i sammenhæng med en eksisterende sejlrende.
anvendelsen af udlagte råstofområder?	–	eksisterende sejlrende.
28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen?	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet.
kystnærhedszonen?
Projektets placering	–	Tekst
29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)	–	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet.
(skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)
30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?	Nej	NEJ – der er tale om uddybning på søterritoriet.
p j realiseringen af en rejst fredningssag?	–	y g p
31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.	–	Afstanden er ca. 200 til 250 m.
p j j beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke?	–	Der er tale om uddybning på søterritoriet, hvorfor kun marine naturtyper er vurderet som relevante.
y g g hvilke?	–	y g p yp er vurderet som relevante.
33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område.	–	Ca. 3 km. på vand Harboøre Tange og 200 meter på land Agger Tange.
p j j fredede område.	–	p g g p gg g
34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000- områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).	–	Samlet set vurderes det: At uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum
p j j internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000- områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).	–	At uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum

22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? gg g p j belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen?
23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering
24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Dette er vurderet idet: 1) Den direkte påvirkning (ved udgravning) i Natura 2000-området er særdeles lille (0,004% af arealet for naturtypen Bugter og vige); 2) For de resterende naturtyper, bliver disse ikke negativt påvirket grundet afstand samt at tilhørende fauna og flora er tilpasset påvirkninger af samme karakter og i betydeligt større omfang, end hvad forventes for projektet. For gråsæler og spættet sæl forventes støjgener at være under grænseværdier for at blive betragtet som værende forstyrrende, og da sælerne i området generelt er tilpasset skibstrafik af betydeligt omfang. Såfremt pelagiske fisk, som udgør fødeemner for sæler, fortrænges vil dette være midlertidigt og sælerne vil have rig mulighed for alternative fødeemner, som ikke påvirkes/fortrænges samt have adgang til alternative fødesøgningsområder i Krik Vig eller Nordsøen.

At projektet ikke vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus.
Overordnet vil projektet ikke være i strid med Natura 2000- områdets bevaringsmålsætninger og områdets integritet vil bevares. Dog vil projektet medføre midlertidig frigivelse af kvælstof, som følge af gravearbejdet, hvilket vil være til hinder for målopfyldelse i vandområde 232 Nissum Bredning, hvor der er et indsatsbehov for kvælstof, se afsnit 5.47 Appendix A.
At det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en Natura 2000- konsekvens-vurdering, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes.
35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?

X Hvis »ja« angives hvilken påvirkning, der er tale om.

Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning i både anlægs- og driftsfasen. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybningen og udvidelse af sejlrenden. Ydermere konkluderes det ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemiske tilstand i vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning i både anlægs- og driftsfasen, da der ikke er overskridelse af miljøkvalitetskravene i vandsøjlen for de EU-prioriterede stoffer i vandområdet. Projektet vil ikke være til hinder for målopfyldelse i vandområde 133 Vesterhavet, nord da den beregnet frigivelse er på 1,1 tons, som ikke overstiger målbelastningen i vandområdet. Der er fastsat et indsatsbehov for kvælstof i vandområde 232 Nissum Bredning, hvorfor projektet vil hindre målopfyldelse, da der frigives kvælstof i forbindelse med uddybning og udvidelse af sejlrenden.

36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser?

Kriterium	Svar	Bemærkninger
g g området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?	–	gg p j g g effekter med hensyn til suspenderet sediment, støj og forstyrrelse af bunddyr, er der i forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering og Havstrategien foretaget en vurdering af kumulative effekter. Der vurderes ikke at være kumulative effekter i form af en forøgelse af frigivet miljøfarlige forurenende stoffer eller næringsstoffer, da der i de andre projekter graves i sand. forbindelse med Natura 2000-væsentlighedsvurdering er der foretaget en vurdering af de kumulative effekter på marine naturtyper, arter og ugle. De mest betydende effekter er vurderet til at være sedimentspredning og støj. Der er vurderet i Bilag C, at der ikke er væsentlige effekter pga. kumulative effekter i forbindelse med projektet. forbindelse med Havstrategien er der heller ikke konstateret væsentlige kumulative effekter.
41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande?	Nej
j p g nabolande?
42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet?	–	Selve uddybningen er tilpasset de lokale bundforhold så uddybningen ølger de naturlige dybe områder. Herved minimeres uddybningen og de påvirkninger denne måtte afstedkomme.
foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet?	–	ølger de naturlige dybe områder. Herved minimeres uddybningen og de påvirkninger denne måtte afstedkomme.

drikkevandinteresser?

37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? p j p g jordforurening?
38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. p j p kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.
39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering
40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato:__27-09-2024______________________ Bygherre/anmelder:_ __________________________________ Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM- pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

[navn]

Fra:

[navn] <[email]>

Sendt:

15. november 2024 14:22 Til:

[navn]

Cc:

[navn]; [navn]; [navn]; [navn]; [navn]

Emne:

RE: KDI 24/03812; KDI bemærkninger til det fremsendte - uddybning i Thyborøn Kanal Vedhæftede filer: Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved Thyborøn Havn v2.pdf AppServerName:

esdh-nst-pb360

DocumentID:

24/03812-14 DocumentIsArchived: -1 [EKSTERN E‐MAIL] Denne e‐mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Hej Lotte,

Vedhæftet en version 2 af væsentlighedsvurderingen. Vi har opdateret med vores skriv om stavsild og øresvin.

Det er korrekt at vi skrev: ”Eftersom man stadig ikke med sikkerhed har påvist gydende stavild i hverken Danmark, Norge eller Sverige, og at arten ikke er registreret i området omkring Thyborøn (se Figur 2‐3), vurderes det nu ikke at være nødvendigt med afværgetiltag, hvor man indstiller uddybningen i gydeperioden fra maj‐juni. ”

Vi er enige med jer i, at dette muligvis kan misforstås hvorfor vi i den nye udgave af Natura2000- Væsentlighedsvurderingen har omformuleret til følgende (afsnit 5.2.2; Stavsild (1103) side 35-37):

”Eftersom man stadig ikke med sikkerhed har påvist gydende stavild i hverken Danmark, Norge eller Sverige, og at arten ikke er registreret i området omkring Thyborøn (se Figur 5‐5), vurderes det, at arten højst sandsynligt ikke vil være tilstede i projektområdet og nærliggende områder.

Hvis der måtte befinde sig stavsild i området, hvilket er usandsynligt, forventes uddybningen og oprensningen og dermed sedimentspredningen ikke at påvirke stavsildens indvandring i Nissum Bredning, da stavsild foretrækker lave vanddybder. Uddybningen og udvidelsen forekommer på dybere vand, og da strømmen er koncentreret i de dybere dele af kanalen, vil koncentrationen af sedimentet i vandet også befinde sig i denne del af kanalen, se kapitel 4 i projektbeskrivelsen (COWI, 2024). I april/maj måned koncentreres stavsilden nær kysten for så at svømme ind i floddeltaer og videre op i større vandløb for at gyde (Krog, C. & Carl, H, 2019).

Udfra ovenstående vurderes det nu ikke at være nødvendigt med afværgetiltag, hvor man indstiller uddybningen i gydeperioden fra maj‐juni.”

Best regards,

[navn]

Project Manager

Environment

COWI A/S (DK)

Company Reg. no.: [telefon]

[adresse]

9000, Aalborg Denmark

Mobile: [telefon]

Phone: [telefon]

Email: [email]

Website: www.cowi.com

Follow us on LinkedIn

Print only if necessary

From: [navn] <[email]>

Sent: Friday, November 15, 2024 11:44 AM To: [navn] <[email]>

Subject: KDI 24/03812; KDI bemærkninger til det fremsendte ‐ uddybning i Thyborøn Kanal

Hej Signe

Vi har nu været igennem det fremsendte materiale, og vi tænker at det langt hen ad vejen besvarer vores spørgsmål.

Vi har dog en kommentar ift. jeres argumentation for stavsild. I det fremsendte dokument på side 8 angiver I, at idet arten ikke er registreret i området omkring Thyborøn, så er det ikke nødvendigt med et afværgetiltag. Efter vores vurdering holder denne argumentation ikke, idet arten er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 28 ((”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø). Vi kan desuden konstatere, at der ikke er anvendt samme konklusioner i jeres væsentlighedsvurdering.

For at undgå evt. misforståelser ifm. høringen skal vi opfordre til at argumentationen i det fremsendte dokument opdateres.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Miljøministeriet

Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik Fra: [navn] Sendt: 11. november 2024 11:43 Til: '[navn]' <[email]> Emne: KDI 24/03812; Svar på status ‐ uddybning i Thyborøn Kanal

Hej Signe

Ja vi forventer at kunne komme med en tilbagemelding i løbet af denne uge (enten at vi mangler oplysninger eller at vi vurderer, at den er klar til at blive sendt i høring).

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Miljøministeriet

Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik Fra: [navn] <[email]> Sendt: 8. november 2024 11:26 Til: [navn] <[email]> <A246328‐[email]> Emne: RE: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal

[EKSTERN E‐MAIL] Denne e‐mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Hej Lotte,

Tak for tilbagemeldingen. Med ”snarest” mener du da i næste uge, eller hvordan skal det forstås?

Best regards,

[navn]

Project Manager

Environment

COWI A/S (DK)

Company Reg. no.: [telefon]

[adresse]

9000, Aalborg Denmark

Mobile: [telefon]

Phone: [telefon]

Email: [email]

Website: www.cowi.com

Follow us on LinkedIn

Print only if necessary

From: [navn] <[email]>

Sent: Friday, November 8, 2024 10:47 AM

To: [navn] <[email]>

Subject: SV: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal

Kære Signe

Tak for din mail.

Vi er ved at gennemgå det fremsendte materiale, og forventer at kunne komme med en tilbagemelding snarest.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Miljøministeriet

Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik Fra: [navn] <[email]> Sendt: 6. november 2024 15:19 Til: [navn] <[email]> <A246328‐[email]> Emne: RE: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal

[EKSTERN E‐MAIL] Denne e‐mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Hej Lotte,

Jeg har forsøgt at fange dig på telefonen, men det lykkes ikke.

Kan du give mig en status for hvor I er i jeres sagsbehandling? Jeg skal have møde med havnen i morgen kl. 11.30 så du må meget gerne komme med en tilbagemelding inden da hvis muligt.

Best regards,

[navn]

Project Manager

Environment

COWI A/S (DK)

Company Reg. no.: [telefon]

[adresse]

9000, Aalborg Denmark

Mobile: [telefon]

Phone: [telefon]

Email: [email]

Website: www.cowi.com

Follow us on LinkedIn

Print only if necessary

From: [navn] <[email]>

Sent: Wednesday, October 16, 2024 2:10 PM To: [navn] <[email]>

Subject: RE: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal

Hej Lotte,

Hermed fremsendes vores svar på dine spørgsmål til ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal j.nr. 24/03812.

Håber dette svare på dine spørgsmål, ellers skal du endelig tage fat i mig.

Best regards,

[navn]

Project Manager

Environment

COWI A/S (DK)

Company Reg. no.: [telefon]

[adresse]

9000, Aalborg Denmark

Mobile: [telefon]

Phone: [telefon]

Email: [email]

Website: www.cowi.com

Follow us on LinkedIn

Print only if necessary

From: [navn] <[email]>

Sent: Monday, September 30, 2024 1:42 PM To: [navn] <[email]> Cc: [navn] <[email]>

Subject: KDI 24/03812; Anmodning om supplerende oplysninger vedr. ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal

Kære Signe

Jeg er blevet tilknyttet sagen som sagsbehandler.

I forbindelse med vores indledende gennemgang af jeres ansøgning har vi følgende spørgsmål/behov for supplerende oplysninger:

1) Vil I præcisere, hvor i ansøgningsmaterialet oplysninger efter miljøvurderingslovens bilag 5 (og eventuelt bilag 6) kan findes.
2) Vi skal anmode om at få præciseret sejlrendes bredde. Vi lægger til grund, at sejlrenden i dag er 90 meter bred.
a. I område 4 og 5 søgers der om en udvidelse af bredden med 20 meter mod vest. Hvor lang er strækningen, der ønskes 20 meter bredere?
b. I område 4 søges der om en øget bredde på 40 meter mod øst. Hvor lang er strækningen, der ønskes 40 meter bredere?
3) Vi går ud fra, at de angivne dybder indeholder en overdybde.
4) Det bedes fremgå tydeligt, hvis noget af den mængde, som I tidligere har fået tilladelse til at uddybe/udvide sejlrende med, skal være en del af denne ansøgning. Hvis ikke det skal medtages, så skal der laves vurderinger af evt. kumulative påvirkninger.
5) Er der eksisterende tilladelse til bortskaffelse af uddybningsmaterialet, der også kan rumme denne ansøgning?
6) Der mangler umiddelbart en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger på bilag IV arten delfiner.
7) I forbindelse med seneste ansøgning om uddybning af sejlrende vurderede I, at det var nødvendigt med afværgetiltag ift. stavsild. I bedes oplyse, hvorfor dette ikke længere er relevant.
8) I afsnit 4.2 anlægsfasen fokuseres der på sedimentkoncentrationerne, mens påvirkningen på morfologien (erosion og aflejring) umiddelbart ikke kan findes i oplysningerne. Kan I oplyse hvor disse vurderinger findes?

9) Der mangler en analyse af påvirkningen på stormflodsvandstandene i den Vestlige del af Limfjorden, som tidligere er vist være påvirket af Thyborøns kanals udseende.
10) Tilsvarende kommentarer gælder for driftsfasen 4.3.2.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Miljøministeriet

Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik. COWI handles personal data as stated in our Privacy Notice. COWI handles personal data as stated in our Privacy Notice. COWI handles personal data as stated in our Privacy Notice.

NOVEMBER 2024

THYBORØN HAVN

UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

NOVEMBER 2024

THYBORØN HAVN

UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A246328 A246328-1-DOK-008 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

2.0 15-11-[postnr by] 2000-væsentligheds- vurdering JUNN, JUJR LEJS, RSKD, SMIN SMIN

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

INDHOLD

1 Indledning 7

1.1 Baggrund for projektet 7
1.2 Natura 2000-væsentlighedsvurdering 8
1.3 Dokumentationsgrundlag 9 2 Lovgrundlag 10 3 Projektbeskrivelse 12
3.1 Potentielle påvirkninger 12 4 Natura 2000-område nr. 28 14
4.1 Udpegningsgrundlag 15
4.2 Målsætninger for Natura 2000-område nr. 28 16 5 Natura 2000-væsentlighedsvurdering 18
5.1 Vurdering af marine habitatnaturtyper 18
5.2 Vurdering af marine arter 31
5.3 Vurdering af fugle 41
5.4 Opsummering vandområdeplanerne 52
5.5 Vurdering af målsætninger 53 6 Konklusion 57 7 References 58

B.5 Påvirkning af relevante deskriptorer i anlægs - og driftsfase af uddybningen B.6 Samlet konklusion for vurdering af Havstrategien Appendix C Bilag IV-arter C.1 Marsvin C.2 Hvidnæse C.3 Øresvin C.4 Vågehval

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Indledning

I forbindelse med ansøgning om uddybning og udvidelse af sejlrenden ved Thy- borøn Havn, vurderes projektets indvirkninger på de marine naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

1.1 Baggrund for projektet Den 1. oktober 2020 modtog Thyborøn Havn ”Tilladelse til uddybning, og mindre forskydning, af sejlrende ved Thyborøn Havn” fra Kystdirektoratet (J.nr. 19/01631-41). Tilladelsen omfatter uddybning (til kote -11,3 og -10,3 m DVR90) i forskellige områder af sejlrenden ved Thyborøn Havn samt forskydning af sejlrenden.

Det har efterfølgende vist sig, at delområderne S1-S3 af sejlrenden skal være dybere og områderne S4 og S5 skal være både dybere og bredere, se Figur A-1.

Figur A-1

Oversigt over de enkelte delområder (S1-S5) i sejlrenden, der ønskes ud- dybet og udvidet. Udvidelsen omfatter en udvidelse på 20 m mod vest for delområderne S4 og S5 samt en udvidelse på 40 meter mod øst i den sydlige del af område S4. Derud- over skal der uddybes til -12,05 m DVR90 i hele sejlrenden i stedet for de nuvæ- rende -10,3 eller -11,3 m DVR90. Nuværende ansøgning omhandler derfor uddybning og udvidelse af hele sejlren- den til fra Nordsøen til Sælhundeholm Løb.

1.2 Natura 2000-væsentlighedsvurdering Sejlrenden ind til Thyborøn Havn, der søges om at blive uddybet, grænser op til Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Ifølge Habitatbekendtgørelsen1 kan der ikke lovligt gives tilladelse til at gennem- føre projekter, hvis det medfører væsentlig negativ indvirkning på de arter og habitatnaturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte eller at projektet forhindrer opfyldelse af målsætningerne i Natura 2000-området.

En vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder indledes med en væsentlig- hedsvurdering. Denne har til formål, på basis af eksisterende informationer, at vurdere, hvorvidt der er risiko for, at det ansøgte projekt kan medføre væsent- lige negative påvirkninger af Natura 2000-området og de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning. Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at anlægget kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områderne, vil ansøger være forpligtet til gennemføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne vurdering har omvendt bevisbyrde med særlig vægt på de forhold, der kan med- føre væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-området. Denne rapport beskriver resultaterne af en Natura 2000-væsentlighedsvurdering af uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn i delområderne S1 til S5 af sejlrenden. Væsentlighedsvurderingen har haft til formål at vurdere: › Om projektet kan medføre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning. › Om projektet vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundla- gene opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. › Om områdets integritet vil bevares, hvis projektet gennemføres. › Hvis det ikke kan udelukkes, at projektet vil forårsage væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget, så vil en Natura 2000-konsekvensvur- dering være påkrævet.

1 BEK nr. 1098 af 21/08/2023. Bekendtgørelse om udpegning og administration af interna- tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Desuden er det vurderet om projektet kan forhindre, at Vandområdeplanernes 2021-2027 målsætninger for området (Appendiks A) vil kunne opfyldes og om projektet er i overensstemmelse med Havstrategien (Appendiks B). Endelig er projektets indvirkning på marine arter opført på Habitatdirektivets Bi- lag IV vurderet (Appendiks C).

1.3 Dokumentationsgrundlag Denne Natura 2000-væsentlighedsvurdering er baseret på informationer fra: › Rapporter og videnskabelig litteratur som refereret i teksten. › Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 (revideret udgave). Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000-område nr. 28. Ha- bitatområde H28. Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28 og F39 (Miljøstyrelsen, 2021). › Natura 2000-plan 2022-2027. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000-område nr. 28. Habitatområde H28. Fuglebe- skyttelsesområde F23, F24, F28 og F39 (Miljøstyrelsen, 2023). › Basisanalyse for Vandområdeplan 2021-2027 (Miljøministeriet, 2023a). › MiljøGIS for høring af vandområdeplaner 2021-2027 (MiljøGIS, 2024). › Resultater af analyser af sedimentsammensætning og indhold af miljøfrem- mede stoffer i sedimentet i prøver, indsamlet i området både i forbindelse med denne udvidelse og ved tidligere projekter (COWI, 2024). › Resultater af tidligere hydrografiske modelleringer af strømforhold, kystud- vikling og sedimentspredning i projektområdet gennemført i forbindelse med tidligere miljøvurderinger (COWI, 2024).

Ifølge habitatbekendtgørelsen må der ikke må gives tilladelse til projekter og ak- tiviteter, der kan medføre væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder.

2 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se- nere ændringer. 3 Rådets direktiv 2009/147/EF, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21/08/2023 om udpegning og administration af internatio- nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Væsentlighedsvurderingen er udarbejdet i overensstemmelse med habitatdirek- tivets artikel 6, stk. 3, hvorefter planer og projekter, der ikke direkte er forbun- det med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning, skal underka- stes en vurdering, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Væ- sentlighedsvurderingen har til formål at vurdere, om det uden rimelig videnska- belig tvivl kan afvises, at det planlagte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan medføre væsentlige påvirkninger på disse Natura 2000-områder. Det vil sige, at det vurderes om projektet vil forringe bevarings- status eller forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de arter og natur- typer, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte (udpegnings- grundlaget).

Det skal vurderes, om det forventede projekt kan påvirke et Natura 2000-områ- ders bevaringsmålsætninger væsentligt. Vurderingen skal fokusere på potenti- elle påvirkninger af de karakteristika og miljømæssige forhold, der kendetegner det konkrete Natura 2000-område og særligt de konkrete bevaringsmålsætnin- ger for de arter og habitatnaturtyper, der er på områdets udpegningsgrundlag. Hvis væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukke en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. En konsekvensvurdering skal undersøge om de forventede aktiviteter kan skade Natura 2000-områdernes integritet. Et områdes integritet består af de samlede økologiske strukturer, funktioner og processer og skal sikre, at det gør det mu- ligt at opretholde de arter og habitatnaturtyper, der er på områdets udpegnings- grundlag. Ved en konsekvensvurdering af påvirkninger på Natura 2000-områder gælder forsigtighedsprincippet. Hermed forstås, at det uden rimelig tvivl og på det bedst tilgængelige, videnskabelige grundlag kan udelukkes, at et projekt medfører skade på området. De marine arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- områderne er i stor udstrækning afhængige af, at der opnås eller opretholdes en god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i de specifikke vandområder under vandrammedirektivet. Dette sikres gennem vandområdeplanlægningen efter lov om vandplanlægning. De indsatser, der er fastlagt i de vandområdeplaner, som også er Natura 2000-områder, skal derfor betragtes som væsentlige bidrag til opnåelsen af målsætninger i Natura 2000-planerne for disse områder. Habitatbekendtgørelsen rummer mulighed for fravigelse af forbuddet mod væ- sentlige påvirkninger, hvis der er bydende nødvendige og væsentlige samfunds- mæssige interesser og hvis der ikke findes alternativer til det ansøgte og rele- vante afværgeforanstaltninger er taget i brug. Dette forudsætter dog, at der samtidig foreligger en fuldstændig vurdering af relevante alternativer og disses indvirkning på Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger.

3.1 Potentielle påvirkninger I det følgende beskrives potentielle påvirkninger forbundet med projektet, hvor der skal udgraves 313.000 m³, heraf er 31.300 m³ sand (10%) og 281.700 m³ ler (90%). Optagningsmetode og tidsplan er gennemgået i ansøgningen afsnit
3.3 (COWI, 2024). Varigheden af udgravningen og oprensning er estimeret til at vare op til 66 dage. Det vurderes, at der maksimalt vil spildes 5% af det uddy- bede materiale svarende til 15.650 m³, hvoraf 10% er sand og 90% er ler. Det svarer til, at der forventeligt vil spildes op mod 1.565 m³ sand og 14.085 m3 ler.

På baggrund af ovenstående er der identificeret følgende potentielle påvirknin- ger for projektet:

› Ophvirvling af sediment, sedimentspild, og efterfølgende sedimentation ved uddybningen af sediment. › Frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer, når hav- bundssediment opgraves ved uddybnings- og udvidelsesarbejdet. Ilt- forbrugende stoffer vurderes ikke da der er tale om meget lavt organisk indhold. › Undervandsstøj og luftbåren støj forårsaget af sandsuger og hydraulisk gra- vemaskine. Spildt sediment kan påvirke marine naturtyper i suspenderet form og når det bundfældes på forskellig måde: › Bundfaunaorganismer kan påvirkes af forhøjede koncentrationer af suspen- deret materiale i vandsøjlen og af sediment, der bundfælder. › I vækstsæsonen (maj til oktober) kan ålegræs påvirkes af skygning fra se- dimentfaner, spildt og sedimenteret materiale. › Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS’er) fra sedimentet, der potentielt kan påvirke vandkvalitet og organismer.

Effekternes omfang er afhængigt af:

› Hvilke habitater og organismer, der findes i udbredelsesområderne for sedi- mentfanerne, deres følsomhed overfor suspenderet, spildt og bundfældet sediment samt arternes re-koloniseringspotentiale. › Sedimentets kornstørrelser og dermed varigheden af, hvor længe sedimen- tet er i suspension.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

› Uddybningens varighed og intensitet. › Tidspunktet på året, hvor uddybningen foregår.

Figur A-1

Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-område nr. 28 består af habitatområde H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (grøn skravering) og fuglebeskyttelsesområde F23, F27 og F28 og F39 (orange skravering) (Miljøstyrelsen, 2021). I lyset af projektets karakter og omfang vurderes det indledningsvist, at grundet afstand til projektområdet udelukkes væsentlige påvirkninger på fuglebeskyttel- sesområderne F27 og F28 (se Figur A-1). Derfor er kun H28, F23 og F39, der er

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 15 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx relevante ifm. vurdering af projektets påvirkninger på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. I de følgende afsnit beskrives områdets udpegningsgrundlag, biologiske forhold, bevaringsstatus og målsætninger for naturtyper og arter i Habitatområde H28 og Fuglebeskyttelsesområderne F23 og F39.

4.1 Udpegningsgrundlag Tabel 4-1 viser udpegningsgrundlaget for Habitatområde H28 og Fuglebeskyttel- sesområderne F23 og F39 i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Tabel 4-1 Habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H28 samt fugle for Fuglebeskyttelsesområde F23 og F39. For naturtyper betyder * en prioriteret naturtype og for fugle betyder (Y) ynglefugl og (T) trækfugl (Miljøstyrelsen, 2021).

Udpegningsgrundlag

H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø

Naturtyper:

Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune*(1150), Bugt (1160) og Rev (1170).

Arter:

Stavsild (1103), Gråsæl (1364), Spættet sæl (1365) og Odder (1355).

Terrestriske

Naturtyper

Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklint/klippe (1230), enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit (2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit* (2130), Klithede* (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Kransnål- alge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brundvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede (4030), Kalkoverdrev* (6210), Surt overdrev* (6230), Tidvis våd eng (6410), Hængesæk (7140), Kildevæld*(7220) og Rigkær (7230).

Arter

Blank seglmos (6216) og Stor vandsalamander (1166).

F23 Agger Tange

Ynglende (Y):

Rørdrum, Almindelig ryle, Brushane, Dværgterne, Splitterne, Fjordterne, Havterne, Mosehornugle, Rødrygget tornskade.

Trækkende (T):

Skestork, Pibesvane, Grågås, Lysbuget knortegås, Spidsand, Pibeand, Krikand, Taf- feland, Rørhøg, Lille kobbersneppe.

Ynglende og trækkende (TY):

Klyde, Hjejle.

Ynglende (Y):

Hvidbrystet præstekrave, Almindelig ryle, Brushane, Dværgterne, Fjordterne, Mose- hornugle, Havterne.

Trækkende (T):

Kortnæbbet gås, Bramgås, Lysbuget knortegås.

Ynglende og trækkende (TY):

Klyde

Eftersom det ansøgte uddybningsprojekt foregår i Thyborøn Kanal, er projektets forventede influensområde udelukkende af marin karakter. Væsentlige påvirk- ninger i Thyborøn Kanal samt den vestlige del af Nissum Bredning, vil blive vur- deret, mens væsentlige påvirkninger på land, i søer og vandløb kan udelukkes på forhånd. Derfor er terrestriske naturtyper, søer og vandløb samt terrestriske arter (Blank seglmos (6216) og Stor vandsalamander (1166)) ikke medtaget i yderligere vurdering. Fuglearterne rødrygget tornskade, mosehornugle og rør- høg medtages ikke i vurderingen, da disse ikke er direkte tilknyttede marine områder, hvorfor væsentlige påvirkninger på ovenstående tre fuglearter udeluk- kes på forhånd.

4.2 Målsætninger for Natura 2000-område nr. 28 I Natura 2000-planen for 2022-2027 er opstillet en række målsætninger for Na- tura 2000-område nr. 28, som er relevante i relation til det ansøgte projekt.

De overordnede mål for Natura 2000-området er (Miljøstyrelsen, 2023):

› Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau, og fugle på udpeg- ningsgrundlaget skal bidrage til at sikre bestandsstørrelsen på nationalt niveau. Målet er, at områdets mange naturtyper domineret af hav- og kystnatur udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og natur- mæssige sammenhænge mellem havet og kysten, med velegnede, ud- bredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt velegnede levesteder for områdets arter. › Fuglebeskyttelsesområderne sikres som internationalt vigtige, veleg- nede levesteder for udpegningsgrundlagets talrige yngle- og trækfugle, herunder områdets vidtstrakte strandenge, kystlaguner og småøer med Agger Tange og Harboøre Tange som kerneområde. Det er af internati- onal betydning, at der i området sikres velegnede levesteder for træk- fuglene grågås, hjejle, kortnæbbet gås, krikand, lysbuget knortegås, pibeand, pibesvane og spidsand. Det er endvidere af national betyd- ning, at der sikres velegnede levesteder for ynglefuglene almindelig

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 17 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx ryle og brushane samt de kolonirugende ynglefugle fjordterne, hav- terne, klyde, dværgterne og splitterne. › Områdets vidtstrakte marine naturtyper (1110, 1140, 1150, 1160, 1170) og kystnaturtyperne strandvold med enårige og flerårige planter (1210, 1220), kystklint/klippe (1230), enårig strandengsvegetation (1310) og strandeng (1330) sikres. › For områdets marine naturtyper sikres en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for områdets fugle og pattedyr. Områdets sikres som et godt levested for den større forekomst af spættet sæl og gråsæl. › Områdets integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæs- sig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Områdets integritet sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vand- områdeplanerne.

Konkrete målsætninger:

› Den samlede forekomst af naturtyper, arter- og fugles levesteder i Na- tura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. › For arter uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang. › For ynglefugle uden tilstandsvurderingssystem er målet, at de skal bi- drage til at sikre og øge bestanden på nationalt niveau. Levestedernes samlede areal og tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) skal være stabil eller i fremgang. › For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt bety- dende forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder sikres eller være i fremgang således, at området også fremadrettet kan huse en bestand af national eller international betydning. › For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk ni- veau. › For søer over 5 ha, vandløb og marine naturtyper henvises til målsæt- ningerne i vandområdeplanerne (Miljøministeriet, 2023a).

Udpegningsgrundlag

Potentielle påvirkning

Marine naturtyper

Sandbanke (1110)

Vadeflade (1140)

Kystlagune (1150)

Bugt og vige (1160)

Stenrev (1170)

Direkte fysisk påvirkning

Sediment: udskygning ved spild, ophvirvling og sedi- mentering.

Frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forure- nende stoffer.

Arter

Gråsæl (1364)

Spættet sæl (1365)

Odder (1355)

Stavsild (1103)

Undervandsstøj og forstyrrelser.

Sediment: Mindsket sigtbarhed og øget partikelkon- centration ved ophvirvling og sedimentering (indi- rekte forstyrrelser af fødegrundlag).

Fugle

Dværgterne (Y)

Splitterne (Y)

Fjordterne (Y)

Havterne (Y)

Pibesvane (T)

Grågås (T)

Lysbuget knortegås (T)

Kortnæbbet gås (T)

Bramgås (T)

Spidsand (T)

Pibeand (T)

Krikand (T)

Taffeland (T)

Almindelig ryle (Y)

Skestork (T)

Rørdrum (Y)

Lille kobbersneppe (T)

Klyde (TY)

Hjejle (TY)

Hvidbrystet præstekrave (Y)

Støj (luftbåren) og forstyrrelser.

Sediment: Mindsket sigtbarhed ved ophvirvling og sedimentering (indirekte forstyrrelser af fødegrund- lag).

5.1 Vurdering af marine habitatnaturtyper Udbredelsen af marine naturtyper i H28 er vist på Figur A-1 og er domineret af Bugter og vige (1160), efterfulgt af Sandbanke (1110), Stenrev (1170), Kystla- guner (1150) og Vadeflade (1140).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 19 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Figur A-1

Kortlagte marine habitatnaturtyper i Habitatområde H28 samt angivelse af projektområde. Arealet af de kortlagte marine habitatnaturtyper er angivet i Tabel 5-2Tabel. En del af det ansøgte udgravningsområde overlapper med habitatnaturtypen Bugter og vige (1160) (se 3. Projektbeskrivelse). Det overlappende areal er 0,69 ha, svarende til 0,004 % af det samlede areal for naturtypen Bugter og Vige (1160) i Natura 2000-område nr. 28.

Naturtype

Naturtype nr.

Kortlægningsår

Kortlagt (% samlet areal)

Sandbanke

[telefon] 3.356 ha (14,5%) Vadeflade [telefon] 250 ha (1,1%) Kystlaguner [telefon] 331 ha (1,4%) Bugter og vige [telefon] 18.313 ha (79,2%) Stenrev [telefon] 889 ha (3,8%)

Udover direkte fysisk påvirkning i overlapningsområdet, hvor fauna og flora vil dø ved opgravning, så er potentielle påvirkninger på de marine habitatnaturty- per omfattet af ophvirvling af sediment, efterfølgende udskygning og sedimente- ring. Habitatnaturtyperne kan også påvirkes ved frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer (MFS'er), når sedimentet opgraves og dernæst videreføres med strømmen (se oversigt over potentielle påvirkninger i Tabel 5-1). Ifølge de overordnede målsætninger for Natura 2000-område nr. 28, beskrevet i afsnit 4.2, skal områdets integritet sikres ved god vandkvalitet gennem reduce- ret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer. Dette reguleres gennem vandområdeplanerne. Vurdering af vandområdeplanerne foretages i Ap- pendix A og opsummeres i afsnit 5.4.

5.1.1 Eksisterende forhold

Thyborøn Kanal er en af de mest dynamiske lokaliteter på Jyllands vestkyst som følge af den betydelige udveksling af vand og sediment mellem Vesterhavet og Nissum Bredning (Limfjorden). Den årlige gennemsnitlige nettotransport igennem Thyborøn Kanal er i omegnen af 1.230.000 m³ sediment fra Vestkysten mod Nissum Bredning (Petersen, 2017). Hovedparten af dette sediment aflejres på fjordgrundene i den vestlige del af Nissum Bredning og har gennem tid dannet et stort lavvandsområde, som gennemskæres af fire hovedløb: Sælhundeholm Løb mod syd, Juulsløb og Gåse- holm Løb mod øst og Langholm Løb mod nord (Figur A-1).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 21 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Figur A-1

Til venstre: sedimentransport igennem Thyborøn Kanal medfører sedi- mentfaneaflejring i den vestlige del af Nissum Bredning, der gennemskæ- res af fire hovedløb i henholdsvis nordlig, østlig og sydlig retning (Rambøll, 2020). Til højre: øjebliksbillede af sydgående strøm langs den jyske vest- kyst og indgående indadgående strøm i Thyborøn Kanal. Numerisk bereg- net strømfelt (DHI, 2009). Strømforholdene i Thyborøn Kanal afhænger overordnet set af tidevandet og vindretning. I kanalen er indadgående strøm typisk kombineret med højvande, mens udadgående strøm forekommer sammen med lavvande. Ydermere vil vestlige vinde bevirke en indadgående strøm mens sydøstlige vinde medfører udgående strøm. Den indadgående strøm nærmest spules ud over fjordgrun- dene og aflejrer i den forbindelse meget af det sediment den bærer. Vandet for- deles herfra ud hovedløbene, primært Gåseholm Løb, Juulsløb og Sælhundeholm Løb, og drives videre ind i Nissum Bredning. Ud af Nissum Bredning er strøm- men i højere grad henledt til løbene og der optræder derfor betydeligt stærkere udgående end indgående strøm i løbene (Rambøll, 2004). Den kystmorfologiske udvikling i området er beskrevet yderligere i ansøgningen i afsnit 3.1.2 (COWI, 2024). Beskrivelser af naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområde H28 føl- ger forneden.

Bugter og vige (1160)

Bugter og vige er den mest dominerende marine naturtype i habitatområdet. På naturtypen findes en blød og siltet sandbund, som typisk er beliggende ved ikke- eksponerede kyster eller på dybere vand uden bølgeuro. Der forekommer også tomme skaller og enkelte spredte sten. I områderne med naturtypen findes ty- pisk en række hvirvelløse dyr bl.a. søpunge, snegle, muslinger og søstjerner. Der er desuden fundet kutlinger samt fladfiskeyngel. Der er registreret spredte forekomster af ålegræs (Miljøstyrelsen, 2021).

Figur A-1

Udbredelse af ålegræs i den vestlige del af Nissum Bredning (kort fra marine-vegetation.satlas.dk).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 23 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Vadeflade (1140)

Vadeflade findes i et mindre område i Krik vig (Figur A-1), hvor naturtypen hu- ser mange hvirvelløse dyr og er derfor et vigtigt fourageringsområde for vade- fugle (Miljøstyrelsen, 2021).

Kystlaguner (1150)

I området forefindes tre søer over 5 ha, der er kortlagt som laguner. Disse er Gjeller Sø og Sø nord for Gjeller Sø, som begge ligger ca. 10 km fra projektom- rådet samt Strandsø på Agger Tange. Derudover findes naturtypen også integre- ret i strandvolden på Agger Tange syd for Strandsø (Figur A-1). Arealerne på Agger Tange er helt eller delvist afskærmet fra havet af strandvolde og strand- enge. Det forventes, at der forekommer en vis udveksling af vand i forbindelse med højvande for alle ovennævnte søer (Miljøstyrelsen, 2021).

Stenrev (1170)

I den dybe del af Nissum Bredning findes enkelte større, morfologisk højlæg- gende stenede områder langs nord- og sydkysten, der er udpeget som stenrev (Figur A-1). Faunadækningen på stenene var omkring 15% og domineret af sø- punge og sønelliker, med få registreringer af søstjerner, eremitkrebs, muslinger og kutlinger. Mængden af makroalger er begrænset og har en dækningsgrad på ca. 1% og består kun af skulpetang (Miljøstyrelsen, 2021).

5.1.2 Vurdering

I det overlappende areal med Natura 2000-området på 0,69 ha, vil alle opgra- vede organismer gå til grunde ved gennemførelse af det ansøgte projekt. Derud- over vil habitatnaturtyper i Natura 2000-området også blive påvirket ved sedi- mentspild og efterfølgende sedimentspredning. Den opgravede mængde på 313.000 m3 forventes at medføre spild og spredning af 1.565 m³ sand og 14.085 m³ ler. Sand er hurtig-udfældende og forventes at bundfælde inden for en relativ lille afstand af 100 m (Kiørboe & Møhlenberg, 1982). Endvidere er der foretaget modellering af uddybningen af sand i Thyborøn Kanal, der viser det forbliver i sejlrendens nærområde (Rambøll, 2004). Det spildte ler vil enten se- dimentere tæt ved opgravningsstedet (grundet lers kohæsive og flokkulerende egenskaber) eller suspenderes i vandfasen og bortføres med strømmen over større afstand, før det gradvist sedimenteres. Tidligere modelleringer af spredningsmønstre af silt ifm. gravearbejde i projekt- områdets nærhed i Thyborøn Kanal, viser en small kystnær spredningsfane både i udgående nordvestlig retning samt indgående sydlig retning på vestsiden af Sælhundeholm Løb (se ansøgningen, afsnit 4.1.2 (COWI, 2024)). Finere sedi- ment som ler kan ved indadgående strøm forventes at sprede sig i en bredere fane i Thyborøn Kanal og den sydlige del af Krik Vig. Sedimentspredningsmodel- ler ifm. klapning i Thyborøn Kanal (klapplads Gåseholm 2) viser størstedelen af spredningen af f.eks. ler følger de overordnede strømningsmønstre ved indadgå- ende strøm, som hovedsageligt løber mod syd men også udover fjordgrundene i mere vestlig retning mod de sydlige dele af Krik Vig (Figur A-1 og (Rambøll, 2020; COWI, 2008).

Bugter og vige (1160)

Bugter og vige (1160) er den dominerende habitattype i Natura 2000-området (79,2%) og selvom ålegræs kan forekomme, er naturtypen domineret af blød siltet bund. Det ansøgte projektområde overlapper med habitatnaturtypen i et areal på 0,69 ha. Det svarer til 0,004% af det samlede areal for habitatnaturty- pen i Natura 2000-området. I dette område vil bundlevende organismer der bortgraves gå til grunde. Derudover vil der forekomme spredning af sand og ler i projektområdets umiddelbare nærhed (<100 m), hvor tildækning også kan af- live bundfaunaorganismer. Her er der dog tale om midlertidigt tab af bundfauna- samfund, da det er erfaringen, at bundfaunasamfund i et turbulent område som ved Thyborøn Kanal vil være genetableret efter 1-2 års forløb (Foden, Rogers, & Jones, 2011; Powilleit, Kleine, & Leuchs, 2006; COWI, 2001; Kiørboe & Møhlenberg, 1982). Grundet den kraftige naturlige dynamik i Thyborøn Kanal må det yderligere forventes, at biota såsom søpunge, snegle, muslinger, kutlin- ger og fladfiskeyngel er tilpasset høje sedimenteringsrater og generelt kraftig bunddynamik. Samlet set vurderes det, at effekterne af det ansøgte projekt er begrænsede hvorfor væsentlige påvirkninger kan udelukkes for udpegningsgrundlaget Bugter og Vige (1160) i Natura 2000-området nr.28 Agger Tange, Nissum Bred- ning, Skibsted Fjord og Agerø.

Sandbanke (1110)

Sandbankerne i den sydlige del af Krik Vig er dækket af store forekomster af ålegræs. Ved højvande og indgående strøm er det sandsynligt at finkornet sedi- ment (ler) føres ind over de sydligste dele af ålegræsbevoksninger i Krik Vig samt i den sydvestlige del af Nissum Bredning i forlængelse af Sælhundeholm Løb. Ålegræs forekommer spredt her i afstand med 2.5-5 km fra projektområdet i henholdsvis vestlig og sydlig retning (Figur A-1). Det forventes ikke, at ålegræs vil blive påvirket måleligt af udskygning fra sedimentfaner eller bundfældning. Denne vurdering er baseret på, at selv ud fra den mest konservative vurdering, er den naturlige sedimentering i området mere end 10 gange højere af hvad

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 25 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx projektet forårsager. Derudover kan ålegræs overleve en hel måned med lysin- tensitet under artens minimumskrav (Erftemeijer & Lewis, 2006). Udgravningen forventes at vare op til 66 dage men udskygningsforholdene vil ikke tilnærmel- sesvis være kritiske for ålegræs hverken syd eller vest for projektområdet grun- det sedimentspredning. Den største mængde sediment forventes at blive ført mod syd som ikke er omfattet af habitatområde H28 (Figur 5-1 og Fig 5-2). An- den flora og fauna på sandbanke omfatter søpung, sønelliker, søstjerner, slan- gestjerne, søpindsvin, kutlinger, skulpetang, savtang, rødalger samt kalkskorpe- alger, der alle vurderes til ikke at blive påvirket af den begrænsede sedimente- ring i forhold til hvad den naturlige dynamik er i området. Udover sediment- spredning vil frigivelse af kvælstof fra projektaktiviteterne, afhængigt af årstid (dvs. forhold som lys, temperatur og vandsøjlens stratificering), medføre op- blomstring som kan have udskyggende effekter på ålegræs. Frigivelsen af kvæl- stof behandles også i Appendiks A ift. potentielle påvirkninger på Vandområde- planernes kvalitetselementer (se opsummering i afsnit 5.4). En frigivelse på 371,5 kg kvælstof (jf. Tabel A-9 i Appendiks A), vurderes ikke at have en væ- sentlig effekt på ålegræssets generelle forekomst i habitatområde H28 eller ge- nerelt i Nissum Bredning (Figur A-1). Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes på Sandbanke (1110) i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Vadeflade (1140)

Naturtypen vadeflade findes mod vest for projektområdet i Nissum Bredning in- denfor afstand af 1,5 km (MiljøGIS, 2024) og vil kun blive påvirket af lerede se- dimentfaner ved indadgående strømretning. Biota på vadeflader forventes dog i særlig grad at være naturligt tilpasset høje partikelkoncentrationer grundet habi- tatets lavvandede karakter og derved store naturlige eksponering for f.eks. bøl- ger. Denne tilpasning i kombination med den naturlige sedimentdynamik i området medfører at det vurderes, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes for Va- deflader (1140) i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Kystlaguner (1150)

De kortlagte kystlaguner i den sydlige del af H28 omkring Gjeller Sø har stor af- stand (>10 km) til projektområdet i sydlig retning (MiljøGIS, 2024). Naturtypen forventes derfor ikke at blive påvirket af sedimentspredning ved højvande og indadgående strømretning. På Agger Tange findes naturtypen kystlagune få kilo- meter fra projektområdet. De dominerende indadgående strømretninger forven- tes dog ikke at føre sedimentfaner med ler i nordlig retning til Krik Vig og derved heller ikke til de områder, hvor vandudvekslingen ved højvande kan finde sted mellem Nissum Bredning og kystlagunerne på Agger Tange inkl. Strandsø. Der- udover må det forventes, at vandudveksling mellem Nissum Bredning og kystla- gunerne ofte er med høj sedimentkoncentration grundet f.eks. bølgeinduceret resuspension. Som for andre lavvandede habitater er fauna og flora i kystlagu- ner også tilpasset forhøjede partikelkoncentrationer.

Stenrev (1170)

Stenrev er beliggende mere end 7 km fra projektområdet i østlig retning i Nis- sum Bredning (MiljøGIS, 2024). Uanset om strømretning er udad- eller indadgå- ende vurderes det ikke, at stenrev vil blive påvirket af øget sedimentering fra projektet. Det vurderes sammenfattende, at væsentlige påvirkninger kan udelukkes for stenrev (1170) i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bred- ning, Skibsted Fjord og Agerø.

5.1.3 Kumulative effekter

Kystfodring på den Jyske Vestkyst Agger og Harboøre Tanger

Spredning af suspenderet sediment i forbindelse med oprensnings, uddybning eller bypassaktiviteter ved Thyborøn Kanal og havneindsejlingerne til Thyborøn Havn, kan påvirke de samme områder, som der påvirkes af sandfodringen. Hvorved der kan forekomme kumulative effekter i form af højere sedimentkon- centrationer i vandsøjlen, der hvor sedimentfanerne overlapper. De indvundne materialer fra oprensninger og bypass er inkluderet i sandfod- ringsmængderne, i forbindelse med (Rambøll, Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lodbjerg Nymindegab Hovedrapport, udarbejdet for Kystdirektoratet, 2020) som indeholder resultaterne herfra bidraget fra det op- rensede sand. Dette skyldes at der i spredningsberegningerne er forudsat et ind- hold af silt på 10 %, og at alt fint materiale som worst-case frigives i forbindelse med sandfodringen. Der er dermed taget højde for spildet fra oprensningen og uddybning i beregningerne af spildet ved sandfodringen.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 27 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel 5-3 Vurdering af kumulative effekter i forbindelse med kystfodring på den Jy- ske Vestkyst Agger og Harboøre Tanger.

Habitatnaturtype

Yderlige suspenderet sediment Vurdering Bugter og vige (1160) Nej, pga. afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Sandbanke (1110) Ja Det vurderes, at åle- græs heller ikke påvir- kes selvom der samtidig forekommer kystfodring i området grundet af- stand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Vadeflade (1140) Ja Det vurderes, at bund- dyr ikke påvirkes selvom der samtidig forekom- mer kystfodring i områ- det grundet robustheden for de enkelte arter. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Kystlaguner (1150) Nej, pga. afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Stenrev (1170) Nej, pga. afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes

Oprensning i sejlrenden til Thyborøn Agger færgen

I forbindelse med at sejlrenden mellem Thyborøn færgehavn og Agger færge- havn oprenses, kan der forekomme en lille forhøjet sedimentkoncentration lige omkring sejlrenden. Der er tale om oprensning i sand og spredning vil være i et afgrænset område, se Figur 4-5 i ansøgningen (COWI, 2024), der viser oprens- ningen af sejlrende til Limfjords Kaj 1 og 2.

Habitatnaturtype

Yderlige suspenderet sediment Vurdering Bugter og vige (1160) Nej, pga. afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Sandbanke (1110) Ja Det vurderes, at åle- græs ikke påvirkes selvom der samtidig fo- rekommer oprensning af færgens sejlrende grun- det afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Vadeflade (1140) Ja Det vurderes at bunddyr ikke påvirkes selvom der samtidig forekommer oprensning af færgens sejlrende grundet ro- bustheden for de en- kelte arter. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Kystlaguner (1150) Nej, pga. afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Stenrev (1170) Nej, pga. afstand og placering. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes

Anlæggelsen af Thyborøn Havn etape 3 og 4

Der vurderes ikke at forekomme sedimentspild i forbindelse med nyttiggørelse af sediment i forbindelse med udbygning af havnen. Med hensyn til kumulative effekter i forbindelse med havneudvidelsen, så vil der i forbindelse med inddragelse af areal ske inddragelse af områder, hvor der kan forekomme bunddyr. Dette vil dog ikke være i nærheden af Natura 2000-områ- derne.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 29 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel 5-5 Vurdering af kumulative effekter i forbindelse med anlæggelsen af Thybo- røn Havn etape 3 og 4.

Habitatnaturtype

Yderlige suspenderet sediment / Inddra- gelse af områder med bunddyr Vurdering Bugter og vige (1160) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Sandbanke (1110) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Vadeflade (1140) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Kystlaguner (1150) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Stenrev (1170) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes

Oprensning af sejlrende løb til vindmøller på fjordgrundende

I forbindelse med at der sker anlægsarbejde, kan det være nødvendigt at op- rense sejlrenderne til de enkelte møller. Der er tale om oprensning i sand og spredning vil være i et afgrænset område se Figur 4-5 i ansøgningen (COWI, 2024), der viser oprensningen af sejlrende til Limfjords Kaj 1 og 2.

5.1.4 Delkonklusion

Det vurderes samlet, at ingen af habitatnaturtyperne i Natura 2000-området vil blive påvirket væsentlig af skygning eller sedimenteret materiale som følge af uddybning og udvidelse af sejlrenden i Thyborøn Kanal. Generelt forventes på- virkningerne at være minimale i Natura 2000-området og af en karakter der ikke overstiger de naturlige dynamikker. Projektet vil ikke påvirke de overordnede el- ler konkrete målsætninger for de marine naturtyper (se afsnit 5.5). Det konklu- deres derfor, at væsentlige påvirkninger udelukkes på de udpegede habitat- naturtyper i Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skib- sted Fjord og Agerø.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 31 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

5.2 Vurdering af marine arter På udpegningsgrundlaget for H28 findes gråsæl (1364), spættet sæl (1365), od- der (1355) og stavsild (1103) der alle potentielt påvirkes af det ansøgte projekt (se afsnit 3.1).

5.2.1 Eksisterende forhold

Spættet sæl (1365)

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark, og er udbredt i alle danske farvande dog mest kystnært hvor den går på land på uforstyrrede småøer, sandbanker, stenrev, holme og øer for at hvile, yngle eller skifte pels. Den danske bestander opdelt i fire forvaltningsenheder: Vadehavet, Kattegat, den vestlige Østersø og Limfjorden (DCE, 2024). Bestanden i den centrale del af Limfjorden udgør en selvstændig genetisk enhed, men i den vestlige del af Limfjorden forekommer en blanding af sæler fra både Limfjorden og Vadehavet. Mellem 2002 og 2012 steg antallet af spættet sæl i den vestlige Limfjord, men siden da er antallet faldet, og i 2022 taltes i den vestlige del af Limfjorden gennemsnitligt 350 individer. Over de sidste 5 år har vækstraten i den vestlige Limfjord været -8%, hvilket tyder på, at den spættede sæl nærmer sig den økologiske bæreevne i området (Miljøstyrelsen, 2021). Der fødes kun meget få unger i den vestlige del af Limfjorden. I 2022 blev der talt 10 unger, hvilket indikerer at der primært er tale om et rasteområde for sæler fra andre områder. Til sammenligning taltes 399 unger i den centrale Limfjord i 2022, hvor der mellem 2017 og 2022 har været optalt 550 individer i gennemsnit. Den vestlige Limfjord udgør derfor hovedsageligt et rasteområde for spættet sæl (DCE, 2024; Nationalpark Thy, 2019; Miljøstyrelsen, 2021).

Figur A-1

De hyppigst anvendte hvilepladser for spættet sæl nær projektområdet be- stående af S1-S5 samt NOVANA-målestation for bestandsopgørelse af sæ- ler (Kortet er baseret på informationer fra Orbicon 2011). På Agger Tange kan man stort set altid se sæler, der hviler sig på sandbanker øst og nordøst for Agger Færgehavn (Figur A-1). Hvilende spættet sæl kan også observeres på stranden mellem høfderne på Nordsøsiden af Agger Tange. Der er også registreret kolonier ved den sydlige del af Agger Tange tæt ved NOVANA- målestationen. Der findes spættet sæl fouragerende spredt over hele det marine habitatsområdet H28. Området ved Agger Tange er ikke en yngleplads for spættet sæl (DCE, 2024; Miljøstyrelsen, 2021).

Gråsæl (1364)

Gråsælerne er genindvandret i løbet af de sidste 20 år efter at have været ud- ryddet i Danmark i ca. 100 år. I dag forekommer gråsæl fast på lokaliteters i Kattegat, Østersøen, Vadehavet og den vestlige Limfjord og er ligesom spættet sæl knyttet til kystnære farvande, hvor der er rigeligt med føde og uforstyrrede yngle- og hvilepladser. Gråsælen er generelt mere mobil og svømmer over større afstande end spættet sæl (Miljøstyrelsen, 2021).

I Danmark forekommer to adskilte populationer af gråsæler: Nordsøbestanden og Østersøbestanden. Nordsøbestanden har hovedudbredelse omkring Storbri- tannien og i det tyske og hollandske vadehav. Østersøbestanden har hovedud- bredelse omkring Stockholm, Estland og det sydlige Finland (kaldet

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 33 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Østersøbestanden) (DCE, 2024). Den danske andel af Nordsøbestanden og Østersøbestanden er opgjort til hhv. ca. 500 og 1.000 individer for perioden 2016-2018. DCE har vurderet at begge bestande i Danmark har stærkt ugunstig bevaringsstatus (Miljøstyrelsen, 2021).

Siden år 2000 er forekomsten af gråsæler i Danmark i fremgang, og der er per- manent gråsæler på hvilepladser i den danske Østersø, Kattegat, Vadehavet og den vestlige Limfjord. Genetiske undersøgelser viser, at unge og voksne indivi- der i Kattegat repræsenterer sæler fra Nordsøen. Dette gælder antageligvis også gråsæler i den vestlige del af Limfjorden. Agger Tange er en af de nyeste lokali- teter for gråsæler i Danmark. De første individer blev talt i 2009 og bestanden er siden steget til lidt over 30 individer. Området ved Agger Tange er ikke en yngleplads for gråsæl sæl (DCE, 2024; Nationalpark Thy, 2019; Miljøstyrelsen, 2021).

Odder (1355)

Odderen lever i tilknytning til vandområder, og findes i såvel stillestående som i rindende vand. Arten kan findes i både saltvand og ferskvand, og foretrækker især uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. I Natura 2000-området blev odder senest overvåget i 2017. Der blev registreret spor/ekskrementer efter odder på syv lokaliteter i området: ved Gudum Å (ved Remmer Strand), ved Kallerup Kær (vestkysten af Thyholm), ved udløbet af Egebjerg Bæk (østkysten af Thyholm), ved Mølodde dæmningen, ved Sinnerup Vejle, ved Glomstrup Vig og ved Boddum Vig. Alle disse områder ligger mere end 10 km fra projektområdet og er samme lokalite- ter som ved tidligere optællinger i 2011 og en lokalitet mere end i 2004. Det vurderes, at arten benytter området i langt større grad end illustreret ved over- vågningen, og ud fra områdets karakter med mange små vandløb, og uforstyr- rede skjulesteder vurderes der at være gode forudsætninger for artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Stavsild (1103)

Stavsilden er en stimefisk, der lever i de frie vandmasser i havet og som gyder i større vandløb. I april-maj samles de gydemodne fisk nær kysten og i maj-juni vandrer de op til deres gydepladser i ferskvand, hvor de gyder i maj-juli. Efter gydningen vandrer fiskene tilbage til havet. Stavsilden er registreret overalt i danske farvande, dog hyppigst langs den jyske vestkyst nær havneanlæg f.eks. ved sluserne i Hvide Sande og Thorsminde. For 100-150 år siden var den almindelig i alle danske farvande, herunder også i Limfjorden, men gik herefter markant tilbage overalt. Stavsild er i dag karakteriseret som vidt udbredt i danske farvande men fåtalligt forekommende. I 1995 blev Stavsild registeret i Skals Å i Limfjorden men gydning er ikke dokumenteret. Der er ikke med sikkerhed påvist gydende stavild i hverken Danmark, Norge eller Sverige hvorfor den herskende opfattelse i dag er, at stavsild ikke gyder i danske vandløb. Der er sporadisk registreret stavsild i Limfjorden. I NOVANA- overvågningen søges der efter arten i de vandløb, hvor arten indgår i habitatom- rådernes udpegningsgrundlag (Krog & Carl, 2019).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx 5.2.2 Vurdering Gråsæl (1364) og spættet sæl (1365) I Thyborøn Kanal og i den vestlige del af Krik Vig, som udgør projektets primære influensområde, raster både gråsæler og spættet sæl ved Agger Tange og nært- liggende sandbanker i en afstand af ca. 400-1.200 m fra udgravningsområdet (Figur A-1, (MiljøGIS, 2024)). Studier af adfærdsændringer har vist at sæler ge- nerelt ikke reagerer på fartøjer i afstande på over 200 m (Richardson & Greene, 1995), hvorfor den øgede forekomst af udgravningsskibe, ikke betragtes som værende af betydning for hverken gråsæl eller spættet sæl. Derudover er Thy- borøn Kanal kendetegnet ved en betydelig skibstrafik som f.eks. færgeoverfart på timebasis mellem Thyborøn og Agger Tange samt general skibstrafik mellem Limfjorden og Nordsøen. Begge sælarters tilstedeværelse i området vidner der- for om en betydelig tilvænningsevne og tolerance overfor denne type skibstrafik i Thyborøn Kanal. For gråsæl er deres nye og øgede tilstedeværelse i området en stærk indikator for, at arten udviser tilpasnings til den lokale skibsaktivitet. Stor tilvænningsevne for spættet sæl kendes også fra anlægsprojekter som f.eks. Øresundsforbindelsen. Ved anlæggelsen heraf blev det dokumenteret at bestanden syd for Saltholmen, omkring 1.000 m fra Øresundsforbindelsen, ikke blev påvirket i anlægsfasen eller af efterfølgende trafik i driftsfasen (København og Malmø Kommune, 2015). Ud fra ovenstående betragtninger vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlige påvirkninger af sælerne i Natura 2000- området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø grundet forøget skibstrafik i projektområdet. Uddybning og afgravning vil også være forbundet med øget undervandsstøj, der udsendes, når sandsugerens/splitrammens bund åbners samt generel skrue- og maskinstøj fra opsugnings- og udgravningsfartøjerne under sejlads. Som for støj oven vande, antages spættet sæl almindeligvis at være adfærdsmæssigt tole- rant over for undervandsstøj. Dog findes der få faktiske studier og der foreligger ingen viden om effekten af undervandsstøj på gråsæler. Da gråsæler og spættet sæl er nært beslægtet, anvendes tærskelværdier for spættet sæl i den samlede videre vurdering (Energistyrelsen, 2023). Støjmålinger omkring uddybningsfar- tøjer viser, at slæbesuger og spandkædegravemaskine skaber bredbåndede lyde med en kildestyrke på op til SPL 190 dB re 1 µPa. Støjen ligger primært i fre- kvensområdet fra 80 Hz til 10 kHz (Robinson, et al., 2011; Reine, Clarke, & Dickerson, 2012). Sælers vejledende høreområde ligger i frekvensområdet 40 Hz til 50 kHz (Energistyrelsen, 2023), hvorfor det kan konstateres at frekvens- området for uddybningsfartøjernes støj ligger indenfor en begrænset del af sæ- lernes frekvensområde. Modelleringer fra et sammenligneligt uddybningsprojek- ter i Grådyb i Vadehavet har vist, at selv ved fordoblet lydstyrke af hvad forven- tes fra ét uddybningsfartøj, kan midlertidig høreskade kun opnås for sæler som befinder sig i en afstand af 50-100 m fra lydkilden (COWI, 2023). Permanente høreskader forventes ikke ved denne type aktivitet uanset sælernes afstand til udgravningsfartøjerne. Overordnet set vurderes det dermed, at der ikke vil være nogen væsentlige påvirkninger af hverken gråsæl eller spættet sæl i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø grundet forøget undervandsstøj ifm. udgravningen af sejlrenden i Thybo- røn Kanal.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 35 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Suspenderet sediment og sedimentfaner kan mindske sælernes fourageringsmu- ligheder enten ved nedsat sigtbarhed eller fortrængning af byttefisk. Det må dog forventes at både sæler og byttefisk er tilpasset de dynamiske forhold i området (se afsnit 5.1.1) og selvom f.eks. pelagiske arter som sild og brisling er særlig sårbare overfor forhøjede koncentrationer af suspenderede partikler, så er bund- levende fisk som f.eks. fladfisk og tobis det ikke, da begge kan opholde sig ned- gravet i sedimentet. Laboratorieforsøg har f.eks. påvist at fladfisk kan overleve i 14 dage med en partikelkoncentration på mere end tre gange det forventede ef- ter et kraftigt stormvejr i Vadehavet (Keller & R, 2006). Derudover har både gråsæl og spættet sæl i høj grad også mulighed for fødesøgning andre steder end i Thyborøn Kanal, den sydlige del af Krik Vig og den vestlige del af Nissum Bredning, hvor sedimentfaner forventes at kunne forekomme. Det vurderes der- for, at i tidsperioden på de ca. 66 dage, hvor uddybningen finder sted, at sæ- lerne har alternative fødesøgningsmuligheder såfremt deres byttedyr fortrænges i projektområdets nærhed. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på både gråsæl og spættet sæl på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området N28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø ifm. suspenderet sediment og spredningen heraf.

Odder (1355)

Odder er ikke registreret i det forventelige influensområde fra projektet i Thybo- røn Kanal og Nissum Bredning. Støj fra byggeriet forventes derfor ingen nævne- værdig betydning for odder, der foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Sådanne habi- tater forefindes ikke i nævneværdigt omfang i projekts nærhed eller influensom- rådet. Selvom odder forekommer i marine miljøer, så er Thyborøn Kanal, den sydlige del af Krik Vig og Vestlig del af Nissum Bredning områder, der ikke kan karakteriseres som værende af betydning for odder på udpegningsgrundlaget. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på odder i Natura 2000-området N28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Stavsild (1103)

Stavsild kan både blive påvirket ved kraftig støj samt høje partikelkoncentratio- ner ved sedimentspredning, der kan fortrænge fiskene. Artsspecifikke tærskel- værdier for flugtadfærd kendes ikke for stavsild. Dog må det forventes, at arten er tilpasset relativt høje sedimentkoncentrationer, som de f.eks. oplever under deres gydevandringer i vandløb. Tidligere modelleringer af sedimentspredning af finkornet materiale ifm. klaptilladelser i den vestlige del af Nissum Bredning har vist, at sedimentspredning potentielt kan fortrænge stavsild fra de midterste dele af Thyborøn Kanal, såfremt deres følsomhed overfor forhøjede partikelkon- centrationer er betydeligt lavere end antaget. Dog vil forhøjede partikelkoncen- trationer afskære fiskene kystnært fra at flytte sig fra området, se projektbeskri- velse afsnit 3.1 (COWI, 2024). Såfremt støj og/eller sedimentfaner vil fortrænge stavsild, der skulle være til stede i Thyborøn Kanal, vil fiskene derfor have mu- lighed at vende tilbage, når forholdene tillader det. Støjgener fra udgravningen forventes dog ikke at være meget anderledes end fra det allerede eksisterende lydbillede i Thyborøn Kanal og Sælhundeholm Løb, som er påvirket af høj skibs- trafik.

Figur A-1

Observationer af stavsild i danske farvande (arter.dk, 2024).

Fra ferskvand foreligger der kun mere end et hundrede år gamle beretninger om fangst af enkelte stavsild i Skals Å og Simested Å, der løber til Limfjorden, men om den har ynglet i disse vandløb vides ikke (Krog, C. & Carl, H, 2019). I begyndelsen af 2014 (januar-marts) blev der i forbindelse med DTU Aquas trawlundersøgelser registreret juvenile stavsild tre steder: en stavsild på 11 cm blev i januar fanget på 44 meters vanddybde i den centrale del af Kattegat, en stavsild på 13 cm blev i februar fanget vest for Bornholm på 44 meters vanddybde, og flere stavsild på 16-17 cm blev i marts fanget sydøst for Bornholm på 68 meters vanddybde. Det kan og ikke udelukkes, at der er sket en forveksling med sardiner, for sardiner har flere gange været registreret som stavsild/majsild i de prøver, Fiskeatlasset har modtaget fra trawlundersøgelse (Krog & Carl, 2019). Da man i den seneste ansøgning vurderede det nødvendigt med afværgetiltag for at undgå skadelige virkninger på stavsild, var det ud fra den begrænset

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 37 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx viden, der var omkring artens levevis og yngleområder og ud fra de beretninger, der går mere end et hundrede år tilbage. Eftersom man stadig ikke med sikkerhed har påvist gydende stavild i hverken Danmark, Norge eller Sverige, og at arten ikke er registreret i området omkring Thyborøn (se Figur A-1), vurderes det, at arten højst sandsynligt ikke vil være tilstede i projektområdet og nærliggende områder. Hvis der måtte befinde sig stavsild i området, hvilket er usandsynligt, forventes uddybningen og oprensningen og dermed sedimentspredningen ikke at påvirke stavsildens indvandring i Nissum Bredning, da stavsild foretrækker lave vanddybder. Uddybningen og udvidelsen forekommer på dybere vand, og da strømmen er koncentret i de dybere dele af kanalen, vil koncentrationen af sedimentet i vandet også befinde sige i denne del af kanalen, se kapitel 4 i projektbeskrivelsen (COWI, 2024). I april/maj måned koncentreres stavsilden nær kysten for så at svømme ind i floddeltaer og videre op i større vandløb for at gyde (Krog, C. & Carl, H, 2019). Udfra ovenstående vurderes det nu ikke at være nødvendigt med afværgetiltag, hvor man indstiller uddybningen i gydeperioden fra maj-juni. På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på stavsild i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Tabel 5-7 Vurdering af kumulative effekter i forbindelse med kystfodring på den Jy- ske Vestkyst Agger og Harboøre Tanger Marine arter Yderlige suspenderet sediment/Støj Vurdering Gråsæl (1364) og spættet sæl (1365) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Odder (1355) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Stavsild (1103) Nej, pga. afstand og placering Såfremt støj og/eller se- dimentfaner vil for- trænge stavsild, der skulle være til stede i Thyborøn Kanal, vil fi- skene derfor have mu- lighed at vende tilbage når forholdene tillader det. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 39 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Oprensning i sejlrenden til Thyborøn Agger færgen

Tabel 5-8 Vurdering af kumulative effekter i forbindelse med oprensning i sejlrenden til Thyborøn Agger færgen Marine arter Yderlige suspenderet sediment/Støj Vurdering Gråsæl (1364) og spættet sæl (1365) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Odder (1355) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Stavsild (1103) Nej, pga. afstand og placering Såfremt støj og/eller se- dimentfaner vil for- trænge stavsild, der skulle være til stede i Thyborøn Kanal, vil fi- skene derfor have mu- lighed at vende tilbage når forholdene tillader det. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes

Anlæggelsen af Thyborøn Havn etape 1 og 2

Det vurderes ikke, at der er kumulative effekter på marine arter i forbindelse med indbygning af sediment i forbindelse med havneudvidelsen.

Marine arter

Yderlige suspenderet sediment/Støj Vurdering Gråsæl (1364) og spættet sæl (1365) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Odder (1355) Nej, pga. afstand og placering Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes Stavsild (1103) Nej, pga. afstand og placering Såfremt støj og/eller se- dimentfaner vil for- trænge stavsild, der skulle være til stede i Thyborøn Kanal samt på fjordgrundende, vil fi- skene derfor have mu- lighed at vende tilbage når forholdene tillader det. Væsentlige påvirknin- ger kan udelukkes

5.2.4 Delkonklusion

Det vurderes samlet, at hverken gråsæler, spættet sæl, odder eller stavsild i Na- tura 2000-området vil blive påvirket væsentligt af støj over eller under vand el- ler ved sedimentspredning som følge af uddybning af sejlrenden i Thyborøn Ka- nal. Overordnet set forventes påvirkningerne ikke at være af en størrelsesorden som adskiller sig fra de naturlige dynamikker i området eller den eksisterende baggrundsstøj som arter på udpegningsgrundlanget har tilpasset sig til i kraft a deres nuværende tilstedeværelse. Projektet vil derfor ikke påvirke de overord- nede eller konkrete målsætninger for de arter på udpegningsgrundlaget (se af- snit 4.2), hvor der blandt andet henvises til at området skal være et godt leve- sted for både spættet sæl og gråsæl samt at arterne generelt skal have gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Det et konkluderes derfor, at væsent- lige påvirkninger udelukkes på arter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000- område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 41 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

5.3 Vurdering af fugle 5.3.1 Eksisterende forhold Projektområdet i Thyborøn Kanal omsluttes af Agger Tange med nord og Harbo- øre Tange mod syd (Figur A-1). Agger Tange udgør sammen med Krik Vig F23.

Agger Tange er ca. 10 km lang og 1,5 km bred og et af Danmarks vigtigste våd- områder for fugle. Tangen er rasteområde for ande- og vadefugle samt træk- kende småfugle. Agger Tange består af en flere kilometer lang klitrække ud mod Vesterhavet. Øst for klitterne ligger en dæmning der er anlagt i 1954 og som danner grænsen til Limfjorden. Mellem klitterne og dæmningen ligger der en stor, fladvandet lagune sø, som er omgivet af rørskov, strandenge, sumpe, va- der og hede. Flere andearter, vadefugle og terner yngler på Agger Tange og i træktiden raster tusindvis af fugle på tangen, hovedsagelig ænder, gæs og va- defugle. De rastende vandfugle holder især til i lagunesøen, på de oversvøm- mede enge og i de lavvandede områder i Krik Vig, i den del af Limfjorden der ligger på den østlige side af dæmningen (DOF, 2024; Miljøstyrelsen, 2021; Miljøstyrelsen, 2023). Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø udgør F39 og er tilholdssted for store mængder af rastende trækfugle, især vadefugle og andefugle. Tangen er hævet havbund og derfor flad og lavtliggende. Der findes to store og flere små lavvan- dede brakvandslaguner. Omkring lagunerne og på begge sider af vejen, der lig- ger vest for lagunerne, er der strandenge med græssende kreaturer. Mellem de to store laguner ligger Knopper Enge. Øst for lagunerne er områder tilgroet med tagrør og buske, men adgang for kreaturer har de senere år skabt små fugtige engområder. Området er fredet, men der foregår en intensiv jagt i området fra september til januar. Flere arter af vadefugle og andefugle yngler på Harboøre Tange og i forår og efterår tiltrækker området store mængder af trækkende vandfugle, der især er knyttet til lagunerne, oversvømmede enge og lavvandede områder i Nissum Bredning. Plet Enge bruges af gæs som raste- og fourage- ringsområde på arealerne af stub- og kornmarker i vinter- og forårsmånederne. 'Gjeller Sø' er på 55 ha og har en maxdybde på 2,2 m. Søen er kortlagt som la- gune, da der findes både ferskvands og marine arter. I basisanalysen er søen vurderet til at have ringe økologisk tilstand på grund af højt indhold af fy- toplankton (DOF, 2024; Miljøstyrelsen, 2021; Miljøstyrelsen, 2023). I de følgende afsnit vil eksisterende forhold for ynglende og trækkende fugle på udpegningsgrundlagene i F23 og F39 blive præsenteret. For lille kobbersneppe i F23 og hvidbrystet præstekrave samt bramgås i F39 er arterne ikke til stede i national eller international væsentlig forekomst. Disse tre arter er derfor udeladt fra i beskrivelserne i den reviderede basis analyse for Natura 2000-området (Miljøstyrelsen, 2021) og de vil ligeledes udelades fra at blive gennemgået for- neden.

Dværgterne

Dværgterne er en ynglefugl i F23 (Agger Tange) og F39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø), der i forbindelse med gennemførelse af den seneste over- vågning i 2019 blev registreret hhv. 9 og 3 ynglepar i de to områder. I 2005

Splitterne

Splitterne yngler i Danmark på oftest på mindre øer og holme med lavere vege- tation, ofte i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er trækfugl, som overvint- rer langs Afrikas vestkyst. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation fra rovdyr og konkurrence og prædation fra måge. I F23 (Ag- ger Tange) blev der i forbindelse med gennemførelse af den seneste overvåg- ning i 2019 ikke registreret ynglepar. Der blev senest registreret ynglepar i F23 i 2015, hvor der blev optalt 30 par. Inden for overvågningsperioden 2004-2012 er der ikke registreret ynglepar i området, men flere år er store kolonier på flere hundrede par observeret i forbindelse med anden NOVANA-overvågning. Artens yngleforekomst i F23 vurderes således at være meget ustabil og svingende. I F23 er der kortlagt to levesteder for splitterne, hvor det ene levested er i god til- stand mens det andet er i moderat tilstand. Levestedet i god tilstand består af de to nordligste øer i lagunen (Miljøstyrelsen, 2021).

Fjordterme

Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller hættemåge. Arten er trækfugl og overvintre langs Vestafrikas ky- ster. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation på ynglepladserne samt tilgroning at de rovdyrsfrie yngleøer. I F23 (Agger Tange) og F39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø) blev der i forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2019 registreret hhv. 48 og 37 ynglepar. Det vurderes, at der de seneste par år været en stor fremgang i bestanden af fjord- terne i begge fuglebeskyttelsesområder, hvor fuglene har etableret sig sent på sæsonen. I F23 og F39 yngler fjordterne udelukkende på isolerede øer uden ad- gang for landlevende rovdyr. Levestederne for fjordterne tilgodeser generelt ar- tens behov for at fastholde en ynglebestand i området, da vegetationsstrukturen og flere isolerede øer giver gode betingelser. Ynglebestanden vurderes dog at være negativt påvirket af prædation fra især landlevende rovdyr (Miljøstyrelsen, 2021).

Havterne

Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og sandrevler med sparsom vegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation fra rovdyr på ynglepladserne samt bortskylning af reder i for- bindelse med ekstreme højvander i yngletiden. I forbindelse med gennemførelse af den seneste overvågning i 2019 blev der registreret 26 ynglepar F23 (Agger Tange) (Miljøstyrelsen, 2021). På Agger Tange yngler arten typisk på øerne i den nordlige lagune, men benytter også den store strandeng, færgelejet og kyststrækningen i den sydvestlige del af tangen. I F39 (Harboøre Tange, Plet

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 43 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Enge og Gjeller Sø) er havterne ny på udpegningsgrundlaget for området, og ynglebestanden er derfor ikke undersøgt i overvågningsperioden 2004-2012. I dette område yngler havterne på de samme småøer som fjordterne, klyde og evt. hættemåge, godt isoleret fra landlevende rovdyr. Levestederne for havterne tilgodeser generelt artens behov for at fastholde en ynglebestand i området, da vegetationsstrukturen og flere isoleret øer giver gode betingelser. Ynglebestan- den vurderes dog at være negativt påvirket af prædation fra især landlevende rovdyr (Miljøstyrelsen, 2021).

Pibesvane

Pibesvane trækker mellem ynglepladserne på den arktiske tundra til og fra over- vintringspladserne især i Holland gennem Danmark. I F23 (Agger Tange) har bestanden af pibesvane været fluktuerende i overvågningsperioden 2004-2017. Arten findes primært på vandfladen i den store nordlige lagune på Agger Tange, hvor den fouragerer på bundplanter, men en del fouragerer også på dyrkede arealer i nærheden. Vandfladerne anvendes som raste- og overnatningslokalitet for fuglene, der sidst på dagen flyver til sikker og uforstyrret overnatning på vandet. Fuglene opholder sig typisk i området på gennemtræk i oktober og no- vember og trækker videre inden vinterperioden. Trækperioden kan være meget variabel og derfor har fuglene somme tider kun et kortvarigt ophold på lokalite- ten. Områdets karakter med enge og store lavvandede laguner tilgodeser gene- relt artens krav til føde, og dens krav om sikre og uforstyrrede raste- og over- natningslokaliteter vurderes at være sikret bl.a. via de eksisterende reservatbe- stemmelser. Der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Grågås

Grågås er en udbredt ynglefugl i Danmark. Den danske ynglebestand suppleres i efteråret af trækfugle fra Norge, der trækker gennem Jylland og fugle fra Sve- rige, der trækker igennem Østdanmark. I F23 (Agger Tange) er bestanden af grågås nogenlunde konstant gennem den seneste overvågningsperiode 2010- 2017. Arten anvender primært den store lagunesø på Agger Tange til overnat- ningsplads og især i det tidlige efterår ses den i store tal flyve mellem fourage- ringspladserne på dyrkede arealer uden for området og lagunesøen på Agger Tange. Områdernes karakter med store åbne vandflader tilgodeser sammen med de eksisterende reservatbestemmelser generelt artens behov for uforstyrret nat- terast, og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Kortnæbbet gås

Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa bl.a. Dan- mark, hvor den ofte ses fouragerende på marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland, men de seneste år er arten i stigende grad registreret i Østdan- mark. I F39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø) er bestanden af kortnæb- bet gås faldende i optællingsperioden 2004-2017. Da arten er overvåget i januar og marts gælder det ifølge DCE, at større antal til tider benytter beskyttelsesom- rådet senere på foråret eller om efteråret. Arten opholder sig typisk i områderne ved Plet Enge, Sønderholm Enge og Harboøre Tange, hvor den primært fourage- rer på områdernes græsarealer, stub- og kornmarker. Specielt

Lysbuget knortegås

Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordgrønland. I Danmark træffes de som træk- og vintergæster ved kystnære, lavvandede områder med under- vandsvegetation og på strandenge, og den seneste årrække også på landbrugs- jorde nær kysterne. Limfjordsområdet er, samlet set, det vigtigste område for lysbuget knortegås i Danmark. I F23 (Agger Tange) har bestanden af lysbuget knortegås været faldende i perioden 2004-2017, hvorimod bestandene i område F39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø) har været nogenlunde stabile i samme periode. På Harboøre Tange raster og fouragerer de tilstedeværende fugle typisk på den sydlige del nær færgelejet, men de benytter også Krik Vig som raste- og fourageringsområde. Gæssene benytter givetvis Agger Tange som alternativt fourageringsområde til Harboøre Tange i F39, hvor der er en større og regelmæssige forekomst. Gæssene græsser primært på selve strandengene, men i mindre grad også på ålegræs, der ellers andre steder er hovedernærings- kilde for gæssene. I F39 raster og fouragerer gæssene primært på engene ved Plet Enge og Sønderholm Enge, men de benytter også i stor strækning den syd- lige lagune på Harboøre Tange. Områdernes karakter med mange strandenge og lavvandede laguner og fjordområder tilgodeser sammen med de eksisterende reservatbestemmelser generelt gæssenes behov for uforstyrrede raste-, foura- gerings- og overnatningspladser. Der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for gæssenes forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Spidsand

Spidsand er en fåtallig ynglefugl, men en lokal talrig trækgæst i Danmark fra ynglepladserne nord og øst for Danmark. Spidsand lever af plantefrø og smådyr, der findes på lavt vand eller mudderflader. F23 (Agger Tange) er blandt de vig- tigste danske områder for arten og her har bestanden af spidsand været ret sta- bil i overvågningsperioden 2004-2017. Arten ses i det tidlige forår, men de stør- ste antal træffes i efteråret indtil vinterens komme. Fuglene raster især i den store nordlige lagune og på de vådeste partier af engene på Agger Tange og fouragerer her primært på frø fra vandplanter. Områdets karakter med mange strandenge og store åbne vandflader tilgodeser sammen med de eksisterende reservatbestemmelser generelt artens behov for sikre og uforstyrrede raste- og fourageringsområder. Der vurderes ikke at være trusler for artens fortsatte fore- komst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Pibeand

Pibeand er en meget fåtallig ynglefugl, men en almindelig og vidt udbredt træk- gæst i Danmark fra ynglepladserne i det nordlige og nordøstlige Europa, Rusland og Sibirien. I milde vintre bliver et større antal pibeænder i Danmark gennem

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 45 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx hele vinteren. Arten lever af plantemateriale, der findes på lavt vand eller på strandenge. Limfjordsområdet er blandt de vigtigste danske områder for arten. I F23 (Agger Tange) har bestanden af pibeand været relativt stabil, men med store svingninger årene imellem i perioden 2004-2017. Fuglene raster og foura- gerer især på de lavvandede dele af lagunen på Agger Tange eller på de vådeste partier af engene forår og efterår, hvor arten overvejende fouragerer på vand- og strandengsplanter. Områdets karakter med mange strandenge og lavvan- dede, uforstyrrede vandflader vurderes sammen med de eksisterende reservat- bestemmelser at tilgodese artens behov for raste-, fouragerings- og overnat- ningspladser og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens fore- komst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Krikand

Krikand er en fåtallig ynglefugl i Danmark og som trækfugl træffes arten ved de fleste egnede lokaliteter over hele landet. Fjordområderne i Vest- og Nordjylland er blandt de vigtigste danske områder for arten. I F23 (Agger tange) har bestan- den af krikand været relativt stabil, men med større svingninger årene imellem i optællingsperioden 2004-2017. Fuglene raster og fouragerer især på de vådeste partier af engene og de lavvandede dele af lagunen på Agger Tange i forår, ef- terår samt i milde vintre og i vintermånederne. Områdernes karakter med store åbne vandflader tilgodeser sammen med de eksisterende reservatbestemmelser generelt artens behov for uforstyrret rast og fouragering, og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Taffeland

Taffeland er en forholdsvis almindelig ynglefugl i fersk eller brakvand i Danmark, men dog mest talrig i Østdanmark. I F23 (Agger Tange) har taffeland en relativ stabil forekomst med årlige svingninger i optællingsperioden 2010-2017. Artens ses hyppigt i den nordligste og dybeste del af lagunesøen på Agger Tange, hvor arten fouragerer på bundlevende snegle, vandplanter mv. Områdets karakter med store åbne vandflader tilgodeser sammen med de eksisterende reservatbe- stemmelser generelt artens behov for sikre og uforstyrrede raste- og fourage- ringsområder og der vurderes ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2021).

Rørdrum

Rørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og vandløb. I begyndelsen af 1970'erne ynglede der 10-20 par i Danmark, men sidenhen er såvel ynglebestanden som udbredelsen øget mar- kant. Ynglebestanden blev midt i 1990'erne opgjort til maksimalt 200 ynglepar, og bestanden har været stigende siden da og arten findes i dag over hele Dan- mark. I F23 (Agger Tange) er rørdrum dog ikke registreret som ynglefugl i over- vågningsperioden 2004-2019. Tidligere, lige efter årtusindeskiftet, er der hørt enkelte paukende fugle om foråret, men det vurderes, at potentialet for en fast bestand er lille pga. rørskovens spredte forekomst på Agger Tange idet hoved- parten af de våde dele af Agger Tange bliver afgræsset med kreaturer, der hol- der rørskoven nede til gavn for ynglende vadefugle. Det vurderes overordnet

Almindelig ryle

Almindelig ryle er som ynglefugl i Danmark repræsenteret af den underart, der ofte omtales som engryle. Arten yngler nu overvejende på kortgræssede strand- enge. Ynglebestanden af almindelig ryle er i løbet af 1900-tallet gået tilbage, og den samlede danske ynglebestand i dag er formodentlig kun på omkring 140 ynglepar. Engrylen overvintrer i Vesteuropa. Arten har gennem en længere år- række været i tilbagegang og forekommer nu kun regelmæssigt på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark og på Læsø. Med Vejlerne og Tipper-halvøen som de to klart vigtigste yngleområder, samt en lille bestand i Vadehavet og på Agger Tange. I fuglebeskyttelsesområde F23 (Agger Tange) og F39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø) blev der i forbindelse med gennemførelse af den seneste overvågning i 2018 registreret hhv. 5 og 0 ynglepar. På Agger Tange yngler arten på engene syd og vest for den nordlige lagune og på Harboøre Tange blev den sidst registreret som ynglende i 2012. Manglende pleje (afgræs- ning) af engene for år tilbage og udtørring af engene i yngletiden vurderes at være hovedårsagen til, at arten er forsvundet fra dette tidligere kerneområde (Miljøstyrelsen, 2021).

Brushane

Brushane er en trækfugl der overvintrer i Sydeuropa og Vestafrika. I Danmark er antallet af ynglepar af brushane faldet med 90-95 % over de seneste 30 år, og den samlede danske ynglebestand, vurderes nu at være på ca. 50 ynglepar. Brushane yngler på forholdsvis kortgræssede ferskere dele af strandengene. De største trusler mod brushane er prædation samt tab af ynglehabitat pga. dens krav til vegetationshøjde og hydrologi. I F23 (Agger Tange) og F39 (Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø) blev der i forbindelse med den seneste overvåg- ning i 2018 registreret en enkelt ynglehun i hvert af de to områder. På Agger Tange har arten i perioden 2004-19 været relativt stabil med 1-3 ynglehunner. Arten yngler på engene omkring den nordlige lagune. På Harboøre Tange er ar- ten næsten forsvundet fra området og ses nu kun som ynglefugl med års mel- lemrum. Brushane har også i dette område tidligere været en mere talrig yngle- fugl. Tidligere tiders manglende pleje af engene vurderes at være en af hovedår- sagerne til den lokalt markante tilbagegang på Harboøre Tange. Der kortlagt et enkelt levested for brushane på Agger Tange og fem levesteder for brushane på Harboøre Tange (Miljøstyrelsen, 2021).

Skestork

Forekomsten af skestork som trækfugl skal ses i nøje sammenhæng med artens forekomst som ynglefugl. Da ynglefuglene og de flyvefærdige unger efter endt yngletid ofte samles i ret store flokke på egnede fourageringslokaliteter ved eller lige omkring det tidligere ynglested. Her fouragerer fuglene i en periode inden de i løbet af efteråret trækker sydpå til overvintringslokaliteterne i Sydeuropa og Nordafrika. I takt med at ynglebestanden har været i markant positiv fremgang de seneste år, ses der helt naturligt også mange flere skestorke før og efter yngleperioden. Skestork ses årligt raste i pæne antal på Agger Tange i sensom- meren og det tidlige efterår før fuglene under efterårstrækket flyver videre

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 47 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx sydpå. Arten er hidtil ikke overvåget i det nationale overvågningsprogram, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at udtale sig om artens aktu- elle forekomst i området. Områdets karakter med store lavvandede vådområder og store uforstyrrede engarealer tilgodeser generelt artens krav til en raste- og fourageringslokalitet i træktiden, og der vurderes således ikke at være trusler for artens fortsatte lokale forekomst (Miljøstyrelsen, 2021).

Klyde

Klyde findes udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm. Rederne placeres ofte på småøer, gerne hvor de er i sikkerhed for ræve og andre rovdyr. I F23 og F39 blev der i forbindelse med gennemførelse af den seneste overvåg- ning i 2019 registreret hhv. 187 og 152 ynglepar, som er det største antal, der er registreret i disse fuglebeskyttelsesområder i perioden 2004-2019. Arten er meget afhængige af yngleøer, der ligger godt isoleret mod landlevende rovdyr, en høj, stabil forårsvandstand samt afgræssede engarealer. Naturstyrelsen har både på Agger - og Harboøre Tanger etableret isolerede yngleøer flere steder, hvilket straks har bidraget til den positive bestandsudvikling. I og med at der findes levesteder i god-høj tilstand i begge fuglebeskyttelsesområder vurderes det, at der er et godt grundlag for artens forekomst i området fremadrettet (Miljøstyrelsen, 2021).

Hjejle

Hjejlen er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa. Den danske ynglebestand af hjejle tilhører delbestanden lavlandshjejler. Hjejlen ynglede i 1800-tallet talrigt, men er siden da gået stærkt tilbage pga. opdyrkning af heden hvor den ynglede. Da der stadig findes store velegnede hede-arealer i Nord- og Vestjylland, har der givetvis også været andre faktorer der har haft indvirkning på artens tilbage- gang. De seneste årtier er arten kun konstateret ynglende med års mellemrum og altid kun med et enkelt par på ganske få lokaliteter i landet. I F23 blev der i forbindelse med gennemførelse af den seneste overvågning i 2019 registreret 0 ynglepar hvorfor hjejlen må betragtes som ynglende meget uregelmæssigt på Agger Tange. Sidst der blev registreret ynglende hjejle på Agger Tange var i 2013, hvor der blev registreret et enkelt par. Arten er meget afhængig af lav ve- getation på ynglepladsen og vil samtidig gerne have græsdækkede marker eller enge i nærheden til fouragering. Områdets store sammenhængende våde og tørre naturtyper giver gode ynglemuligheder for arten, og lokalt vurderes der ikke at være væsentlige, aktuelle trusler for artens yngleforekomst (Miljøstyrelsen, 2021).

5.3.2 Vurdering

Potentielle påvirkninger af fugle på udpegningsgrundlaget omfatter støj og for- styrrelser fra øget skibstrafik samt opgravning. Derudover kan det potentielt fo- rekomme indirekte forstyrrelser, da øget sediment i vandsøjlen midlertidigt kan fortrænge fødegrundlag eller besværliggøre visuel detektion af føde såsom fisk, krebsdyr og vandplanter (Tabel 5-1).

Sedimentspredning

Som beskrevet i afsnittet med vurdering af habitatnaturtyper på udpegnings- grundlaget i Natura 2000-området (se afsnit 5.1.2) forventes det at sediment- spredning vil finde sted og følge de overordnede strømmønstre i Thyborøn Kanal og vestlig del af Nissum Bredning. Antageligvis vil suspenderet leret sediment altså føres mod den vestlige og sydvestlige del af Nissum Bredning, ligesom det vil føres ud af Thyborøn Kanal mod Nordsøen afhængigt af tidevand og vindret- ning. For habitatnaturtyperne Bugter og Vige (1160), Sandbanke (1110), Vadeflade (1140) og Kystlagune forventes ingen væsentlig påvirkning grundet sediment- spredning (se Afsnit 5.1.2), hvilket således heller ikke forventes for fødegrundla- get for de fugle, der fouragerer i disse naturtyper. Det er muligt, at sediment- spredning vil bevirke, at der i nogle områder (primært kystnært) langs Sælhun- deholm Løb vil forekomme sedimentspredning i et omfang, hvor fouragering af fiskespisende fugle forhindres i begrænsede områder i en midlertidig tidsperi- ode.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 49 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Forneden følger gennemgang af de enkelte fuglearter på udpegningsgrundlaget samt vurdering af om de påvirkes ift. deres brug af området som raste-, foura- gerings- eller yngleområde (Tabel 5-10). Tabel 5-10 Oversigt over fugle på udpegningsgrundlaget samt hvordan de påvirkes af den forventede sedimentspredning i området. Dværg- terne Påvirkes ikke væsentligt. Dværgterne lever fortrinsvis af fisk, som sild og brisling og som den fanger ved styrtdykning. Splitterne kan fouragere i Thybo- røn Kanal eller i den vestlige del af Nissum Bredning. Som nævnt, kan der under uddybning optræde koncentrationer af suspenderet materiale som vil udløse flugtadfærd pelagiske fi- skearter såsom stavsild, sild eller brisling, ligesom sedimente- ring vil mindske fuglenes visuelle detektion af fødeemner. Føde- mulighederne for splitterne vil dog ikke påvirkes af dette, da området som fiskene eventuelt midlertidigt fortrænges fra, er minimalt ift. dværgternens potentielle fourageringsråde som omfatter hele Nissum Bredning og andre dele af Limfjorden og nordsøsiden langs den jyske Vestkyst. Fuglene har således al- ternative fourageringsmuligheder i perioden hvor sediment- spredning vil finde sted i området.

Splitterne

Påvirkes ikke væsentligt. Samme begrundelse som for dværgterne.

Fjordterne

Påvirkes ikke væsentligt. Samme begrundelse som for dværgterne.

Havterne

Påvirkes ikke væsentligt. Samme begrundelse som for dværgterne samt at yngleområder på sydsiden af Agger Tange allerede er tilvænnet et vist niveau af trafik og støj.

Pibesvane

Påvirkes ikke. Fouragerer primært på vandplanter i lagunen i den nordlige ende af Agger Tange eller på dyrkede marker. Projektet påvir- ker ikke sådanne områder.

Grågås

Påvirkes ikke. Samme begrundelse som for pibesvane.

Lysbuget knortegås bruger Agger Tange bruges som alternativt fourageringsområde til Harboøre Tange hvor der fourageres på ålegræs og større alger på lavt vand i fjordområder og på mud- derflader samt på strandenge og opdyrkede areal. Projektet på- virker ikke sådanne områder.

Spidsand

Påvirkes ikke.

Spidsand raster især i den store nordlige lagune og på de våde- ste partier af engene på Agger Tange og fouragerer her primært på frø fra vandplanter. Projektet påvirker ikke sådanne områ- der.

Pibeand

Påvirkes ikke.

Pibeand raster og fouragerer især på de lavvandede dele af la- gunen på Agger Tange eller på de vådeste partier af engene forår og efterår, hvor den overvejende fouragerer på vand- og strandengsplanter. Projektet påvirker ikke sådanne områder.

Krikand

Påvirkes ikke.

Fuglene raster og fouragerer især på de vådeste partier af en- gene og de lavvandede dele af lagunen på Agger Tange. Dette område påvirkes ikke af projektet.

Taffeland

Påvirkes ikke.

Artens ses hyppigt i den nordligste og dybeste del af lagunesøen på Agger Tange, hvor arten fouragerer på bundlevende snegle, vandplanter mv. Dette område påvirkes ikke af projektet.

Rørdrum

Påvirkes ikke.

Rørdrum er tilknyttet rørskove. Rørskove berøres ikke af projek- tet. Almindelig ryle Påvirkes ikke.

Almindelig ryle yngler på engene syd og vest for den nordlige lagune på Agger Tange – et område som ikke påvirkes af pro- jektet. Derudover søger almindelig ryle fortrinsvis føde på vade- arealer ved lavvande. Sådanne områder påvirkes ikke af projek- tet. Hvis fuglene fouragerer på det lave vand i Thyborøn Kanal, vurderes det, at fødegrundlaget ikke påvirkes væsentligt, idet bundfaunaen ikke forventes at vil blive væsentligt negativt på- virket.

Brushane

Påvirkes ikke. Brushane yngler på engene omkring den nordlige lagune på Ag- ger Tange – et område som ikke påvirkes af projektet. Derud- over spiser brushane orme, små bløddyr, insekter og planter, som findes på marker og enge eller på mudderflader på lavt vand. Sådanne områder påvirkes ikke af projektet.

Skestork

Påvirkes ikke.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 51 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

I træktiden kan skestork bruge lavvandede vådområder og ufor- styrrede engarealer som raste og fourageringsplads. Sådanne områder påvirkes ikke a projektet.

Klyde

Påvirkes ikke.

Klyden yngler på etablerede øer og er afhængig af høj vand- stand på vadeflader og afgræssede engareal, hvor den søger føde i form af små krebsdyr, dyndsnegle, alger og lignende som den filtrerer fra vandet ved hjælp af næbbet. Sådanne områder påvirkes ikke af projektet.

Hjejle

Påvirkes ikke.

Hjejlen er afhængig af lav vegetation på ynglepladsen og vil samtidig gerne have græsdækkede marker, enge eller vadefal- der i nærheden til fouragering. Sådanne områder påvirkes ikke af projektet.

På baggrund af ovenstående udelukkes væsentlige påvirkninger på fugle på udpegningsgrundlanget forårsaget af sedimentspredning i F23 eller F39 i Natura 2000-området nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

5.3.3 Kumulativ effekt

De kumulative effekter kan være støj eller sedimentspredning. Det vurderes, at der grundet afstand til kystfodring på Harboøre Tange og Agger Tange, sejlrenden mellem Thyborøn og Agger Færgehavne, havneudvidelsen samt sejlrenderne til vindmøller på fjordgrundene ikke vil være kumulative ef- fekter pga. støj. Mht. sedimentspredning kan der forekomme påvirkninger af områder i kanalen hvor føde til fuglene vil være begrænsede, det vurderes at fugle kan søge andre områder i nærheden, hvorfor begrænsningen af føde vil være minimal. Dette vurderes ligeledes at gælde for den kumulative effekt.

5.3.4 Delkonklusion

Det vurderes samlet, at fugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området nr. 28 ikke vil blive påvirket væsentligt af støj eller sedimentspredning som følge af uddybning og udvidelse af sejlrenden i Thyborøn Kanal. Overordnet for de fle- ste rastende, fouragerende eller ynglende fugle befinder disse sig hovedsageligt i områder i en afstand, som medfører at hverken støj eller sediment påvirker fuglene eller deres fødeemner. Det forventes, at påvirkningerne under uddybnin- gen ikke er af en størrelsesorden, der adskiller sig fra de naturlige dynamikker i området eller overskrider støjniveauer fra det i forvejen trafikerede område i Thyborøn Kanal. Projektet vil derfor ikke påvirke de overordnede eller konkrete målsætninger for fugle på udpegningsgrundlaget (se afsnit 4.2), hvor der blandt andet henvises til at fuglebeskyttelsesområderne sikres som internationalt vig- tige, velegnede levesteder med Agger Tange og Harboøre Tange som kerneom- råde. Ydermere, for træk- og ynglefugle er levesteder, raste og overnatningsom- råder ikke påvirket og det konkluderes, at væsentlige påvirkninger

5.4 Opsummering vandområdeplanerne Af de konkrete målsætninger for Natura 2000-området fremgår det, at der for de marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdeplanerne. Sikres vandkvaliteten indenfor vandområdeplanerne bidrager dette til at beskytte de marine habitatnaturtyper. Opnåelse eller opretholdelse af god vandkvalitet in- denfor vandområdeplanerne bidrager dermed til en opfyldelse af målsætnin- gerne i Natura 2000-området.

Vurderingen ift. vandområdeplanerne fremgår af Appendix A og opsummeres kort herunder.

Der er identificeret to vandområder (kystvande) med relevans for uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn. Disse er vandområderne 133 Ve- sterhavet, nord og 232 Nissum Bredning. Vandområderne er omfattet af vand- områdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 2021-2027 (MiljøGIS, 2022).

Af Miljøstyrelsens kortbilag til vandområderne fremgår miljømål og tilstand

(MiljøGIS, 2022). Kvalitetselementet med den laveste tilstandsklasse afgør den samlede økologiske tilstand for vandområdet. Skalaen for økologisk tilstand går fra dårlig-ringe-moderat-god-høj tilstand, mens skalaen for kemisk tilstand ind- deles i god eller ikke-god kemisk tilstand, Tabel 5-11.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 53 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel 5-11 Miljømål og tilstand for vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nis- sum Bredning.

Aspekt

133 Vesterhavet, nord 232 Nissum Bredning Miljømål økologisk tilstand God God Fytoplankton (klorofyl) Moderat Ringe Rodfæstede bundplanter Ikke anvendelig Ringe Bunddyr (bentiske invertebrater) God Moderat Iltforhold Ikke anvendelig Ikke anvendelig Vandets klarhed Ikke anvendelig Ikke anvendelig Nationalt specifikke stoffer God Ikke-god Samlet økologiske tilstand Moderat Ringe Miljømål kemisk tilstand God God Kemisk tilstand Ikke-god (BDE, oc- tylphenoler og kviksølv) Ikke-god (bly)

Habitatområde H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø overlapper med vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning.

Det er i Appendix A konkluderet, at projektet ikke vil påvirke den økologiske og kemiske tilstand, og ej heller hindre målopfyldelse vandområde 133 Vesterha- vet, nord. For vandområde 232 Nissum Bredning vurderes det at, der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den økologiske og kemiske tilstand. Det er dog konkluderet, at uddybningen, udvidelse og oprensning af sejlrenden vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet 232 Nissum Bredning, da der allerede er et indsatsbehov for kvælstof.

Det konkluderes, at projektet vil påvirke den konkrete målsætning under Natura 2000-område nr. 28 for de marine naturtyper, hvor der henvises til målsætnin- gerne i vandområdeplanerne. Det skyldes, at vandområdet, hvor Natura 2000- området er beliggende, vil påvirkes af frigivet kvælstof under opgravningsarbej- det og der allerede er et indsatsbehov for næringsstoffet i vandområdet.

5.5 Vurdering af målsætninger I nedenstående Tabel 5-12 gennemgås og vurderes de overordnede og konkrete målsætninger for Natura 2000-området baseret på ovenstående afsnit.

Målsætninger

Vurdering

Naturtyper og arter på udpegnings- grundlaget skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeo- grafisk niveau, og fugle på udpeg- ningsgrundlaget skal bidrage til at sikre bestandsstørrelsen på nationalt niveau. Målet er, at områdets mange naturtyper domineret af hav- og kyst- natur udgør et stort, sammenhæn- gende naturområde med vægt på dy- namisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og ky- sten, med velegnede, udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt velegnede levesteder for områdets arter. Det vurderes, at naturtyper og arter kan opnå gunstig bevaringsstatus samt at fugle kan bidrage til at sikre bestandstørrelsen på nationalt ni- veau, såfremt projektet gennemføres.

Derudover vil naturtyperne i natura

2000-området fortsat være sammen- hængende, dynamisk kystudvikling vil forekomme og området vil udgøre velegnede leveområder for arter samt velegnede yngle- og rasteområder for fugle. Fuglebeskyttelsesområderne sikres som internationalt vigtige, velegnede levesteder for udpegningsgrundlagets talrige yngle- og trækfugle, herunder områdets vidtstrakte strandenge, kystlaguner og småøer med Agger Tange og Harboøre Tange som kerne- område. Det er af international be- tydning, at der i området sikres vel- egnede levesteder for trækfuglene grågås, hjejle, kortnæbbet gås, krik- and, lysbuget knortegås, pibeand, pi- besvane og spidsand. Det er endvi- dere af national betydning, at der sik- res velegnede levesteder for yngle- fuglene almindelig ryle og brushane samt de kolonirugende ynglefugle fjordterne, havterne, klyde, dværg- terne og splitterne. Fuglebeskyttelsesområderne, herun- der Agger Tange og Harboøre Tange, vil fortsat være sikret som vigtige og udgøre velegnede levesteder for fugle på udpegningsgrundlaget såfremt projekt gennemføres. Områdets vidtstrakte marine naturty- per (1110, 1140, 1150, 1160, 1170) (…) sikres. Områdets vidtstrakte marine naturty- per vil ikke fragmenteres som følge af projektet. For områdets marine naturtyper sik- res en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget Projektet udgør ingen risiko for de marine naturtypers bundvegetation og fauna og dermed fødegrundlaget

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 55 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx for områdets fugle og pattedyr. Om- rådets sikres som et godt levested for den større forekomst af spættet sæl og gråsæl. for fugle og pattedyr. Projektet vil ikke påvirke området, som et godt le- vested for spættet sæl og gråsæl. Områdets integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næ- ringsstofbelastning og gode spred- nings- og etableringsmuligheder for arterne. Områdets integritet sikres derudover ved god vandkvalitet gen- nem reduceret tilførsel af nærings- stoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdepla- nerne. Det er vurderet, at projektet vil være til hinder for målopfyldelse i vandom- råde 232 Nissum Bredning, hvor der er et indsatsbehov for kvælstof og da projektet frigiver kvælstof i forbin- delse med gravearbejdet. Den samlede forekomst af naturty- per, arter- og fugles levesteder i Na- tura 2000-området, uanset om de er kortlagt, skal være stabil eller i frem- gang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Projektets påvirkninger vurderes ikke at være i et omfang som vil påvirke den samlede forekomst af arter eller fugles levesteder i Natura 2000-om- rådet uanset om de er kortlagt, hvor- for disse vil være stabile eller i frem- gang såfremt projektet gennemføres. For arter uden et tilstandsvurderings- system er målet at bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeo- grafisk niveau. Levestedernes tilstand (vurderet i form af forekomst og ud- bredelse) og det samlede areal skal være stabilt eller i fremgang. Såfremt projektet gennemføres, vil der for arter uden tilstandsvurde- ringssystem fortsat kunne opnås gun- stig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestederne samlede areal (forekomst of udbredelse) i natura 2000-området vil være stabil eller i fremgang såfremt projektet realise- res. For ynglefugle uden tilstandsvurde- ringssystem er målet, at de skal bi- drage til at sikre og øge bestanden på nationalt niveau. Levestedernes sam- lede areal og tilstand (vurderet i form af forekomst og udbredelse) skal være stabil eller i fremgang. Projektet vil ikke hindre at bestanden af ynglefugle på nationalt niveau i at være stabile eller i fremgang idet samlet areal, forekomst og udbre- delse ikke vil påvirkes. For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt bety- dende forekomster i fuglebeskyttel- sesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder sikres eller være i fremgang således, at området Realisering af projektet vil ikke på- virke raste- og overnatningsområder for trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt bety- dende forekomster.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 57 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Konklusion

Samlet set vurderes det:

› At uddybning og udvidelse af sejlrenden ind til Thyborøn Havn ikke vil med- føre væsentlige negative påvirkninger på de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Dette er vurderet idet: 1) Den direkte påvirkning (ved udgravning) i Natura 2000-området er særdeles lille (0,004% af area- let for naturtypen Bugter og vige); 2) For de resterende naturtyper, bliver disse ikke negativt påvirket grundet afstand samt at tilhørende fauna og flora er tilpasset påvirkninger af samme karakter og i betydeligt større om- fang, end hvad forventes for projektet. For gråsæler og spættet sæl forven- tes støjgener at være under grænseværdier for at blive betragtet som væ- rende forstyrrende og da sælerne i området generelt er tilpasset skibstrafik af betydeligt omfang. Såfremt pelagiske fisk, som udgør fødeemner for sæ- ler, fortrænges vil dette være midlertidigt og sælerne vil have rig mulighed for alternative fødeemner, som ikke påvirkes/fortrænges samt have adgang til alternative fødesøgningsområder i Krik Vig eller Nordsøen. › At projektet ikke vil forhindre, at naturtyper og arter på udpegningsgrundla- get opnår og/eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. › Overordnet vil projektet ikke være i strid med Natura 2000-områdets beva- ringsmålsætninger og områdets integritet vil bevares. Dog vil projektet medføre udledning af kvælstof, som følge af gravearbejdet, hvilket vil være til hinder for målopfyldelse i vandområde 232 Nissum Bredning, hvor der er et indsatsbehov for kvælstof, se afsnit 5.47Appendix A. › At det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en Natura 2000-konsekvens- vurdering, da væsentlige påvirkninger kan udelukkes.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx 7 References Alstrup et al. (2024). Further Evidence for Breeding White-Beaked Dolphin (Lagenorhynchus albirostris) in Inner Danish Waters. Coasts, 4(2),,226- 234. Anderson, B., Murphy, S., Jorgenson, M., Barber, D., & Kugler, B. (1992). GHX- 1 waterbird and noise monitoring program. Effects of noise on wildlife. Final Report, prepared for ARCO Alaska Biological Research Inc. Fairbanks and Acentech Inc, Canoga Park CA in. Anon. (2005). Environmental Agency stated for the Humber Estuary Tidal defence Scheme. Baagøe, H. J., & Jensen, T. S. (2007). Dansk Pattedyr Atlas. Gyldendal. COWI. (2001). The great Belt Link. The monitoring programme 1987-2000. COWI and DHI Joint Venture: Sund & Bælt. COWI. (2008). Natura 2000 vurdering af klapplads ved Gåseholm - Teknisk Bagrundsrapport. Lyngby: COWI. COWI. (2023). Vurdering af virkninger ved miljøet i forbindelse med uddybning af Grådyb. Miljøkonsekvensrapport for Esbjerg Havn. COWI. (2024). Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal. DCE. (2014). Baggrundsniveau for barium, zink, kobber, nikkel og vanadium i fersk- og havvand. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. DCE. (2024). Marine områder - NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE. Aarhus Universitet. DCE - National Center for Miljø og Energi. DHI. (2009). Thyborøn Havn Undersøgelser af bølge- og sedimentforhold. Thyborøn Havn. DHI. (Januar 2018). Marine Vegetation Atlas. Hentet fra https://marine- vegetation.satlas.dk/. DMI. (Januar 2024). Strømprognose for de næste 48 timer. Hentet fra https://www.dmi.dk/strom. DOF. (April 2024). DOF Agger Tange. Hentet fra https://www.dof.dk/oplev- fuglene/fuglesteder/jylland/agger-tange. DOF. (April 2024). DOF Harboøre Tange. Hentet fra https://www.dof.dk/oplev- fuglene/fuglesteder/jylland/agger-tange. Energistyrelsen. (2023). Guideline for underwater noise. Installation of impact or vibratory driven piles. Energistyrelsen. Erftemeijer, P. L., & Lewis, R. (2006). Environmental impacts of dredging on seagrasses: A review. Marine pollution bulletin, 52, 1553-1572. Foden, J., Rogers, S., & Jones, A. (2011). Human pressures on UK seabed habitats: A cumulative impact assessment. Marine Ecoology Progress Series, 428, 33-47. Gilles et al. (2023). Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2022 from the SCANS-IV aerial and shipboard surveys. Goudie, R., & Jones, I. (2004). Dose-response relationships of harlequin duck behaviour to noise from low-level military jet over-flights in central Labrador. Environmental Conservation 31 (4):, s. 289-298. Hirvonen, H. (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. In: Proceedings of the [postnr by] on Ecology and Transportation. Eds. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP, Center for Transportation and the Envi.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 59 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Håkansson.L., E. J. (2010). "Relationship between Chlorophyll, Salinity, Phosphorous, and Nitrogen in Lakes and Marine Areas", Journal of Coastal Research. 26, 3, pp412-423, West Palm Beach, Florida. May 2010.. Jakob Tougaard, S. S. (2021). Marine mammal species of relevance for assessment of impulsive noise sources in Danish waters. DCE. Jens Kjerulf Petersen, M. S. (2023). Undersøgelse af alternative klapteknikker og håndtering af klapmateriale. DTU. Jens Würgler Hansen & David Rytter. (2023). Iltsvind i danske farvande 24. august-21. september 2023. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Keller, O. L., & R, K. (2006). Litterature Review of Offshore Wind Farms with Regard to Fish Fauna. Zucco C, Wende W, Merck T, Köchling I, Köppel J (eds) Ecological Research on Offshore Wind Farms: International Exchange of Experience. Kinze, C. (2.. december 2022). Den Store Danske. Hentet fra vågehval i Den Store Danske på lex.dk.:

https://denstoredanske.lex.dk/v%C3%A5gehval

Kiørboe, & Møhlenberg. (1982). Sletter havet sporene? En biologisk undersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Krog, C., & Carl, H. (2019). Stavsild. I H. Carl, & M. P. M, Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Kyhn et al. (2021a). Geofysiske og geotekniske forundersøgelser til Energiø Nordsø. Vurdering af påvirkning på havpattedyr. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 433. København og Malmø Kommune. (2015). Resultater af fase 2 miljøfrågor. Øresundsmetro København Malmø. Miljø og Fødevareministeriet. (2019). Danmarks Havstrategi II. Første del. God Miljøtilstand. Basisanalyse. Miljømål. MiljøGIS. (2022). Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoerin g2021 MiljøGIS. (marts 2024). MiljøGIS. Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/spatialmap. Miljøministeriet. (2023). Danmarks Havstrategi II. Tredje del. Indsatsprogram.. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2023a). Vandområdeplanerne 2021-2027. Miljøministeriet. Miljøministeriet. (2023b). Vandområdeplanerne 2021-2027. Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 (revideret) Agger

Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Natura 2000-område nr. 28. Habitatområde nr. 28. Fugle-beskyttelsesområde F23, F24, F28 og F39. Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2021). Natura 2000-basisanalyse. 2022-2027 N136 Roskilde

Fjord og Jægerspris Nordskov. Miljøstyrelsen. (2023). Natura 2000-plan 2022-[postnr by], Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000-område nr. 28. Habitatområde H28. Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28 og F39. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2024). Nakskov Havn. Klaptilladelse til uddybningsmateriale fra sejlrende. J.nr. 2020-18267. Den 8. marts 2024.

Naturbasen. (2022). Hentet fra https://www.naturbasen.dk/art/956/vaagehval

NIRAS. (2015). Vesterhavn Syd Havmøllepark. Energinet: VVM redegørelse, Baggrundsrapport. Petersen, T. (2017). Sedimentation around Thyborøn Channel:. Aalborg University, Student report. Powilleit, M., Kleine, J., & Leuchs, H. (2006). Impacts of experimental dredged material disposal on a shallow, sublittoral macrofauna community in Mecklenburg Bay (Estern Baltic Sea). Marine Pollution Bulletin, 52, 386- 396. Rambøll. (2004). Thyborøn Havn VVM for udbygning af Thyborøn Havn.

Rambøll. (2020). Bilagsrapport - Miljøkonsekvensrapport Kystbeskyttelse

Lodbjerg - Nymindegab. Virum: Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og anlæg.

Rambøll. (2020). Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lodbjerg

Nymindegab Hovedrapport, udarbejdet for Kystdirektoratet. Reine, K. J., Clarke, D. G., & Dickerson, C. (2012). Characterization of underwater sounds produced by a backhoe dredge excavating rock and gravel. Environmental Laboratory US (ERDC TN-DOER; E36). Richardson, W. J., & Greene, C. R. (1995). Marine Mammels and Noise. London: Academic Press. Robinson, S. P., Theobald, P. D., Hayman, G., Wang, L. S., Lepper, P. A., Humphrey, V., & Mumford, S. (2011). Measurements of underwater noise arising from marine aggregate dedging operations. MALSF Report MEPF 09 / PI08. Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J. (2018). Marsvins udbredelse og status for. Aarhus Universitet, DCE. Tougaard, J. (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience: Teknisk Rapport fra DCE - National Center for Miljø og Energi. Ward, D., & Stehn, R. (1989). Response of brant and other geese to aircraft disturbances at Izembek Lagoon, Alaska (Final rept MMS-90/0046):. Minerals Management Service Anchorage, AK. Alaska Outer Continental Shelf Office. In Effects of military no.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 61 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Appendix A Vandområdeplanerne

Projekt om uddybning og udvidelse af sejlrende ved Thyborøn Havn er placeret indenfor to vandområder (Figur A-1) og kan potentielt påvirke:

› 133 Vesterhavet, nord › 232 Nissum Bredning Vandområderne er omfattet af vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 2021-2027 (Miljøministeriet, 2023a).

Figur A-1

Oversigt over projektområde og vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning. Blåt omrids: uddybningsområde i delområde S4-2 og S5-2, sort omrids: hele Thyborøn sejlrende (S1, S2, S3, S4-2 og S5-2) samt afgrænsning af vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nis- sum Bredning.

Vandrammedirektivet er – fra anden vandplanlægningsperiode og frem – gen- nemført i lov om vandplanlægning7 med tilhørende bekendtgørelser. Vandplan- lægningsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand. Loven forpligter miljøministeren til at fastsætte miljømål, iværk- sætte indsatsprogrammer, overvåge og udarbejde vandområdeplaner med hen- blik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand i overfladevandområder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

I medfør af vandplanlægningsloven er gennemført en statslig vandplanlægning, som består i statslige vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt, og som alene er af orienterende karakter. Danmark er inddelt i fire vandområdedistrik- ter: I) Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, II) Vandområdedistrikt Sjælland, III) Vandområdedistrikt Bornholm og IV) Internationalt vandområdedistrikt8.

Vandområdeplaner for 3. planperiode – 2021-2027 blev offentliggjort den 15. juni 2023. Samtidig er en række bekendtgørelser opdateret9.

A.1.2 Miljømål og indsatser

Miljømålet for hovedparten af vandområder er at opnå god tilstand i alle vand- områder senest 202710. Miljømål for de afgrænsede vandforekomster i de 4 vandområdedistrikter i Danmark er fastsat i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster11. Der er fastsat miljømål for økologisk og kemisk tilstand for kystvande ud til 1 sømil fra basislinjen. Der er

5 Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran- staltninger 6 Den fastsatte frist i vandrammedirektivet er 2015. Direktivet rummer imidlertid mulighed for at forlænge fristen for målopfyldelse, jf. artikel 4, stk. 4. Miljømålet i de seneste vandområdeplaner er for hovedparten af danske vandområder at opnå god tilstand i alle vandområder senest 2027 7 Vandplanlægningsloven, bekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning. 8 Bekendtgørelse nr. 793 af 13. juni 2023 om vandområdedistrikter og hovedvandoplande 9 vandomraadeplanerne-2021-2027-5-7-2023.pdf (mim.dk) 10 Den oprindeligt fastsatte frist i vandrammedirektivet er 2015. Direktivet rummer imidlertid mulighed for at forlænge fristen for målopfyldelse indtil 2027, jf. artikel 4, stk. 4 11 Bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 63 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx derudover for de såkaldte territoriale farvande – fra 1 sømil til 12 sømil fra ba- sislinjen – fastsat mål for kemisk tilstand.

God tilstand for overfladevand er, når både økologisk tilstand og kemisk tilstand er god. For grundvand er miljømålet opnået, når den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god.

A.1.3 Fastlæggelsen af vandområdernes tilstand

Den økologiske tilstand for overfladevand - herunder kystvande - beskrives ved brug af 5 tilstandsklasser (henholdsvis høj, god, moderat, ringe eller dårlig til- stand).

A.1.4 Indsatsbekendtgørelsen og begrebet "forringelse"

I medfør af vandplanlægningsloven er bl.a. udstedt bekendtgørelse om indsats- programmer12, som fastlægger de nødvendige indsatser for at nå miljømålene. Bekendtgørelsen indeholder i § 8 en pligt for myndigheder til ikke at træffe afgø- relser, hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte overfladevandområ- der eller hindre opfyldelse af miljømål. Det følger heraf, at det skal sikres, at af- gørelser ikke vil medføre forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster el- ler hindre opfyldelse af de konkret fastsatte mål.

Vandrammedirektivet indeholder ikke en definition på, hvornår der foreligger en forringelse af tilstanden af et vandområde. EU-Domstolen har imidlertid i den principielle Weser-dom13 fastslået, at der foreligger en forringelse af den økolo- giske tilstand af et overfladevandområde (f.eks. et kystvandområde), når mindst et af kvalitetselementerne (dvs. for kystvande ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en tilstandsklasse (et niveau – f.eks. fra god til moderat tilstand), selv om det ikke fører til, at hele vandområdet rykker en klasse ned. Hvis vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand) for et kvalitetselement, vil enhver yderligere forringelse af et kvalitetselement udgøre en forringelse i di- rektivets forstand.

EU-Domstolen har i efterfølgende afgørelser slået fast, at Weser-dommens ret- ningslinjer for, hvornår der foreligger en forringelse, gælder for såvel grundvand som overfladevand og for både den økologiske og den kemiske tilstand samt for midlertidige påvirkninger14.

Ud over forbuddet mod forringelse, må en afgørelse heller ikke hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. kvælstofreduktionskrav for

12 Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrik- ter (Indsatsbekendtgørelsen) 13 C-461/13, præmis 69-70 14 Se bl.a. sag C-535/18, Land Nordrhein-Westfalen og sag C-535/18, Detmold samt C- 525/20, Association France Nature Environment

I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse, inddrages omfanget af påvirk- ning i forhold til den samlede påvirkning af overfladevandområdet også fra an- dre kilder. Det vil sige, at der gælder en forpligtelse til at inddrage en vurdering af kumulative effekter fra andre planer eller projekter i vurderingen efter ind- satsbekendtgørelsens § 8, stk. 5.

I de tilfælde, hvor der for en plan eller et projekt ikke kan udelukkes en forrin- gelse af en vandforekomst eller, at planen eller projektet er til hinder for, at fastsatte miljømål kan opfyldes, findes begrænsede og restriktive fravigelsesmu- ligheder.

Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 4 indeholder en mulighed for, at myndighe- den, hvor denne vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller fosfor i overensstemmelse med forringelsesforbuddet og kravet om ikke at hindre målopfyldelse, kan indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse.

Derudover gælder generelt i f.t. påvirkninger, at hvis forringelse af målsatte vandforekomster eller hindring af målopfyldelse ikke kan udgås, findes en snæ- ver adgang til at fravige de fastlagte miljømål i miljømålsbekendtgørelsens § 4.

A.1.5 Vurdering af påvirkninger

Vurderingen af påvirkninger på et vandområde tager udgangspunkt i den eksi- sterende tilstand i vandområdet. For de kystnære farvande udgøres de biologi- ske kvalitetselementer af fytoplankton, bunddyr og rodfæstede bundplanter. Hertil kommer såkaldte understøttende kvalitetselementer som f.eks. iltforhold og vandets klarhed.

Den økologiske tilstand for målsatte vandområder opgøres både samlet og for hvert kvalitetselement i en af 5 tilstandsklasser: Høj tilstand, god tilstand, mo- derat tilstand, ringe tilstand og dårlig tilstand. I vurderingen af den økologiske tilstand for vandløb og kystvande indgår også visse nationalt specifikke stoffer som et kvalitetselement. For dette kvalitetselement opereres alene med til- standsklasserne god og ikke god tilstand.

Den samlede økologiske tilstand for et vandområde svarer til den lavest be- dømte tilstand blandt de kvalitetselementer, det har været muligt at anvende i det enkelte vandområde, jf. Weser-dommen. Tilstanden for kvalitetselementer og den samlede økologiske tilstand opdateres hvert 6. år i MiljøGIS.

Kemisk tilstand vurderes ud fra koncentrationen af 45 stoffer i vandfasen, biota (levende organismer) og sediment, som EU har prioriteret, og som udgør en særlig risiko for vandmiljøet. Miljøkvalitetskravene, der ligger til grund for vur- dering af hhv. økologisk og kemisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer,

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 65 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx fremgår af bilagene til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand15.

A.1.6 Metode

I de følgende afsnit er foretaget en vurdering af projektets nuværende kendte påvirkninger på en række vandforekomster, som med udgangspunkt i de nuvæ- rende beskrivelser af projektets rammer forudsættes at kunne blive påvirket. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de krav til vurderinger, som er fastlagt i indsatsbekendtgørelsen § 8 og nærmere defineret i praksis fra EU- Domstolen og de danske klagenævn i f.t. f.eks. fastlæggelse af, hvornår der fo- religger en forringelse. Vurderingen foretages ud fra nuværende kendte oplys- ninger om projektets karakter og mulige påvirkninger.

Appendix A indeholder vurderingen af projektets påvirkning på målsatte vandfo- rekomster. Afsnittet omhandler påvirkninger på kystvande indenfor 1-sømils- grænsen.

Kilder anvendt til beskrivelse af eksisterende tilstand samt vurderinger:

› MiljøGIS › Tredje generation af vandområdeplaner gældende for 2021-2027 › Vandplandata.dk › BEK nr. 797 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand- områdedistrikter (Indsatsbekendtgørelsen) › NOVANA-rapporter › Videnskabelige referencer som refereret i teksten › Ansøgning om yderligere uddybning i Thyborøn Kanal (COWI, 2024) A.2 Potentielle påvirkninger De potentielle påvirkninger beskrives for at skabe overblik over, hvilke påvirk- ninger, der kan forekomme ved uddybningen og udvidelse af Thyborøn sejl- rende. Disse potentielle påvirkninger bliver herefter vurderet for at undersøge om de vil tilstandsforringe kvalitetselementerne jf. Vandområdeplanerne 2021- 2027. Aktiviteten, der kan påvirke vandområdernes tilstand, er uddybning af sediment i delområderne S1, S2, S3, S4 og S5 i Thyborøn sejlrende. Delområde S1, S2 og S3 skal uddybes fra -11,3 m DVR90 til -12,05 m DVR90, mens delområderne S4 og S5 både skal uddybes i dybden fra -10,3 m DVR90 -12,05 m DVR90 og i bredden fra 95 m til 110 m (COWI, 2024). En oversigt over disse aktiviteter og potentielle påvirkninger i anlægs- og driftsfase på den økologiske og kemiske til- stand for vandområde 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning præsen- teres i Tabel A-1.

Tabel A-1

Oversigt over aktiviteter der potentielt kan påvirke den økologiske og ke- miske tilstand for vandområderne 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning. Aktivitet (an- lægsfase og driftsfase) Potentiel påvirk- ning på Vandområder: 133 Vesterhavet, nord 232 Nissum Bredning

Uddybning, udvi- delse og oprens- ning af sejlrende

Økologisk tilstand › Ophvirvling af sediment, spild og efter- følgende sedimentation, der kan påvirke de økologiske kvalitetselementer › Frigivelse af næringsstoffer og miljøfar- lige forurenende stoffer (nationalt speci- fikke stoffer) › Direkte fysisk påvirkning af havbunden Kemisk tilstand › Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (EU prioriterede stoffer)

En oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger på de enkelte kvalitets- elementer for vandområde 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bredning præ- senteres i hhv. Tabel A-2.

Tabel A-2

Oversigt over aktiviteter, der potentielt kan påvirke den økologiske og ke- miske tilstand for vandområde 133 Vesterhavet, nord og 232 Nissum Bred- ning. Kvalitetsele- ment Miljø- mål Tilstand 133 Vester- havet, nord Tilstand 232 Nissum bredning

Potentiel påvirkning af tilstand (anlægsfase og driftsfase) Samlet øko- logisk til- stand God øko- logisk til- stand Moderat økologisk til- stand Ringe økologisk tilstand Påvirkning på de økologi- ske kvalitetselementer.

Fytoplankton

(klorofyl)

God øko- logisk til- stand Moderat økologisk til- stand Ringe økologisk tilstand Ved uddybning, udvidelse og oprensning af sejlren- den vil der potentielt frigi- ves næringsstoffer fra se- dimentet, hvilket kan give anledning til algeopblom- string og dermed påvirke fytoplanktonindholdet i vandet. Rodfæstede bundplanter God øko- logisk til- stand Data ikke anvendelige Ringe økologisk tilstand Ved uddybning, udvidelse og oprensning af sejlren- den vil der potentielt frigi- ves næringsstoffer fra se- dimentet, hvilket kan give anledning til algeopblom- string, øget iltforbrug og dermed påvirke rodfæ- stede bundplanter.

Endvidere kan der med spredning af

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 67 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Kvalitetsele- ment Miljø- mål Tilstand 133 Vester- havet, nord Tilstand 232 Nissum bredning

Potentiel påvirkning af tilstand (anlægsfase og driftsfase) sedimentfaner forekomme skygning af bundvegeta- tion.

Bunddyr

(bentiske in- verte-brater) God øko- logisk til- stand God økologisk tilstand Moderat økologisk til- stand Ved uddybning, udvidelse og oprensning af sejlren- den vil der være et habi- tattab af bundfauna i om- rådet. Nationalt specifikke stoffer God øko- logisk til- stand God økologisk tilstand Ikke-god økologisk til- stand (methylnaphtalene) Ved uddybning, udvidelse og oprensning af sejlren- den vil der potentielt frigi- ves miljøfarlige forure- nende stoffer til vandsøj- len.

Iltforhold

God øko- logisk til- stand Data ikke anvendelige Data ikke anvendelige Ved uddybning, udvidelse og oprensning af sejlren- den vil der potentielt frigi- ves næringsstoffer, hvilket kan give anledning til alge- opblomstring og dermed øget iltforbrug. Vandets klar- hed (lys, gennemsig- tighedsfor- hold) God øko- logisk til- stand Data ikke anvendelige Data ikke anvendelige Ved uddybning af sedi- ment vil der potentielt fri- gives næringsstoffer, hvil- ket kan give anledning til algeopblomstring og der- med forringet forhold for lysnedtrængning til bund- vegetationen. Samlet ke- misk tilstand God ke- misk til- stand Ikke-god kemisk til- stand Ikke-god kemisk tilstand Overskridelse af miljøkvali- tetskrav (MKK) af de EU- prioriterede stoffer ved ud- dybning, udvidelse og op- rensning af sejlrenden. Kemisk til- stand God ke- misk til- stand Ikke-god kemisk til- stand (BDE, octylphenoler og kviksølv) Ikke-god kemisk tilstand (bly) Ved uddybning af sedi- ment vil der potentielt fri- gives miljøfarlige forure- nende stoffer til vandsøj- len. For vandområde 133 er der tale om BDE, oc- tylphenoler og kviksølv, mens der for vandområde 232 er tale om bly. A.3 Eksisterende forhold i projektområdet I dette kapitel beskrives den eksisterende miljøtilstand i de danske vandområ- der, primært baseret på data fra de nationale overvågningsprogrammer for mil- jøtilstanden (NOVANA), vandområdeplaner samt videnskabelige artikler.

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i 133 Vesterhavet, nord i "moderat økologisk tilstand", mens den kemi- ske tilstand er ”ikke-god”, se Tabel A-3.

Tabel A-3

Økologisk og kemisk tilstand for 133 Vesterhavet, nord vurderet i basis- analysen for vandområdeplan 2021-2027 (MiljøGIS).

Kvalitetselement

Tilstand

Biologiske kvalitetselementer:

Fytoplankton (klorofyl)

Moderat økologisk tilstand

Rodfæstede bundplanter (eks. ålegræs og vandaks) Ikke anvendelig Bunddyr (bentiske invertebrater) God økologisk tilstand Fysisk-kemiske kvalitetselementer:

Iltforhold

Ikke anvendelig

Vandets klarhed (lys – gennemsigtigheds- forhold) Ikke anvendelig Nationalt specifikke stoffer God økologisk tilstand* Samlet økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand Miljømål økologisk tilstand God økologisk tilstand Kemisk tilstand (EU prioriterede stoffer) Ikke-god kemisk tilstand (BDE, octylphenoler og kviksølv) Miljømål kemisk tilstand God kemisk tilstand *Den gode økologiske tilstand for nationalt specifikke stoffer er baseret på én enkelt må- ling i 2019, hvor summen af methylnaphthalener er målt til at være under miljøkvalitets- kravet. Der er ikke målt andre nationalt specifikke stoffer i vandområdet.

A.3.2 232 Nissum Bredning

Delområderne S4 og S5 i sejlrenden overlapper med 1 sømil-vandområdet 232 Nissum Bredning, og kan potentielt påvirkes ved uddybning af sediment indenfor vandområdet. Vandområdet, tilhørende vandområdedistrikt Jylland og Fyn, karakteriseres som fjord med overfladesalinitet. Arealet af kystvandområdet er 238,16 km².

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 69 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Miljømålet for den samlede økologiske tilstand er "god økologisk tilstand" og mil- jømålet for den kemiske tilstand er "god kemisk tilstand".

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i 232 Nissum Bredning i "ringe økologisk tilstand", mens den kemiske til- stand er ”ikke-god”, se Tabel A-4.

Tabel A-4

Økologisk og kemisk tilstand for 232 Nissum Bredning vurderet i basisana- lysen for vandområdeplan 2021-2027 (MiljøGIS).

Kvalitetselement

Tilstand

Biologiske kvalitetselementer:

Fytoplankton (klorofyl)

Ringe økologisk tilstand

Rodfæstede bundplanter (eks. ålegræs og vandaks) Ringe økologisk tilstand Bunddyr (bentiske invertebrater) Moderat økologisk tilstand Fysisk-kemiske kvalitetselementer:

Iltforhold

Ikke anvendelig

Vandets klarhed (lys – gennemsigtigheds- forhold) Ikke anvendelig Nationalt specifikke stoffer Ikke-god økologisk tilstand* Samlet økologisk tilstand Ringe økologisk tilstand Miljømål økologisk tilstand God økologisk tilstand Kemisk tilstand (EU prioriterede stoffer) Ikke-god kemisk tilstand (bly) Miljømål kemisk tilstand God kemisk tilstand *Den ikke-gode økologiske tilstand for nationalt specifikke stoffer er baseret på én måling i 2011, hvor summen af methylnaphthalener er målt i sediment og overskrider miljøkvali- tetskravet. Der er ikke målt andre nationalt specifikke stoffer i vandområdet.

A.3.3 NOVANA – Det Nationale Overvågningsprogram

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvå- ger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i for- hold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.

Miljøstyrelsens overvågning af hav og fjorde dokumenterer tilstanden i kyst- vandområderne. Hermed er det muligt at vurdere, hvordan tilstanden har udvik- let sig over årene, og om det marine miljø lever op til nationale og internationale målsætninger. Samtidig udgør overvågningen grundlaget for, at der kan bereg- nes den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne i vandområdepla- nerne 2021-2027.

Lige syd for Agger Tange findes der en målestation, som både indsamler data omkring bestanden af spættet sæl (stationsnummer SSÆL25) samt ungeoptæl- linger af spættet sæl (stationsnummer Fjordholmene). Længere oppe i Krik Vig ligger en målestation, hvor der undersøges for habitatnaturtyper (stationsnum- mer Krik Vig), som fauna på sandbund og blød bund. Målestationerne ses i ne- denstående Figur A-2.

Figur A-2

Oversigt over relevante NOVANA-overvågningsstationer (stationsnummer

SSÆL25, Fjordholmene og Krik Vig), delområderne S4 og S5 samt hele Thyborøn sejlrende (S1, S2, S3, S4 og S5).

A.3.4 Væsentlige nuværende påvirkninger

De to vandområder har ikke-god kemisk tilstand og miljømålet for kemisk til- stand er dermed ikke opnået. Tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra punktkilder til vandmiljøet sker især gennem udledning af spildevand fra virk- somheder, landbrugsarealer, renseanlæg, regnbetingede udledninger, spredt be- byggelse, ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug og havbrug. Anden tilførsel sker ved klapning af havnesediment og andet forurenet havbundsmateriale.

Lavt iltindhold (4-6 mg/l) stresser larvestadiet af nogle bunddyr og fisk samt voksne individer af særligt følsomme arter. Hvis iltforholdene forværres, f.eks. ved tilførsel af kvælstof, kan der opstå moderat iltsvind (2-4 mg/l), hvor fisk og mobile bunddyr vil søge væk fra de ramte områder. Ved længere perioder med kraftigt iltsvind (<2 mg/l) dør bunddyr og bundplanter. Selv fisk og mobile bunddyr kan blive udsat for iltsvind, hvis vind og strøm pludselig flytter iltfattigt vand fra et område til et andet.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 71 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Der er ikke registret iltsvind eller lavt iltindhold i 2023 i hovedstrømretningen fra Thyborøn og ind i Nissum Bredning, se Figur A-3 (Jens Würgler Hansen & David Rytter, 2023).

Figur A-3

Modelleret arealudbredelse af iltsvind i Limfjorden, Mariager Fjord og Ran- ders Fjord baseret på målinger fra 11.-21. september (Jens Würgler Hansen & David Rytter, 2023).

For vandområde 133 Vesterhavet, nord, hvor uddybningen finder sted, er der samlet moderat økologisk tilstand, dette er baseret på den moderate tilstand for kvalitetselementet fytoplankton. For de to øvrige biologiske kvalitetselementer, bunddyr og rodfæstede bundplanter, er der hhv. god økologisk tilstand og ikke anvendelige data.

For vandområde 232 Nissum Bredning, hvor uddybningen også overlapper, er der samlet ringe økologisk tilstand, dette er baseret på den ringe tilstand for kvalitetselementerne fytoplankton og rodfæstede bundplanter. For det øvrige bi- ologiske kvalitetselement, bunddyr, er der moderat økologisk tilstand.

A.3.5 Indsatsbehov for næringsstoffer

Kvælstof er en essentiel parameter i vandområdeplanerne, da forøgede mæng- der af næringsstoffet medfører forringelse af biologien i havvand. For at opfylde miljømålene for kystvande er der indført frivillige indsatser til reduktion af kvæl- stoftilførsel til vandområderne.

Det fremgår af indsatsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit 3 om kystvande, at der potentielt kan være en omtrentlig reduktion af kvælstoftilførsel fra oplande til kystvande gennem etablering af vådområder og gennemførelse af lavbundspro- jekter planlagt for 3. planperiode 2021-2027.

For vandområde 133 Vesterhavet, nord er der en baselinebelastning på 6.482 tons N/år og en målbelastning på 7.237 tons N/år (Miljøministeriet, 2023a). Der er således ikke et indsatsbehov for kvælstof i vandområdet.

For vandområde 232 Nissum Bredning er følgende indsatser planlagt:

› Etablering af vådområder: 7,5 tons N/år (Miljøministeriet, 2023b) › Gennemførelse af lavbundsprojekter: 1,6 tons N/år (Miljøministeriet, 2023b) For vandområde 232 Nissum Bredning, er der en baselinebelastning på 745 tons N/år, en målbelastning på 536,1 tons N/år og dermed et indsatsbehov på 209 tons N/år (Miljøministeriet, 2023a). Der kan således ikke udledes mere kvælstof til vandområdet, da det kan være til hinder for målopfyldelsen.

A.3.6 Opsummering

Miljømålene for vandområdet 133 Vesterhavet, nord er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningerne er ikke opfyldt for vandområdet. Der er ikke et indsatsbehov for kvælstof i vandområde 133 jævn- før indsatsbekendtgørelsen.

Miljømålene for vandområdet 232 Nissum Bredning er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningerne er ikke opfyldt for vandområdet. Der er fastsat et indsatsbehov for kvælstof i vandområde 232 på

16 797 af 13/06/2023

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 73 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

209 tons N/år (Miljøministeriet, 2023a). Der kan således ikke udledes mere kvælstof til vandområdet, da det kan være til hinder for målopfyldelsen. A.4 Vurdering af vandområder Vurdering tager udgangspunkt i både anlægs- og driftsfasen, eftersom der er tale om samme aktivitet med uddybning i sejlrenden samt efterfølgende oprens- ning, når der er behov for det. Der gøres opmærksom på, at uddybningsmæng- den er væsentlig lavere i driftsfasen (omkring 130.000 m³) end i anlægsfasen (313.000 m³) (COWI, 2024).

A.4.1 Kystvandområder – generelt

Vurderingen af potentielle påvirkninger på målsatte vandområder foretages på baggrund af de definerede kvalitetselementer, samt de understøttende kemiske og fysisk-kemiske elementer. For den økologiske tilstand foretages indlednings- vist en identifikation af de relevante kvalitetselementer, blandt andet på bag- grund af de forventede potentielle påvirkninger (Tabel A-2):

› Rodfæstede bundplanter: Kvalitetselementet består samlet af makroalger samt rodfæstede planter som ålegræs og vandaks. For en vurdering af til- standen for de rodfæstede planter anvendes dybdegrænsen for hovedudbre- delsen af de rodfæstede planter, svarende til 10% dækning af havbunden. Kvalitetselementet kan potentielt påvirkes ved fysisk påvirkning, ophvirvling af sediment samt frigivelse af næringsstoffer og vurderes relevant for uddyb- ning af sedimentmateriale. › Fytoplankton/klorofyl: For en vurdering af tilstanden for fytoplankton anven- des koncentrationen af klorofyl a som mål for algebiomassen. Kvalitetsele- mentet kan potentielt påvirkes ved frigivelse af næringsstoffer og vurderes relevant for uddybning af sedimentmateriale. › Bentiske invertebrater/bunddyr: For en vurdering af tilstanden for kvalitets- elementet anvendes Dansk Kvalitetsindeks (DKI) som udtryk for bundfauna- ens sammensætning og tæthed. DKI afspejler den økologiske tilstand for blødbundsfaunaen. Det reelle indeks er DKI 2, som kompenserer for salthol- digheden i beregningerne af indeksværdien. Derudover er en lang række komponenter inkluderet i beregningen af indekset, herunder artsdiversitet og arternes følsomhed overfor salinitet, eutrofiering og iltforhold. Kvalitetsele- mentet kan potentielt påvirkes ved fysisk påvirkning samt ophvirvling af se- diment og efterfølgende sedimentation og vurderes relevant for uddybning af sedimentmateriale. › Nationalt specifikke stoffer: Tilstanden vurderes på baggrund af forekomsten af nationalt specifikke stoffer. Kvalitetselementet kan potentielt påvirkes af frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer og vurderes relevant for uddyb- ning af sedimentmateriale.

Lys anvendes som et understøttende kvalitetselement og er fastlagt som lyskrav for vækst af ålegræs (og andre rodfæstede bundplanter). Lyskravet er fastlagt til, at der ved dybden, svarende til dybdegrænsen for hovedudbredelsen af åle- græs skal være mindst 16% af overfladelyset, for at rodfæstede bundplanter kan gro ud til dybdegrænsen mellem god og moderat tilstand. Men ifølge (Erftemeijer & Lewis, 2006) er minimumskravene for, at ålegræs kan gro, at lysintensiteten ved bunden er større end ca. 20% af lysintensiteten ved hav- overfladen. Til måling af den lysbegrænsende dybde for udbredelsen af rodfæ- stede bundplanter i kystvandområderne anvendes lyssvækkelse (Kd) og secchi- dybder (SD). Kvalitetselementet vurderes relevant for vandområde 232, men anvendes ikke under tilstandsfastsættelsen for 133, hvorfor kvalitetselementet ikke vurderes for vandområdet.

Iltkoncentrationer kan påvirke de biologiske kvalitetselementer negativt, da rod- fæstede bundplanter samt bundfauna kan dø ved for lavt iltindhold. Lavt iltind- hold kan skyldes frigivelse af næringsstoffer, som kan lede til algeopblomstring der øger iltforbruget. Øget algevækst i algernes vækstsæson, kan forværre ilt- indholdet i vandet, når det biologiske materiale nedbrydes.

Der er defineret en række hydromorfologiske elementer, der understøtter de bi- ologiske elementer, og disse inkluderer dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat), tidevandszonens struktur, de dominerende strømmes retning samt bølgeeksponering. Derudover er der identificeret kemiske og fysisk-kemiske ele- menter, der understøtter de biologiske elementer. Udover iltforhold og vandets klarhed, inkluderer disse de termiske forhold, salinitet og næringsstofforhold. Dybdevariation og bundforhold påvirkes ved projektet ved at der sker en uddyb- ning af området. Dybdevariation og bundforhold bliver kontinuerligt påvirket ved den kraftige strøm og tidevandsændringer, der forekommer i området grundet udviklingen af åbningen ind til Nissum Bredning fra Vesterhavet. Dermed vil der forsat ske en betydelig ændring af dybdevariationen og bundforholdene, efter- som området ikke har stabiliseret sig endnu. Næringsstofforholdene vil dog blive inkluderet i en vurdering af fytoplankton (klorofyl a).

Et af kriterierne for potentielle påvirkninger på vandområdeplanerne er om til- standen for de enkelte kvalitetselementer påvirkes. For hvert kvalitetselement fremgår grænserne mellem de forskellige kvalitetsklasser i Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr. 792 af 13/06/2023).

For den kemiske tilstand foretages en vurdering i forhold til de EU-prioriterede stoffer. Tilstanden kan potentielt påvirkes ved frigivelse af miljøfarlige forure- nende stoffer. Vurderes relevant for uddybning af sedimentmateriale.

På baggrund af ovenstående betragtninger, præsenteres en oversigt over, hvad der vil blive vurderet for de enkelte vandområder nedenfor (Tabel A-5).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 75 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel A-5

Oversigt over potentielle påvirkninger på den økologiske og kemiske til- stand, samt hvilke kvalitetselementer, der er relevante for de identifice- rede vandområder for projektet.

Påvirkning

133 Vesterhavet, nord 232 Nissum Bredning Aktivitet Uddybning af delområderne S1, S2, S3, S4 og S5 i Thy- borøn sejlrende Påvirkning økologisk til- stand › Ophvirvling af sediment, spild og efterfølgende sedi- mentation, der kan påvirke de økologiske kvalitetsele- menter. › Frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forure- nende stoffer (nationalt specifikke stoffer). › Direkte fysisk påvirkning af havbunden. Vurdering økologisk til- stand › Ålegræs (kun for vandområde 232) › Fytoplankton › Bundfauna › Nationalt specifikke stoffer › Iltforhold › Lysforhold Påvirkning kemisk til- stand › Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (EU prio- riterede stoffer) Vurdering kemisk til- stand › Miljøkvalitetskrav for EU prioriterede stoffer

A.4.2 Vandområde 133 Vesterhavet, nord

Identificerede påvirkninger:

› Ophvirvling af sediment, spild og efterfølgende sedimentation, der kan på- virke de økologiske kvalitetselementer › Frigivelse af næringsstoffer › Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (nationalt specifikke stoffer og EU-prioriterede stoffer) › Direkte påvirkning af havbunden ved optagning af sediment Generelle forudsætninger Det antages, at metoden til uddybning sker vha. en cutter-suction og/eller en gravemaskine (COWI, 2024). Uddybningen i vandområde 133 Vesterhavet, nord vil foregå i sejlrenden i delområderne S1, S2, S3 og en mindre del af S4. Her er der dynamiske forhold grundet den ind- og udadgående strøm i Limfjorden og dermed en naturlig høj spredning og ophvirvling af sediment. Uddybningsmæng- den i delområderne tilsammen svarer til 313.000 m³ (COWI, 2024).

Der skal maksimalt uddybes 313.000 m³ sediment i alle delområder af sejlren- den (S1, S2, S3, S4 og S5), hvilket svarer til en arbejdsperiode på op til 66 døgn.

Vurdering af påvirkning på vandområdets økologiske tilstand

Fytoplankton/klorofyl

Relevante identificerede påvirkninger:

Tabel A-6 er en oversigt over den mængde frigivet kvælstof og fosfor, der vil være under uddybningen i sejlrenden.

Tabel A-6

Potentiel næringsstoffrigivelse i sediment under uddybning.

Kvælstof

Fosfor

Total masse frigivet

(kg)

1089 189 Initial konc. dvs. konc. der frigives til vandsøj- len, når sedimentet op- tages (µg/l) 151 27.5

En øget kvælstofkoncentration vil give anledning til en øget klorofyl-koncentra- tion. En overordnet vurdering af de forventede størrelsesordener findes i (Håkansson.L., 2010), se Figur A-4.

Denne relation er afhængig af saltholdigheden og ved en saltholdighed på ca. 32 PSU findes klorofyl-a/Ntot-forholdet på ca. 0,008. Dermed vil en øgning af Ntot- koncentrationen med 151 µg Ntot/l umiddelbart under opgravningen resultere i en øgning af klorofylkoncentrationen på 1,2 µg klorofyl-a/l. Beregninger har vist at der i en afstand af 600 meter fra uddybningsfartøjet ikke vil være en øgning i kvælstofindholdet og dermed ikke en øget klorofyl-koncentration.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 77 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Figur A-4

Plot af feltmålinger der angiver klorofyl-a/Total N forholdet ved forskellige saltholdigheder. Plottet viser bedst regression fro saltholdigheder enten over eller under tærskelværdien på 10 PSU (Håkansson.L., 2010)

På baggrund af beregningen for den frigivne mængde kvælstof og fosfor, vurderes der ikke at være en påvirkning på kvalitetselementet klorofyl eller en forringelse af tilstanden i vandområdet.

Bentiske invertebrater/bunddyr

Relevante identificerede påvirkninger:

› Habitattab Ved uddybning og udvidelse af sejlrenden vil den eksisterende bundfauna gå til grundet den fysiske påvirkning. Det vurderes, at der i den eksisterende sejl- rende hverken vil være en høj artsrigdom eller antal af bunddyr, da der er tale om en sejlrende, som tidligere er uddybet og oprenset.

Det vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af kvalitetselementet bundfauna i vandområdet 133 Vesterhavet, nord, da der er tale om en uddyb- ning, som foregår i et begrænset område med en meget lokal påvirkning i sejl- renden. Inden for 133 Vesterhav, nord vil udvidelsen af sejlrenden kun bestå af den udvidelse, som kommer pga. dybdeudvidelsen. Det betyder, at ny havbund vil udvides med ca. 4 ha, mens den totale påvirkning vil være 75 ha.

Relevante identificerede påvirkninger:

Miljøfarlige forurenende stoffer (nationalt specifikke stoffer)

Relevante identificerede påvirkninger:

› Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer kan ligeledes frigives fra sedimentet under ud- dybningen, når sedimentet opslæmmes og føres igennem vandsøjlen. De miljø- farlige forurenende stoffer (de nationalt specifikke stoffer), kan potentielt på- virke den økologiske tilstand.

Koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i sedimentet i sejlrenden ses i Tabel A-7 under ”Sediment”. De nationalt specifikke stoffer (på nær sum af methylnapthalener jf. Tabel A-7), ligger under de respektive miljøkvalitetskrav og vil således ikke medføre tilstandsforringelse ved uddybning af sediment i vandområdet.

Der kan således være overskridelse af methylnapthalener i sedimentet, analy- serne viser dog alle at ligge under detektionsgrænsen for alle fire stoffer, men eftersom sedimentet graves op og fjernes fra vandområdet, må mængden og koncentrationen af summen af methylnapthalener kun blive mindre i sedimentet i vandområdet, hvilket antages at være en positiv påvirkning på vandområdet. Som en konservativ betragtning antages, at indholdet af methylnapthalener lig- ger på miljøkvalitetskriteriet i forvejen, (0,0035 mg/kg TS). Koncentrationen er bestemt til den halve detektionsgrænse (0,16 mg/kg TS), da der i Nissum Bred- ning er fundet en koncentration på 0,0117 mg/kg TS, og dermed vurderes det, at dette er konservativt scenarie. Vægtes med, at der spredes 5% i forbindelse med opgravning og at dette sediment alt sammen fordeles i vandområde 133 Verterhavet, nord, vil der ikke forekomme en stigning på over 1% af miljøkvali- tetskriteriet (0,0035 mg/kg TS) jf. beregningsmetode anvist i FAQ 43 og 44.

Der er ikke overskridelse af miljøkvalitetskravet (generelt kvalitetskrav eller maksiumkravet) ved beregning af den maksimale frigivne koncentration til vandsøjlen.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 79 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Dermed vurderes det, at der ikke vil medføres en forringelse af koncentrationen af methylnapthalener i sedimentet i vandområdet, hvorfor det konkluderes, at der ikke vil være en tilstandsforringelse af ved uddybning af sediment i vandom- rådet. Frigivelsen af miljøfarlige forurenende stoffer til vandsøjlen er beregnet under uddybningen, hvilket ses i Tabel A-7 under ”Andet overfladevand”. De nationalt specifikke stoffer målt i sejlrenden, ligger alle under de respektive miljøkvalitets- krav og vil således ikke medføre tilstandsforringelse ved uddybning af sediment i vandområdet. Det vurderes således, at uddybning og udvidelse og frigivelse af de nationalt specifikke stoffer i overfladevand ikke vil medføre tilstandsforrin- gelse i vandområde 133 Vesterhavet, nord.

Tabel A-7

Oversigt over de målte nationalt specifikke stoffer, maks. Konc. i sediment, sedimentkvalitetskrav, maks. Konc. der frigives til vandsøjlen, generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen under uddybningen i sejlren- den ind til Thyborøn Havn. SKK: Sedimentkvalitetskrav fra BEK 796 af 13/6/2023. SKKriterie: Sedimentkvalitetskriterie i danske datablade. PNEC: EU predicted no effect conc. Fremhævede tal viserl, hvor den målte koncentration ligger over sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskriterie eller EU predicted no effect conc.

Sediment

Andet overfladevand

Nationalt speci- fikke stoffer (økologisk til- stand) Maksimal konc. i sediment

(mg/kg TS)

Sedimentkvali- tetskrav, sedi- mentkvali- tetskriterie eller EU predicted no effect conc.

(mg/kg TS)

Reference

Maksimalt frigivet konc. (µg/l) Generelt kvalitets- krav (µg/l) Maksimum- koncentration (µg/l) Arsen, As 6,2 35,7 PNEC 2,29 2+0,6* 2+1,1* Krom, Cr VI 15 69,2** SKKriterie 0,74 3,4 17 Kobber, Cu 8,1 676 PNEC 0,88 1 2 Zink, Zn 34 162,2 PNEC 3,29 7,8 8,4 Phenanthren <0,010**** 0,058*** SKKriterie 0,000013 1,3 4,1 Pyren <0,010**** 0,062*** SKKriterie 0,000013 0,0017 0,023 Benzo(a)anthracen <0,010**** 0,0044*** SKKriterie 0,000013 0,0012 0,018 Chrysen <0,010**** 0,0034*** SKKriterie 0,000013 0,0014 0,014 Sum af methylnaf- talener (PAH) <0,32 0,0035*** SKK 0,0023 0,12 2 *her er det generelle kvalitetskrav (0,6 ug/l) og maksimumkoncentrationen (1,1 ug/l) til- lagt den naturlige baggrundskoncentration (2 ug/l) **SKKriteriet for Krom er 9,2 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. OSPARs Background Concentration (BC) anvendes som den naturlige baggrundskoncentra- tion (Miljøstyrelsen, 2024). ***Beregnet med en Foc på 0,74% (målt i ler i S5-4). ****Sum af PAH er ikke påvist

› Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (EU-prioriterede stoffer) Uddybning af sediment vil potentielt kunne påvirke den kemiske tilstand i vand- området 133 Vesterhavet, nord ved frigivelse af EU-prioriterede stoffer, når se- dimentet føres igennem vandsøjlen. Der vil potentielt være risiko for flere miljø- farlige stoffer, når der arbejdes i sejlrender, derfor undersøges sedimentet i sejl- renden for en række miljøfarlige forurenende stoffer (COWI, 2024).

Vandområdet er allerede i den dårligste kemiske tilstandsklasse (ikke-god ke- misk tilstand), da der er overskridelse af miljøkvalitetskravene for hhv. BDE (biota), octylphenoler (sediment) og kviksølv (biota). Jf. Tabel A-8 ses det, at BDE, octylphenoler og kviksølv ligger under de respektive miljøkvalitetskrav og vil således ikke medføre tilstandsforringelse ved oprensning af havnesediment i vandområdet.

Koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet ses i Tabel A-8 under ”Sediment”. De fleste EU-prioriterede stoffer (på nær nikkel, anthracen og benz(a)pyren jf. Tabel A-8), ligger under de respektive miljøkvalitetskrav i sedi- mentet og vil således ikke medføre tilstandsforringelse ved uddybning af sedi- ment i vandområdet.

Der er muligvis en overskridelse af tributyltin-cation (TBT) i sedimentet, hvilket er usikkert, da miljøkvalitetskriteriet er lavere end detektionsgrænsen. I analy- sekvalitetsbekendtgørelsen er det angivet, at detektionsgrænsen skal være un- der 1 µg Sn/kg TS. I dette projekt er TBT målt til <0,4093 µg Sn/kg TS sva- rende til en koncentration på <1 µg TBT/kg TS. Som en konservativ betragtning antages at indholdet af TBT ligger på miljøkvalitetskriteriet i forvejen, (0,00019 mg/kg TS). Koncentrationen er bestemt til den halve detektionsgrænse (0,0005 mg/kg TS). Vægtes med, at der spredes 5% i forbindelse med opgravning, og at dette sediment alt sammen fordeles i vandområde 133 Vesterhavet, nord, vil der ikke forekomme en stigning på over 5% af miljøkvalitetskriteriet (0,00019 mg/kg TS) jf. beregningsmetode anvist i FAQ 43 og 44. Der er ikke overskridelse af miljøkvalitetskravet ved beregning af den maksimale frigivne koncentration til vandsøjlen.

Frigivelsen af miljøfarlige forurenende stoffer til vandsøjlen er beregnet under uddybningen, hvilket ses i Tabel A-8 under ”Andet overfladevand”. De EU- prioriterede stoffer (jf. Tabel A-8), ligger alle under de respektive miljøkvalitets- krav og vil således ikke medføre tilstandsforringelse ved uddybning af sediment i vandområdet. Det vurderes således, at uddybning og frigivelse af de EU- prioriterede stoffer i overfladevand ikke vil medføre tilstandsforringelse i vand- område 133 Vesterhavet, nord.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 81 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel A-8

Oversigt over de målte nationalt specifikke stoffer, maks. Konc. i sedi- ment, sedimentkvalitetskrav, maks. Konc. der frigives til vandsøjlen, ge- nerelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen under uddybningen i sejlrenden ind til Thyborøn Havn. SKK: Sedimentkvalitetskrav fra BEK 796 af 13/6/2023). SKKriterie: Sedimentkvalitetskriterie i danske datablade. PNEC: EU predicted no effect conc. Fremhævede tal viser, hvor den målte koncentration ligger over sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskriterie eller EU predicted no effect conc.

Sediment

Andet overfladevand

EU- prioriterede stoffer Maksimal konc. i sedi- ment målt i sejlrenden (mg/kg TS) Sediment- kvalitets- krav, sedi- mentkvali- tetskriterie eller EU pre- dicted no ef- fect conc.

(mg/kg TS)

Reference

Maksimalt frigivet konc. (µg/l) Generelt kva- litetskrav (µg/l) Maksimum- koncentration (µg/l) Tributyltin-ca- tion <0,001 0,00019**** SKKriterie 0,000011 0,0002 0,[postnr by], Pb 8,3 163 SKK 0,10 1,3 14 Cadmium, Cd 0,1 5,8** SKK 0,03 0,2 0,45 Kviksølv, Hg 0,17 9,3 PNEC 0,0047

0,07 Nikkel, Ni 14 17,2*** SKKriterie 0,96 8,6 34 Anthracen <0,010***** 0,00071**** SKK 0,000013 0,1 0,1 Fluoranthen <0,010***** 0,52**** SKKriterie 0,000013 0,0063 0,12 Benz(a)py- ren* <0,010***** 0,0010**** SKKriterie 0,000013 0,00017 0,027 4-tert-oc- tylphenol <0,0010 0,029*** SKK 0,000278 0,01 Anvendes ikke Bromerede flammehæm- mere <0,0030 -

0,0043

0,014 PFOS 0,000059 -

0,000000695 0,00013 7,2 *Benz(a)pyren er indikator for om PAH'erne overholder miljøkvalitetskravet. **SKK for cadmium er 3,8 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Som den naturlige baggrundskoncentration er der i tabellen anvendt 2 mg/kg. ***SKKriteriet for nikkel er 6,8 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Som den naturlige baggrundskoncentration er der i tabellen anvendt 10,4 mg/kg TS (DCE, 2014). ****Beregnet med en Foc på 0,74% (målt i ler i S5-4). ***** Sum af PAH er ikke påvist

Sammenfattende vurdering af påvirkninger på det målsatte vandområde

Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske til- stand i vandområde 133 Vesterhavet, nord i både anlægs- og driftsfasen. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybningen og udvidelse af sejlrenden.

Det konkluderes ligeledes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse af den kemi- ske tilstand i både anlægs- og driftsfasen, da der ikke er overskridelse af miljø- kvalitetskravene i vandsøjlen for de EU-prioriterede stoffer i vandområdet.

A.4.3 Vandområde 232 Nissum Bredning

Identificeret påvirkninger:

› Ophvirvling af sediment, spild og efterfølgende sedimentation, der kan på- virke de økologiske kvalitetselementer › Frigivelse af næringsstoffer › Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (nationalt specifikke stoffer og EU-prioriterede stoffer) › Direkte påvirkning af havbunden ved optagning af sediment Generelle forudsætninger Det antages, at metoden til uddybning sker vha. en sandsuger (cutter-suction) og en gravemaskine (COWI, 2024). Uddybningen i vandområde 232 Nissum Bredning vil foregå i sejlrenden i delområderne S4 og S5. Her er der dynamiske forhold grundet den ind- og udadgående strøm ind i Limfjorden og dermed en naturlig høj spredning og ophvirvling af sediment. Uddybningsmængden er 133.000 m³ (COWI, 2024).

Der skal maksimalt uddybes 313.000 m³ sediment i alle delområder af sejlren- den (S1, S2, S3, S4 og S5), hvilket svarer til en arbejdsperiode på op til 66 døgn. Endvidere skal sejlrenden oprenses i drift, når der er behov for det med en mængde på maksimum 130.000 m³ (COWI, 2024).

Vurdering af påvirkning på vandområdets økologiske tilstand Fytoplankton/klorofyl

Relevante identificerede påvirkninger:

› Frigivelse af næringsstoffer Ved ophvirvling af sediment kan der frigives næringsstoffer til vandfasen, som kan give anledning til algeopblomstring og dermed påvirke fytoplankton-mæng- den i vandet. Tabel A-9 er en oversigt over den mængde frigivet kvælstof fosfor, der vil være under uddybningen og udvidelse af sejlrenden.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 83 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel A-9

Potentiel næringsstoffrigivelse i sediment under uddybning.

Kvælstof

Fosfor

Total masse frigivet (kg)

371.5 64 Initial konc. dvs. konc. der frigives til vandsøjlen, når sedimentet op- tages (µg/l) 151 27.5

En øget kvælstofkoncentration vil give anledning til en øget klorofyl-koncentra- tion. En overordnet vurdering af de forventede størrelsesordener findes i (Håkansson.L., 2010), se Figur A-5.

Figur A-5

På baggrund af indholdet af kvælstof og fosfor vurderes der potentielt at være en påvirkning på fytoplankton-mængden i vandområdet, som i forvejen er i ringe økologisk tilstand.

Relevante identificerede påvirkninger:

› Frigivelse af næringsstoffer › Skygning Frigivelse af næringsstoffer Kvalitetselementet for rodfæstede bundplanter samt det understøttende kvali- tetselement, iltforhold, kan påvirkes ved frigivelse af næringsstoffer, der kan lede til algeopblomstring og et øget iltforbrug.

Skygning

Kvalitetselementet for rodfæstede bundplanter samt det understøttende kvali- tetselement, lysforhold, kan potentielt påvirkes ved algeopblomstring samt sedi- mentfaner, der kan skygge for optagelse af sollys.

Da kvalitetselementet er defineret som dybdeudbredelsen vil ovenstående ilt -og lyspåvirkninger skulle vare over en relativ lang periode. Ålegræs kan overleve i op til en måned, selvom de konstant udsættes for lysforhold under minimums- kravene for vækst (Erftemeijer & Lewis, 2006). Ålegræs er udelukkende følsom overfor skygning i vækstsæsonen, der forløber over seks måneder (april-sep- tember). Der er tale om en påvirkning på 66 døgn og der kan forekomme ud- dybning i løbet af ålegræssets vækstsæson.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 85 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Figur A-6

Oversigt over bundvegetation i den vestlige del af Limfjorden (DHI, Marine Vegetation Atlas, 2018).

Ifølge DHI’s Marine Vegetation Atlas er udbredelsen af makroalger og ålegræs meget begrænset (Figur A-6). Endvidere er den generelle strømdynamik (DMI, 2024) i udmundingen til Vesterhavet ind- og udadgående og vil dermed ikke føre potentielt sedimentspild ind mod de kystnære områder i Limfjorden, hvor der findes større mængder af bundvegetation. Derfor vurderes der ikke at være en påvirkning eller tilstandsforringelse af rodfæstede bundplanter i de kystnære områder i den vestlige del af Limfjorden grundet uddybning og udvidelse af sejl- renden.

Bentiske invertebrater/bunddyr

Relevante identificerede påvirkninger:

› Habitattab Ved uddybning vil den eksisterende bundfauna i sejlrenden gå til grundet den fy- siske påvirkning. Det vurderes dog, at der hverken vil være en høj artsrigdom eller antal af bunddyr, da der er tale om sejlrende, som tidligere er uddybet og oprenset.

Næringsstoffer og målopfyldelse

Relevante identificerede påvirkninger:

› Frigivelse af næringsstoffer Næringsstoffer kan frigives fra sedimentet under uddybning og udvidelse, da bundne næringsstoffer kan frigives fra sedimentet, når det føres gennem vand- søjlen. For vandområde 232 Nissum Bredning, er der en baselinebelastning på 745,6 tons N/år, en målbelastning på 536,1 tons N/år og dermed et indsatsbehov på reducering af 209,5 tons kvælstof per år (Miljøministeriet, 2023a). Der er der- med et indsatsbehov for kvælstof, og der må som udgangspunkt ikke tilføres mere kvælstof til vandområdet. Den beregnede mængde kvælstof, der frigives som følge af projektet er 0,372 tons jf. Tabel A-9. Det bemærkes, at den fri- givne mængde af kvælstof beregnet for vandområde 133 (1,1 tons jf. Tabel A-6) ligeledes kan påvirke vandområde 232. Det vurderes således, at frigivelse af kvælstof vil være til hinder for målopfyldelse af vandområdet 232 Nissum Bred- ning. Der er dog tale om et bidrag på 7‰ i forhold til indsatsbehovet.

Miljøfarlige forurenende stoffer (nationalt specifikke stoffer)

Relevante identificerede påvirkninger:

› Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer kan ligeledes frigives fra sedimentet under ud- dybning og udvidelse, når sedimentet opslæmmes og føres igennem vandsøjlen. De miljøfarlige forurenende stoffer (de nationalt specifikke stoffer), kan potenti- elt påvirke den økologiske tilstand.

Koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet ses i Tabel A-10 under ”Sediment”. De nationalt specifikke stoffer på nær sum af methylnaptha- lener, ligger under de respektive miljøkvalitetskrav og vil således ikke medføre tilstandsforringelse ved uddybning af sediment i vandområdet.

Der er således overskridelse af methylnapthalener i sedimentet fra nedenstå- ende målinger jf. Tabel A-10 og fra tilstandsvurderingen jf. Vandområdeplanerne (MiljøGIS, 2024).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 87 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

I FAQ 43 står:

”For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør miljømyn- digheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig årlig stigning af kon- centrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment.”

Indholdet af methylnapthalener er i forvejen målt til 0,0117 mg/kg TS. Koncen- trationen i det opgravede sediment er bestemt til den halve detektionsgrænse (0,16 mg/kg TS), da der i Nissum Bredning er fundet en koncentration på 0,0117 mg/kg TS vurderes det at dette er konservativt. Vægtes med at der spredes 5% i forbindelse med opgravning og at dette sediment alt sammen for- deles i vandområde 232 Nissum Bredning vil der forekomme en stigning på af koncentrationen 0,00002 mg/kg TS. J.f. FAQ 43 må stigning højest være 0,000035 mg/kg TS. hvorfor der ikke er en øgning af koncentrationen over 1% af miljøkvalitetskriteriet.

Der er ikke overskridelse af miljøkvalitetskravet (generelt kvalitetskrav eller maksiumkravet) ved beregning af den maksimale frigivne koncentration til vandsøjlen.

Frigivelsen af miljøfarlige forurenende stoffer til vandsøjlen er beregnet under uddybningen, hvilket ses i Tabel A-10 under ”Andet overfladevand”. De nationalt specifikke stoffer, ligger alle under de respektive miljøkvalitetskrav og vil såle- des ikke medføre tilstandsforringelse ved uddybning af sediment i vandområdet. Det vurderes således, at uddybning og frigivelse af de nationalt specifikke stoffer i overfladevand ikke vil medføre tilstandsforringelse i vandområde 232 Nissum Bredning.

Sediment

Andet overfladevand

Nationalt speci- fikke stoffer (økologisk til- stand) Maksimal konc. i sedi- ment (mg/kg TS) Sedimentkvalitets- krav, sedimentkva- litetskriterie eller EU predicted no ef- fect conc. (mg/kg TS) Reference Maksimalt frigivet konc. (µg/l) Generelt kvalitets- krav (µg/l) Maksimum- koncentration (µg/l) Arsen, As 6,2 35,7 PNEC 2,29 2+0,6* 2+1,1* Krom, Cr VI 15 69,2** SKKriterie 0,74 3,4 17 Kobber, Cu 8,1 676 PNEC 0,88 1 2 Zink, Zn 34 162,2 PNEC 3,29 7,8 8,4 Phenanthren <0,010**** 0,058*** SKKriterie 0,000013 1,3 4,1 Pyren <0,010**** 0,062*** SKKriterie 0,000013 0,0017 0,023 Benzo(a)anthracen <0,010**** 0,0044*** SKKriterie 0,000013 0,0012 0,018 Chrysen <0,010**** 0,0034*** SKKriterie 0,000013 0,0014 0,014 Sum af methylnaf- talener (PAH) <0,32 0,0035*** SKK 0,0023 0,12 2 *her er det generelle kvalitetskrav (0,6 ug/l) og maksimumkoncentrationen (1,1 ug/l) til- lagt den naturlige baggrundskoncentration (2 ug/l). **SKKriteriet for Krom er 9,2 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrundskoncentration. OSPARs Background Concentration (BC) anvendes som den naturlige baggrundskoncentra- tion (Miljøstyrelsen, 2024). ***Beregnet med en Foc på 0,74% (målt i ler i S5-4). **** Sum af PAH er ikke påvist

Vurdering af påvirkning på vandområdets kemiske tilstand

Relevante identificerede påvirkninger:

› Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (EU-prioriterede stoffer) Uddybning af sediment vil potentielt kunne påvirke den kemiske tilstand i vand- området 232 Nissum Bredning ved frigivelse af EU-prioriterede stoffer, når sedi- mentet føres igennem vandsøjlen. Der vil potentielt være risiko for flere miljø- farlige stoffer, når der arbejdes i sejlrender, derfor undersøges sedimentet for en række miljøfarlige forurenende stoffer (COWI, 2024).

Vandområdet er allerede i den dårligste kemiske tilstandsklasse (ikke-god ke- misk tilstand), da der er overskridelse af miljøkvalitetskravet for bly (sediment). Jf. Tabel A-11 ses det, at bly ligger under det respektive miljøkvalitetskrav og

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 89 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx således ikke vil medføre tilstandsforringelse ved oprensning af havnesediment i vandområdet.

Koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet ses i Tabel A-11 under ”Sediment”. De fleste EU-prioriterede stoffer ligger under de respektive miljøkvalitetskrav i sedimentet jf. Tabel A-11 og vil således ikke medføre til- standsforringelse ved uddybning og udvidelse af sediment i vandområdet.

Der er muligvis en overskridelse af tributyltin-cation (TBT) i sedimentet, hvilket er usikkert da miljøkvalitetskriteriet er lavere end detektionsgrænsen. I analyse- kvalitetsbekendtgørelsen er det angivet, at detektionsgrænsen skal være under 1 µg Sn/kg TS. I dette projekt er TBT målt til <0,4093 µg Sn/kg TS svarende til en koncentration på <1 µg TBT/kg TS. Som en konservativ betragtning antages at indholdet af TBT ligger på miljøkvalitetskriteriet i forvejen, (0,00019 mg/kg TS). Koncentrationen er bestemt til den halve detektionsgrænse (0,0005 mg/kg TS). Vægtes med, at der spredes 5% i forbindelse med opgravning, og at dette sediment alt sammen fordeles i vandområde 232 Nissum Bredning, vil der ikke forekomme en stigning på over 5% af miljøkvalitetskriteriet (0,00019 mg/kg TS) jf. beregningsmetode anvist i FAQ 43 og 44.

Frigivelsen af miljøfarlige forurenende stoffer til vandsøjlen er beregnet under uddybning og udvidelse, hvilket ses i Tabel A-11 under ”Andet overfladevand”. De EU-prioriterede stoffer målt o sejlrendesedimentet ligger alle under de re- spektive miljøkvalitetskrav (jf. Tabel A-11), og vil således ikke medføre til- standsforringelse ved uddybning af sediment i vandområdet. Det vurderes såle- des, at uddybning og frigivelse af de EU-prioriterede stoffer i overfladevand ikke vil medføre tilstandsforringelse i vandområde 232 Nissum Bredning.

Sediment

Andet overfladevand

EU- prioriterede stoffer Maksimal konc. i sediment

(mg/kg TS)

Sedimentkvalitetskrav, sedimentkvalitetskrite- rie eller EU predicted no effect conc (mg/kg TS) Reference Maksimalt frigi- vet konc. (µg/l) Generelt kvali- tetskrav (µg/l) Maksimum- koncentration (µg/l) Tributyltin- cation <0,001 0,00019**** SKKriterie 0,000011 0,0002 0,[postnr by], Pb 8,3 163 SKK 0,10 1,3 14 Cadmium, Cd 0,1 5,8** SKK 0,03 0,2 0,45 Kviksølv, Hg 0,17 9,3 PNEC 0,0047

0,07 Nikkel, Ni 14 17,2*** SKKriterie 0,96 8,6 34 Anthracen <0,010***** 0,00071**** SKK 0,000013 0,1 0,1 Fluoranthen <0,010***** 0,52**** SKKriterie 0,000013 0,0063 0,12 Benz(a)py- ren* <0,010***** 0,0010*** SKKriterie 0,000013 0,00017 0,027 4-tert-oc- tylphenol <0,0010 0,029**** SKK
0,01 Anvendes ikke Bromerede flammehæm- mere <0,0030 -

0,014 PFOS 0,000059 -

Sammenfattende vurdering af påvirkninger på det målsatte vandområde

Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske til- stand i vandområde 232 Nissum Bredning i både anlægs- og driftsfasen. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitetselementer ålegræs, bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybning og udvidelse af sejlrenden.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 91 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Der er fastsat et indsatsbehov for kvælstof i vandområdet, hvorfor projektet vil hindre målopfyldelse, da der frigives kvælstof i forbindelse med uddybning og udvidelse af sejlrenden. A.5 Opsummering Tabel A-12 opsummerer den samlede vurdering af uddybningen og udvidelse (anlægsfasen) og de efterfølgende oprensninger (driftsfasen) i sejlrenden ind til Thyborøn Havn.

Tabel A-12

Opsummering af vandområdevurderinger for uddybning og oprensning af sedimentmateriale fra Thyborøn sejlrende.

Vandområder

Opsummering

133 Vesterhavet, nord Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområde 133 Vesterhavet, nord. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitets- elementer bundfauna og klorofyl samt de nationalt speci- fikke stoffer ikke forringes ved uddybning, udvidelse og op- rensning i sejlrenden.

Det konkluderes ligeledes, at der ikke vil ske en tilstands- forringelse af den kemiske tilstand, da der ikke er overskri- delse af miljøkvalitetskravene i vandsøjlen for de EU- prioriterede stoffer i vandområdet.

Det konkluderes, at uddybning og oprensning ikke vil hindre målopfyldelse, da der ikke er kvælstofindsatser i vandområ- det. 232 Nissum Bred- ning Det konkluderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse på den økologiske tilstand i vandområde 232 Nissum Bred- ning. Dette skyldes, at tilstanden for de biologiske kvalitets- elementer ålegræs, bundfauna og klorofyl samt de nationalt specifikke stoffer ikke forringes ved uddybning, udvidelse og oprensning i sejlrenden.

Det konkluderes, at uddybning, udvidelse og oprensning vil hindre målopfyldelse, eftersom der allerede er et indsatsbe- hov for kvælstof i vandområdet.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 93 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx Figur B-1 De danske havområder hvor grænsen for basislinjen (kyst) til 1 sømil vises og fra den grænse ud til 12 sømil. Derudover vises den danske eksklusive økonomisk zone (Miljø og Fødevareministeriet, 2019). Havstrategidirektivet er inddelt i 11 emner (deskriptorer), der hver især beskri- ver en række tilstandselementer og påvirkninger i havmiljøet. Deskriptorerne gi- ver tilsammen en helhedsorienteret vurdering af havmiljøets tilstand. Danmark skal i den nationale havstrategi beskrive god miljøtilstand på grundlag af disse 11 kvalitative deskriptorer.

Den danske havstrategi omfatter følgende deskriptorer:

› Biodiversitet (D1) › Ikke hjemmehørende arter (D2) › Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande (D3) › Havets fødenet (D4) › Eutrofiering (D5) › Havbundens integritet (D6) › Hydrografiske ændringer (D7) › Forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer) (D8) › Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9) › Marint affald (D10) › Undervandsstøj (D11) B.2 Potentielle påvirkninger En mindre del af de planlagte projektaktiviteter kan potentielt påvirke det ma- rine miljø og er dermed relevant at vurdere ift. havstrategien. Tabel B-1 giver en oversigt over potentielle påvirkninger.

Tabel B-1

Oversigt over projektets potentielle påvirkninger, der vurderes at være re- levante i forhold til havstrategidirektivet.

Projektfase

Potentielle påvirkninger af omgivelserne Anlægsfase

Sedimentspild -og spredning under uddyb- ning af Thyborøn sejlrende Frigivelse af næringsstoffer Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer Undervandsstøj under uddybning fra ud- dybningsfartøjer (sandsuger og gravema- skine) Driftsfase Permanente ændringer af lokale strømfor- hold Sedimentspild -og spredning under oprens- ning og udvidelse af Thyborøn sejlrende, når der er behov for det Frigivelse af næringsstoffer Frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer Undervandsstøj under løbende oprensning fra uddybningsfartøjer (sandsuger og gra- vemaskine), når der er behov for det.

B.3 Deskriptorerne i Havstrategien I det følgende vurderes deskriptorerne i forhold til påvirkningen fra projektområ- det for uddybning af Thyborøn sejlrende for hhv. anlægs- og driftsfasen. Det noteres, at deskriptorerne D1, D4 og D6 er såkaldte tilstandsdeskriptorer, der er forbundet med tilstanden af relevante økosystemelementer i havmiljøet, hvorimod deskriptorerne D2, D3 og D5-D11 er påvirkningsdeskriptorer, der er knyttet til de relevante menneskeskabte belastninger og påvirkninger af havmil- jøet. Der foretages en indledende vurdering af planens potentielle påvirkninger og disses relevans for de enkelte deskriptorer med henblik på at udpege de de- skriptorer, der skal analyseres nærmere (Tabel B-2).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 95 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Tabel B-2

Tabellen viser havstrategidirektivets 11 deskriptorer og det redegøres for, hvordan projektet påvirker de enkelte deskriptorer.

Deskriptor

Beskrivelse af deskriptor Relevans for projektområdet for uddybning af sejlrende ved Thyborøn D1 Biodiversiteten er opretholdt. Kvali- teten og forekom- sten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fy- siografiske, geo- grafiske og klima- tiske forhold. Biodiversiteten kan potentielt blive påvirket af undervandsstøj, sedi- mentspild og sedimentspredning samt tab af nuværende habitater. Der er opsat miljømål for fugle, fisk, havpattedyr og pelagiske habi- tater (plankton). Fugle samt sæler og marsvin forventes at være omfattet af det nær- liggende Natura 2000-områder indsatsplaner. Men grundet anlægs- områdets placering i relativ tæthed til Natura 2000-område N28, som inkluderer et habitatområde og flere fuglebeskyttelsesområder vil der fokuseres på potentielle påvirkninger på fugle, fisk, sæler og marsvin i Natura 2000-væsentlighedsvurderingen i afsnit 5. En potentiel frigivelse af næringsstoffer grundet sedimentspild og - spredning vil være omfattet af vandrammedirektivet, som implemen- teres i vandområdeplanerne 2021-2027. Vurdering af vandområde- planerne og de dertilhørende kvalitetselementer ses i Appendix A. I havstrategidirektivet er der overlap med vandrammedirektivets bio- logiske kvalitetselementer, herunder fytoplankton, anden akvatisk flora og den bentiske invertebratfauna. På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren relevant for an- lægs- og driftsfasen af uddybningen af Thyborøn sejlrende. D2 Ikke-hjemmehø- rende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer øko- systemerne i ne- gativ retning. Ikke-hjemmehørende arter kan potentielt introduceres ved skibsfart, via udledning af ballastvand og/eller skibsbegroning. Ikke-hjemme- hørende arter forventes ikke at blive introduceret, ved anlægsfasen hvor uddybningen finder sted. Skibstrafikken vil potentielt blive øget i en periode under anlægsfa- sen, men størstedelen vil sandsynligvis være fartøjer fra hjemlige farvande, hvorved en risiko for introduktion af marine ikke-hjemme- hørende arter er ubetydelig. Skibe involveret i international skibsfart forventes senest inden sep- tember 2024 at skulle behandle deres ballastvand inden udledning (D2 standard) iht. reglerne i ballastvandkonventionen. Indtil da er der en overgangsordning, hvor skibene skal udskifte deres ballast- vand (D1 standard). Samtidigt forventes skibene at overholde de ret- ningslinjer, der er udstukket af IMO i forhold til skibsbegroning. Grundet den forventede lave stigning i antallet af internationale skibe samt foranstaltninger i henhold til ballastvandkonventionen og IMOs retningslinjer for skibsbegroning, anses risikoen for introduktion af ikke-hjemmehørende arter at være ubetydelig. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren ikke at være re- levant for denne vurdering. D3 Populationerne af alle fiske- og skal- dyrsarter, der ud- nyttes erhvervs- mæssigt, ligger inden for sikre bi- ologiske grænser og udviser en al- ders- og størrel- sesfordeling, der Projektet forventes ikke at påvirke fiske- og skaldyrsarter, der udnyt- tes erhvervsmæssigt. Deskriptor 3 fokuserer på potentielle påvirkninger på fisk og skaldyr, der udnyttes kommercielt og særligt påvirkninger fra fiskerierhver- vet. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren ikke at være re- levant for denne vurdering.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx er betegnende for en sund bestand. D4 Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekom- mer med normal tæthed og diversi- tet og på ni- veauer, som er i stand til at sikre en langvarig arts- tæthed og opret- holdelse af arter- nes fulde repro- duktionsevne. Elementer i havets fødenet kan potentielt blive påvirket af frigivelse af sediment med miljøfarlige forurenede stoffer (MFS) og nærings- stoffer samt permanent tab af habitattyper. En potentiel påvirkning af undervandsstøj vurderes specifikt under deskriptor 11. De opsatte miljømål omfatter forpligtelser for Miljøministeriet til at bidrage til det regionale arbejde vedrørende fastsættelse af tærskel- værdier, bidrage til regional videns- og metodeudvikling samt at følge udviklingen i fødenettet igennem overvågning. Projektet vil ikke påvirke nogle af disse miljømål. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren at være relevant for anlægs- og driftsfasen af uddybningen af Thyborøn sejlrende. D5 Menneskeskabt eutrofiering er mi- nimeret, navnlig de negative virk- ninger heraf, så- som tab af biodi- versitet, forrin- gelse af økosyste- met, skadelige al- geforekomster og iltmangel på hav- bunden. Sedimentspild -og spredning kan potentielt forårsage en frigivelse og spredning af næringsstoffer. En potentiel frigivelse og spredning af næringsstoffer vil være omfat- tet af vandrammedirektivet. En potentiel eutrofiering håndteres såle- des af vandområdeplanerne ved biologiske kvalitetselementer og ge- nerelle fysisk-kemiske elementer (se Appendix A). Miljømålene omfatter fastsættelse af tærskelværdier og overholdelse af forpligtelserne i vandområdeplanerne. Der vil ske en særskilt vur- dering i henhold til vandområdeplanerne i Appendix A. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren at være relevant for anlægs- og driftsfasen af uddybningen af Thyborøn sejlrende. D6 Havbundens inte- gritet er på et ni- veau, der sikrer, at økosystemer- nes struktur og funktioner beva- res, og at især bentiske økosy- stemer ikke påvir- kes negativt. Tab af havbund, sedimentspild -og spredning vil forårsage en fysisk forstyrrelse af havbunden. Uddybning i Thyborøn sejlrende vil forårsage et fysisk tab af havbun- den samt give anledning til sedimentspredning og potentielt sedi- mentspild. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren at være relevant for anlægs- og driftsfasen af uddybningen af Thyborøn sejlrende. D7 Permanent æn- dring af de hydro- grafiske egenska- ber påvirker ikke de marine økosy- stemer i negativ retning.

Projektet kan potentielt påvirke hydrografien i området mellem Agger

Tange og Thyborøn ved uddybningsarbejdet. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren at være relevant for anlægs- og driftsfasen af uddybningen af Thyborøn sejlrende. D8 Koncentrationer af forurenende stof- fer ligger på ni- veauer, der ikke medfører forure- ningsvirkninger. Projektet forventes potentielt at frigive MFS’er grundet ophvirvling af sediment. En potentiel håndtering af miljøfarlige forurenende stoffer håndteres af vandområdeplanerne i det omfang, der er tale om specifikke stof- fer (nationale specifikke stoffer samt EU-prioriterede stoffer. Dette vil således være omfattet af vandområdeplanerne (se Appendix A). Deskriptoren vurderes at være relevant for havstrategivurderingen af anlægs -og driftsfasen af uddybning af Thyborøn sejlrende.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 97 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

D9 Forurenende stof- fer i fisk og skal- dyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fælles- skabslovgivningen eller andre rele- vante standarder. Projektet forventes potentielt at frigive MFS’er grundet frigivelse af MFS’er ved uddybning i sejlrenden. Dog forekommer der ikke kom- mercielt fiskeri i området ved indsejlingen til Limfjorden. En potentiel håndtering af miljøfarlige forurenende stoffer håndteres af vandområdeplanerne i det omfang, der er tale om specifikke stof- fer (nationale specifikke stoffer samt EU-prioriterede stoffer. Dette vil således være omfattet af vandområdeplanerne (se Appendix A). På baggrund af ovenstående vurderes deskriptoren ikke at være rele- vant for havstrategivurderingen af anlægs -og driftsfasen af uddyb- ning af Thyborøn sejlrende. D10 Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet ska- der ikke kyst- og havmiljøet. Projektets aktiviteter forventes ikke at bidrage med marint affald i større omfang. Alle skibe vil overholde reglerne i MARPOL, som er implementeret i havmiljøloven (LBK 1165 af 25/11/2019), hvilket be- tyder, at udtømning af affald på dansk søterritorium ikke er tilladt. Deskriptoren vurderes ikke at være relevant for havstrategivurderin- gen af anlægs -og driftsfasen af uddybning af Thyborøn sejlrende. D11 Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmil- jøet i negativ ret- ning. Der vil under anlægsfasen ske en forøgelse af undervandsstøj grun- det støjudsendelse af uddybningsfartøjer i sejlrenden. I driftsfasen forventes der ikke at ske en forøgelse af undervandsstø- jen ifm. oprensning af sejlrenden, når der vurderes et behov for det, da det er vurderet at der ikke sker en øget sedimentation i sejlren- den pga. af uddybningen. På baggrund af ovenstående forventes deskriptoren at være relevant for anlægs- og driftsfasen af uddybningen af Thyborøn sejlrende.

B.4 Opsummering af relevante deskriptorer ift. uddybningen jf. Havstrategidirektivet

På baggrund af ovenstående screening i Tabel B-2 vil nedenstående deskriptorer blive vurderet i detaljer for denne vurdering (Tabel B-3).

Tabel B-3

Oversigt over deskriptorer der vurderes at være relevant i forhold til hav- strategidirektivet.

Deskriptor

Anlægs -og driftsfase › D1 Biodiversitet › D4 Havets fødenet › D5 Eutrofiering › D6 Havbundens integritet › D7 Hydrografiske ændringer › D8 Forurenende stoffer › D11 Undervandsstøj

Danmark har en pligt til for hver deskriptor at fastsætte miljømål med dertil hø- rende indikatorer for opnåelsen af god miljøtilstand for de danske havområder (LBK 1161 §8). Miljømål fastsættes med det formål at arbejde hen imod at opnå god miljøtilstand for hver enkelt deskriptor. Disse miljømål er bindende for myn- dighederne i Danmark, dvs. at der ikke må gives tilladelser til projekter, der er i

Tabel B-4

Miljømål for deskriptor 1 Biodiversitet ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet i anlægsfa- sen Påvirkning fra pro- jektet i driftsfasen Kommentarer Fugle

1.1 Utilsigtet bifangst af fugle ligger på et ni- veau, som ikke truer arten på lang sigt.

Ingen påvirkning

Projektet deltager ikke i aktiviteter der har bifangst af fugle.

1.2 Fugle sikres be- stande og levesteder opretholdt og beskyt- tet i henhold til mål- sætninger under fugle- beskyttelsesdirektivet.

Ingen påvirkning

Potentielle påvirk- ninger på fugle på udpegningsgrund- lagene for de rele- vante Natura 2000-områder vurderes i Natura 2000-væsentlig- hedsvurdering i afsnit 5.

1.3 Miljø- og Fødeva- reministeriet bidrager til det regionale ar- bejde vedrørende fast- sættelse af tærskel- værdier og god miljø- tilstand og arbejder for, at tilstanden for biodiversitet er i over- ensstemmelse her- med.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 99 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx Miljømål Påvirkning fra pro- jektet i anlægsfa- sen Påvirkning fra pro- jektet i driftsfasen Kommentarer

1.4 Øget viden om bi- fangst af havfugle ind- samles i medfør af de relevante overvåg- ningsprogrammer Ikke relevant Ikke relevant Projektet er ikke involveret i aktivi- teter, der forårsa- ger bifangst af fugle.
1.5 Behov for beskyt- telsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurde- res. Findes der rødli- stede arter, som er truede eller ikke til- strækkeligt beskyt- tede, vil Miljø- og Fø- devareministeriet kon- kret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i sam- arbejde med relevante ministerier Ikke relevant Ikke relevant Projektet er ikke involveret i vurde- ringen af om fugle har behov for yderligere beskyt- telse.

Havpattedyr 1.6 Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7 % af den samlede bestands størrelse.

Ikke relevant

Projektet har in- gen bifangst af marsvin.

1.7 Utilsigtet bifangst af sæler ligger på et tilstrækkeligt lavt ni- veau, som ikke truer bestande af sæler på lang sigt.

Ikke relevant

Projektet har in- gen bifangst af sæler.

1.8 Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringssta- tus i overensstem- melse med den tidsho- risont, der er fastsat under habitatdirekti- vet.

En potentiel på- virkning under ud- dybning af sejl- rende ved Thybo- røn vil være kort- varig og vil ikke have indflydelse på bestandsniveau el- ler fødegrundlag for marsvin, spæt- tet sæl eller grå- sæl. Der forventes ikke påvirkning på be- standsniveau eller fødegrundlag for marsvin, spættet sæl eller gråsæl i driftsfasen. Påvirkning af mar- svin fra under- vandsstøj under etablering er be- skrevet i Natura 2000-vurderingen afsnit 5 og i Ap- pendix C om Bilag IV-arter.

1.9 Miljø- og Fødeva- reministeriet bidrager til at fastsætte be- standsspecifikke tær- skelværdier for bi- fangst af marsvin i re- gionalt regi med hen- blik på efterfølgende fastsættelse af miljø- mål for sårbare be- stande af marsvin Ingen påvirkning Ingen påvirkning Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet i anlægsfa- sen Påvirkning fra pro- jektet i driftsfasen Kommentarer

1.10 Øget viden om bifangst af havpatte- dyr indsamles i medfør af de relevante over- vågningsprogrammer Ingen påvirkning Ingen påvirkning Projektet er ikke involveret i over- vågning af hav- pattedyr.

1.5 Behov for beskyt- telsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede arter vurde- res. Findes der rødli- stede arter, som er truede eller ikke til- strækkeligt beskyt- tede, vil Miljø- og Fø- devareministeriet kon- kret vurdere behov for og evt. gennemføre yderligere tiltag i sam- arbejde med relevante ministerier Information om bestanden af mar- svin, spættet sæl og gråsæl i pro- jektområdet dæk- ket af den danske havstrategi II overvågningspro- gram.

Information om bestanden af mar- svin, spættet sæl og gråsæl i pro- jektområdet dæk- ket af den danske havstrategi II overvågningspro- gram. Projektet er ikke involveret i vurde- ringen af om pat- tedyr har behov for yderligere be- skyttelse.

Fisk

1.11 Miljø- og Fødeva- reministeriet gennem- fører en analyse af bi- fangsten af hajer og rokker i danske hav- områder, og mulighe- den for en DNA- baseret tilgang til arts- bestemmelse undersø- ges.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i ana- lyse af bifangsten af hajer og rokker.

1.12 Miljø- og Fødeva- reministeriet udvikler en national indikator til bedømmelse af tilstan- den for danske kyst- fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne for at vi- dereudvikle regionale indikatorer undersøges Ikke relevant Ikke relevant Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring ud- vikling af indikato- rer.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 101 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Miljømål

Påvirkning fra pro- jektet i anlægsfa- sen Påvirkning fra pro- jektet i driftsfasen Kommentarer Pelagiske habitater

1.13 Forekomsten af plankton følger lang- tidsgennemsnittet Der er potentiel påvirkning fra se- dimentspild -og spredning på pela- giske habitater.

Der forventes in- gen påvirkninger på pelagiske habi- tater i driftsfasen. Sedimentspild -og spredning vurde- res kun at bevirke kortvarige og lo- kale påvirkninger i anlægsfasen.

1.14 Miljø- og Fødeva- reministeriet følger ud- viklingen og forbedrer vidensgrundlaget om plankton gennem overvågning Ikke relevant Ikke relevant Projektet er ikke involveret i over- vågning af plank- ton.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

B.5.2 D4 Havets fødenet

Havstrategiens miljømål for havets fødenet omhandler sikring af fornøden viden for fremadrettet at kunne fastsætte tærskelværdier for fødenettets tilstand. Det vurderes nedenfor, at anlægsfasen og driftsfasen af projektet ikke påvirker miljømålene for deskriptor 4 Havets fødenet (Tabel B-5).

Tabel B-5

Miljømål for deskriptor 4 Havets fødenet ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i anlægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer Havets fø- denet

4.1 Miljø- og Føde- vareministeriet bi- drager til det regi- onale arbejde ved- rørende fastsæt- telse af tærskel- værdier og god miljøtilstand og ar- bejder for, at de menneskeskabte påvirkninger af fø- denettet og dets delelementer er i overensstemmelse hermed.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

4.2 Miljø- og Føde- vareministeriet bi- drager til regional videns- og meto- deudvikling vedrø- rende havets fø- denet.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i regio- nal videns- og metodeudvikling.

4.3 Miljø- og Føde- vareministeriet føl- ger udviklingen i fødenettet igen- nem overvågning af fødenettets en- kelte delelementer Ikke relevant Ikke relevant Projektet er ikke involveret i over- vågning.

B.5.3 D5 Eutrofiering

Havstrategiens miljømål omhandler menneskeskabt eutrofiering og om at undgå en øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet. Øget algevækst kan føre til iltsvind og dårlige lysforhold i vandet og dermed forringe forholdene for bundplanter, fisk og andre dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Kvælstofindsatser er beskrevet i henhold vandområdeplanerne 2021-2027 i Ap- pendix A. Der er ikke indsatsbehov i vandområde 133 Vesterhavet, nord, som overlapper med placeringen af uddybningsområdet jf. (Miljøministeriet, 2023a). Der er et indsatsbehov i vandområdet 232 Nissum Bredning, som også overlap- per med uddybningsområdet jf. (Miljøministeriet, 2023a). Her konkluderes det, at den mængde næringsstof, der frigives ved udledningen, ikke vil hindre målopfyldelse af vandområde 133 Vesterhavet, nord, mens projektet kan hindre målopfyldelse i vandområde 232 Nissum Bredning, hvis kvælstofniveauet ikke reduceres på anden vis. Det vurderes nedenfor, at projektet ikke påvirker miljømålene for Deskriptor 5 Eutrofiering (se nedenstående Tabel B-6) på nær kvælstofindsatserne, som håndteres i Appendix A.

Tabel B-6

Miljømål for deskriptor 5 Eutrofiering ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i driftsfasen Kommentarer

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 103 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Eutrofiering 5.1 Miljø- og Fø- devareministe- riet bidrager til det regionale ar- bejde vedrø- rende fastsæt- telse af tærskel- værdier og god miljøtilstand for Nordsøen og Skagerrak og arbejder for, at menneskeskabt eutrofiering og effekterne heraf er i overens- stemmelse her- med.

Ikke relevant

Projektet er ikke in- volveret i arbejdet omkring fastsættelse af tærskelværdier.

5.2 Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fos- for (TN, TP) føl- ger de maksi- malt acceptable tilførsler fastsat i HELCOM.

Ikke relevant

Projektet påvirker ikke Bælthavet, Kat- tegat og den cen- trale del af Øster- søen hvori der i HELCOM-regi er fast- sat maksimalt ac- ceptable TN- og TP- tilførsler.

5.3 Kystvande:

Målbelastninger og indsatsbehov for fjorde og kystvande fast- sat i henhold til vandrammedi- rektivet overhol- des. Mål og be- hov fremgår af de danske vand- områdeplaner. Uddybningen kan medføre op- hvirvling af sedi- ment og frigi- velse af næ- ringsstoffer. Der forventes en mindre påvirk- ning ved udled- ning eller frigi- velse af næ- ringsstoffer i driftsfasen end i anlægsfasen, ef- tersom oprens- ningsmængden er mindre end uddybnings- mængden (se vurdering i Ap- pendix A). Vurdering af potenti- elt kvælstof og fosfor påvirkning på vand- områderne vurderes i Appendix A. Her konkluderes det, at den mængde næ- ringsstof, der frigives ved udledningen, ikke vil hindre målopfyldelse af vandområde 133 Ve- sterhavet, nord, mens projektet kan hindre målopfyldelse i vandområde 232 Nissum Bredning, hvis kvælstofni- veauet ikke reduce- res på anden vis.

B.5.4 D6 Havbundens integritet

Havbundens integritet vurderes dels ud fra påvirkninger (tab og fysisk forstyr- relse) og tilstand (habitattyper på havbunden). Havstrategiens miljømål for hav- bundens integritet omhandler bl.a. opbygning af viden og bidrag til fastsættelse af tærskelværdier for tab og forstyrrelse. Uddybning af havbund anses som værende en fysisk forstyrrelse. Ved aktivite- ter, der medfører en forstyrrelse af havbunden, kan forstyrrelserne genoprettes,

Tabel B-7

Miljømål for Deskriptor 6 Havbundens integritet ifølge den danske havstra- tegi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i driftsfasen Kommentarer Havbundens in- tegritet (tab og fysiske påvirk- ninger)

6.1 Miljø- og Fødeva- reministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af tær- skelværdier og god miljøtilstand og arbej- der for, at tab, fysisk forstyrrelse og nega- tive effekter på hav- bunden er i overens- stemmelse hermed.

Der vil være tale om en begræn- set forstyrrelse på havbunden i Thyborøn sejl- rende ved det midlertidige ud- dybningsar- bejde. I driftsfasen vil der være tale om fysiske æn- dringer på bag- grund af uddyb- ning som forår- sager perma- nent habitattab samt ved efter- følgende oprens- ninger. Der henvises til afsnit 5 for yder- ligere vurdering af de fysiske på- virkninger.

6.2 Vidensgrundlaget om den danske hav- bund, udbredelsen og beliggenheden af hav- bundens naturtyper og deres tilstand forbed- res i forbindelse med overvågningsprogram- met (NOVANA).

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i NOVANA over- vågning.

6.3 Gennem arbejdet regionalt og i EU ska- bes bedre forståelse af påvirkninger på hav- bunden i forhold til tab, forstyrrelse og negativ påvirkning.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i regi- onalt eller EU arbejde vedrø- rende påvirknin- ger på havbun- den.

6.4 I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvens- vurdering, fremmer godkendelsesmyndig- heden, at udstræknin- gen af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbundens overord- nede habitattyper vur- deres og indrapporte- res til Miljøstyrelsen (overvågningspro- gram).

Der indrapporte- res til Miljøsty- relsen, såfremt myndigheden kræver dette. Der indrapporte- res til Miljøsty- relsen, såfremt myndigheden kræver dette.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 105 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i driftsfasen Kommentarer Havbundens in- tegritet (Habi- tattyper på hav- bunden)

6.5 Habitatdirektivets marine naturtyper op- når gunstig bevarings- status i overensstem- melse med den tidsho- risont, der er fastsat af habitatdirektivet.

Projektet for- venter ikke at påvirke havbun- dens integritet for de marine naturtyper. Projektet for- venter ikke at påvirke havbun- dens integritet for de marine naturtyper. Potentielle på- virkninger er vurderet i Na- tura 2000-væ- sentlighedsvur- dering i afsnit 5.

6.6 Det nordlige Øre- sund udpeges som be- skyttet område under havstrategidirektivet, og der gennemføres et stop for tilladelser til indvinding af råstoffer.

Dette medfører ikke ændringer i forhold til den eksisterende fi- skeriregulering.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i ar- bejdet med at udpege Øresund som beskyttet område under havstrategidi- rektivet.

6.7 De væsentlige ha- bitater indeholder de for danske havområ- der almindeligt fore- kommende arter og samfund.

Projektet vil po- tentielt i et min- dre område mid- lertidigt ændre sammensætning af bundfaunaen. Påvirkningen vurderes dog til at være midler- tidig og lokal. Projektet for- ventes ikke un- der drift at på- virke sammen- sætningen af de almindeligt fore- kommende arter og samfund.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i driftsfasen Kommentarer

6.8 Når tærskelvær- dier for tab, forstyr- relse og negative på- virkninger er fastsat i EU og de regionale havkonventioner, vil Miljø- og Fødevaremi- nisteriet igangsætte et projekt, som kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i overensstemmelse med tærskelværdierne og god miljøtilstand.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i ar- bejdet omkring fastsættelse af tærskelværdier.

6.9 Behov for beskyt- telsestiltag for HELCOM og OSPAR rødlistede naturtyper vurderes. Findes der rødlistede naturtyper, som er truede eller ikke tilstrækkeligt be- skyttede, vil Miljø- og Fødevareministeriet konkret vurdere behov for og evt. gennem- føre yderligere tiltag i samarbejde med rele- vante ministerier Ikke relevant Ikke relevant Projektet er ikke involveret i vur- deringen af rød- listede naturty- per.

6.10 Behovet for sup- plerende beskyttede områder eller andre tiltag i Østersøen og Nordsøen vurderes, og tilsvarende vurdering foretages for Bæltha- vet efterfølgende.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i vur- deringen af sup- plerende beskyt- tede områder i Østersøen eller Nordsøen.

B.5.5 D7 Hydrografiske ændringer

Havstrategiens deskriptor 7 omhandler de hydrografiske forhold i havet som fy- siske egenskaber såsom temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirk- ning. Disse naturlige forhold er af afgørende betydning for de marine økosyste- mer. De hydrografiske forhold er i høj grad bestemt af vind, tidevand, lufttryk og ikke mindst klima, men kan også påvirkes af mange forskellige typer af men- neskelige aktiviteter, herunder anlæg som havvindmølleparker, offshore olie- og gasinstallationer, broer, havne mv. samt uddybning af sejlrender og anden på- virkning på havbunden. Ændringer i de hydrografiske forhold kan påvirke de marine økosystemer og po- tentielt medføre varige ændringer i et økosystem. Deskriptoren omhandler

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 107 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx permanente ændringer i de hydrografiske forhold med fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og bentiske habitattyper. Uddybning af Thyborøn sejlrende anses som værende en permanent forstyrrelse eftersom vanddybden påvirkes som følge af uddybning. Det vurderes, at projektet ikke påvirker miljømålene for Deskriptor 7 Hydrografi- ske ændringer, se nedenstående Tabel B-8.

Tabel B-8

Miljømål for Deskriptor 7 Hydrografiske ændringer ifølge den danske hav- strategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer Hydrografiske ændringer

7.1 Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fy- sisk tab af havbun- den, og som forårsa- ger permanente hy- drografiske ændrin- ger: › har alene lokale påvirkninger på havbunden og i vandsøjlen og › udformes under hensyn til mil- jøet samt, hvad der er teknisk muligt og øko- nomisk rimeligt for at forebygge skadelige på- virkninger på havbunden og i vandsøjlen Ingen påvirkning Ingen påvirkning Der forventes ikke betydelige hydrografiske ændringer ifm. uddybningen af Thyborøn sejl- rende, da der er tale om en relativ lille uddybnings- mængde ift. at de hydrografiske for- hold i indløbet til Limfjorden i for- vejen er under- lagt store dyna- miske ændringer grundet åbningen mellem Agger Tange og Thybo- røn.

7.2 I forbindelse med tilladelse til aktivite- ter på havet, der kræver en miljøkon- sekvensvurdering, fremmer godkendel- sesmyndigheden, at opgørelse over hy- drografiske ændrin- ger og de negative påvirkninger heraf indrapporteres til Mil- jøstyrelsen (overvåg- ningsprogram) Der indrapporte- res til Miljøstyrel- sen, såfremt myndigheden kræver det.

Der indrapporte- res til Miljøstyrel- sen, såfremt myndigheden kræver det.

Tabel B-9

Miljømål for Deskriptor 8 Forurenende stoffer ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer Forurenende stoffer

8.1 Udledninger af for- urenende stoffer i vand, sediment og le- vende organismer må ikke lede til overskri- delser af vedtagne miljøkvalitetsstandar- der, der anvendes i den gældende lovgiv- ning (D8C1 og D8C2).

Ved uddybning i Thyborøn sej- rende vil der po- tentielt være frigi- velse af MFS’er til vandsøjlen. Ingen påvirkning Thyborøn sejl- rende er belig- gende indenfor de ydre territorialfar- vande, hvorfor Havstrategien henviser til vand- områdeplanerne. Dette håndteres i Appendix A.

8.2 Emissioner, udled- ninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases (D8C1).

Ved uddybning vil der potentielt være frigivelse af kviksølv til vand- søjlen.

Ingen påvirkning

Thyborøn sejl- rende er belig- gende indenfor de ydre territorialfar- vande, hvorfor Havstrategien henviser til vand- områdeplanerne. Dette håndteres i Appendix A.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 109 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer

8.3 Miljø- og Fødeva- reministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbej- der for, at mængderne af forurenende stoffer er i overensstemmelse hermed (D8C1).

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i arbej- det omkring fast- sættelse af tær- skelværdier.

8.4 Der sker et grad- vist fald i niveauer af imposex/intersex hos havsnegle (D8C2).

Ikke relevant

Projektet giver ikke anledning til udledning af mil- jøfarlige forure- nende stoffer i en grad der kan give anledning til gradvist fald i ni- veauer af impo- sex/intersex hos havsnegle.

8.9 Forekomst og om- fang af akutte forure- ningsbegivenheder nedbringes løbende i muligt omfang gennem forebyggelse, overvågning og risiko- baseret dimensione- ring af beredskabet (D8C3).

Ikke relevant

Projektet anses ikke som en akut forureningsbegi- venhed.

8.10 De negative ef- fekter på havpattedyr og -fugle, når der op- står væsentlige akutte forureningsbegivenhe- der, forebygges og mi- nimeres i muligt om- fang. Dette kan f.eks. sikres ved brug af fly- despærrer samt gen- nem beredskabsplaner for olieramte havpat- tedyr og -fugle (D8C4).

Ikke relevant

Projektet anses ikke som en akut forureningsbegi- venhed.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer

8.11 Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvor- dan negative effekter af væsentlige forure- ningsbegivenheder kan overvåges og re- gistreres i de konkrete tilfælde (D8C4).

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i NOVANA- overvågningspro- grammet.

B.5.7 D11 Undervandsstøj

Havstrategiens miljømål om undervandsstøj omhandler undervandsstøj fra for- skellige aktiviteter på havet. Havstrategien skelner mellem to støjindikatorer hhv. impulsstøj og lavfrekvent vedvarende støj. Den første omhandler aktivite- ter, der forårsager impulsstøj, som f.eks. spunsnedramning. Den anden er lav- frekvent vedvarende støj, som primært stammer fra skibstrafik. For lavfrekvent støj er der mål om fastsættelse af tærskelværdier og opbygning af viden. Der endnu ikke er fastsat kriterier for, hvordan dette skal måles. Undervandsstøj fra uddybningsfartøjerne kan potentielt påvirke marine pattedyr og fisk. Emnet behandles under Natura 2000-væsentlighedsvurdering i afsnit 5.

Det vurderes nedenfor, at projektet ikke påvirker miljømålene for Deskriptor 11 Undervandsstøj (Tabel B-10).

Tabel B-10

Miljømål for Deskriptor 11 Undervandsstøj ifølge den danske havstrategi II samt vurdering af projektets påvirkning på miljømålet.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer Undervandsstøj 11.1 Havdyr under habi- tatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for im- pulslyde, der medfører permanente høreskader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øje- blikket at være 200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og mar- svin, der er de arter, hvor der foreligger mest viden. Det må dog for- ventes, at disse grænser skal revideres, efterhån- den som ny viden på om- rådet bliver tilgængelig. Grænseværdier for midlertidige og permanente høreskader for marsvin og sæler vil i mindre områ- der omkring an- lægsarbejdet med uddybning af Thyborøn sejl- rende ikke blive overskredet. Ved uddybningen vil der potentielt ud- sendes lavfre- kvent støj fra Ingen påvirkning Der forventes ingen udsen- delse af im- pulsstøj i hver- ken anlægsfa- sen eller i driftsfasen. Der henvises til Na- tura 2000-væ- sentlighedsvur- dering for vur- dering af støj på havpatte- dyr.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 111 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer Værdierne er lydekspo- neringsniveauet akkumu- leret over 2 timer. uddybningsfartø- jerne.

11.2 Menneskelige aktivi- teter, som giver anled- ning til impulslyd, plan- lægges på en sådan måde, at direkte skade- lige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst muligt omfang undgås både i rum, tid og niveau, og at påvirk- ningerne ikke vurderes at have langsigtede nega- tive effekter på populati- onsniveau.

Ingen påvirkning Ingen påvirkning Der forventes ingen udsen- delse af im- pulsstøj i an- lægsfasen eller i driftsfasen.

11.3 Aktiviteter fra For- svarsministeriets under- liggende myndigheder, som medfører impulsstøj i havmiljøet, bliver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig negativ effekt på havdyr under habitat- direktivet, så længe dette ikke strider mod for- svarsformål eller den na- tionale sikkerhed. For- svaret anvender gæl- dende NATO-standarder, når der foretages miljø- vurderinger.

Ikke relevant

Projektet del- tager ikke i ak- tiviteter fra Forsvarsmini- steriets under- liggende myn- digheder.

11.4 I forbindelse med udførelsen af seismiske forundersøgelser gen- nemføres tilstrækkelige afværgeforanstaltninger i overensstemmelse med Energistyrelsens vejled- ning om standardvilkår for forundersøgelser til havs.

Ingen påvirkning Ingen påvirkning Der foretages ikke seismiske undersøgelser i anlægsfasen eller i driftsfa- sen.

11.5 Miljø- og Fødevare- ministeriet bidrager til arbejdet regionalt og i EU vedrørende fastsættelse af tærskelværdier og god miljøtilstand og arbejder for, at omfanget af un- dervandsstøj er i over- ensstemmelse hermed.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i arbejdet om- kring udvikling af tærskelvær- dier.

Miljømål

Påvirkning fra projektet i an- lægsfasen Påvirkning fra projektet i drifts- fasen Kommentarer

11.6 I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde- ring, fremmer godkendel- sesmyndigheden, at ind- registreringer om impuls- støj indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvåg- ningsprogram).

Ingen påvirkning Ingen påvirkning Der udsendes ingen impuls- støj i anlægs- fasen eller i driftsfasen.

11.7 Miljø- og Fødevare- ministeriet vil gennem øget overvågning for- bedre vidensniveauet om omfanget og niveauer af lavfrekvent støj i Øster- søen og Nordsøen.

Ikke relevant

Projektet er ikke involveret i overvågning af lavfrekvent støj.

B.5.8 Havstrategiens indsatsprogram

Det skal sikres, at projektet ikke påvirker havstrategiens indsatsprogram og overvågningsprogram. Det sidste indsatsprogram er fra 2023 (Miljøministeriet, 2023). Der er udarbejdet indsatser for hver enkelt deskriptor for at bidrage til opnåelse af de enkelte miljømål. Uddybning af sejlrenden påvirker ingen af disse indsatser.

B.5.9 Havstrategiens overvågningsprogram

Der henvises til afsnit A.3.3 for beskrivelse af NOVANA- overvågningsprogrammet.

B.5.10 Kumulative effekter

Vurdering af kumulative effekter ift. Havstrategien omfatter flere projekter i om- rådet omkring Thyborøn sejlrende. Der skal bl.a. foregå: › Kystfodring på den Jyske Vestkyst Agger og Harboøre Tanger › Oprensning i sejlrenden til Thyborøn Agger færgen › Uddybning i forbindelse med Limfjordskaj 1 og 2 › Anlæggelsen af Thyborøn Havn etape 3 og 4 Det forventes at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes og at NOVANA-moniteringsstationerne ikke påvirkes ved gennemførelse af ovenstå- ende projekter hvis projekterne forekommer samtidig med nærværende projekt. Se yderligere beskrivelse og vurdering i Kapitel 5.

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 113 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

B.6 Samlet konklusion for vurdering af Havstrategien Sammenfattende kan det konkluderes: › At anlægs -og driftsaktiviteter ifm. uddybning af Thyborøn sejlrende ikke vil forhindre, at miljømålene i Danmarks Havstrategi II kan opfyldes. › At NOVANA-moniteringsstationer ikke vil blive påvirket af uddybning og ef- terfølgende oprensning af Thyborøn sejlrende.

Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller kurtisering, fødsel, eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i nærheden af selve yngleområdet, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer. Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når disse er i hvile. Rasteområder er således områ- der, hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller overvintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer eller opholder sig for at opfylde vigtige livsfunktioner. For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt be- nyttes af de pågældende arter. Hvis et projekt har en påvirkning på én af de overstående punkter, kan der ikke meddeles tilladelse, medmindre strenge undtagelsesbetingelser er opfyldt. Det er desuden et krav, at vurderingen af projektets eventuelle påvirkning på bilag IV-arter fremgår af afgørelsen17. Europa-Kommissionen har udarbejdet en vejledning18 til tolkningen af artikel 12- beskyttelsen og har introduceret muligheden for en mere fleksibel beskyttelse af

17 Bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende in- ternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet, jf. § 4 og 5. 18 Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habi- tatdirektivet, 2021

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 115 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx yngle- eller rasteområder baseret på princippet om en vedvarende økologisk funktionalitet (en bredere økologisk forståelse af yngle- og rasteområder). Beskyttelsen indebærer, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter som udgangspunkt ikke må beskadiges eller ødelægges af aktiviteter, som der ansø- ges om eller planlægges for. Områder, der benyttes til fødesøgning, er kun om- fattet af beskyttelsen, hvis de samtidigt bruges som yngle- eller rasteområde. Overordnet set, skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågæl- dende bestands yngle- og rasteområder, samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Økologisk funktionalitet skal vurderes ud fra en bred økologisk betragtning af det samlede leveområde for en population af en given art, snarere end for enkelte lokaliteter og delpopulationer. Nærværende projekt er beliggende i den atlantiske marine region, hvor det er relevant at vurdere på følgende bilag IV-arter (Jakob Tougaard, 2021): › Marsvin › Hvidnæse › Vågehval

I de følgende afsnit vurderes det for de nævnte arter om uddybning og oprens- ning af sediment vil medføre: › Forsætligt drab › Forsætlig forstyrrelse, især når arterne yngler eller overvintrer › Om det kan sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende be- stands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme ni- veau som hidtil. C.1 Marsvin C.1.1 Eksisterende forhold Der er ikke udpeget yngleområder for marsvin i danske farvande. Det skyldes, at kælvning under vand meget sjældent observeres. Dog er de højeste forekom- ster af marsvin med kalve observeret langs den jyske vestkyst og i Bælthavet (Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J., 2018). Yngleperioden falder i sommermånederne og efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen en kalv.

Figur C-1

SCANS-overvågning i Nordsøen i 2022. Kortet viser observationer og for- delingen af marsvin (Phocoena phocoena) angivet med rød (2022) (Gilles et al., 2023).

C.1.2 Vurdering af påvirkninger

Som udgangspunkt skal det sikres, at yngleområder ikke må påvirkes i en grad hvor marsvins økologiske funktionalitet svækkes. Den økologiske funktionalitet betyder, at yngle- og rasteområder skal bevares for at marsvin bestandens evne til at nå eller opretholde en levedygtig bestandstørrelse med potentialet til at nå og opretholde en gunstig bevarelsesstatus for hele arten. Der må således ikke ved menneskelig aktivitet ske en beskadigelse af yngle- eller rasteområder jævnfør artikel 12(1)(d) i habitatdirektivet. Forsætligt drab og forstyrrelse af marsvin

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 117 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

Uddybning og oprensning er ikke af en sådan karakter, at det kan medføre drab på marsvin. Bilag IV-arter må ikke forsætlig forstyrres. Dette gælder i særdeles- hed i perioder, hvor dyrene yngler eller udviser yngelpleje. Forstyrrelser under yngleperioden (parring, kælvning og dieperiode) kan få indflydelse på marsvins ynglesucces og dermed også på deres bevaringsstatus. Mor-kalv parrene er sær- ligt sårbare overfor støjpåvirkninger i den første tid efter kælvning, hvor kraftig forstyrrelse kan skræmme mor og kalv fra hinanden eller stresse moren, så mo- ren ikke får nok føde og eventuelt ikke producerer nok mælk. Scenarier som disse nedsætter ungens sandsynlighed for at overleve den første vinter. Uddybning- og oprensningsaktiviteter omfatter maks. 66 døgn (COWI, 2024). Der vil ikke være tale om kraftige lydtryk, som kan medføre forsætlig forstyr- relse af marsvin. Da der er tale om en begrænset aktivitet, i et område med øv- rig skibstrafik udelukkes det, at der vil ske en forsætlig forstyrrelse af marsvin som følge af projektet.

Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

Uddybning og oprensning er ikke af sådan en karakter, at det vil beskadige eller ødelægge yngleområder, hvilket derfor udelukkes. Det vurderes på den bag- grund at den økologiske funktionalitet opretholdes for arten. C.2 Hvidnæse C.2.1 Eksisterende forhold Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) er, efter marsvin, den mest almindelige hvalart i Danmark. Hvidnæsen lever i den arktiske og tempererede dele af Nord- atlanten og observeres tit omkring kontinentalskråningen, hvor der er en stor koncentration af fødeemner (Kinze C. C., 2022). I danske farvande er hvidnæ- sen mest almindelig i den nordlige Nordsø og Skagerrak (formentlig omkring Norske Rende), hvorfra der jævnligt sker indvandringer til de indre danske far- vande inklusiv indre Kattegat og lejlighedsvis ind i Østersøen (DCE, 2008). Hvid- næsen ynglebiologi er ikke godt beskrevet, men det formodes at dyrene, i den danske del af Nordsøen, tilhører samme ynglebestand som ved Skotland (Baagøe & Jensen, 2007). I Nordsøen er bestanden optalt ifm. SCANS-undersøgelser i 1994, 2005, 2016 og 2022 (Hammond, et al., 2017) (Gilles et al., 2023)). Optællingerne viser, at der er en stabil samlet forekomst i Nordsøen på over 20.000 individer. Der fore- findes ikke et decideret udbredelseskort for hvidnæse i forundersøgelsesområ- det, men kort over observationer og overvågningsindsatser viser, at de hyppigst forekommer i den nord-nordvestlige del af Nordsøen og mindre hyppigt i de in- dre danske farvande inklusive Kattegat (Figur C-2).

Figur C-2

SCANS-overvågning i Nordsøen i 2022. Kortet viser observationer og for- delingen af hhv. hvidnæse (White-beaked dolphin) angivet med blå, mens hvidskævning (white-sided dolphin) er angivet med rød (2022) (Gilles et al., 2023).

Ifølge Atlas over danske pattedyr har der i perioden 1984-2003 været hyppige observationer af hvidnæser på tværs af Kattegat (Baagøe & Jensen, 2007) og det blev i 2024 fastslået at arten må antages at benytte danske farvande som yngleområde. Ligeledes er der i flere tilfælde fundet nyfødte kalve ved danske strande, hvilket indikerer yngleaktivitet i danske farvande. For nyligt er der fun- det evidens for yngleaktiviteten baseret på litteraturgennemgang af litteraturen med tidlige obduktioner af hvidnæser blev der fundet flere individer med fostre i Kattegat og Bælthavet, hvorfor arten må antages at benytte dansk farvand som yngleområde (Alstrup et al., 2024).

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 119 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx

C.2.2 Vurdering af påvirkninger

Som udgangspunkt skal det sikres, at yngleområder ikke må påvirkes i en grad hvor hvidnæsers økologiske funktionalitet svækkes. Den økologiske funktionali- tet betyder, at yngle- og rasteområder skal bevares for at hvidnæsebestandens evne til at nå eller opretholde en levedygtig bestandstørrelse med potentialet til at nå og opretholde en gunstig bevarelsesstatus for hele arten. Der må således ikke ved menneskelig aktivitet ske en beskadigelse af yngle- eller rasteområder jævnfør artikel 12(1)(d) i habitatdirektivet.

Forsættelig drab og forstyrrelse af hvidnæse

Generelt kan man kun forvente en eventuel lille forekomst af hvidnæser inden for projektområdet. Uddybning og oprensning er ikke af en sådan karakter, at det kan medføre drab på hvidnæser og det vurderes ikke, at eventuelle hvidnæ- ser i området vil forsætlig forstyrres som følge af projektet. Det vurderes på den baggrund at den økologiske funktionalitet opretholdes for arten.

Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

Yngle- og rasteområder er generelt ukendte for hvidnæser. Der forekommer yngleadfærd i dansk farvand (Kattegat og Bælthavet), men der er ikke udpeget yngleområder i nærheden af projektområdet. Derudover er projektet ikke af så- dan en karakter, at det vil beskadige eller ødelægge yngleområder for hvid- næse, hvilket derfor udelukkes.

C.3 Øresvin C.3.1 Eksisterende forhold Øresvin (Tursiops truncatus) er en kystart. Den forekommer i spredte bestande med periodiske knopskydninger fra sit udbredelsescentrum. Helt frem til 1950'erne var øresvinet ret almindeligt i den sydlige Nordsø, hvorefter arten trak sig tilbage til Den Engelske Kanals vestlige ende. Siden begyndelsen af 1990'erne har øresvinet igen fundet vej ind i Nordsøen (Kinze C. C., Naturen i Danmark, 2024).

De øresvin, der forekommer i danske farvande, er en del af bestanden i Nord- søen, som ikke kan opdeles i særskilte nationale bestande. Arten har formentlig ikke en fast, ynglende bestand i danske farvande, men der vides meget lidt om artens adfærd i de danske farvande. Seneste optælling af øresvin fra 2022, der hører til bestanden i Nordsøen er også udført i forbindelse med SCANS- undersøgelser (Gilles, A., et al., 2023). Optællingerne viser, at der ikke er optalt øresvin nær projektområdet, men at der er en stabil samlet forekomst ved den engelske østkyst i Nordsøen.

Der forefindes ikke et decideret udbredelseskort for øresvin, men kort over ob- servationer og overvågningsindsatser viser, at de hyppigst forekommer både på den østlige og vestlige engelske kyst samt længere sydpå langs den hollandske, franske og portugisiske og spanske kyst, jf. Figur C-3.

Figur C-3

Observationer samt overvågningsindsats af øresvin i Nordsøen. Øresvin

(røde markeringer) fra (Krog & Carl, 2019).

Yngle- og rasteområder er generelt ukendte for øresvin, men ud fra ovenstående SCANS-undersøgelser, hvor de fleste øresvine er observeret ud fra den engelske østkyst samt kysterne længe mod den sydlige del af Europa, vurderes der ikke at være yngle- eller rasteområder i uddybningsområdet og området i umiddelbar nærhed heraf.

C.3.2 Vurdering af påvirkninger

Uddybningsområdet i Thyborøn sejlrende og området i umiddelbar nærhed heraf er ikke et vigtigt område for øresvin. Øresvin er, som andre marine pattedyr, sårbare over for undervandsstøj, særligt fra anlægsaktiviteter, hvis der nedram- mes pælefundamenter, som genererer meget store lydtryk under vandet. Det

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 121 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx skyldes, at øresvin benytter ekkolokalisering til fødesøgning og kommunikation. Høreskader kan dermed være fatale for øresvin.

Da der ikke er tale om aktiviteter, der udsender impulsstøj men derimod lavfre- kvent støj fra uddybningsfartøjerne, vurderes det, at der ikke vil være tale om drab af individer. Det kan være, at hvis der er øresvin i området, at de vil flytte sig midlertidigt fra det område, hvor der uddybes. Men eftersom området i for- vejen er præget af skibstrafik, vurderes det at øresvin i området er tilpasset til skibstrafikken. Dermed konkluderes det, at der ikke vil ske en forsættelig for- styrrelse af individerne.

Forsættelig drab og forstyrrelse af øresvin

Endvidere skal det sikres, at yngleområder ikke påvirkes i en grad, hvor øresvins økologiske funktionalitet svækkes. Den økologiske funktionalitet betyder, at yngle- og rasteområder skal bevares af hensyn til bestanden af øresvins evne til at nå eller opretholde en levedygtig bestandstørrelse samt have potentiale for at nå og opretholde en gunstig bevaringsstatus for hele arten.

Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

Menneskelig aktivitet må derfor ikke beskadigelse af yngle- eller rasteområder. Uddybningsperioden er midlertidig og omfatter maks. 66 døgn (COWI, 2024). Endvidere vurderes uddybningsområdet i Thyborøn sejlrende ikke at være et eg- net yngle- eller rasteområde for øresvin, hvorfor det konkluderes, at projektet ikke vil beskadige yngle -eller rasteområder og dermed heller ikke hindre opret- holdelse den økologiske funktionalitet for øresvin. C.4 Vågehval C.4.1 Eksisterende forhold Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) er den mest almindelige bardehval med en verdensbestand på 700.000-1.400.000 individer (Kinze, 2022). Vågehvalen findes stort set i hele verden både kystnært og i åbent hav. Den observeres hyp- pigt i det nordlige del af Nordsøen og sporadisk i Skagerrak, se Figur C-3. I Kat- tegat og øvrige dele af de indre danske farvande forekommer arten sjældent (Kinze, 2022; Baagøe & Jensen, 2007; Kyhn et al., 2021a; Gilles et al., 2023).

Figur C-3

SCANS-overvågning af vågehvaler i 2022, observationer er angivet med rød (Gilles et al., 2023).

Vågehvaler kommer hver sommer ind i Skagerrak. Af de få forekomster, der er registreret af vågehvaler i dansk farvand mellem 2003-2022 er der flest obser- vationer i maj, juni og juli. Der er aldrig registreret vågehval i dansk farvand i februar til og med april (Naturbasen, 2022). I perioden fra 1984 til 2022 kendes til færre end 15 observationer samt tre strandinger af vågehval i indre danske farvande (Naturbasen, 2022; Baagøe & Jensen, 2007). Parring finder sted om vinteren, hvor vågehvalen befinder sig på sydlige breddegrader langs den Amerikanske kyst (Naturbasen, 2022). Ungerne fødes efter en drægtighedsperiode på ca. 10 måneder og dier i ca. 4-5 måneder. Vågehvaler i dansk farvand tilhører Nordsøbestanden, som formentligt også bru- ger en større del af Nordatlanten ifm. føde og reproduktionsvandringer. Da

NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING AF UDDYBNING OG UDVIDELSE AF SEJLRENDE, THYBORØN HAVN 123 https://cowi.sharepoint.com/sites/A246328-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/Væsentlighedsvurdering - 110 m/XXXX_Natura 2000 Væsentlighedsvurdering_Uddybning og udvidelse af sejlrende ved [adresse].1.docx vågehvaler er sjældne i de danske farvande, vides der generelt meget lidt om artens adfærd og årstidsmæssige variationer i forekomst (Kyhn et al., 2021a).

C.4.2 Vurderinger af påvirkninger

Som udgangspunkt skal det sikres, at yngleområder ikke påvirkes i en grad, hvor vågehvalens økologiske funktionalitet svækkes. Den økologiske funktionali- tet betyder, at yngle- og rasteområder skal bevares for at vågehvalbestandens evne til at nå eller opretholde en levedygtig bestandstørrelse med potentialet til at nå og opretholde en gunstig bevarelsesstatus for hele arten. Der må således ikke ved menneskelig aktivitet ske en beskadigelse af yngle- eller rasteområder jævnfør artikel 12(1)(d) i habitatdirektivet.

Forsættelig drab og forstyrrelse af vågehval

Uddybning og oprensning er ikke af en sådan karakter, at det kan medføre drab på vågehvaler. Grundet vågehvalens ringe forekomst vurderes det ikke, at pro- jektet vil medføre forsætlig forstyrrelse af vågehvaler. Det vurderes på den bag- grund at den økologiske funktionalitet opretholdes for arten.

Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder

Vågehvalens yngle- og rasteområder befinder sig ikke i eller i nærheden af pro- jektet, da de yngler langs den amerikanske kyst. Uddybning og oprensning af sediment er ej heller af en karakter, som vil beskadige eller ødelægge yngleom- råder for vågehval, hvilket derfor udelukkes.

Fodnoter

15 Bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-03812 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 321.