Tilladelse til helårs badebro ved Mosede havn, Greve Kommune

[navn] og [navn]

Sendt på mail til [email]

Kystdirektoratet

J.nr. 24/02987-19

Ref. [navn]

20-09-[postnr by] til helårs badebro ved Mosede havn, Greve Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til en helårsbro ved Mosede Havn, Greve Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af badebroer som ikke er simple kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Broen må kun benyttes som badebro.
• 5. Broen må ikke møbleres, eller indrettes med lys.
• 6. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at områdets beboere, samt besøgende til området får gode bademuligheder året rundt. Kystdirektoratet har ligeledes tillagt det betydning, at ansøger oplyser at broen vil være offentlig tilgængelig. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at broens placering ikke er uforenelig med havneaktiviteter, grundet broens placering på lavt vand og på yderside af molen. Etableringen af broen vil således ikke hindre isætning af både da ansøger har oplyst, at der er etableret et nyt slæbested i havnen. Området benyttes allerede til rekreative formål og etablering af en helårsbadebro vil ikke ændre brugen af området. Desuden er det Kystdirektoratets vurdering at broen ikke er uforenelig med eventuel tilstedeværelse af ålegræs i området Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at etableringen af en helårs badebro ikke vil være visuelt uforenelig med områdets karakter. Ligeledes vurderes det ansøgte projekt på ovenstående baggrund, ikke at påvirke de landskabelige hensyn negativt. Kystdirektoratet har ligeledes lagt vægt på, at ansøger har fået Den Selvejende Institution Mosede Havns samtykke til etablering af badebroen. I forbindelse med høring af ansøgningsmaterialet har Miljøstyrelsen gjort opmærksom på, at det er mest skånsomt for dyre- og plantelivet i kystvandområdet, at foretage nedramning af pæle i vinterhalvåret. Nedramning af pæle kan medføre ophvirvling af sedimentet. Da spredning af sediment kan påvirke lysforholdene i vandet negativt, og derved påvirke ålegræs og andre rodfæstede planter negativt (et af de biologiske kvalitetselementer), vil det mindske den potentielle negative effekt af projektet, hvis nedramningen foregår i vinterhalvåret.

4

Ansøger foreslår at etableringen af den nye badebro påbegyndes efter den 1. september 2025 (i vinterhalvåret). Der forventes en anlægsperiode på ca. en måned. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i Køge Bugt moderat, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. I etableringsfasen vil der i en kort periode, mens stolperne nedrammes, kunne opleves en mindre ophvirvling af sediment. Det er Kystdirektoratets vurdering at denne påvirkning ikke vil være væsentlig, da ophvirvling af sedimentet vil være kortvarig og lokal. Grundet projektets karakter og placering, vurderes anlægget ikke, at kunne medføre tilstandsændring, eller at hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til etablering af en helårs badebro ved Mosede Havn.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Det nærmeste marine Natura 2000-område er nr. 147 ”Ølsemagle Strand og Staunings Ø” der er karakteriseret ved revler med grå/grøn klit og forklit, samt store laguner omkranset af strandeng, beliggende i en afstand af ca. 6,5 km fra projektområdet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller på bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

5

Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og kystnære placering.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af en helårsbadebro ved Mosede Havn, Greve Kommune.

6

Anlægget etableres syd for Mosede havn, se skitse på kort. Broen konstrueres ved et gammelt slæbestedet der ikke længere er i anvendelse. Første del af badebroen bygges som en trækonstruktion ovenpå slæbestedet og i forlængelse heraf bygges broen skråt ud ca.20 meter. Den samlede bro bliver ca. 40 m lang. Yderdelen af broen etableres på stolper og der vil være fri vandgennemstrømning. Broen skal være en helårsbadebro, med offentlig adgang. Vanddybden ved slæbestedet er 57 cm og for enden af den ansøgte badebro er vanddybden ca. 165 cm. For yderligere beskrivelse af projektet, henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Greve Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 7. august 2024 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger til tilladelsen til helårsbadebro ved Mosede Havn. BEK nr. 1351 af 29/11/2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges ifm. arbejdet.”

Miljøstyrelsen skrev den 1. september 2024 bl.a. følgende:

”… Det berørte kystvandområde, Køge Bugt (id nr. 201), hvor badebroen søges anlagt, er i moderat økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand i gældende vandområdeplan 2021 – 2027. Der er således ikke målopfyldelse for vandområdet. Det følger af § 8, stk. 3 og 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen kan medføre en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23). Det fremgår ikke af ansøgningen hvornår badebroen planlægges anlagt. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det er mest skånsomt for dyre- og plantelivet i kystvandområdet, at foretage nedramning af pæle i vinterhalvåret. Nedramning af pæle kan medføre ophvirvling af sedimentet. Da spredning af sediment kan påvirke lysforholdene i vandet negativt, og derved påvirke ålegræs og andre rodfæstede planter negativt (et af de biologiske kvalitetselementer), vil det mindske den potentielle negative effekt af projektet, hvis nedramningen foregår i vinterhalvåret.”

7

Fiskeristyrelsen skrev den 15. juli 2024 følgende:

”Fiskeristyrelsen har ingen bemærkninger til gennemførelsen af projektet.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 2. august 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til etablering af en badebro i Mosede Havn.”

Vikingeskibsmuseet skrev den 19. august følgende:

” Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 3. september 2024 bl.a. følgende bemærkninger fra ansøger:

• 1. ”Etablering af broen vil i en meget kort periode – mens stolperne nedrammes - kunne op hvirvle lidt sand og jord – der ganske kort tid efter, igen vil falde ned på bunden, men det vil ikke påvirke negativt på hverken overfladevandet eller grundvandet. Når broen er etableret, vil der være fri gennemstrømning af vand gennem brostolperne, og broen vil på ingen måde påvirke hverken overfladevandet eller grundvandet.
• 2. Vi har endnu ikke nogen endelig tidsplan. Når vi modtager tilladelsen – forhåbentlig i indeværende måned - er næste face at indhente et bindende tilbud fra entreprenøren, der lever op til de krav, der måtte blive stillet. Det forventer vi at modtage i oktober måned 2024. Derefter etablerer vi en formel vinterbadeklub, søger fonde og indsamler de forventede ca. 350.000 kr. Længden af denne fase er formentlig ca. 2-3 måneder, og så er vi fremme i februar-marts 2025, … I området, hvor helårsbadebroen etableres, er der mindre forekomst af ålegræs. Da etablering af broen samtidig ligger i læ af hele havnemolen, tænker vi ikke, det får den store betydning. For dels af imødekomme ønsket – selvom vi ikke mener, det får betydning - og samtidig kunne etablere broen, så den kan bruges i vinteren 2025, kunne et forslag være, at vi først starter med etableringen af den nye badebro den 1. september 2025, hvor foråret og sommeren er gået. Da etableringen nok tager en måneds tid, kan den så stå klar den 1. oktober 2025”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet

8

• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

9

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

10

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Greve Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.