Kystpraksis Strandbeskyttelse Skive Kommune
Dispensation til legeplads ved Gyldendal Havn i Skive Kommune
Sagen kort
Skive Kommune søgte på vegne af en lokal beboerforening om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en offentligt tilgængelig legeplads ved en havn i Skive Kommune, hvor en mindre del af anlægget (to gynger, en tarzansti og en balancegang) ligger inden for det strandbeskyttede areal. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt med henvisning til, at mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet kan tillades efter lovbemærkningerne. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at området i forvejen er udnyttet med havneanlæg, boliger og veje i umiddelbar nærhed. Det nærmeste Natura 2000-område ligger godt 2 km væk og vurderedes ikke at blive påvirket væsentligt, ligesom bilag IV-arter ikke berøres.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Andet
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har d. 17. juni 2019 på vegne af Gyldendal beboerforening søgt om dispensation til at etablere en legeplads inden for strandbeskyttelseslinjen ved Gyldendal Havn på ejendommen [matrikel] i Skive Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at etablere legepladsen som ansøgt.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen, som ansøgningen vedrører, ligger ved Gyldendal Havn og ejes af Gyldendal Beboerforening. Beboerforeningen ønsker at opføre en legeplads, og Skive Kommune søger nu på vegne af beboerforeningen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til legepladsen, idet en del af denne ligger inden for det strandbeskyttede område.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Luftfoto af området indsat fra SagsGIS. Legepladsen ønskes etableret i området omkring den røde prik. Gyldendal Havn ses nederst til venste.
Situationsplan over legepladsen. To gynger ligger i det strandbeskyttede areal. Tarzansti og balancegang berører desuden strandbeskyttelsen. Indsat fra ansøgningen.
3
Eksempelvisning af legeredskaber. Indsat fra ansøgningen.
Eksempelvisning af legeredskaber. Indsat fra ansøgningen.
Der løber i området en kloakledning, og der er deklareret et forbud mod gravearbejder i en afstand af 2 meter fra ledningen. Det er Skive Vand A/S, der har påtaleretten for deklarationen. Ansøger har aftalte med Skive Vand A/S, at Skive Vand A/S deltager ved opførelsen af legepladsen med henblik på at sikre, gravearbejdet ifm med anlæggelse af legepladsen ikke beskadiger kloakledningen.
Nærmeste Natura 2000-område er område 62 (habitatområde 55, fuglebeskyttelsesområde 40) der ligger lidt over 2 km væk, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
4
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at
5 etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at etablere en legeplads, der er frit tilgængelige for områdets besøgende. Kun en mindre del af legepladsen ligger i det strandbeskyttede areal.
Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Kystdirektoratet lægger i den forbindelse vægt på, at legepladsen opføres i et område, der i forvejen er ekstensivt udnyttet, idet der findes havneanlæg (moler og bygninger), beboelsesbygninger, veje m.m. i umiddelbar nærhed.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
6 klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Afgørelsen er også sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Skive, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-01624-17 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3049.