Kystpraksis Søterritoriet Odsherred Kommune
Tilladelse til broanlæg med hytter - Nykøbing Sjælland Lystbådehavn
Sagen kort
Den kommunale havneforvaltning søgte om tilladelse på søterritoriet til at lovliggøre et allerede etableret broanlæg (stejlepladser) med hytter i Nykøbing Sjælland Lystbådehavn i Odsherred Kommune. Hytterne havde været brugt til kommerciel udlejning på hotellignende vilkår. Fremover bevares tre hytter på den nordlige brodel til grej til SUP, kajak og fiskeri, mens hytterne på de vestvendte brodæk fjernes. Kystdirektoratet gav tilladelse med standardvilkår for anlæg på søterritoriet. Direktoratet lagde vægt på, at anlægget ligger i et afsides og tilbagetrukket hjørne af havnen, som ikke kan bruges til lystbåde, men egner sig til lavvandede marine aktiviteter, og at hytterne understøtter anlæggets formål. Miljøstyrelsen havde efterlyst en vurdering af aktiviteternes påvirkning af et nærliggende fuglebeskyttelsesområde. Direktoratet vurderede, at projektets begrænsede omfang, placeringen inderst i havnen og den store afstand til Natura 2000-området udelukker en væsentlig påvirkning, og at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en miljøvurdering.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Odsherred Havnene
[adresse]
Att. Havnefoged [navn], [email] Kystdirektoratet J.nr. 20/04954-15 Ref. [navn] 05-07-[postnr by] til broanlæg med hytter - Nykøbing Sjælland Lystbådehavn Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til broanlæg med tre hytter til brug for havnens virke. Det skal bemærkes, at tilladelsen er en forlængelse af en lovliggørelsesproces, hvor der var etableret broanlæg og flere hytter, til brug for kommerciel udlejning på hotellignende vilkår. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af broanlæg, samt bygninger, såsom hytter på broanlæggene på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer).
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.
3
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at placeringen er beliggende i mere afsides hjørne af havnens område, hvor pladsen ikke kan benyttes til lystbåde, men vil egne sig godt til mere lavvandende marine aktiviteter. Broanlæggene, som i projektet betegnes stejlepladser, medvirker til denne gode understøttelse. Der bibeholdes 3 hytter på den nordlige brodel, som skal benyttes til bl.a. SUP, kajak og fiskeri eller anden håndtering af grej. Bygningerne giver dermed en klar understøttelse af anlæggets formål i sin helhed. Dette er der lagt vægt på i afgørelsen, og der er samtidig også lagt vægt på, at placeringen er tilbagetrukken og delvis ind mod land. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til lovliggørelse af broanlæggene og tre hytter på nordlige broanlæg.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af, at placeringen af anlægget sker inderst i havnen og anlægsfase er både kortvarig og medfører ikke særlig støj under vand. I drift vil der være tilbud om mere benyttelse til rekreative aktiviteter,
4 som ikke vurderes at påvirke negativt. Dette skyldes projektets begrænsede omfang og dermed benyttelse, herunder placeringen. Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte i sig selv medfører øget anvendelse og på ingen måde øget anvendelse i en grad, hvor en besked hytte med brofag, kan medfører en sådan drift, at det påvirker Natura-2000 området. I forvejen er det kendetegnet for det påtænkte anvendelser af bro og hytter, at det er til formål som er eksisterende rekreative aktiviteter. Afstanden til Natura-2000 området vurderes at være af så betragtelig afstand, at drift som følge af det ansøgte på ingen måde vurderes at have sammenhæng med Natura-2000 området. Kystdirektoratet finder på baggrund af denne vurdering og under hensyn til udpegningsgrundlaget, som har indgået i sagen og i høringssvar, og derfor ikke er gengivet i afgørelsen, at det kan udelukkes at det ansøgte vil skade Natura-2000 området. I den vurdering indgår desuden, at de ansøgte anlæg understøtter aktiviteter, som er en ganske minimal del af lystbådehavnen som er indrettet talrige broer og fartøjer.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter. En forudsætning for, at projektet vil være omfattet af miljøvurderingsloven er, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan være til skade for miljøet, jf. pkt. 13 i bilag II til Rådets VVM-direktiv. På baggrund af beskrivelsen af projektet og de modtagne høringssvar udelukker Kystdirektoratet, at projektet kan være til skade for det af udpegningsgrundlaget omfattede.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af brodæk med tre skurbygninger/hytter til brug for grej. Anlægget er etableret og således vil det alene være hytter på de brodæk som vender mod vest, som fjernes, og det øvrige anlæg består, men til ny anvendelse. Se bilag 1.
5
Det ansøgte placeres i og ved Nykøbing Sjælland Lystbådehavn ud for [matrikel]. Begge ejet af Odsherred Kommune.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Odsherred Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 3. maj 2021 følgende:
” Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til nedenstående høring.”.
Miljøstyrelsen skrev den 26. maj 2021 bl.a. følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedrørende lovliggørelse af broanlæg med hytter - Nykøbing Sjælland Lystbådehavn, og har følgende bemærkninger.
Vandmiljø og Friluftsliv
Vandmiljø og Friluftsliv har ingen bemærkninger, da det ansøgte ligger inden for havnens dækkende værker.
Arter og Naturbeskyttelse
A&N bemærker, at finder, at for at før der kan træffes afgørelse, er det nødvendigt at vurderer, om projektet kan skade udpegningsgrundlaget for F97, man bør i den sammenhæng konkret forholde sig til alle aktiviteter, som kan påvirke arterne på udpegningsgrundlaget for F97, herunder aktivitetstyper (kajak, SUP, fiskeri mv.), intensiteten (antal sejladser), rækkevidde og periode for sejlads mv, af betydning for vurdering af påvirkning af udpegningsarterne. Det fremgår ikke af redegørelsen i det fremsendte materiale, i hvilket omfang etablering af aktivitetsbro med hytter mv. forventes at øge de tilknyttede aktiviteter i området, herunder sejlads med bl.a. kajak og SUP og fiskeri, og der er ligeledes ikke redegjort for mulig påvirkning af udpegningsgrundlaget for F97 ved disse aktiviteter. A.&N finder på baggrund heraf, at det ikke kan udelukkes, at aktiviteterne vil skade udpegningsgrundlaget for F 97. A&N finder, at før der træffes afgørelse, bør derforetages konkret vurdering af projektets mulige påvirkninger af udpegningsgrundlaget for F97, man bør i den sammenhæng forholde sig til alle aktiviteter af betydning for vurdering påvirkning af udpegningsarterne, herunder de forskellige aktivitetstyper som f.eks. kajak, SUP, fiskeri samt intensitet, hyppighed, rækkevidde og periode for disse aktiviteter.”
Fiskeristyrelsen skrev den 26. maj 2021 følgende:
”Fiskeristyrelsen har ingen kommenterer til sagen”.
6
Vikingeskibsmuseet skrev den 28. april 2021 følgende:
”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes”.
- Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: ”Overordnet set, vurderer Odsherred Kommunes Havne/Nykøbing Sjælland Lystbådehavn, at anlægget ikke vil bidrage til en væsentlig øget aktivitet, men at den aktivitet, der allerede forefindes i området, i højere grad vil blive organiseret via de etablerede klubber og foreninger, som derved styrker deres medlemstal.
Dette vil kunne bidrage væsentligt til, at kommunikationen til de udøvende kan blive mere målrettet, kvalificeret med viden om hvordan man med respekt kan bevæge sig ud på fjorden og i dens sårbare natur. I den sammenhæng har Geopark Odsherred udtrykt ønske om, at anvende et af de 3 skure på broanlægget til information om livet i og ved fjorden, på samme linje som Geopark Odsherred har et tilsvarende informationssted i Rørvig Havn for at sikre god adfærd i og i nærheden af Natura 2000 områder. Det forventes at aktiviteten fra broanlægget vil følge de eksisterende perioder med fritidsfiskere fra små joller hele året, kajaksejlads i sommerhalvåret og SUP i skolernes sommerferieperiode, samt som i dag, at stort set al sejlads foregår i læ langs den vestlige del af Nykøbing Bugt. Det er således Odsherred Kommunes Havne/Nykøbing Sjælland Lystbådehavns vurdering, at etableringen af broanlægget, overordnet set, vil bidrage væsentligt til at fremme forståelsen og respekten for bl.a. området F97 og at der ikke vil være en påvirkning af F97 grundet aktiviteten”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
7
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
8
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet,
9
Odsherred Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1 – tegning fra ansøgning
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04954-15 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2597.