Kystpraksis Strandbeskyttelse Syddjurs Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til udskiftning af pumpe-station i Ebeltoft, Syddjurs Kommune

Afgjort 26. oktober 2020  · Journalnummer 20-03123-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et spildevandsselskab søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udskifte en pumpestation fra 1976 i Syddjurs Kommune. Den eksisterende pumpestation ligger under terræn og har været oversvømmet. En bygning på 4 x 3 m og ca. 1,2 m høj fjernes, og der opføres et nyt pumpehus på terræn på 2,8 x 3,5 m og 3,5 m højt, mens sandfang og pumpebrønd forhøjes til 1 m over terræn. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at anlægget erstatter et eksisterende, at dimensionerne fortsat er beskedne, og at der er tale om et nødvendigt infrastrukturanlæg. Det ansøgte vurderedes ikke at påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Bygningen er fra
1976
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde 1,2 m 3,5 m +2,3 m (+192 %)

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til udskiftning af pumpestation indenfor strandbeskyttelseslinjen, [matrikel], [adresse], Syddjurs Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1,jf. § 15, til udskiftning af pumpestationen som ansøgt.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Syddjurs Spildevand søger om dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen til renovering af eksisterende pumpestation, der er fra 1976 og har derfor stort behov for renovering.

Der har desuden været situationer hvor pumpestationen har været oversvømmet og ude af drift. Eksisterende pumpestation er etableret under terræn. Det nye pumpehus etableres på terræn af hensyn til oversvømmelse og arbejdsmiljø.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Renoveringes sker som følger:

I: Sandfang med diameter 1,25 m forhøjes af sikkerhedsmæssige hensyn til 1 m over terræn.

II: Bygning på 4x3 m og en højde på ca. 1,2 m fjernes. Pumpebrønd med diameter på 2 m forhøjes til 1 m og lukkes med dæksel og bliver fritliggende.

III: Her placeres nyt pumpehus 2,8x3,5 m og 3,5 m højt.

Plantegning af ny pumpestation

3

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

4

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Et eksisterende pumpestation ønskes udskiftet med en ny. Uanset den kystnære placering, finder Kystdirektoratet ikke, at der er landskabelige forhold, der taler afgørende imod det ansøgte, idet dimensioner fortsat er beskedne og anlægget vurderes som værende et nødvendigt infrastrukturanlæg.

Kystdirektoratet meddeler herefter dispensation til pumpestationen som ansøgt.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-områdt væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

5

 landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Syddjurs Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforenings, Syddjurs, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forenings, Syddjurs, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

6

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-03123-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2915.