Kystpraksis Strandbeskyttelse Viborg Kommune
Midlertidig dispensation til afholdelse af Muslingefestival
Sagen kort
En lokal sammenslutning søgte i samarbejde med de lokale muslingefiskere om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde en éndags muslingefestival på en kommunalt ejet havneplads ved Sundstrup i Viborg Kommune med et telt på 12 x 30 m, borde og bænke, 4-5 små boder og en midlertidig parkeringsplads på et tilstødende kommunalt areal. Kystdirektoratet gav midlertidig dispensation for perioden 13.-19. maj 2020 på vilkår om, at arealets tilstand ikke ændres, og at det ryddes senest den 19. maj. Direktoratet lagde vægt på arrangementets korte varighed, det begrænsede antal deltagere, at området efterlades opryddet, og at festivalpladsen i forvejen bruges som havneplads. Området ligger i Natura 2000-område nr. 30, men direktoratet vurderede, at hverken odder (bilag IV-art) eller den beskedne, kortlagte habitatnatur i udkanten af parkeringsarealet vil blive påvirket væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Dispensationen gælder kun midlertidigt i perioden 13.-19. maj 2020
- Der må ikke ske ændringer af tilstanden af det benyttede areal
- Arealet skal senest den 19. maj 2020 være ryddet og fremstå i nuværende tilstand
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har pr. mail af 10. marts 2020 fremsendt en ansøgning på vegne af Fjordklyngen om dispensation til afholdelse af Muslingefestival i Sundstrup inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel].
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed midlertidig dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til afholdelse af Muslingefestival i Sundstrup d. 16. maj 2020.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
Dispensationen er kun midlertidig gældende for perioden 13. maj 2020 til
19. maj 2020. At der ikke sker ændringer af tilstanden af det benyttede areal. Arealet skal derfor senest d. 19 maj 2020 være ryddet og fremstå som nuværende tilstand.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Redegørelse for sagen
Der søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde
Muslingefestival ved Sundstrup d. 16. maj 2020 på [matrikel] (fig. 1 og 2). Muslingefestivallen afholdes af Fjordklyngen i samarbejde med muslingefiskerne i Sundstrup. Matriklerne ejes af Viborg Kommune, som har givet tilladelse til arrangementet.
Ansøger oplyser at festivalen varer 1 dag, hvor der på havnepladsen ønskes opstillet et 12 x 30 m sikkerhedscertificeret telt. Desuden ønskes et område med borde/bænke og 4 - 5 små boder 1 x 3 m (se fig. 3). Der ønskes også en midlertidig parkeringsplads på dagen på det kommunale areal [matrikel], som afmærkes med plastikstrimler, samt P-skilte. Ingen telte, boder eller andet på parkeringsarealet.
Ansøger forventer at der kommer 500-600 besøgende i løbet af dagen. Det store telt sættes op den 14. maj 2020 og tages ned den 18. maj 2020 – datoerne er bestemt af teltudlejningsfirmaet. Selve festivalen er den 16. maj 2020.
Fig. 1. Luftfoto over området ved Sundstrup, der ønskes benyttet. Røde streger afmærker matrikler, hvor orange skravering angiver strandbeskyttelseslinjen.
3
Fig. 2. Oversigtskort fra ansøger som viser placering af festivalplads ved Syndstrup Havn og den ønskede placering for parkeringsplads.
Fig. 3. Oversigtskort over festivalpladsen. Det ønskede telt ses som den blå firkant, og de andre faciliteter er ligeledes indtegnet på kortet.
Der er i den nordlige del af [matrikel] registreret en mindre del §3 beskyttet strandeng (Naturbeskyttelsesloven). Derudover er noget af Sundstrup havne areal registreret som Natur- og Vildtreservat Hjarbæk Fjord.
Området er beliggende i Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal (habitatområde nr. 30 og fuglebeskyttelsesområde nr. 14), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
4
Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høring frem til den 15. november 2019, fremgår følgende ændringer:
- Udpegningsgrundlaget for habitatområde 30 tilføjes naturtypen Sandbanker (1110).
På en meget lille del af [matrikel] ud mod kysten er der registreret habitatnaturtypen Strandvold med flerårige planter (1220) (fig. 4).
På Danmarks Miljøportal er Odder registreret ca. 180 m fra pladsen, hvor der afholdes Muslingefestival. Odder er både en bilag IV-art og på udpegningsgrundlaget for habitatområde 30, (fig. 5).
5
Fig. 4. Kort over [matrikel], hvor gul skravering angiver habitatnatur.
Fig. 5. Kort over Sundstrup Havn, hvor registreringen af odder ses.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
6
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Særlige arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejer eller afholdelse af koncert eller sportsarrangement er ifølge sagens natur midlertidige, men kræver på grund af deres størrelse og dermed deres potentielle virkning dispensation. Ved vurdering af sådanne arrangementer må det anvendte areal, deltagerantallet og den tidmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning.
Kystdirektoratet har i denne konkrete sag vurderet, at der er tale om et kortvarigt arrangement på 1 dag og at det er et mindre antal deltagere. Kystdirektoratet har lagt vægt på at området efterlades i opryddet stand, efter at arrangementet er slut, samt at selve festivalpladsen i forvejen er et benyttet areal, der er bruges som havneplads til muslingefiskerne.
På Danmarks Miljøportal er Odder registreret ca. 180 m fra pladsen, hvor der afholdes Muslingefestival. Havnepladsen og området, hvor der ønskes parkeringsplads vurderes til ikke at være potentielt levested for odderne. I tilfælde af at den skal vælge at raste i området, vurderer Kystdirektoratet at habitatområde nr. 30 huser mange andre rasteområder, hvor odderen kan opholde sig under arrangementet. Der lægges ligeledes vægt på arrangementets kortvarige karakter på en dag i denne sammenhæng.
7
Angående den kortlagte habitatnatur, som går ind på [matrikel] på et beskedent areal, vurderer Kystdirektoratet, at den ikke vil blive påvirket af, at der holder biler en enkelt dag. Der lægges især vægt på den beskedne størrelse, samt at det er i udkanten af matriklen.
Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for andre dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
På baggrund af ovenstående meddeler Kystdirektoratet dispensation til afholdelse af Muslingefestival i Sundstrup d. 16. maj 2020.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
8
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Viborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Viborg, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Viborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Naturstyrelsen, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00941-7 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3206.