Delafgørelse – Skrillinge Strand: Dispensation til opsætning af 3 markeringspæle i forbindelse med Baltic Pipe Gasprojekt inden for strandbeskyttelseslinjen i Middelfart Kommune

Ansøgning

Du har pr. mail af 5. februar 2020 på vegne af Energinet fremsendt en ansøgning om dispensation til 3 markeringspæl i forbindelse med Baltic Pipe gasrørledningen inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel].

Energinet har i en samlet ansøgning søgt om dispensation til at opsætte fem markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen, og en markeringspæl inden for klitfredningslinjen langs Baltic Pipe gasrørledning på fire lokaliteter, som er syd for Faxe Ladeplads, Skrillinge Strand, Stenderup Hage og Houstrup strand. Hver lokalitet behandles i hver deres delafgørelse pga. den geografiske afstand.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opsætning af 3 markeringspæl.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Redegørelse for sagen

Energinet har i forbindelse med Baltic Pipe projektet søgt om dispensation til at opsætte 3 markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen ved Skrillinge strand på [matrikel] (fig. 1).

Baltic Pipe er en gasrørledning, der kan forbinde norske, danske og polske gassystemer. I Nordsøen skal et nyt rør kobles til eksisterende norske gasrør, og på dansk jord skal der lægges nye rørledninger hen over dele af Jylland, i Lillebælt, på Fyn og Sjælland. Kystdirektoratet har d. 1. oktober 2019 givet dispensation til midlertidigt anlægsområde i forbindelse med Baltic Pipe på [matrikel] (sagsnr. 19/02426). Baltic Pipe er omfattet af Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets LBK nr. 1127 af 05/09/2018). Det betyder, at der forud for etablering af de nødvendige gastransmissionsanlæg, skal gennemføres ekspropriationer ved lodsejerne.

Energinet oplyser at de er forpligtet til at varetage sikkerhedsmæssige hensyn ved anbringelse af markeringspæle i overensstemmelse med regulering herom. Lovgrundlaget for gastransmissionsledningernes drift siger: ” Forløbet af rørledninger og beliggenhed af armatur, der er nødvendig for betjeningen af og eftersynet med anlægget, skal være afmærket på tydelig måde.” (BEK414 § 4).

Der oplyses yderligere at der i GPTC (Gas Piping Technology Committee) Guidens afsnit for markeringspæle (§192.707 Stk. a, pkt. 2) er specificeret, at der foreligger krav om, at ledningen skal være afmærket, så linjeforløbet kan identificeres. Afmærkningen skal mindske sandsynligheden for skader eller forstyrrelser af driften. Markeringspælenes funktion tjener til at højne sikkerheden for både anlæg og (afledt heraf) personer i gasledningens nærhed. Det er et krav, at markeringspælene langs gasrørledningen er placeret således, at ledningens forløb kan følges og typisk med 2-300 meters mellemrum.

Ansøger informerer at på denne del af strækningen laver gasrørsledningen en del ’knæk’, og behovet for markeringspæle er derfor større.

3

Fig. 2. Kort fra ansøgningsmateriale med den ønskede placering af de 3 markeringspæle (rød prik), gasrørledningens kommende forløb i jorden (blå/gul linje) og strandbeskyttelseslinjen (gul skravering).

Synligt vil der blive placeret en ca. 1,8 m høj gul markeringspæl (fig. 2). Pælen vil blive funderet 50-60 centimeter, og hullet graves typisk med en pælespade, så påvirkningen berører et areal på mindre end ¼ kvadratmeter. Etablering af pælen sker i forbindelse med retablering af områderne, umiddelbart efter etablering af gasrørledningen.

Fig. 2. Eksempel på markeringspæl.

[matrikel]er omfattet af Lokalplan nr. 27.01 Golfbane ved Middelfart.

4

Området er beliggende op til Natura 2000-område nr. 112 ’Lillebælt’ (habitatområde nr. 96, fuglebeskyttelsesområde nr. 47 og ramsar-område 15), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Udpegningsgrundlaget for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er i gang med at blive opdateret. I forslaget til ændringer af de ovenstående udpegningsgrundlag, der var i høring frem til den 15. november 2019, fremgår følgende ændringer:

• I habitatområde nr. 96 tilføjes arterne Ret næringsfattige søer (3130), Brunvandede søer (3160) og Avneknippemose (7210)

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger

5 en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Etableringen af Baltic Pipe Gasrørledningen er blevet til på bagrund af en investeringsbeslutning af Energinet og GAZ-SYSTEM, som forinden er godkendt af den danske energi-, forsynings- og klimaminister. Efterfølgende har Erhvervsministeren underskrevet ”Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmisssionsledning med tilhørende tekniske anlæg”. Baltic Pipe skal give adgang til flere forsyningskilder og derved øget forsyningssikkerhed.

Kystdirektoratet vurderer på det foreliggende grundlag at projektet er et væsentligt samfundsmæssigt anliggende. Kystdirektoratet ligger derfor til grund for afgørelsen, at de ansøgte markeringspæle, som indgår i Baltic Pipe projektet, har en væsentlig samfundsmæssig interesse og sikkerhedsforanstaltning til driften efterfølgende.

Kystdirektoratet har lagt vægt på, at der foreligger krav om at gasrørledningen skal være afmærket, så linjeføringen kan identificeres og følges, samt en forpligtelse på afmærkning i henhold til lovgrundlaget for gastransmissionsledningernes drift (Bek. 414 §4).

Det er kystdirektoratet vurdering af markeringspælene ikke vil have nævneværdig landskabelig påvirkning.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

6

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

På baggrund af ovenstående meddeles der dispensation til det ansøgte.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

7

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Middelfart Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]