Høring: ansøgning om tilladelse til opførsel af badebro ved Teglværkskoven i Nyborg

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Nyborg Kommune, repræsenteret ved projektleder [navn]

Adresse

Torvet 1

Lokalt stednavn

Postnr. By

Rådhuset

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

Litus Kystbeskyttelse ved [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

01/07/2020

D. Anlæggets placering

Adresse

[adresse] (Vejen er ikke opført på alle kort, men er en sidevej til Strandalleen)

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Nyborg Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Kystdirektoratet ansøges også om tilladelse for denne badebro, da det er en vurderingssag fra Kystdirektoratet om undtagelserne i Bekendtgørelse om Både- og Badebroer (BEK 232 af 12/03/2007) §2 stk. 2 og 3. træder i kraft for det ansøgte anlæg.

Placeringen af anlægget er en strand der i forvejen benyttes som badestrand, så arealanvendelsen vil ikke forandres. På strækningen har der også tidligere været opstillet badebroer ved Strandvænget mod nord, samt eksisterer der fortsat badebroer ud fra ejendommene ved Strandalleen mod syd. For placering af broen se Bilag B.

Anlægget består af en badebro opbygget på pælefundamenter og tværbjælker i stål, med brodæk bestående af bærende bjælker af marint bestandig træsorter. Yderligere monteres en badetrappe i rustfrit stål i kvalitet som ved svømmebade hængende med en bundkote ned til -1m DVR90.

Brodækket vil før vintersæsonen fjernes, efterladende den bærende stålkonstruktion, som er sædvane for mange badebroer på kyststrækningen. I foråret før badesæsonen, vil brodækket igen installeres. Brodækket udformes som færdige kasseter, for at gøre af-/påmontering af brodækket hurtigere og lettere.

På broen vil der installeres håndlister som rustfrie stålrør eller tilsvarende, og der installeres plinte og bænke som siddepladser til f.eks. krabbefiskeri. Siddepladserne udarbejds i træ tilsvarende brodækket.

Broen udformes i en vinkelform med en lang arm på knap 26m vinkelret ud fra kysten med et 90 graders knæk parallelt med kysten på knap 9,5m. Se bilag F og G for plantegninger af anlægget.

Designet er en tilpasning af et tidligere design fra Fyns Strand længere mod syd ved Knudshoved i Nyborg. Se bilag E for gammelt byggeprogram.

Badebroen vil altså være enkeltstående på pæle rammet minimum 5 m ned i havbunden og anlægget vil ikke kræve terrænregulering (opfyldning eller uddybning), og vurderes ikke at påvirke vandstrømningen i nævneværdig grad under broen.

I forbindelse med udvælgelse af badebroens placering er der udarbejdet en kystteknisk vurdering af erosion og morfologisk udvikling af kysten på to potentielle placeringer i det nordlige Nyborg, se Bilag D. Det vurderes ikke at en badebro af denne art vil have signifikant påvirkning af kystens naturlige udvikling. Yderligere er der også eksisterende høfder på kyststrækningen, hvis effekt vurderes at være større på kystens naturlige udvikling end det ansøgte anlæg.

AnlæggHW¡QVNHVRSI¡UWL1DWXUDRPUnGHQU·&HQWUDOH6WRUH habitatområde H100, hvor udpegningsgrundlaget udgøres af bilag IV-arten Marsvin, samt de tre naturtyper: Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210) og Strandvold med flerårige planter (1220).

På grund af projektet og anlæggets karakter, og da anlægget ikke placeres i de udpegede naturtyper, vurderes det, at projektet ikke påvirker disse habitatnaturtyper væsentligt.

Anlægget kan dog påvirke Marsvin under selve anlægsfasen på grund af støj fra vibrationer, når fundamentpælene vibreres ned i 5 meters dybde. Entreprenør anslår en etableringstid på 2 dage for fundamentspælene. Herefter forventes kun mindre forstyrrelser, når brodækket af- og påmonteres én gang i hhv. starten og slutningen af badesæsonen. På grund af forholdsreglerne beskrevet under rubrik F, vurderes det, at anlægget ikke vil påvirke marsvinene væsentligt i anlægsfasen. Det vurderes, at af- og påmontering af brodækket 2 gange om året heller ikke vil påvirke marsvinene væsentligt.

4

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Pælefundamenter vibreres ned i undergrunden. Herefter monteres bærende konstruktioner i form af tværbjælker og afstivningskryds. Til sidst anlægges brodækkene, siddepladser og håndlister af maritimt bestandigt træ, samt en badetrappe af rustfritstål.

Nedramning af pæle gøres fra en tilsejlet pram og forventes færdiggjort på to arbejdsdage.

I slutningen af badesæsonen vil arbejdsmænd frigøre brodækkene i kassetter, der installeres igen før næste badesæson. Der vil benyttes en mindre kran til at løfte kassetterne fri og ind på land eller tilbage på plads.

Ved kørsel på stranden af kranen og evt. køretøjer til transport af materiale vil der blive udlagt stålplader i anlægsfasen fra den nærliggende vej og parkeringsplads.

For at reducere påvirkning på støj overfor marsvin, vil nedramning af pæle udføres med soft-start, for at give marsvin i området tid til at søge bort. Yderligere færdiggøres nedramning før marsvinenes ynglesæsonen begynder den 1. maj og de fjernes igen efter ynglesæsonens afslutning 1. september. På grund af disse forholdsregler, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke marsvinene væsentligt.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

Ja

Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³

Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

5

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

Ja

Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³

Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere

Evt. andet relevant materiale:

Følgende bilag er yderligere vedhæftet: 3D model af broen (Bilag C), kystteknisk analyse af placeringen (Bilag D).

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100

6

[postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansłgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysning er om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenłr, ingeniłr eller lignende)

Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggłrelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlægget s placering Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

7

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nłdvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

Litus Kystbeskyttelse

Analyse af lokationer for badebroer nær Strandvænget i Nyborg Kystteknisk analyse af błlger, kysttilbagerykning og revleplacering [navn]

15. juni [postnr by] 15/06/202 0 Side 1 af 10

Opsummering

En analyse af błlgeforhold, kysttilbagerykning og revleplacering er udfłrt for to lokationer omkring Strandvænget i Nyborg me d det formål at afg łre om områderne k ystteknisk er egnet til opfłrslen af en badebro. Fłlgende konklusioner bliver draget fra analysen og de kysttekniske vurderinger:

• Begge lokationer har en ens kystform og orientering, og den lille kysttilbagerykning og tilfłrsel af sediment fra nord vil betyde fortsat revledannelse og gode badeforhold i form af sandbund og lavere vanddybder.
• Den nordlige lokation har oplevet flere sæsoner uden en kystnær _indre_ revle, der i disse sæsoner har medfłrt dybt vand og ł get tangvækst ud til 50 meter fra strandkanten. Den sydlige lokation har ud fra de analyserede ortofoto vist mere konstante sandrevler, også nær strandkanten.
• Den sydlige lokation oplever en lidt stłrre kysttilbagerykning på 20 -30 cm om året sammenlignet med den nordlige lokation med en vurderet rate på 10-20cm om året.

Ud fra disse konklusioner anbefales den sydlige lokation ud fra et kystteknisk synspunkt på grund af den mere konstante tilstedeværelse af en indre revle. Der błr dog tages hłjde for den lidt hłjere erosionsrate når badebroen anlægges, så den anlægges med tilpas langt inde på stranden tilpasset designlevetiden. Lokationerne kan ses ud fra Figur 1.

Figur 1 Situationsplan med de to analyserede lokationer indtegnet som rłde cirkler.

Litus Kystbeskyttelse

15/06/202 0 Side 2 af 10

Błlgeforhold i det nordlige Storebælt

Brydende vindgenerede błlger er i de danske farvande den primære årsag til sedimenttransport og erosion langs de danske strande.

Figur 2 Błlgeroser fra Kystdirektoratets Kystatlas af 2013. Viser en oversigt over de totale antal błlger der for ventes på en placering i midten af błlgerosen. Kompasretningen på błlgerosen viser hvorfra błlgerne er målt, og ikke hvor de er på vej hen. Længden af armene viser antal błlger fra de forskellige kompasretninger og farveopdelingen af armene viser fordelingen af błlgestłrrelse. Af błlgerosen ud fra kysten mellem Nyborg og Kerteminde ses der at der findes store fraktioner af błlger fra stik nord og en fordeling af błlger fra syd til sydłst. Błlgerne transportere r mest sand langs kysten ved en angrebsvinkel på 45 grader i forhold til kysten. Da lokationerne der a nalyseres ligger længere syd end błlgerosen her forventes det frie stræk (fetch) fra nord at være stłrre og det frie stræk fra syd at være mindre, betydende en fordeling der er vægtet end nu mere mod nordlige błlger. Kyststrækningerne på de foreslåede placeringer af badebroer er har en orientering på mellem 65 og 70 grader. Alle błlger i błlgerosen fra mellem 335 grad er og 160 grader kan derfor ignoreres, da de dannes af fralandsvind, og generes fłrst længere ude i vandet og vil aldrig bryde på kysten. Dette efterlader kun de kraftige nordlige błlger som vil forventes at transportere en del sand fra nord mod syd, samt kun dele af de mere sydlige błlger, som er næsten parallelle med kysten, og derfor ikke vil transportere meget sand. Ud frabłlgerosen at dłmme er transporten derfor sydgående. Dette stemmer også overens med de lokale hłfders savtakkede młnstre med mest ops tuvning af sand nord for hłfderne.

Litus Kystbeskyttelse

15/06/202 0 Side 3 af 10

Begge placeringen står derfor i aktive zoner med et ganske aktivt kystprofil, hvilket også kan medfłre variationer i kystprofilet, strandlinjen og revlemłnstret. Det er altså nłdvendigt at analysere hvordan disse kan for andre sig. Den aktive transport mod syd er årsagen til de typiske sandrevler parallelt med kysten, som er łnskelige for badegæsterne, da de medfłrer sandbund og lavere vandstande.

Kysttilbagerykning og erosion

En kyststrækning udvikler sig i takt med at sand og andre sedimenter bliver lłsnet og transporteret langs kysten af błlger og havstrłmme. Specielt błlgerne, når de bryder, hvirvler sand op og danner under sig en strłm af sediment langs kysten. Afhængigt af błlgernes retning og stłrrelse vil transporten være stłrre på nogle kyststrækninger end på andre, hvor błlgerne er mindre eller błlgeretningen en anden. Hvis et område oplever en stłrre transport af sediment væk fr a området end der kommer ind fra naboområdet, vil denne strækning af kysten opleve erosion og en tilbagetrækning af kysten. Opleves der derimod en mindre transport af sediment ud af området end ind i området vil strækningen opnå tilvækst og stranden vil vo kse. Kun når der er præcis balance i transporten ind og ud af området vil kysten være stabilt, det opleves derfor sjældent.

Erosionen af en kyststrækning opdeles i kronisk erosion og akut erosion. Akut erosion er den pludselige erosion der kan ske af stran d og klinter under en enkelt stormflod, som skyller materialer ud fra stranden og deponere det længere ude i vandsłjlen, men uden at flytte det langs kysten. Den kroniske erosion er forårsaget af den konstante transport af sediment som sand og småsten lang s kysten på grund af błlger og strłm hele året, og er altså den del af erosionen der afgłr om der er kysttilbagerykning eller tilvækst.

Teoretisk tilbagetrækning af kystlinjen

Sammen med DHI udviklede Kystdirektoratet i 2013 deres erosionsatlas, der er en screening af erosionspotentialet for hele Danmarks kyster. Det viser en teoretisk udregnet erosion, hvis ikke der fandtes kystbeskyttelse. Det kan altså give en idØ om strækningerne omkring de to foreslåede placeringer af badebroer forventes at opleve stłr re eller mindre grader af kronisk erosion.

Litus Kystbeskyttelse

15/06/202 0 Side 4 af 10

Figur 3 Kronisk erosion ifłlge Kystdirektoratets Erosionsatlas af [postnr by] fra Figur 3 er der en stłr re teoretisk tilbagetrækning af kysten på den sydlige placering i Teglværksskoven på op mod 30cm om året sammenlignet med den nordlige placering som kun oplever en lille teoretisk tilbagetrækning på op til omkring 5cm om året.

Kysttilbagerykning observeret ud fra Ortofoto

De historiske ortofoto for kysten kan også bruges til at supplere analysen af tilbagerykning af kysten. De kan ikke stå alene, da ortofotoe ne er łjebliksbillede r, hvor variationer i vind og tidevand kan påvirke strandkantens placering på det enkelte billede. Ortofotoene kan dog supplere den teoretiske analyse herover.

Ortofoto-analyse af den nordlige lokation

På Figur 4 sammenlignes str andkantens placering fra ortofoto fra 2018 og 2002 (tidligere billeder er for dårlig kvalitet på denne strækning). Ud for lokationen er tilbagerykningen meget begrænset på lidt over en meter, hvilket er i samme stłrrelsesordenen som den nłjagtigheden der fås af at bedłmme tilbagerykningenud fra ortofoto, grundet de naturlige variationer i vind, tidevand og tidspunkt billedet er taget på. Men tilbagerykningen ses dog at være i samme stłrrelsesorden som de teoretiske 10cm om året.

Litus Kystbeskyttelse

15/06/202 0 Side 5 af 10

Nord for lokationen ses der en stłrre tilbagerykning langs Strandvængets arealer og nord på til husene ved Skaboeshuse, som er rykket op til 4 meter tilbage siden 20 02, hvilket er stłrre end den teoretiske erosion fra screeningsværktłjet Erosionsatlas. Der observeres ingen nye hłfder eller stłrre anlæg langs denne strækning, så det er et eksempel på naturens dynamiske udvikling, som kan have mange årsager: lave beskyttende revler, stłrre nordlige storme osv. En anden mulighed kunne også vel væ re den forłgede stenede kyst længere mod nord, der ikke længere frigiver samme mængder lłse sedimenter der vil lægge sig som sand på stranden nede ved Strandvænget.

Hvad den łgede tilbagerykning mod nord betyder for denne lokation af badebroen er dog, at der er en risiko for at de stærkere eroderede strækninger mod nord (opstrłms) kan betyde en forłgelse af erosionen p å placeringen her de næste par år, da området nu vil være mere fremstående og udsat for łget erosion under storme, samt at tilfłrslen af materiale kan formindskes til at kompensere. Det vurderes derfor at erosionsraten vil være 10-20cm per år for denne nordlige placering i de kommende år, altså lidt hłjere end den tidligere teoretiske værdi.

Figur 4 Ortofoto fra 2018 af stranden ved den nordlige placering med kystlinjen fra 2002 indtegnet (blå stiblet). Ud for den tænkte placering er tilbagerykningen begrænset til lidt over en meter, men længere mod nord er strandens rykket noget længere tilbage.

Litus Kystbeskyttelse

15/06/202 0 Side 6 af 10

Ortofoto-analyse af den sydlige lokation

Figur 5 viser forskellen i strandkantens placering på ortofoto fra 2018 og 1999. Der ses generelt en tilbagerykning af kysten, der er stłrre jo længere syd på man kommer på strækningen. På 20 år er stranden ifłlge disse łjebliksbilleder rykket tilbage omkring 3 meter, altså omkring halvdelen af den teoretiske tilbagerykning. Syd for parkeringspladsen er tilbagerykningen dog stłrre og meget lig den teoretiske. Det forventes altså at stranden på den sydl ige placering af badebroen vil rykke tilbage med en rate på omkring 20-30cm om året.

Figur 5 Ortofoto 2018 med indtegnet kystlinje fra 1999 (blå stiblet). Ved placering af badebro måles en tilbagerykning i stłrrelsesordenen 3m. D en observeres dog stłrre syd for parkeringspladsen, og mindre omkring den stłrre hłfde og rłrfłring lidt mod nord. Dette er baseret på łjebliksbilleder, så der er ikke taget hłjde for vind og tidevand.

Revleplacering

Revlerne er et naturligt fænomen der fr emkommer på aktive kyster med langsgående sedimenttransport, da det primært er langs revlerne sandtransporten sker. Revler er derfor af deres natur dynamiske da de består af sand i mere eller mindre permanent bevægelse. Derfor kan der også både ske forgren ]vPŒUŒlv}‰š ŒÀoZµooŒ}Plv_u]PŒŒ_]vu}oo kysten.

Litus Kystbeskyttelse

15/06/202 0 Side 7 af 10

På grund af vejrforskellen mellem sommer og vinter vil revlerne typisk fłlge et årligt cyklisk młnster med at revlerne migrerer ind på lavt v and om sommeren, hvor der er stille vejr og små błlger. I vinterhalvåret s storme og stłrr e błlger migrere r revlerne ud på dybere vand igen. Derudover er der også variationer i revlernes placering set over flere år på grund af andre fænomener, som typisk er afgjort af de helt store stormfloder og revlernes kaotiske forgreninger og dannelse af revlehuller, som kun ses med nogle års mellemrum. Andre variationer kan også skyldes at kystprofilet er ændret grundet menneskelig indflydelse som etablering af hłfder, havne eller skråningsbeskyttelser. Det er dog vigtigt at analysere på revlernes naturlige variation på de to placeringer for at afgłre om den ene placering er bedre egnet en badebro, da revlens placering i kystprofilet afgłr vanddybden for badegæsterne. En mere statisk revle er derfor en fordel. For at analysere revlerne benyttes igen de samme ortofoto fra Miljłportalen fra årene 2008 -2018. Ud fra disse kan revlerne identificeres visuelt og placeringen af dem vil sammenlignes. Denne analyse vil ikke beskrive dybden på revlerne, da det kræver en lokal opmåling. Słkort og farvandsdybdemodellen fra GST er ikke garanteret præcis for denne dybde, da opmålingerne til disse głres fra skib på dybder stłrre end 4m, og som derfor ikke er præcis t opmålt på de indre revler. Ønskes det at vanddybden kendes błr det der for opmåles. Revlernes placering på nordlige lokation /_ Bilag A: Revlebevægelser t Placering Nord_ŒŒÀoŒv‰oŒ]vP for den nordlige lokation indtegnet fra 2008 til 2018 i alle lige årstal. Billederne er taget i sommerhalvåret, men den præcise dato er ukendt, så der kan forekomme små ændringer afhængigt af hvornår på sommeren billedet er taget, men der er nogle stłrre variationer at se på revleplacering en uanset. Det ses af _Bilag A: Revlebevægelser t Placering Nord_ at den indre revle indenfor 30 meter af kysten kun findes på nogle af ortofotoene. På Figur 6 vises ortofoto fra årene 2012 og 2018 ved siden af hinanden, hvor der i 2018 er en tydelig indre revle, sammenlignet med år 2012, hvor der i stedet for en lille indre revle er dybere og en markant tangvækst, yderligere var stranden også mere stenet og smal i 2012. Der observeres altså indenfor 10 år en stor variati on i revlernes placering, samt medfłlgende forskelle i vanddybde og tangvækst, for den nordlige placering.

Figur 6 Sammenligning af revler 2012 (tv.) og 2018 (th.). I 2018 ses der en indre revle tæt på stranden.

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]