Kystpraksis Søterritoriet Roskilde Kommune

Høring Søterritoriet

Høring: Ansøgning om renovering af mole v. Risø - ud for Roskilde Kommune

Afgjort 15. juni 2021  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Kystdirektoratet sendte en ansøgning om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til istandsættelse og sikring af en ca. 60 år gammel mole ved DTU Risø Campus i Roskilde Fjord i Roskilde Kommune i høring. Molen er en spunskasse på ca. 23 x 30 m, hvis spunsvæg er kraftigt rustangrebet og har store huller. Projektet omfatter en ny spunsvæg 0,7 m foran den eksisterende væg på to strækninger, der fortsat skal bruges til anløb af mindre både. På de udvendige sider skal der udlægges en stenkastning med tætningsstøbning i beton. Opfyldningen er ca. 2.500 m³ sten og 150 m³ sand på ca. 1.300 m² søterritorium inden for Natura 2000-område nr. 136. Alle arbejder udføres fra land over ca. 4 måneder. Ansøgers screening vurderer, at projektet ikke har væsentlige miljøpåvirkninger, og at stenkastningen vil fungere som et kunstigt stenrev.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Stat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

HavneanlægKystbeskyttelse

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres Navn Bygningsstyrelsen, Kontaktperson [navn] Adresse [adresse] Lokalt stednavn Postnr.

By

[postnr by] V

Telefon nr. Mobil nr.

E-mail

[telefon]

[email]

2 B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn Sweco Danmark A/S, Kontaktperson: [navn] Adresse [adresse] Lokalt stednavn Postnr.

By

[postnr by] S

Telefon nr. Mobil nr.

E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

2021-04-29 D. Anlæggets placering Adresse [adresse] Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

Mole 240 ved DTU Risø (udenfor [matrikel])

3 E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed Kan evt. uddybes i bilag Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I Se projektbeskrivelsen vedlagt i Bilag 1

4 F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Alle anlægsarbejder udføres fra land og der anvendes sædvanligt materiel og anlægsmetoder.

  • Spunsjern sættes og rammes ned i korrekt dybde med rammemaskine fra land.
  • Udlæg af sten foregår ad to omgange fra land.

Det forventes, at anlægsarbejdet vil kunne udføres indenfor ca. 4 måneder med forventet opstart august 2021.

Skønnet varighed af hovedaktiviteter:

  • Udlægning af sten fra land – etape 1: ca. 3-4 uger
  • Ramning af spunsvægsjern fra land: ca. 1-2 uger
  • Etablering af forankring: ca. 2-3 uger
  • Udlægning af sten fra land – etape 2: ca. 2-3 uger
  • Hammer, friholdertømmer og belægning mv.: ca. 4 uger G. Uddybning Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? Ja Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

5 H. Opfyldning Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

Ja

Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

2650 m3 Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Sten 2500 m3, sand 150 m3 Det forventes at bruge kun uforurenet materiale fra en lokal grusgrav inden for 50-100 km afstand fra projektområdet.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

  • Søkort med indtegnet anlæg (Bilag 2)
  • Matrikelkort med indtegnet anlæg (Bilag 3)
  • Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg (Tegning 101 og 102)
  • Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. (Tegning 103 og 104)
  • Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet (Tegning 101)
  • Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere (ikke relevant) Evt. andet relevant materiale:

Detaljeret projektbeskrivelse samt grundlag for miljøscreeningen (Bilag 1) Fotodokumentation (Bilag 4) J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

2021-04-29 [navn], Sweco

1 (4) Sweco Danmark A/S memo04.docx 2013-06- 14 [..] p:\tm\23.0240.02_risł,_mole_240_detail_design\04_output\myndighedsbehandling, kdi\bilag 1_projektbeskrivelse.docx BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE 2021-04-29 Istandsættelse og sikring af Mole 240, DTU Risł i Roskilde Fjord Baggrund og eksisterende forhold Danmarks Tekniske Universitet (DTU) łnsker at istandsætte og sikre Mole 240 ved DTU Risł Campus i Roskilde Fjord. Molen er generelt i dårlig stand. Især spunsvæggen er i meget ringe forfatning. Den er kraftigt tæret af rust, og der er konstateret en del ret store huller, som giver fare for at opholde sig eller arbejde på molen. Istandsættelse er nłdvendig for at sikre DTU’s arbejde med forskning i bæredygtig energi og nye energiformer. Kajen er ca. 60 år gammel, idet den er opfłrt kort tid efter etablering af atomforsłgsstationen i 1956. Det nłjagtige opfłrelsestidspunkt kendes ikke, men tegningerne er dateret i 1957. Kajen er opbygget som en rektangulær spunskasse på ca. 23 x 30 m, se nedenstående planskitse og tegning 101. Spunsprofilerne er af typen Belval BZ II N. Kajkoten er ca. +1,63 m, bortset fra den indvendige side (D-E), hvor der er et forsænket parti i kote ca. +0,73 m. Spunsvæggen er forankret med et stræk og hovedbolte i kote ca. + 0,13 m og 2” rundjernsankre pr. 1,8 m, som er fłrt til en forankringsbjælke, der ligger som et kors i midten. Kajen er generelt i dårlig stand. Især spunsvæggen er i meget ringe forfatning. Den er kraftigt tæret af rust, specielt i zonen fra 0,5 m under til 0,5 m over vandlinjen, og der er konstateret en del ret store huller, specielt på den vestlige, eksponerede side (B-C). Som fłlge heraf er belægningen langs kajfronten łdelagt af storm (Bodil). Se endvidere fotodokumentation i Bilag 4.

Projektbeskrivelse

Der udfłres reparation på strækning C-D-E ved at placere en ny spunsvæg 0,7 m foran den eksisterende væg og etablere en forbindelse fra den ny væg til den eksisterende forankring (tegning 102 og 104). Spunsvæggen dimensioneres for 50 års levetid og forsynes med katodisk beskyttelse. Den ny kajvæg udstyres med hammer og friholdertłmmer mv., så strækning C-D-E fortsat kan anvendes til anlłb og liggeplads for både, men kun for mindre både da vanddybden reduceres. Den udvendige side A-B-C anvendes ikke til anlłb og liggeplads for både, hvorfor der i stedet for en egentlig reparation udfłres en sikring ved udlægning af en stenkastning (stenskråning)

2 (4) BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE 2021-04- memo04.docx [..] p:\tm\23.0240.02_risł,_mole_240_detail_design\04_output\myndighedsbehandling, kdi\bilag 1_projektbeskrivelse.docx foran kajen (tegning 103). Stenkastningen dimensioneres til at modstå błlgepåvirkning for en 50 års hændelse.

Stenkastning A-B-B’

På strækning A-B-B’ er kajarealet begrænset af en kvaderstensmur, som bevares (tegning 103). Kajen sikres med en stenkastning med en kerne af mindre sten med et lag store dæksten yderst. På grund af bundforholdene udlægges fłrst et lag sten med overside i kote -1,5/-1,7. Efter 1-2 måneder opbygges selve stenkastningen. For at sikre mod udtrækning af fyld og understłtte kvaderstensmuren udfłres en tætningsstłbning med grovbeton på ydersiden af spunsvæggen fra kote -0,5 til +1,0. Kvaderstensmuren repareres ved fugning.

Stenkastning B’-C

På strækning B’-C, hvor der ikke er kvaderstensmur og hvor spunsvæggen er meget tæret med store huller, udfłres tætningsstłbning med grovbeton på bagsiden af væggen (tegning 103). Tætningsstłbningen beskytter også strækket mod videre tæring. Spunsvæggen afskæres ved oversiden af tætningsstłbningen og erstattes med en betonmur. Stenkastningen udfłres med samme opbygning som strækning A-B-B’. Stenkastningen fłres helt frem til punkt C og afsluttes med en runding, som går ind på strækning C-D. Dette vil give lidt mere læ for błlger ved strækning C-D. Den eksisterende brostensbelægning på strækning B’-C, som opgraves i ca. 3 m bredde i forbindelse med udfłrelse af tætningsstłbning, retableres.

Spunsvæg C-D

På strækning C-D placeres en ny spunsvæg 0,7 m foran den eksisterende væg (tegning 104). Den ny spunsvæg forankres med lange hovedbolte til det eksisterende stræk. Hovedbolte og stræk omstłbes med grovbeton. Den eksisterende spunsvæg afskæres over betonstłbningen. Den ny spunsvæg forsynes med træhammer og friholdertłmmer, og der monteres fortłjningsringe eller klamper pr. ca. 5 m samt 2 stiger. Den eksisterende brostensbelægning, som opgraves i ca. 3 m bredde i forbindelse med montering af hovedbolte og udfłrelse af betonstłbning, retableres.

Spunsvæg D-E

På den forsænkede strækning D-E udfłres ny spunsvæg med samme principielle opbygning som C-D (tegning 104). Den ny spunsvæg forsynes med træhammer og friholdertłmmer, og der monteres fortłjningsringe eller klamper pr. ca. 5 m samt 2 stiger. Den eksisterende brostensbelægning, som opgraves i ca. 1,2 m bredde i forbindelse med montering af hovedbolte og udfłrelse af betonstłbning, retableres. Kvaderstensmuren, som afgrænser det forsænkede parti, bevares og repareres ved fugning.

Arbejdsmetoder

Der forventes fłlgende metode. Spunsjern for kajvæggen sættes og rammes ned i korrekt dybde med rammemaskine fra land. Efterfłlgende fyldes op på bagsiden med tilfłrte sandmaterialer. Opbygning af stenkastning sker i to omgange. Fłrst udlægges et tæppe til at

3 (4) BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE 2021-04- memo04.docx [..] p:\tm\23.0240.02_risł,_mole_240_detail_design\04_output\myndighedsbehandling, kdi\bilag 1_projektbeskrivelse.docx komprimere havbunden. Derefter etableres selve stenkastningen. Alle anlægsarbejder udfłres fra land og der anvendes sædvanligt materiel og anlægsmetoder.

Tidsplan

Det forventes, at anlægsarbejdet vil kunne udfłres indenfor ca. 4 måneder med forventet opstart august 2021.

Skłnnet varighed af hovedaktiviteter:

  • Udlægning af sten fra land – etape 1 ca. 3-4 uger
  • Ramning af spunsvægsjern fra land ca. 1-2 uger
  • Etablering af forankring ca. 2-3 uger
  • Udlægning af sten fra land – etape 2 ca. 2-3 uger
  • Hammer, friholdertłmmer og belægning mv.

ca. 4 uger

Screening

Med hensyn til 1) anvendelse for en eventuel VVM-screening, 2) anlæggets betydning for den miljłmæssige sårbarhed samt 3) anlæggets potentielle påvirkninger i området beskrives forholdene i nedenstående tabel.

Dimensioner

Opfyldningsareal: 1300 m 2 Opfyldningsmængde (sten): 2500 m 3 Opfyldningsmængde (sand): 150 m 3 (bag ny spunsvæg) Eksisterende vanddybde: 1,7 til 3,9 m Kumulation med andre projekter Der er ikke kendskab til andre projekter i nærheden af det nærværende projekt, som kunne give anledning til konflikter.

Anvendelse af naturressourcer

Der anvendes uforurenede materialer (sand og sten) fra en lokal grusgrav. Affaldsproduktion, forurening og gener Der forventes ikke produktion af affald eller forurening. På grund af den korte anlægsperiode er mulige gener meget begrænsede. Eventuelle gener vil blive håndteret i henhold til gældende lovgivning, f.eks. stłjgener ved ramning af spuns. Risiko for ulykker, navnlig med hensyn til de anvendte materialer og teknologier Det vurderes, at risikoen for ulykker i forbindelse med anlægsarbejderne er minimal, da anlægsarbejderne ikke adskiller sig fra andre tilsvarende havne- og vandbygningsprojekter. Herudover anvendes traditionelt materiel og anlægsmetoder.

Nuværende arealanvendelse

Anlægget tilhłrer DTU, som anvender molen til anlłb af mindre både. Efter renovering af molen bliver mulighederne for anlłb reduceret. De to udvendige sider (A-B-C) blokeres for anlłb ved udlægning af stenkastning og ved siden mod syd (C-D) reduceres vanddybden, så den kun kan benyttes af mindre både. De tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet Projektet ligger uden for områder med drikkevandsinteresser og råstoffer eller andre stłrre arealbindinger forbundet med naturressourcer.

4 (4) BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE 2021-04- memo04.docx [..] p:\tm\23.0240.02_risł,_mole_240_detail_design\04_output\myndighedsbehandling, kdi\bilag 1_projektbeskrivelse.docx Det naturlige miljłs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljłbeskyttelses lovgivning, tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt Projektområdet er omfattet af Natura 2000-området nr. 136. Den marine naturtype er bugt. Påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berłres) Pga. projektets meget afsidesliggende lokalitet og begrænsede udstrækning forventes, at ingen personer i nærheden berłres. Påvirkningernes grænseoverskridende karakter Projektet giver ikke anledning til påvirkninger af grænseoverskridende karakter. Påvirkningernes grader og - kompleksitet I anlægsfasen forventes det kun at være ramning af spuns og udlæg af sten til stenkastning, der giver anledning til stłj i en meget begrænset tidsperiode. Alle grænseværdier for f.eks. luftkvalitet og stłj vil blive overholdt i driftsfasen.

Påvirkningernes sandsynlighed

Jævnfłr ovenstående vurderes det usandsynligt, at istandsættelse af molen vil medfłre, at Natura 2000-området påvirkes negativt, eller at grænseværdier overskrides. Det skal bemærkes, at den nye stenkastning (A-B-C, jævnfłr tegning 101 og 103 og 6) i fremtiden vil fungere som et kunstigt stenrev og vil påvirke miljłet positivt. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Det omgivende miljł forventes hurtigt at genfinde sin oprindelige tilstand efter anlægsarbejdernes afslutning.

Konklusion

Det vurderes, at gennemfłrelsen af projektet ikke har væsentlige påvirkninger på miljłet. Projektet har en kort anlægstid og omfatter et meget begrænset areal. Endvidere bliver molen istandsat og sikret på en måde, så den griber mindst muligt ind i de eksisterende omgivelser.

Bilag

  • Bilag 2 Słkort med anlægget indtegnet
  • Bilag 3 Matrikelkort med anlægget indtegnet
  • Bilag 4 Fotodokumentation
  • Tegning 101 Situationsplan
  • Tegning 102 Konstruktions- og rammeplan
  • Tegning 103 Stenkastning A-B-C, Tværsnit
  • Tegning 104 Spunsvæg C-D-E, Tværsnit

BILAG 2

Istandsættelse og sikring af Mole 240, DTU Risø

BILAG 3

Istandsættelse og sikring af Mole 240, DTU Risø

1 (2) Sweco Danmark A/S memo04.docx 2013-06- 14 [..] p:\tm\23.0240.02_risł,_mole_240_detail_design\04_output\myndighedsbehandling, kdi\bilag 6_fotodokumentation\bilag 4_fotodokumentation.docx BILAG 4 FOTODOKUMENTATION 2021-04-29 Istandsættelse og sikring af Mole 240, DTU Risł Spunsvæg stærkt tæret, belægning łdelagt af storm Spunsvæg stærkt tæret, belægning łdelagt af storm

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2509.