Kystpraksis Strandbeskyttelse Norddjurs Kommune
Dispensation til renovering af parkeringsplads i Norddjurs Kommune
Sagen kort
En selvejende institution, der driver en lystbådehavn i Norddjurs Kommune, søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at renovere en sunket parkeringsplads ved havnen, som ofte står under vand og om vinteren bruges til opbevaring af både. Pladsen skulle hæves ca. 20-25 cm ved at genanvende ca. 900 m³ oprenset sediment fra havnebassinet som underfyld under det eksisterende stabilgrus og et toplag af ral. Kystdirektoratet gav dispensation og fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, fordi der er tale om en eksisterende parkeringsplads ved en havn, og terrænændringerne er beskedne og uden nævneværdig betydning for oplevelsen af kystlandskabet. Direktoratet vurderede desuden, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt eller skader bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Fond
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
AndetTerrænregulering
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Den 8. december 2019 modtog Kystdirektoratet en ansøgning om dispensation til renovering af parkeringsplads ved genanvendelse af oprenset sedimentet fra et havnebassin ved ovenstående matrikel. I forbindelse med sagsbehandlingen har Kystdirektoratet ad flere omgange modtaget supplerende oplysninger til ansøgningen.
Ejerne af arealet, Norddjurs Kommune og Rougsø Fiskeriforening, har givet fuldmagt til den ansøgte renovering af parkeringspladsen.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til renovering af parkeringspladsen som ansøgt.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om renovering af en parkeringsplads beliggende i tilknytning til i Lystbådehavnen Udbyhøj Syd (se fig. 1).
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Fig. 1. Ortofoto 2019. Den røde prik markerer parkeringspladsen, der ønskes renoveret. Det orange skraverede markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt parkeringspladsen er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer matrikelskel.
Ifølge ansøgningen ønskes parkeringspladsen renoveret, da den tit ligger under vand, hvorfor den hælder flere steder samt har mange vandhuller ved højvande. Parkeringspladsen benyttes i vinterperioden til opbevaring af både, hvorfor det er vigtigt, at terrænet er plant. Arealet som ønskes renoveret kan ses på fig. 2.
Fig. 2. Billede fra ansøgningen, der viser arealet som ønskes renoveret.
Det fremgår af ansøgningen, at Den Selvejende Institution Lystbådehavnen Udbyhøj Syd skal have foretaget en oprensning af havnebassinet, hvorfor de gerne vil genanvende den oprenset sediment som ”underfyld” i forbindelse med renoveringen af parkeringspladsen. Ansøger har medsendt Miljøstyrelsens meddelte tilladelse til nyttiggørelse af oprensningsmaterialet på land. Det fremgår af Miljøstyrelsen tilladelse, at nyttiggørelsen af det oprensede materiale skal ske på parkeringspladsen markeret på fig. 2.
3
Renoveringen af parkeringspladsen skal foretages ved at regulere den med ca. 20- 25 cm, da parkeringspladsen er sunket. Reguleringen sker ved at fjerne det nuværende lag af stabilgrus, hvorefter de 900 m3 oprenset sediment, som ifølge ansøger vil være 300-400 m3 efter afvanding, fordeles ud over parkeringspladsen. Herefter udlægges det fjernede stabilgrus igen, hvorefter der toppes med ral.
I de supplerende oplysninger til ansøgningen fremgår det, at der er sket en fejl i Miljøstyrelsens tilladelse i forhold til den nævnte mængde af sediment, der skal oprenses og genanvendes på pladsen – der er tale om 900 m3 i stedet for de omtalte 9000 m3. Det oplyses, at der ikke er noget sediment tilovers, som skal placeres et andet sted.
Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. 14, fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
4
Udpegningsgrundlagene for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er under opdatering, og forslag til ændringer har været i høring frem til den 15. november 2019. De nye udpegningsgrundlag er endnu ikke offentliggjort. I ændringsforslaget for habitatområde nr. 14 tilføjes arterne Bæklampret (1096) og Marsvin (1351) samt naturtyperne Flerårig vegetation på stenede strande (1220), Vadegræssamfund (1320) og Ret næringsfattige søer 3130. I ændringsforslaget for fuglebeskyttelsesområdet nr. 15 tilføjes fuglene Natravn (Y), Rødrygget Tornskade (Y) og Rørhøg (Y).
Parkeringspladsen er delvist beliggende inden for et areal, der er omfattet af 100 m beskyttelseslinje for et fredet fortidsminde, frednr. 181514 – skanse.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
5
Kystdirektoratet finder efter en konkret og samlet vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation til det ansøgte.
I vurderingen er der lagt vægt på, at der er tale om en eksisterende parkeringsplads beliggende ved en havn, samt at terrænændringerne i forbindelse med renoveringen er af en beskeden karakter, som ikke vil have en nævneværdig betydning for oplevelsen af kystlandskabet i det konkrete tilfælde.
Kystdirektoratet bemærker, at der i vurderingen ikke er lagt vægt på, at der fra Miljøstyrelsens side er stillet vilkår om, at den oprensede sediment skal nyttiggøres på parkeringspladsen. Dispensation meddeles af andre årsager.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
6
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Norddjurs Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening [email] Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Norddjurs [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-03430-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3131.