Kystpraksis Søterritoriet Guldborgsund Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til tre husbåde i Nysted Havn

Afgjort 13. august 2024  · Journalnummer 24-00083-135  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et privat selskab søgte om tilladelse til at placere tre kasseformede husbåde på ca. 13 x 3,2 meter og 3,46 meter i højde til tagterrassen ved en flydebro i Nysted Havn i Guldborgsund Kommune til udlejning til ferieformål. Høringen gav mange kritiske høringssvar fra naboer og andre, bl.a. om plads, æstetik, udsigt, indkig og infrastruktur. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og lagde vægt på, at husbåde ikke er uforenelige med en lystbådehavn, at antallet er begrænset til tre, at bådene ikke afviger markant fra havnens øvrige fartøjer og ikke bliver væsentligt dominerende, samt at kommunen, som ejer havnen, og havnen selv finder projektet foreneligt med lokalplanen og havnens drift. Der blev stillet vilkår om bl.a. ingen læskærme og kun lette møbler på tagterrassen. Direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område væsentligt og ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Virksomhed
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 3,5 m –

Hvad blev der søgt om

Husbåd eller pram

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning, og der skal sendes færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tagterrassen må ikke forsynes med læskærme, og der må kun benyttes lette møbler
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Havnaert ApS

Pr. mail [email]

Kystdirektoratet

J.nr. 24/00083-135

Ref. [navn]

13-08-[postnr by] til tre husbåde i Nysted Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til tre husbåde i Nysted Havn. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. I denne afgørelse betegnes de tre husbåde som anlægget.

Lovgrundlag

Etablering af husbåde på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Anlæggets tagterrasse må ikke forsynes med læskærme og der må alene benyttes lette møbleringer på tagterrassen.
  • 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til de ansøgte tre husbåde med den begrundelse, at husbåde grundlæggende er en anlægstype, som ikke er uforenlig med en placering i en lystbådehavn, og det vurderes, at der ikke er afgørende forhold i sig selv eller samlet, som taler i mod en tilladelse til de tre ansøgte husbåde i Nysted Havn. De tre husbåde placeres ved et flydebrosanlæg centralt i havnens søområde, og husbådene placeres forskudt langs broens sydlige/østlige side (venstre side af flydebroen set fra land). Flydebroen vil også kunne benyttes til anløb af andre fartøjer. Det vurderes, at fremtoningen af husbådene ikke vil være væsentlig dominerende i kys[..]ndskabet eller havnen. Idet det kan variere med omfanget af anden benyttelse i havnen af andre fartøjer, og særligt i perioder uden for højsæson for sejllads, så vil husbådene i denne periode formentligt være de eneste anlæg ved broen. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at antallet af husbåde alene er tre, og samlet set vil det ikke medfører en væsentlig negativ dominans i kys[..]ndskabet. Husbådene størrelse er angivet til ca. 13 meter i længde og 3.20 meter i bredden og højde på 3.46 meter til tagterrassen (kasseformet husbåd). Husbådene er i stål, kompositmateriale og træ, samt træfarvet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at husbådenes i den valgte størrelse ikke afviger markant i forhold til anden benyttelse af havnen i form pladser til joller, sejlbåde og motorbåde. Der sættes vilkår i tilladelsen om, at der ikke må anvendes læsejl på tagterrassen, samt at møbleringer skal holdes lette. Ved lette møbleringer forstås, at terrassen ikke indrettes med loungemøbler, som er kendetegnet ved at være lukkede konstruktioner med faste flader, modsat borde bænke i café-stil, som er i åbne konstruktioner. Det er vurderingen, at tagterrassen med dette vilkår fortsat vil indbyde til anvendelig benyttelse, men ikke få en særlig visuel negativ betydning i det samlede havnemiljø. Anvendelse af en eventuel parasol på tagterrassen vurderes ikke at skæmme. I forhold til andre fartøjer, som også kan benytte flydebroen, så er det Kystdirektoratets vurdering, at havnen har ønsket at fremme husbådene, og derfor er havnen også er indforstået med sammenblandet anvendelse af husbåde og andre fartøjer ved samme bro. Selvom husbådene ikke har et decideret maritimt udtryk tilsvarende formen på vanlige fartøjer eller fx ombyggede fartøjer til husbåde, så vurderes det, at idet antallet af husbåde er begrænset til tre og placeringen er spredt ved flydebroen,

4 samt at flydebroen i øvrigt indgår i almindelige drift med andre fartøjer, så vil der ikke være en ensidig dominerende fremtoning. Kystdirektoratet har lagt til grund i vurderingen, at Guldborgsund Kommune, som også ejer havnen, har vurderet, at de tre husbåde kan rummes inden for den eksisterende lokalplan. Tillige har havnen oplyst, at de tre husbåde ikke medfører gener for havnens drift, rekreativ anvendelse eller sejladssikkerhed. Kystdirektoratet lægger derfor vægt på, at havnen finder husbådene foreneligt med havnens drift. Efter Kystdirektoratets vurdering, så må det påregnes, at en lystbådehavn kan og vil blive anvendt til fartøjer af blandet størrelse og udformning, samt hvor det kan være foreneligt også andre anlæg, som har tilknytning til en maritim eller marin placering og anvendelse. I Kystdirektoratets vurdering indgår havnens eksisterende benyttelse af andre fartøjers størrelse og antal, samt placering og indretninger af eksisterende broanlæg. Dette vurderes i sammenhæng med husbådenes størrelse. Det vil således være vanskeligere at opnå tilladelse til husbåde i en åben og eventuelt fremskudt havn, hvor der fortrinsvis er joller, frem for en havn afgrænset af høje ydre dækværker og broanlæg anløbet af sejlbåde og større motorbåde. Husbådene skal anvendes til udlejning til ferieformål / hotellignende formål og begrundes med, at der er ønske om at udvide turistovernatningskapaciteten. Ansøger har efter aftale med Guldborgsund Kommune ikke gennemført forudgående høringer mm. af naboer, og vurderer ikke, at de påvirkes væsentligt. Kystdirektoratet har i forbindelse med behandling af ansøgningen orienteret nærmeste ejere af naboejendomme på [adresse] om projektet, idet Kystdirektoratet vurderer, at naboer kan være påvirket. Endvidere har ansøgningen også været offentliggjort. I forbindelse med høringen er der indkommet flere høringssvar fra bl.a. naboer, herunder advokatsvar, samt øvrige meningstilkendegivere og en underskriftsindsamling i mod det ansøgte. Fælles for disse svar er, at de forholder sig kritisk til husbådene. Alle høringssvar i sagen fremgår som bilag 3 til afgørelsen. Opsummeret forholder høringssvarene sig bl.a. til, at der ikke er tilstrækkelig plads i havnen til husbåde; at det er begyndelsen på en udvidelse til 14 husbåde; at landanlæg ikke kan følge med (affald, parkering, strøm, kloakering osv.); lokalplanen; udkigsgener for brugere af havnen mod Aalholm Slot; uforenligt med æstetikken i Nysted by og Nysted Havn; farvevalget burde være rødt som omkringliggende huse på havnen; placeringen ikke forenelig med tilgrænsende grønt område; unødvendigt for turismetilgang; husbådene ændrer havnens charme og karakter, samt forringelse af ejendomsværdi. I afgørelsen lægger Kystdirektoratet vægt på, at Guldborgsund Kommune til ansøgningen og høringssvarene har kommenteret, at der har været politiske drøftelser om op til 14 husbåde, men at der alene søges om tre. Kommunen vurderer, at dette hænger sammen med lokalplanens formål til havneformål, herunder at støtte turismen i området. Etablering af infrastruktur og affaldshåndtering kan ske efter gældende regler og parkering kan ske på allerede udlagte offentlige steder på havnen. Kommunen oplyser, at planstrategien og byrådet ønsker et indsatsområde for ”turisme og bosætning” og finder, at der kan

5 ske udnyttelse og videreudvikling i området, og det kan ske under hensyntagen til områdets værdier. Kystdirektoratet tillægger kommunens faglige og kompetente vurdering stor betydning for, at der er tale om et projekt, som er vurderet i forenelig overensstemmelse med eksisterede forhold på land under kommunens ressort. Ligeledes er der i ansøgningen vedlagt ”Oplæg til byggetilladelse” fra kommunen. Det påpeges i høringssvar, at husbådene vil medføre indkigsgener for naboer, og tilsvarende udkigsgener fra naboer og brugere af området mellem husbåde og ejendomme, og der er en bekymring for, at tagterrasserne bliver dominerende indrettet og endvidere kan medføre støjgener, samt gener fra solceller på husbådens tag. Kystdirektoratet har vurderet, at der som følge af placering af husbådene vil ske en ændring og ny anvendelse ved broanlægget, herunder en anvendelse af tagterrasse, hvorved der vil blive anden aktivitet end tidligere. Ved større motorbåde, så er der ofte et højt dæk ved cockpittet/broen og i Nysted Havn er der i forvejen andre fartøjer, som på samme måde har et forhøjet opholdsdæk. Tillsvarende er der eksisterende broanlæg på begge sider af den ansøgte placering, som anvendes til sejlbåde med master. Der er ikke krav til havnen om, hvilke fartøjstyper, som må anvende den flydebro, hvor husbådene søges placeret. Den hidtidige anvendelse er efter Kystdirektoratets vurdering ikke udtryk for, at havnen ikke har en ret til at disponere over havnens anlæg og træffe beslutning om, hvilke broer et fartøj kan anløbes. Samlet set, så vurderes det ikke, at husbådene medfører en væsentlig ændring og forringelse i kys[..]ndskabet og vurderes ikke i nævneværdig grad, at afvige fra andre fartøjers påvirkning. I forhold til indsigt, så er afstanden fra nærmeste naboejendom på [adresse] og til vandkanten 50 meter. Husbådene placeres ved broen og vil derfor være mindst 50 meter fra nærmeste beboelse. Beboelserne er to-plans boliger beliggende fra kote ca. +2 m til kote +4 m. Det er Kystdirektoratets vurdering, at husbådene på baggrund af indbyrdes placering og afstand til boligerne, samt boligernes placering ikke vil medføre indkigsgener. Placeringen af husbådene vil efter Kystdirektoratets vurdering utvivlsomt ændre det udkig, som der er fra boligerne, men idet der er stor indbyrdes afstand mellem broanlæggene, samt at der alene er tale om tre husbåde af den valgte størrelse, så vurderes det ikke, at være væsentligt og vurderes til at ligge inden for den tålegrænse af anlæg og ændringer, som der må forventes at komme i en aktivt lystbådehavn. Kystdirektoratets besigtigelse af området mellem de ansøgte husbåde og naboejendomme afdækkede også, at dette landareal benyttes til langtidsoplægning af fartøjer (med bl.a. presninger), renovations-ø, borde- og bænksæt, kunst i form af stort anker, lav hæk beplantning og almindelige vejskilte og lamper. Vejstrækningens rabat bar præg af, at blive benyttet til parkering af køretøjer, hvilket der også blev observeret ved besigtigelsen. Kystdirektoratet finder, at det er et landareal, som ikke kan karakteriseres som åbent og ubrudt på grund af eksisterende anvendelse. Det fremgår også af høringssvar, at pladsen benyttes til vinteropbevaring, hvilket efter Kystdirektoratets vurderes at medføre færre gener, idet der mellem husbåde og naboer vil være oplag af fartøjer for vinteren. Kystdirektoratet har i afgørelsen ikke tillagt det betydning, at flere af husene på [adresse] er ”flex-boliger”, jf. høringssvarene, men har taget udgangspunkt i, at det er en beboelsesejendom.

6

I høringssvarene er der indkommet forslag om alternative placeringer til husbådene, fx til indre bassin med lavere kajhøjde, og ansøger har alene ønsket at ændre på den indbyrdes placering ved den valgte bro for at imødekomme høringssvar mest muligt. Kystdirektoratet realitetssagsbehandler den ansøgte placering og kan ikke diktere en anden placering i havnen. I forhold til bemærkninger fra en nærlæggende restauratør og de gener, som husbådene efter vedkommendes opfattelse vil medføre, så finder Kystdirektoratet, at det må være et internt anliggende mellem havnen (ejet af kommunen) og restauratøren, hvorledes havnen indrettes og drives i indbyrdes forventning til aftaler mellem parterne. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er behov for krav om sikkerhedsstillelse, idet husbådene placeres i en kommunal havn. I flere høringssvar blev der udtrykt bekymring for husbådene og deres fremtid, såfremt firmaet bag ansøgningen gik konkurs. Det fremgår endvidere af tilladelsen, at tilladelsen ikke kan overdrages uden vores godkendelse og såfremt en overdragelse ikke kan ske, så skal husbådene tages på land, idet der ikke vil være en gyldig tilladelse. Kystdirektoratet har vurderet, at ansøger gennem ansøgningen og opmærksomhed i høringssvar har gjort sig bekendt med, at der er tale om en åben havn, hvor der særligt i vinterhalvåret kan være voldsomme påvirkninger i form af højvande, storm, bølgeuro og is. Kystdirektoratet lægger også til grund, at Nysted Havn er indforstået med husbådene helårlige placering. Kystdirektoratet lægger også vægt på, at husbådene er mulige at fjerne, såfremt der bliver behov for dette. Tilsvarene andre alm. fartøjer. Det fremgår af sagen, at husbådene i forbindelse med Kystdirektoratets behandling af ansøgningen har opnået nødvendig godkendelse efter Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om husbåde. I forbindelse med gennemførelse af denne godkendelse, blev der placeret en husbåd i Nysted Havn. Kystdirektoratet lægger derfor til grund, at husbådene er egnede og godkendte til formålet. I høringssvar efterspørges en lang række oplysninger og der er bl.a. høringssvar, som giver udtryk for, at ansøgningen ikke er tilstrækkelig beskrivende. På baggrund af de indkomne høringssvar har ansøger kommunen og havnen haft lejlighed til at forny og kommentere, og der har været en efterfølgende høring af udvalgte berørte, som ansøger slutteligt har haft lejlighed til at kommentere på. Kystdirektoratet har vurderet, at ansøgningsmaterialet, herunder efterfølgende suppleringer, udgør et så tilstrækkeligt grundlag at sagen er tilstrækkeligt oplyst og der kan træffes afgørelse. Der har også været positive tilkendegivelser i høringen til ansøgningen. Kystdirektoratet har i forbindelse med vurdering af sagen gennemført en fysisk besigtigelse den 6. – 7. maj 2024, hvor husbåden blev fremvist af ansøger kommunen og havnen. Efterfølgende var der også en dialog på stedet med nærmeste naboer. Formålet med besigtigelsen var at tilvejebringe et konkret beslutningsgrundlag, hvor hele områdets fysiske helhed kunne indgår. Det skal nævnes, at der undervejs i sagsbehandlingen blev leveret én færdig husbåd, som er placeret i andet bassin og husbåden er ikke i anvendelse. Der har derfor været mulighed for, at vurdere ud fra det helt konkrete anlæg og på havnens indretninger. Kystdirektoratet har således været ombord på husbåden og på

7 husbådens tagterrasse. Besigtigelsen indgår i Kystdirektoratets vurdering og er vedlagt som bilag 2. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til tre husbåde i Nysted Havn. Placeringen er vist på ansøgers oversigtskort: Broanlægget er i mellemtiden udskiftet til en flydebro på 50 meter. Kystdirektoratet vedlægger luftfoto, hvor den nye flydebro fremgår, samt mål mellem havnens broanlæg og til beboelsesbygninger.

8

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 173 ”Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Ansøger har til brug for Kystdirektoratets vurdering udarbejdet en væsentlighedsvurdering på baggrund af høringssvar fra bl.a. Miljøstyrelsen om, at der bør foretages en vurdering i forhold til projektets påvirkning på udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området. Af væsentlighedsvurderingen fremgår det, at der ikke er påvirkninger, som ikke svarer til den daglige brug af havnen, samt at placeringen af husbådene sker uden for Natura 2000 området. Af væsentlighedsvurderingen fremgår det, at idet husbådene ikke har motor, så er der ingen motorstøj, og der lænses ikke eller at der sker oliespild. Det fremgår også, at husbådene ligger lavt, og deraf grundet husbådens højde, ikke vil medføre gener for fugleflugt i forhold til større sejl- og motorbåde. Væsentlighedsvurderingen finder, at udlægning og anvendelse af husbåde ikke medfører risiko for udpegningsgrundlaget. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Selvom et anlæg er beliggende uden for Natura 2000-område, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan være en påvirkning ind i området. I den konkrete sag, så er der tale om placering af tre husbåde i en havns indre søområde og placeret ved en havns allerede udlagte anlæg. Da der ikke sker sejlads med husbåden, så vil der ikke være en forøgelse af intensiteten af sejlads til og fra Natura 2000-området. Husbåden vurderes i benyttelse ikke at adskille sig fra anden aktivitet, som i forvejen finder sted i form af almindeligt ophold på andre eksisterende fartøjer i havnen. Alm. støj som følge af individuel personlig opførsel, som fx evt. larm fra musikanlæg, fester osv., vurderes ikke at være anderledes for husbåde end potentielt fra andre fartøjer i havnen. Ud fra det åbenlyse forhold, at der er tale om tre ikke-sejlende husbåde, som placeres i et eksisterende havneområde, og det er uden for Natura 2000 områdets afgræsning, samt ansøgers væsentlighedsvurdering, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

9

Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Øvrige

Iht. lov om vandplanlægning, er det Kystdirektoratets vurdering at det ansøgte projekt ikke vil medføre negative påvirkninger på kvalitetselementerne eller forhindre opnåelsen af miljømålet for kystvandens økologiske og kemiske tilstand. Projektet er beliggende i vandområde DKCOAST209 Østersøen, Rødsand og Bredningen. Kystdirektoratet tillægger det betydning i vurderingen, at der er tale om tre husbåde i vanlige materialer for fartøjer, og der ikke sker en forøgelse af antallet af fartøjer eller på anden måde sker en påvirkning grundet husbådenes begrænsede omfang. Iht. Danmarks havstrategi, er det ligeledes Kystdirektoratets vurdering. at det ansøgte arbejde ikke vil medføre negative påvirkninger eller forhindre opnåelsen af god miljøtilstand. Kystdirektoratet finder ikke, at ændringen af eksisterende bådpladser til benyttelse af husbåde har betydning for miljøtilstanden. Projektet er i havplanen placeret i natur- og miljøbeskyttelsesområder (N) - N84. Det vurderes, at det ansøgte ikke har betydning for havplanen.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af tre husbåde, som er 13meter lange, 3,2 meter brede og måler 3,46 m i højden. Husbådene placeres ved flydebroens bådpladser og tilhørende fortøjning. Husbådene er bygget i træ, stål og kompositmaterialer og er i lys træfarve og sorte elementer, og leveres som færdige anlæg. Anlægget etableres ud for [matrikel].

10

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Guldborgsund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Der er indkommet et stort antal bemærkninger (+200 sider inkl. bilag), og derfor er alle indkomne høringssvar, herunder ansøgers bemærkninger samlet i bilag 3, som er vedlagt denne ansøgning. Efter høringen kommenterede ansøger på det indsendte og på den baggrund valgte Kystdirektoratet at bede Miljøstyrelsen og nærmeste naboer om deres evt. fornyede bemærkninger. Ansøger har haft lejlighed til at afgive bemærkninger til denne anden høringsfase. Efterfølgende er der også indkommet to bemærkninger. Kystdirektoratet har i de begrundede afgørelser i tilladelsen medtaget og sammenfattet de dele af alle indkomne høringssvar og bemærkninger, som vurderes relevante for at der kunne træffes en afgørelse.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde

11

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

12

  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent - Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyresen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Guldborgsund Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer og øvrige, som har afgivet bemærkninger. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

13

Bilag 1: Udpegningsgrundlag Natura 2000-plan 2022-27

14

15

Bilag 2:

Besigtigelse.

Bilag 3:

Høringssvar.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00083-135 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 250.