Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikssund Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Midlertidig rammedispensation til afholdelse af større arrangementer

Afgjort 25. marts 2020  · Journalnummer 19-02615-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Frederikssund Kommune søgte om rammedispensation eller permanent dispensation til at afholde større sociale arrangementer, fx loppemarked, små tivolier og banko, på et areal ved Kulhuse Havn inden for strandbeskyttelseslinjen. Det var en forlængelse af en tidligere dispensation. Kystdirektoratet gav en tidsbegrænset rammedispensation for 2021-2023. Vilkårene er højst tre arrangementer om året med 200-3000 deltagere, højst tre dages varighed, ingen overnatning, ingen jordbearbejdning og oprydning efter hvert arrangement. Direktoratet lagde vægt på, at klare og afgrænsede rammer sikrer en hensynsfuld udnyttelse af arealet. Der er tale om midlertidige arrangementer for den brede befolkning, som ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Natura 2000-området ligger ca. 2 km væk og vurderes ikke at blive påvirket væsentligt.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangement

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Vilkår

  • Dispensationen gælder for 2021, 2022 og 2023
  • Større arrangementer defineres som arrangementer med mellem 200 og 3000 deltagere
  • Højst 3 større arrangementer pr. år med mindst 14 dage imellem
  • Hvert arrangement må højst vare 3 dage inkl. opstilling og oprydning
  • Støjende aktiviteter er kun tilladt kl. 10.00-24.00, ellers kræves dispensation fra kommunen
  • Ingen overnatning af deltagere
  • Ingen hjulspor uden for etablerede veje
  • Ingen gravning eller jordbearbejdning
  • Der skal opstilles tilstrækkeligt med toiletter
  • Hvert arrangement kræver tilladelse fra kommunens byrådssekretariat
  • Der skal ryddes op efter hvert arrangement, så området fremstår som et indbydende rekreativt grønt område
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse - Midlertidig rammedispensation til afholdelse af større arrangementer inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Frederikssund Kommune

Ansøgning

Du har pr. mail af 26. september 2019 fremsendt en ansøgning om rammedispensation eller permanent dispensation til afholdelse af større arrangementer inden for strandbeskyttelseslinjen på Kulhuse Havn, [matrikel], [postnr by].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til afholdelse af større arrangementer som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Dispensation er for 2021, 2022 og 2023  Større arrangementer defineres som arrangementer med mellem 200 og 3000 deltagere  Der må højst være 3 større arrangementer pr. år  Der skal være mindst 14 dage mellem hvert arrangement

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

 Hvert arrangement må højst have en varighed på 3 dage, inkl. tid til opstilling og efterfølgende oprydning  Støjende aktiviteter, såsom koncerter m.m., er tilladt i tidsrummet kl.

10.00 - 24.00. Støjende aktiviteter udover dette tidsrum kræver en dispensation fra Frederikssund Kommune  Der må ikke være overnatning af deltagere i de større arrangementer  Der må ikke laves hjulspor uden for de allerede etablerede veje  Der må ikke graves eller på anden måde jordbearbejdes i forbindelse med større arrangementer  Ved arrangementer skal der opstilles tilstrækkeligt med toiletter  For hvert arrangement skal Frederikssund Kommune, Byrådssekretariat ansøges om tilladelse  Efter hvert arrangement skal der ryddes op, så området fremstår som et indbydende rekreativt grønt område for byens borgere

Redegørelse for sagen

Det ansøgte område ligger på Kulhuse Havn på [matrikel], inden for strandbeskyttelseslinjen. Du søger om forlængelse af dispensation til afholdelse af sociale arrangementer på området. I ansøgningen nævnes loppemarked, små tivolier, banko og lignende som typen af arrangementer, der kan blive afholdt på arealet.

3

På [matrikel] ligger et fredet fortidsminde, og hele det ansøgte areal er omfattet af fortidsmindets beskyttelseslinje. Samme område er omfattet er omfattet af en fredning. Det overlades til Slots- og Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet at vurdere disse forhold.

Arealet ligger indenfor et område med status af bevaringsværdigt landskab. Det overlades til Frederikssund Kommune som stedlig myndighed at vurdere dette forhold.

Ejendommen er beliggende ca. 2 km fra Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (habitatområde nr. H120 og fuglebeskyttelsesområde nr. F105 og F107), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

4

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura

5

2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har ved vurderingen lagt vægt på, at formålet med dispensationen er have klare og afgrænsede rammer, så udnyttelsen af arealet ske på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde, der ikke til skade for naturen og kystlandskabet.

Kystdirektoratet har lagt vægt på, at der er tale om midlertidige arrangementer for den brede befolkning, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

På baggrund af afstanden til nærmeste Natura2000 område og arrangementernes midlertidige karakter er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000- området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

6

 landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Frederikssund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Fredningsnævnet for Nordsjælland, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-02615-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3208.