Kystpraksis Strandbeskyttelse Hvidovre Kommune
Dispensation til midlertidig byggeplads i Hvidovre Kommune
Sagen kort
Ejeren af en ejendom i byzone i Hvidovre Kommune søgte om dispensation til en midlertidig byggeplads inden for strandbeskyttelseslinjen. Byggepladsen skal bruges i forbindelse med nedrivning af den eksisterende bolig og opførelse af en ny, og den var allerede helt eller delvist etableret. Kystdirektoratet gav dispensation, fordi byggepladsen på grund af ejendommens udformning ikke kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen, og fordi den ikke adskiller sig væsentligt i størrelse og indretning fra en almindelig byggeplads til et enfamiliehus. Det er et vilkår, at etablering og fjernelse ikke sker i fuglenes yngletid af hensyn til mulige ynglefugle i rørskoven ved det tilgrænsende Natura 2000-område. Arealet skal desuden være retableret inden udgangen af 2021.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Etablering og fjernelse af byggepladsen må ikke ske i fuglenes yngletid fra 15. maj til 15. juli
- Byggepladsen skal være rømmet og arealet retableret senest den 31. december 2021
- Dokumentation for retablering skal sendes til Kystdirektoratet senest den 1. januar 2022
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har pr. mail af 25. maj 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til etablering af midlertidig byggeplads inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse].
Ansøgning er revideret ved mail af 14. august 2020. Ud fra det oplyste er byggepladsen allerede helt eller delvist etableret.
Der er endvidere søgt om dispensation til midlertidig opsætning af boligpavillon (der er truffet selvstændig afgørelse om dette i samme sag) og søgt om dispensation til genopførelse af boligen inden for strandbeskyttelseslinjen (der er truffet selvstændig afgørelse om dette i 20/01733).
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af midlertidig byggeplads, jf. redegørelse.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen er ikke endelig før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen er dispensationen ikke endelig, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Vilkår Af hensyn til beskyttelse af eventuelle ynglende fugle i rørskoven nær vandet, må etablering og fjernelse af byggepladsen ikke ske i fuglenes generelle yngletid, fra 15. maj til 15. juli. At byggepladsen er rømmet og arealet retableret senest den 31. december 2021. Der skal indsendes dokumentation for dette senest den 1. januar 2022 til [email] med angivelse af sagsnr. 20/02428.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er beliggende delvist inden for strandbeskyttelseslinjen, med noget af huset samt et areal mod vandet, der opfylder betingelserne for at være lovligt etableret have efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 4.
Luftfoto 2020, der viser ejendommen. Strandbeskyttelseslinjen er vist med gul skravering.
I forbindelse med nedrivning af den eksisterende bolig, samt opførelse af ny, ønskes et areal inden for strandbeskyttelseslinjen anvendt som midlertidig byggeplads.
Situationsplan fra ansøgningen, der viser byggepladsens indretning.
3
Pladsens indretning er ikke nærmere beskrevet, men der opstilles formodentligt de nødvendige containere, opbevaring af materialer (bl.a. jordoplag), samt opstilling af kran. Endvidere opstilles skure/vogne til mandskab og byggepladskontor.
Byggepladsen indhegnes eventuelt med sædvanligt byggepladshegn (ca. 2 m højt) for mindske risiko for tyveri.
Der er indkørsel fra ejendommen mod syd ([matrikel]) efter aftale med grundejeren. Da kørsel ikke i sig selv er en tilstandsændring, forudsætter dette ikke forudgående dispensation.
Ejendommen er beliggende i byzone og omfattet af lokalplan H13, ”Område omkring Hvidovre Strandvej, Hvidovre Enghavevej, Strandby Allé, Strandmarksvej m.fl.” (1964).
Ejendommen er delvist omfattet af fredningskendelse 7757.00 Kalvebodkilen, og byggepladsen ligger inden for dette område. Hvidovre Kommune er så vidt Kystdirektoratet er orienteret som tilsynsmyndighed i gang med en sag om dette.
Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 143, Vestamager og havet syd for (habitatområde nr. 127 og fuglebeskyttelsesområde nr. 111), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Der er ikke kendskab til naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget nær byggepladsen. Det kan dog ikke afvises at flere af arterne yngler i rørskoven tæt ved vandet, eks. Plettet Rørvagtel.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
4
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at byggepladsen ikke kan anlægges uden for strandbeskyttelseslinjen pga. ejendommens udformning. Endvidere vurderes byggepladsen ikke at have en størrelse eller indretning, der adskiller sig væsentligt fra det der må forventes til nedrivning og opførelse af et en-familiehus.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Der lægges her vægt på det indsatte vilkår til beskyttelse af fuglelivet.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
5
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Hvidovre, [email]
6
Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Storkøbenhavn Vest, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Hvidovre, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for København, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02428-9 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3055.