Dispensation til tilbygning til et bådeværft

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til en tilbygning til et bådeværft inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], Jammerbugt Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 og samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Såfremt tilbygningen ikke længere benyttes til bådebyggeri, skal bygningen nedrives, fundamenter og betondække fjernes og klitten retableres.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.

2 færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Miljøcenter Aalborg har den 8. april 2009 som daværende myndighed for klitfredningen givet dispensation til opførelse af en 268 m2 stor bygning til bådebyggeri inden for klitfredningslinjen.

Formålet med bygningen var, at man ved at nybygge/renovere ældre havbåde sideløbende med en lærlingeuddannelse og i et nybygget moderne bådebyggeri, kunne opbygge viden, erfaring og ekspertise til at begynde en udskiftning af flåden af kystbåde til erhvervsfiskerne fra Thorupstrand.

Miljøcentret vurderede dengang, at opførelsen af bådebyggeriet havde en sådan karakter og betydning for vestkysten, at dette kunne begrunde en dispensation fra klitfredningen.

I samme afgørelse blev der meddelt afslag til opførelse af fire mindre redskabshuse for en kyst- og lystfiskerforening. Disse var søgt placeret umiddelbart syd for det fiskehus, der også dengang fandtes på pladsen, og som i dag betegnes informationshus. Afslaget blev begrundet med at nybyggeri skulle begrænses mest muligt, og at dispensationen bør begrænses til bådebyggeraktiviteten, idet denne knytter sig til de meget kystnære arealer, mens øvrige aktiviteter som redskabshuse for fiskere og forsamlingsfaciliteter ikke i samme grad – efter Miljøcenterets vurdering – ikke fordrer en helt så kystnær placering.

Værftsbygningen blev opført i 2009-2010.

I 2017 ansøgte Foreningen Han Herred Havbåde om dispensation fra klitfredningen til at opføre en tilbygning til værftet. Om baggrunden for ansøgningen skrev foreningen dengang:

Den første nybygning til kystfiskeriet blev påbegyndt i efteråret 2015, hvor kølen blev lagt til en 14 meter lang og 5,80 meter bred kystbåd, og efter den rummer ordrebogen allerede bestillinger på 3 nye fartøjer af samme størrelse. I bådebyggeriet er der i dag ansat 3 bådebyggere og to lærlinge. Bådebyggeriet er i ydermål 22 meter langt og 12 meter bredt, hvilket under bygningen af den nye kystbåd har medført en del problemer, da arbejdsprocesserne omkring byggeriet har været besværliggjort i meget høj grad, hvilket er baggrunden for denne ansøgning om en tilbygning.

I bådebyggeriet er der i dag kun plads til et meget begrænset lager af træ samtidig med, at der bygges både. Træet kan ikke oplagres udendørs, da det så vil blive fyldt med flyvesand, og derved ødelægge maskinerne, når det saves til. Samtidig er det afgørende at have en tilpas mængde af opsavede egekævler, så bådebyggerne kan sortere i plankerne i forhold til anvendelsen, og samtidig sortere dårligt træ fra. Det er ligeledes afgørende,

3 at trælager og værksted er umiddelbart i tilknytning til hinanden i forhold til arbejdsgangene.

I den eksisterende bygninger der desuden indrettet en smedeafdeling i det nordøstlige hjørne i åben forbindelse med resten af huset. Når der bygges erhvervsbåde er dette ikke en holdbar løsning grundet de i forvejen trange arbejdsforhold, og derfor er det nødvendigt, at smedjen flyttestil tilbygningen. Dermed skabes der samtidig plads til en port i muren mellem de to bygninger, så træet fra lageret ved hjælp af loftskrankan transporteres ind i bådebyggeriet.

På grund af pladsproblemer i den eksisterende bygning, søges der derfor om en tilbygning på 13 *20,7 m.

Kystdirektoratet meddelte d. 29. december 2020 dispensation til tilbygningen. Dispensationen blev meddelt med vilkår om at såfremt tilbygningen ikke længere benyttes til bådebyggeri, skal denne nedrives, betondække fjernes og klitten retableres. Dette er også stillet som vilkår for denne afgørelse.

Kystdirektoratets dispensation var tidsbegrænset til tre år, og udløb således i december 2023. Foreningen har derfor d. 28. februar 2024 søgt om fornyet dispensation til det samme projekt, som der blev givet dispensation til i 2020.

Om baggrunden for genansøgningen skriver foreningen:

Grunden til, at vi ikke straks, efter at Kystdirektoratets dispensation blev givet, fik landzonetilladelse til og igangsat byggeriet, er at vores kunder - som er erhvervsfiskeriet fra landingspladserne her på kysten – fra medio 2017 og de følgende år blev ramt af en krise grundet et hårdt fiskeritryk fra en stor flåde af hollandske bomtrawlere i Jammerbugtområdet. Dette udsatte nybygning og vedligehold af kystflådens fartøjer, der er værftets speciale. Derfor blev der i flere år ikke råd til den tiltrængte udbygning og materialplads, og af forsigtighedsgrunde udsatte havbådeværftet dette, til krisen tog af igen.

Nu er der igen fuld ordrebog og fem bådebyggere er travlt beskæftiget på værftet, hvorfor vi i efteråret 2023 søgte Jammerbugt Kommune om Landzonetilladelsen til byggeriet i forventning om, at kommunen ville kunne behandle ansøgningen inden udløb af Kystdirektoratets dispensation. Jammerbugt Kommune skrev allerede i 2017 i følgebrevet til vores oprindelige ansøgning, at ”Ved en evt. kommende sagsbehandling vil kommunen være indstillet på at meddele dispensation fra lokalplanen samt landzonetilladelse til det ansøgte. Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med den gældende lokalplans principper”. Vi fik i oktober straks kommunens mundtlige tilsagn om, at Landzonetilladelsen ville blive givet snarest (på baggrund af ovenstående), og derfor sørgede vi for at fjerne det nødvendige sand fra den planlagte byggeplads, før vintervejret satte ind. Klitsiden er reetableret, så hjelmebeplantningen kan spire her i foråret og beskytte klitten øst for byggepladsen.

4

Luftfoto af området. Værftet er markeret med blå. Til venstre ses et offentligt tilgængeligt informationshus med toiletter. Længst til højre på fotoet ses en redningsstation, der i dag bruges til opbevaring af redskaber for fritidsfiskere.

Skitse af gavle mod nord. Til højre ses den eksisterende værftsbygning. Til venstre ses den lavere tilbygning med ensidig taghældning.

Tilbygning mod øst er 13 meter i udvendig bredde og ca. 20,7 meter i længden. (Eksisterende bygning er 12 x 22 meter.) Nord– og sydgavl mures op som eksiste- rende bygning, og der genbruges døre og vinduer fra værftets østfacade. Østfacade

• betonelementer evt. isat genbrugte vinduer fra værftets østfacade. Paptag med 4- 6 graders hældning. Tilbygning udføres som uopvarmet trælager. Eksisterende vinduer i værft mures efter - alternativt blændes af. Gulv udføres som betongulv.

5

Udvendige arealer mod syd etableres med stabilgrus som kørevej. Mod nord udlægges beton foran port, der støder op til betonplade for eksisterende port i værft.

Skitse af gavle mod syd.

Foto af eksisterende bygninger set fra nord. Skitse viser placeringen af tilbygningen længst til venstre. I midten ses eksisterende værft og længst til højre er informationshuset.

6

Fotos af værftet og omgivelserne.

Tilbygning og materialeplads mod syd og nord indtegnet på luftfoto.

7

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 13, Svinkløv klitplantage og Grønne Strand, som ligger ca. 60 meter mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 13. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er fuglebeskyttelsesområde nr. 1, der ligger ca. 12 km mod syd som en del af Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

I habitatområdet er der vest for Slettestrandvej kortlagt naturtyperne grå/grøn klit, hvid klit, havtornklit, forklit, klitlavning, enebærklit og klithede.

Udpegningsgrundlag for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der i projektet ikke indgår en udvidelse af produktionen, men blot bedre faciliteter til den eksisterende produktion, og at det ansøgte dermed ikke medfører en øget færdsel og slid. Derudover vil afstanden til nærmeste fuglebeskyttelsesområde bevirke, at fuglelivet her ikke påvirkes. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Der er konstateret markfirben i habitatområdet, vest for Slettestrandvej. Kystdirektoratet vurderer dog, at projektområdet ikke er levested for Bilag IV- arter. Projektområdet ligger uden for habitatområdet, og der er ikke i de tilgængelige databaser fund af markfirben her. Derudover er området præget af slid og megen trafik.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Formålet med klitfredningen er dels at bekæmpe og forebygge sandflugt, dels at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Hermed sikres områdernes landskabelige, biologiske og rekreative værdier. Som udgangspunkt administreres klitfredningen meget restriktivt, og der kan kun i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddet mod indgreb i klitfredede arealer.

8

Miljøcenter Aalborg vurderede i 2009 i afgørelsen om dispensation til bådebyggeriet, at genskabelsen af mulighederne for den håndværksmæssige tradition der knytter sig til byggeri af havbåde og kystfiskeri har en sådan kulturhistorisk værdi og betydning for de erhvervsmæssige muligheder og traditioner langs hele vestkysten, at dette kan begrunde dispensation til aktiviteten. Forudsætningen var dog, at indgreb, ændringer og byggearbejder i de klitfredede arealer begrænses til det absolut nødvendige for projektet og at aktiviteten ikke virker unødigt dominerende i kystlandskabet.

Kystdirektoratet tilsluttede sig ved dispensationen d. 29. december 2020 ovenstående, og lagde i lighed med Miljøcenteret ved vurderingen vægt på, at størrelsen af nybyggeriet blev begrænset mest muligt og at tilbygningen fik et diskret og harmonisk udtryk i landskabet. Den ansøgte tilbygning er begrundet i at etablere en tidssvarende arbejdsplads, hvor materialer og værksted har tilstrækkelig plads. Det var derfor Kystdirektoratets vurdering, at den ansøgte udvidelse af bådebyggeriet havde en sådan karakter og betydning for vestkysten, at dette kunne begrunde en dispensation fra klitfredningen. Kystdirektoratet vurderede endvidere, at der var tale om et særligt tilfælde, der ikke ville have en utilsigtet præcedensvirkning.

Kystdirektoratet har fortsat samme opfattelse af projektet, og ser ikke, at der er sket ændringer i projektet eller i de juridiske/forvaltningsmæssige rammer for vurderingen af projektet.

Kystdirektoratet har overvejet, om man rimeligt vil kunne forlange, at en bygning til oplag af materialer, som her ansøgt, kunne placeres mere tilbagetrukket fra kysten og eventuelt uden for klitfredningen. Der lægges vægt på, at projektet er stedbundet, idet der er tale om en tilbygning til et eksisterende værft, og idet at bådebyggeriet knytter sig til kysten. Det vil således være forbundet med store ulemper for værftets funktion, hvis bygningen skulle placeres et andet sted.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til tilbygning til bådebyggeri og materialplads som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

9

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Jammerbugt Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

10

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

11

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

12

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

13

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne

(fra Natura 2000-planen 2022-27)