Kystpraksis Strandbeskyttelse Randers Kommune

Lovliggørelse Strandbeskyttelse

Lovliggørende dispensation til udskiftning af eksisterende transformerstation

Afgjort 23. marts 2020  · Journalnummer 20-00966-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et elforsyningsselskab søgte om lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i Randers Kommune. Selskabet havde allerede udskiftet en ældre transformerstation i form af et ca. 7 m højt luftledningstårn med en ny, lav transformerstation på ca. 1,7 m. Stationen forsyner bl.a. et lysfyr og pumper ved et dige og ligger i den udvidede strandbeskyttelseszone. Den oprindelige station var lovligt opført, før linjen blev udvidet i 2002. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis om at dispensere til nødvendige forbedringer af offentlig infrastruktur. Direktoratet vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde af samfundsmæssig interesse. Da der er tale om udskiftning og reduktion af et eksisterende anlæg, vurderede direktoratet desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Forsyningsselskab
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde 7 m 1,7 m −5,3 m (−76 %)

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse - lovliggørende dispensation til udskiftning af eksisterende transformerstation inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Randers Kommune

Ansøgning

Du har pr. mail af 13. marts 2020 fremsendt en ansøgning om lovliggørende dispensation til udskiftning af eksisterende transformerstation inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til udskiftning af eksisterende transformerstation som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen er ikke endelig før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen er dispensationen ikke endelig, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

N1 har udskiftet en gammel transformerstation med en ny og i forbindelse med tinglysning af denne ændring, er N1 blevet opmærksom på, at der kræves dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Lodsejer har accepteret.

Ejendommen [matrikel] ligger på [adresse] i Randers Kommune.

Matriklen er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

I 1985 er transformerstationen tinglyst på ejendommen. Transformerstationen ses på luftfotos tilbage til 1993.

Transformerstationen er beliggende i udvidet linje. Strandbeskyttelseslinjen blev udvidet for området den 2. september 2002 og transformerstationen er derfor lovligt opført. Se figur 1 – 2.

Figur 1. Luftfoto – forår 2019. Rød prik viser placering af transformerstationen. Orange skravering markerer strandbeskyttelseslinjen. Orange streg markerer gl. line. Rød streg markerer matrikelskel

Figur 2. Luftfoto – 1993. Blå pil peger på transformerstationen

Transformerstationen forsyner bl.a. lysfyr og pumper ved diget.

Det gamle tårn var et luftledningstårn fra ca. 1986, ifm. nedlægning af luftledning til kabel blev trådene taget ned i 2010.

3

Det gamle tårn målte ca. 2m x 1,5m x 7m og den nye station: 2,3m x 1,3x x 1,7m. Se figur 3-4

Figur 3. Foto fra ansøgningen, der viser et tårn tilsvarende den gamle transformerstation.

Figur 4, Foto fra ansøgningen, der viser den nye transformerstation.

4

Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. H14, fuglebeskyttelsesområde nr. F2 og F15 og Ramsarområde nr. 11), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Ejendommen er beliggende i et område, der er registret som bevaringsværdige landskaber og skovbyggelinje.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

5

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er praksis, at der dispenseres til ændringer og forbedringer af den offentlige infrastruktur, som er nødvendige for, at der kan opretholdes en tidssvarende forsyning, med mindre væsentlige landskabelige forhold taler imod det.

Kystdirektoratet har vurderet, at der er tale om et særligt tilfælde, af en sådan samfundsmæssig interesse, at der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Da det drejer sig om udskiftning og reducering i størrelse af et eksisterende anlæg, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

6

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

7

Afgørelsen er sendt til:

 Randers Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Randers, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Østjylland v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Randers, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00966-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3204.