Kystpraksis Søterritoriet Faxe Kommune

Høring Søterritoriet

Høring - Ansøgning om tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer fra sejlrenden til Faxe Ladeplads Havn

Afgjort 28. maj 2024  · Journalnummer 24-03273  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratet sendte en ansøgning i høring om tilladelse til årligt at bypasse ca. 100.000 m3 oprensningssediment fra sejlrenden ind til Faxe Ladeplads Havn. Heraf skal ca. 80.000 m3 komme fra delområde A og B og ca. 20.000 m3 fra delområde C-F. Materialet skal udlægges i samme bypassområde som efter en eksisterende tilladelse. Oprensningen sker med grab til en dybde af 4,5 m. Miljøstyrelsen havde oversendt sagen til Kystdirektoratet, efter at sedimentanalyser fra område B-F viste indhold af miljøfarlige stoffer under det nedre aktionsniveau. Prøven fra område A blev anset for ugyldig på grund af et stort indhold af organisk materiale. Sagen behandles efter kystbeskyttelseslovens § 16 b. Direktoratet oplyste, at projektet ligger ca. 4 km fra Natura 2000-område nr. 168, og at bilag IV-arten marsvin forekommer i området. Høringsparterne blev bedt om bemærkninger til behovet for konsekvensvurdering og VVM-screening samt om kumulative forhold.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Ukendt
Lovgrundlag
Andet

Hvad blev der søgt om

Uddybning eller bypass

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Erhverv

Ref. [..]

J.nr. 2022 - 78946

Den 05-04-[postnr by]

Faxe Ladeplads Havn har søgt om tilladelse til at klappe 100.000 m3 sediment fra sejlrenden ind til Faxe Ladeplads havn. Oprensningsområdet er delt op i 6 delområder, område A-F. Der skal oprenses omkring 80.000 m3 fra område A og B og 20.000 m3 fra område C-F.

I den forbindelse er der blevet udtaget 6 sedimentprøver (A-F) til analyse for miljøfarlige stoffer. Det har vist sig, at indholdet af miljøfarlige stoffer i områder B- F, ligger under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen.

Område A indeholder store mængder organisk materiale i form af bl.a. tang og ålegræs og derfor skiller denne prøve sig ud fra de andre. Det var ikke muligt for dykkeren, at nå ned gennem laget af organisk materiale til havbunden for at tage en prøve. Den ene prøve, som alligevel blev taget fra dette område, bestod hovedsageligt af organisk materiale, hvorfor der heller ikke kunne foretages en kornstørrelsesanalyse af prøve A. Miljøstyrelsen vurdere af den grund, at prøve A er ugyldig og vurdere at analyseresultaterne fra område B-F kan repræsentere sedimentet i hele området. Da prøve A alligevel er blevet analyseret vil Miljøstyrelsen oplyse at analyseresultatet er vedhæftet og at der i område A er fundet svagt forhøjede koncentrationer af cadmium (0,97 mg/kg TS) og summen af 7 PCB forbindelser (<0,06 mg/kg TS), glødetabet var meget højt på 47% af TS og Tørstofindholdet var beskedent på kun 8,60% af VV.

Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 80.000 m3 sediment fra område A og B og 20.000 m3 sediment fra område C-F i indsejlingen til Faxe Ladeplads Havn kan tillades bypasset eller nyttiggjort til havs efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrelsen hermed sagen til viderebehandling hos Kystdirektoratet.

Såfremt Kystdirektoratet beslutter at færdigbehandle sagen efter lov om kystbeskyttelse med henblik på at meddele tilladelse til bypass eller nyttiggørelse, bedes det oplyses til Miljøstyrelsen via følgende link. https://f2-mobil.mst.dk/SelfService/reply/nnFam9WKvUqSX175797

Hvis Kystdirektoratet vurderer, at en bypass- eller nyttiggørelsestilladelse efter kystbeskyttelsesloven ikke kan meddeles, bedes sagen sendes retur til Miljøstyrelsen. Dette bedes også oplyses via ovenstående link.

Hvis ovenstående link ikke virker kontakt da venligst Miljøstyrelsens Klapteam på [email]

Skema med spørgsmål vedr. bypass samt overblik for VVM screening: 3 delområder; Oprensningsområdet 1 -17, Bypassområde 18- 31 og Transportområdet 32 - 39 Oprensningsområdet;

1.

  • 1. Er der andet anlægsarbejde i gang i hele projektområdet? Her tænkes i hele området i og omkring oprensningsområdet Svar: Nej, der er ikke noget anlægsarbejde i gang.
  • 2. Oprensningsområdet skal angivet på målfast kort med koordinater i WGS84 og ETRS89? Kort og koordinater kan vedhæftet til retur mail.

Svar:

Der er tale om en fornyelse af gamle oprensningstilladelse. Dvs samme område.

55 12,230 N (kardinal bøje) længst mod syd. (55 12,445 N 012 10,048 Ø til 55, 12 452 0,12 10,115Ø) (fra sydligste bøjer og retning nord i hele sejlrenden indtil havnebassin.

Se kort fra tidligere klaptilladelser..

3. Til hvilke dybder må der maximalt oprenses til? Den dybde der er angivet i Den Danske Havnelos.

Svar:

4,5 meter

4. Er sedimentet rent? Er der fortaget analyser af sedimentet, aktuelt materiale vedhæftes retur mail.

Svar:

Ja.

5. Er oprensningsområdet opdelt, i rent og forurenet områder? Områder der er rent til at bypass og områder der er forurenet.

Svar:

Nej, det er rent sand der vandre ind i sejlrenden.

6. Hvis ja, hvordan sikre man adskillelsen under oprensningen? Hvordan undgår man forurenet sediment blandes med rent sediment.

Svar:

7. I hvilken dybde ønskes der oprenset til? Er det ifølge Den danske Havnelods eller skal der uddybes.

Svar:

4,5 m

8. Hvordan sikre man der ikke oprenses dybere en angivet? Hvilken måleudstyr anvendes for kontrol af dybder.

Svar:

Det er oprensningsfartøjet der tilsikre dette. Oprensning er meget bekostlig for havnen. (ca 2 mio kroner hvert år). Derfor oprenses absolut kun hvad der er nødvendigt.

9. Hvilken metode anvendes til optagning af sedimentet? Graves, suges, spules. Angiv en nærmere beskrivelse af valgte metode og hvorfor.

Svar:

Oprenser fartøj benytter grab.

10. Hvad bliver området benyttet til? Lystbådehavn, industri, rekreativanlæg, sejlrende eller andet Svar:

Det er indsejling / sejlrende til Industrihavn og lystbådhavn. Udfordringen er at det kun er de allermindste tilgængelig fragtskibe som kan besejle havnen, men det kræves der er oprenset. Ellers kan ikke engang de mindste fragtskibe besejle havnen. (Alle større havne i Danmark der besejles af større skibe kan blot for en periode lade deres havn besejle af lidt mindre skibe. Dette er ikke muligt i Faxe Ladeplads, da mindre skibe ikke findes længere !). Det er meget kritisik for havnen og Faxe Kalk og DLG hvis vi ikke kan få tilladelse til at oprnse og eller kystfordre, da havnen dermed lukkes. Det vil betyde at virksomhederne ikke kan afsætte deres produkter. Der er tale om søtransporter der er i konkurrence med lastbil transporter. Dvs en miljø venlig transport på skib i stedet for lastbiler på vejene.

11. Hvem skal underrettes før arbejdet sættes i gang? Interne aktør, Kommunen, Kystdirektoratet eller andre.

Svar:

Afhænger af hvad/hvem der står i klaptilladelsen. (men tidligere miljøstyrelsen)

12. Hvordan sikres arbejdspladsen internt og eksternt? Hvilke sikkerhedsprocedure er der internt, forhindres der adgang for nysgerrige.

Svar:

Det er ombord på oprensningsfartøjet fra Rederiet Høj.

13. Hvordan kvalitetssikres arbejdet? Overholdes sikkerhede procedurer, planer og tilladelser.

Svar:

Rederiet Høj udførere vanligis disse opgaver / oprensninger / klapninger.

14. Hvordan opmåles mængderne? Fastmål, lastmål eller andet.

Svar:

Rederiet Højs oprenser fartør foretager disse mål, og oplyser resultatet til os. De aflønes pr cbm, dvs der oprenses ikke mere end der med relativ stor sandsynlighed indrapporteres.

15. Hvordan forholder man sig vis man støder på, ikke forventede elementer, sediment, genstande, historiske vrag, osv.? Standses arbejdet, er der nogen der skal underrettes, andet der fortages.

Svar:

Det har aldrig været tilfældet. Det er ”frisk sand” der vandre ind i sejlrenden.

16. Er der støjgener ved arbejdet? Motorlarm eller andet, kontinuerlig eller periodisk.

Svar:

Svagt men ja. Periodisk.

17. I givet fald, hvilke tiltag gøres der for reduktion støjen? er der begrænsninger i arbejdstid? Arbejdstids perioder, støjværn og andre tiltag.

Svar:

Oprensning er relativt langt ude fra land, og udføres altid i dagtimerne (i dagslys).

Bypassområdet;

18. Er der andet anlægsarbejde i gang i hele projektområdet? Her tænkes i hele området i og omkring bypassområdet.

Svar:

Nej

19. Bypassområdet skal angivet på målfast kort med koordinater i WGS84 og ETRS89? Hvad er dybden i bypassområdet? Kort og koordinater kan vedhæftet til retur mail.

Svar:

20. Ligger bypassområdet i Natur 2000 område, hvis ikke hvad er afstanden til nærmeste Natur 2000 område, hvordan forholder i jer til natur 2000? Hvordan forholder i jer til natur 2000, hvis området ligger i eller nærved.

Svar:

?

21. Er der ålegræs bevoksninger i bypassområdet? Hvordan er det undersøgt og resultat.

Svar:

Nej. Der er ofte gammelt rådent ålegræs (typisk i efterår/vinter)

22. Er der beskyttede naturtyper og arter, herunder Bilag IV-arter og fugle? Lokale observationer, myndigheds beskrivelser eller andet Svar:

Nej

23. Bilag 5 og 6 skal udfyldt iflg. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr 1976 af 27/10/2021.

Vedhæftets retur mail. Svar:

24. Hvordan udlægges sedimentet? Grab, split, rainbow eller andet Svar:

Klapningen

25. Hvordan sikres at sedimentet fordeles jævnt i hele bypassområdet? Hvilken måleudstyr anvendes, eller beskriv hvilken metode fordelingen sikres.

Svar:

Styres af oprensningsfartøjet (Fra Rederi Høj)

26. Hvad bliver området benyttet til? Sejlas, fiskeri, rekreativ område eller andet.

Svar:

27. Hvem skal underrettes før arbejdet sættes i gang? Interne aktør, Kommunen, Kystdirektoratet eller andre.

Svar:

Kystdirektoratet.

28. Hvordan forholder man sig vis man støder på, ikke forventede elementer, beplantning, dyreliv, genstande osv.? Standses arbejdet, er der nogen der skal underrettes, andet der fortages.

Svar:

Jeg håber / forventer at oprensningsfartøjet er obs på sådanne tildfælde. Men oprensnings sker i en sejlrende, så eksempelet er ikke så relevant i denne klaptilladelse.

29. Er der specielle ting der skal tages højde for i bypassområdet? Anlæg, trafik eller andet.

Svar:

Der er trafik ind og ud af havnen (også lystbåde).

30. Hvordan sikres arbejdspladsen internt og eksternt? Hvilke sikkerhedsprocedure er der internt, forhindres der adgang for nysgerrige.

Svar:

31. Hvordan kvalitetssikres arbejdet? Overholdes sikkerhede, planer og tilladelser.

Svar:

Transport fra oprensningsområdet til bypassområdet;

32. Er der andet anlægsarbejde i gang i hele projektområdet? Her tænkes for hele i og omkring transportområdet.

Svar:

Søtransport

33. Er transportområdet angivet på målfast kort? Kort må vedhæftes retur mail.

Svar:

34. Forgår transporten til lands eller på vandet? Er transporten på vandet, stranden eller på vejen.

Svar:

Til vands.

35. Hvad bliver transport området benyttet til? Sejlads, rekreativ område, industri eller andet Svar:

Det er i sejlrenden til /fra havnen.

36. Hvem skal underrettes før transporten sættes i gang? Interne aktør, Kommunen, Kystdirektoratet eller andre.

Svar:

37. Er der specielle ting der skal tages højde for i transportområdet? Anlæg, trafik, ophold eller andet.

Svar:

38. Hvordan sikres transportområdet (arbejdspladsen) internt og eksternt? Hvilke sikkerhedsprocedure er der internt, forhindres der adgang for nysgerrige.

Svar:

Det er i sejlrenden og relativt synlig. Ved dårlig sigt / dårlig vejr, ligger oprenset i havn for vejrlig og afventer vejrbedring.

39. Hvordan kvalitetssikres arbejdet? Overholdes sikkerhede, planer og tilladelser.

Svar:

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-03273 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 305.