Høring: Ansøgning om forlængelse af mole ved Tuborg havn, Hellerup, Gentofte Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Danica Ejendomme, Danica Pension, Att. [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]. Lyngby

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

COWI A/S. Att.: [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by]. Lyngby

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

27. august 2020

D. Anlæggets placering

Adresse

Søterritoriet ud for: [adresse]

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Gentofte

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Der etableres en ny dykket bølgebryder mellem land og eksisterende bølgebryder foran Tuborg Havn. Baggrunden for etableringen af den supplerende bølgebryder er at reducere bølgehøjden for indkommende bølger fra øst og sydøst, og dermed reducere bølgeuro i Yderbassinet i forhold til situationen i dag. Det forventes at bølgebryderen etableres inden efterår/vinter 2021.

Formålet med at forlænget bølgebryderen

Formålet med forlængelsen af den eksisterende bølgebryder er at opnå en reduceret bølgeuro inde i havnebassinet. De nuværende besejlings- og liggeforhold er registreret påvirket ved kraftig vind fra øst, som giver bølgeuro i Yderbassinet. Den forventede effekt af en ny bølgebryder er således en forbedring af bølgeforholdene i havnen.

Beskrivelse af anlægget

Bølgebryderen udformes som forlængelse af den eksisterende bølgebryder. Bølgebryderen skal opbygges af eksisterende sten, der ligger i lokalt sten-depot på land. Toppen af bølgebryderen skal være i kote -0,5 m. Fordele ved anlægget:

• Bølgeuro minimeres
• Besejlingsforholdene forbedres
• Fortøjningsforholdene forbedres
• Økonomisk fordelagtig løsning sammenholdt med alternative forslag
• Der er ikke behov for flåde ved etableringen af bølgebryderen, da den kan bygges fra land.

Ved etablering af bølgebryderen vil der så vidt muligt blive anvendt forskellige stenstørrelser, som placeres blandet i bølgebryderen, for at der dannes forskellige hulrum mellem stenene, som kan fremme bølgebryderens funktion som undervandsrev.

Inden den permanente bølgebryder etableres, placeres en midlertidig flydende bølgebryder, som forankres til bunden. Til forankring anvendes sten, som senere indgår i den permanente bølgebryder. Den flydende bølgebryder etableres hurtigst muligt, gerne i efteråret 2020. (se tilsvarende flydende bølgebryder i eksempel fra Aalborg Lystbådehavn: bilag "Bølgebryder Ålborg 2010 001" og "Aalborg Lystbåde Havn").

Da projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10 k), er der gennemført en miljøscreening med de oplysninger, som skal anvendes til screening for VVM. Se bilag "A087028_Forlængelse bølgebryder_miljøscreening".

4

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Udførelse

Bølgebryderen udføres med anvendelse af hydraulisk gravemaskine fra land for udlægning af stenmaterialer.

Bølgebryderen etableres med eksisterende rene stenmaterialer fra lokalt depot. Materialerne kommer fra de eksisterende kystindfatninger.

Tidsperiode

Det forventes, at anlægsperioden vil være ca. 2-4 uger. Forud for udførelsen afholdes et koordineringsmøde med totalentreprenøren (NCC) for Tuborg Syd. I bilag er vist et oplæg til en udførelsestidsplan. Der udarbejdes en detaljeret plan over hvor vandbygningsentreprenøren må arbejde i forhold til områdets andre entreprenører samtidig med at vandbygningsentreprenørens arealbehov afstemmes.

Se uddybning i bilag "Forlængelse af bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_8"

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

Ja

Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³

Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

5

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

Ja

Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives

650 m³

Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

Der skal udelukkende genanvendes rene stenmaterialer fra lokalt stendepot. Stenmaterialerne er fra de eksisterende kystindfatninger, som er fjernet i forbindelse med boligbyggeri.

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere

Evt. andet relevant materiale:

Vedlagte bilag:

• 1400B. Situationsplan, Forlængelse af bølgebryder, Fremtidige forhold, MOE, Tuborg Syd_49
• 2400. Tværsnit, forlængelse af bølgebryder, MOE, Tuborg Syd_1
• Forlængelse af bølgebryder. Tuborg Havn, Syd_8
• A087028_Forlængelse bølgebryder_miljøscreening

• Samtykkeerklæring Danica_underskrevet

• Bølgebryder Ålborg 2010 001
• Aalborg Lystbåde Havn

J. Erklæring og underskrift

Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

6

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

27. august 2020 [navn]

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansłgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenłr, ingeniłr eller lignende)

Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggłrelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlægget s placering Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

7

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nłdvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

8

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

AUGUST 2020

DANICA PENSION A/S

MILJØSCREENING AF FORL˘NGELSE AF BØLGEBRYDER VED TUBORG SYD NOTAT

AUGUST 2020

DANICA PENSION A/S

MILJØSCREENING

• FORL˘NGELSE AF BØLGEBRYDER VED TUBORG SYD NOTAT

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by]

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A087028 -023 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 18 -08 -2020 Miljłscreening

[..] [..] [..]

MILJØSCREENING

• FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD 5 https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængelse błlgebryder_miljłscreening.DOCX

INDHOLD

1.1 Baggrund

1.2 Projektet

2 Sammenfatning og konklusion

3 Eksisterende miljł i proje ktområdet

3.1 Vanddybde og bundforhold

3.2 Bundfauna

3.3 ¯legræs

3.4 Fisk 10
3.5 Alger og fauna på stensætninger

3.6 Marsvin og sæler

3.7 Fugle 11
3.8 Natura 2000

4 Konsekvensvurdering

4.2 Natura 2000 og bilag IV arter

5 Referencer

MILJØSCREENING

• FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD 7 https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængelse błlgebryder_miljłscreening.DOCX

1.1 Baggrund

Dette notat er udarbejdet som led i en ansłgning til Kystdirektoratet om tilla- delse til forlængelse af den eksisterende błlgebryder ved Tuborg Syd.

1.2 Projektet

Der etableres en ny dykket błlgebryder mellem land og eksisterende błlgebry- der foran Tuborg Havn (se Figur 2-1). Baggrunden for etableringen af den sup- plerende błlgebryder er at reducere błlgehłjden for indkommende błlger fra łst og sydłst, og dermed reducere błlgeuro i Yderbassin et i forhold til situatio- nen i dag. Sten til błlgebryderen lægges ud fra et midlertidigt land areal, der allerede er etablere t med spuns (se baggrundsfoto Figur 2-1). Efter udlægning af sten vil spuns og opfyldning blive fjerne t ind til den fremtidige spuns, som er vist med sort kantet streg.

Figur 2-1 Forl ængelse af den eksisterende błlgebryder med en dykket błlgebryder.

(udsnit af situationsplan "

1400B. Situationsplan, Forlængelse af błlgebry- der, Fremtidige forhold, MOE, Tuborg Syd_49 ")

Sammenfatning og konklusion

Sammenfattende vurderes projektet at påv irke marin flora og fauna på fłlgende måde:

MILJØSCREENING AF FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængel se błlgebryder_miljłscreening.DOCX

¾ I det lille område, hvor błlgebryderen forlænges, vil marin flora og fauna, herunder ålegræsbevoksningerne, blive fortrængt. Da der er tale om et relativt lille område i forhold til den samlede udbredelse af ålegræs i Svanemłllebugt og Tuborg Havn, vurderes påvirkningen fra projektet ikke at være væsentlig. ¾ Der vil ske en ændring af st rłmforholdene omkring błl gebryderen, hvilket betyder at havbundsmorfologien og strłmforholdene ændres lo- kalt omkring błlgebryderen. ˘ndringer i havbundsmorfologi og strłm- forhold vurderes ikke at være væsentlige i forhold til marin flora og fauna, herunder udbredelse n af ålegræs, b und fauna og fisk. ¾ Dumpning af sten kan medfłre undervandsstłj og ophvirvling af sedi- ment. Området er ikke et kerneområde for marsvin og det vurderes, at undervandsstłjen ikke kan forårsage midlertidige eller permanente hł- reskader hos marsvin. M arsvins łkologiske funktionalitet vil kunne op- retholdes. ¾ Permanent t ab af havbundens integritet i fodaftrykket for błlgebry- dere. Foreslåede tilpas ning er af projektet: Projektet medfłre r et permanent tab af havbund ens integritet (Deskriptor 6 i Danmarks Ha vstrategi) i området hvor błlgebryderen etableres. For at kompen- sere for de negative påvirkninger foreslås det, at błlgebryderen etableres på en måde, så den kan fungere som et kunstigt rev. Stenrev er vigtige biotoper i ha- vet idet de udgłr levested for marin flora og fauna, herunder makroalger, fiske- yngel, krebsdyr, muslinger m.v. Ved a t udforme błlgebryderen på en måde, der kan fungere som kunstigt rev, bidrager projektet til opfyldelse af Deskriptor 1 (Biodiversitet) i Havstrategi II. Alle fysiske konstruktioner på havet kan i pri ncip- pet fungere som rev, men generelt vil en łget heterogenitet i de fysiske elemen- ter give de n hłjeste biodiversitet. Det kan f.eks. ske gennem anvendelse af sten af forskellig stłrrelse og ved at reducere hældnin gen på błlgebryderen. 3 Eksisterende miljł i projektområdet

3.1 Vanddybde og bundforhold

Projektområdet er et lavvandet område med vanddybder under fire meter (2 -3,5 meter). Havbunden består primært af sand, men det kan ikke udelukkes, at der findes områder med ler og silt. Desuden er der stensætninger langs med kystlin- jen og i form af den eksisterende błlgebryder.

MILJØSCREENING

• FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD 9 https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængelse błlgebryder_miljłscreening.DOCX

3.2 Bundfauna

Faunaen på sandbunden er domineret af hvirvellłse dyr, der lever nedgravet i eller på overfladen af havbunden som f.eks. muslinger, snegle, błrsteorme, pig

• huder og krebsdyr.

Traditionelt har man inddelt bundfaunaen i en række bundfaunasamfund hver med deres karakteristiske artssammensætning (Thorson 1957). Artssammen

• sætningen i et bundfaunasamfund er afhængigt af karakteren af det omgivende miljł (f.eks. sedimenttype, vanddybde, saltholdighed og iltforhold ved bunden).

Bundfaunaen i projektområdet, kan karakteriseres som et Macomasamfund der er domineret af dyndsnegl og hjertemusling. Desuden findes sandmusling, łster- słmusling (Macoma balthica), blåmusling samt błrsteormene Pygospio elegans og Hediste diversicolor

(Øresundsvandarbejdet 2002).

3.3 ¯legræs

I forbindelse med forundersłgelserne til Nordhavnstunnellen

(COWI, 2018) blev ålegræs udbredelsen kortlagt i Svanemłllebugten og ved Tuborg Syd, herunder i projektområdet (Figur 3-1). Stłrstedelen a f Svanemłlle bugten, herunder pro- jektområdet, havde veludviklet ålegræsbede med dækningsgrader på mellem 60 -100%. I få områder, herunder sejlrenden, er der ikke registreret ålegræs (Error! Reference source not found.). Økologisk set er ålegræsbevoksninger særligt værdifulde områder da de dels ud- głr vigtige leve

• og fłdesłgningsområder for marine organismer og dels fordi de er med til at sikre erosion ved at dæmpe błlgerne og stabilisere bunden. D e er således vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested, som gy- deplads, eller som opvækstområde for fiskeyngel. ¯legræsbevoksningerne kan desuden være spisekammer for en række vandfugle bl.a. knopsvane.

Den primære begrænsning for dybdeud bredelsen af ålegræs er skyggeeffekt fra hurtigt voksende alger som fłlge af næringsstoftilfłrsel. Målsætningen for god łkologisk tilstand ud fra dybdeudbredelsen af ålegræs i den kystnære del af Nordlige Øresund er 8,1 meter. Den łkologiske tilstand for å legræs i vandpla- nernes vandområde 2.3 Øresund, er kategoriseret som ringe. I Svanemłllebug- ten er der en dybdeudbredelse for ålegræs på 6,7 m (Kłbenhavns Kommune 2013).

MILJØSCREENING AF FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængel se błlgebryder_miljłscreening.DOCX

Figur 3-1 Udbredelse af ålegræs i Svanemłllebugten ved Tuborg Syd (gul flade: 0

• 30 % å legræs, grłn flade: 60 -100 % ålegræs). Projektområdet er marke- ret med blå cirkel. Baseret på COWI 2018.

3.4 Fisk En omfattende fiskeundersłgelse, der blev genne mfłrt i 2009, viste at Svane- młllebugten huser en artsrig fiskefauna med over 20 forskellige arter.

De hyp- pigst forekommende arter var tre

• pigget hundestejle, sort kutling, havkarusse og tangsnarre, der lever i ålegræs
• og algevegetation. Der blev også fanget, ål, savgylte, toplettet kutling, tangnål og stor næbsnog, der er karakteristiske for vegetatio nsdækkede områder. Af arter, der ikke er knyttede til vegetationen, blev der fanget sild, brisling, stavsild, hornfisk, hestemakrel og hvilling, som le- ver i de frie vandmasser samt sandkutling, kysttobis og skrubbe, der er tilknyt- tet sandbunden (Fiskełkolo gisk laboratorium 2010).

Forår og sommer, er projektområdet opvækstplads for ynglen af skrubbe. I april - maj vandrer skrubbeynglen ind på sandbunden på det lave vand under tre meters dybde, hvor den lever af små pungrejer, hesterejer og andre små krebs- dyr. Forår og sommer findes der også store mængder af forskellige arter af kut- ling og tobis (Øresundsvandsamarbejdet 2007).

3.5 Alger og fauna på stensætninger

Stensætningerne langs kysten og på den eksisterende błlgebryder er biologisk produktive og artsrige båd e hvad angår alger og dyr. De er bevoksede med tangskove med et væld af forskellige arter af alger og en rig fauna af små snegle og krebsdyr, der udgłr det primære fłdegrundlag for en rig fiskefauna.

Om vinteren vandrer de fleste fisk ud på dybere vand i S vanemłllebugten og Øresund og i de koldeste måneder i december til marts findes kun få arter af fisk som f.eks. trepigget hundestejle, panserulk og stłrre skrubber i det kolde lav- vandede område ved kysten i projektområdet (Øresundsvandsamarbejdet 2007).

MILJØSCREENING

• FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD 11 https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængelse błlgebryder_miljłscreening.DOCX

3.6 Marsvin og sæler

Der kan forekomme marsvin i Øresund udfor Tuborg Havn, men området er ikke permanent opholdssted for individer eller populationer af marsvin. Det vigtigste område for marsvin i Øresund er området nord for Ven. Der findes omkring 200 spættede sæler og 50 gråsæler i Øresund (Øresundsvandsamarbejdet 2003). Sælerne holder især til omkring Saltholm og de ses kun sjældent i Svanemłlle- bugten. Spættet sæl og gråsæl indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000

• område nr.142 Saltholm og omliggende ha v og marsvin er listet i Habitat -direk- tivets bilag IV som en art der kræver streng beskyttelse.

3.7 Fugle Der findes overvintrende bestande af lille lappedykker, lille skallesluger gråand, troldand, blishłne og knopsvane i Svanemłllebugten, men der er ikke tal e om forekomster af hverken national eller international betydning. I yngletiden fore- kommer kun meget få vandfugle i området (COWI 2016).

3.8 Natura 2000

Ca. 9 km syd vest for projektområdet ligger Natura 2000 -område nr. 142 Salt- holm og omliggende hav. Natura 2 000 -området består af h abitatområde H126 og fuglebeskyttelsesområde F110. Error! Reference source not found. Ud- pegningsgrundlagene fremgår af Error! Reference source not found.. Tabel 3-1 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 -område nr. 142 (Saltholm og omlig- gende hav) bestående af H126 og F110

Konsekvensvurdering

Forlængelse af błlgebryderen ved Tuborg Syd vil potentielt kunne påvirke marin flora og fauna som fłlge af:

¾ Inddragelse af areal og dermed fortrængning af arter.

MILJØSCREENING AF FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængel se błlgebryder_miljłscreening.DOCX

¾ Kunstig reve ffekt som fłlge af stenkastning og dermed ændret bundsub- strat. ¾ ˘ndring i strłmningsforhold. Strłmmen vil reduceres bag błlgebryderen (ind mod kysten), mens den vil blive łget i enden af błlgebryderen, hvor- ved der kan opstå såkal dte hestehuller.

4.1.1 Effekter på bundfauna

Bundfaunaen vil blive for trængt på arealet, hvor błlgebryderen fo rlænges. Da der ikke er tale om et rigt bunddyrssamfund og da projektet i nddrager et relativt lille areal vurderes projektets påvirkning af bundfaunaen at være ubetydelig. De ændrede strłmningsforhold vil ændre havbundsmorfologien og derfor bunddyrs- fauna sammensætningen omkring błlgebryderen. ˘ndringen vurderes at være lokal og således ubetydelig i forhold til den samlede udbredelse af bunddyr. 4.1.2 Effekter på ålegræs

Området omkr ing Tuborg Syd bliver kraftigt udbygget og inddrager i den forbin- delse i stadig stigende grad lavvandede områder med ålegræsbevok sning. Den lille tætte bestand af ålegræs i den vestligste del af projektområdet vil blive for- trængt som fłlge af projektet. Der er imidlertid tale om en lille del af det sam- lede ålegræsbevoksede areal i Svanemłllebugten.

De ændrede strłmningsforhold vil ændre havbundsmorfologien lokalt omkring błlgebryderen i form af aflejring af materiale bag błlgebryderen og łget erosion nedstrłms błlgebryderen, hvilket ligeledes vurderes at påvirke ålegræsudbre- delsen negativt. ¯legræs vurderes dog fortsat at kunne voks e bag błlgebryde- ren. Nedstrłms błlgebryderen kan der forekomme hestehuller, hvor ålegræsset vil blive fortrængt lokalt.

Projektets kumulative virkninger vurderes således at kunne påvirke den samlede ålegræsbestand i området. Da błlgebryderen udgłr et lille område af ålegræs- sets samlede udbredelse og strłmforholdene kun påvirker ålegræsset lokalt om- kring błlgebryderen, vurderes påvirkningen ikke at vær e væsentlig. 4.1.3 Effekter på fisk

Fisk vil ikke længere kunne være i området hvor błlgebryderen udvides og vil derfor słge andre steder hen. Stenene vil med tiden blive bevokset med makro- alger, og dermed fungere som kunstigt rev. Da det er et relativt lille areal som inddrages som fłlge af błlgebryderen vurderes det, at de positive reveffekter fra stenkastn ingen kan opveje de negative effekter fra fortrængning af arealet. De ændrede strłmforhold vurder e s at være ubetydelig for fisk, da ændringe rne er moderate og lokale. Det vurderes på den baggrund at påvirkningen af fisk ikke er væsentlig.

MILJØSCREENING

• FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD 13 https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængelse błlgebryder_miljłscreening.DOCX

4.1.4 Fugle

Da området ikke er af særlig betydning for fugle og det vurderes der for ikke at der vil være en påvirkning af fugle som fłlge af projektet.

4.2 Natura 2000 og bilag IV arter

4.2.1 Natura 2000

Grundet projektet s karakter og afstanden til nærmeste Natura 2000 område nr.

142 Saltholm og omliggende hav, vurderes projektet ikke at påvirke udpeg- ningsgrundlaget og dermed områdets integritet væsentligt.

4.2.2 Bilag IV arter

Marsvin er listet på Habitatdirektivets Bilag IV og dermed en strengt beskyt tet art. Marsvin kan sporadisk opholde sig i Øresund (Sveegaard, et al., 2011). Mar- svin er fłlsomme overfor stłj og impulsstłj kan medfłre midlertidige eller per- manente hłreskader. Projektet vil medfłre undervandsstłj svarende til alminde- lig skibstrafik samt stłj fra dumpning af sten. Det vurderes at marsvin vil blive skræmt væk af anlægsaktiviteterne som omfatter dumpning af sten og aktivitet fra gravemaskine. Stłjniveauet kan ydermere ikke kan skade marsvins hłrelse.

Da området ikke er et kerneområde for marsvin, vurderes marsvin ikke at blive påvirke t væsentligt af anlægsaktiviteterne og den łkologiske funktionalitet af marsvin kan opretholdes.

Konklusion

Samlet set vurde res projektet ikke at medfłre en væsentlig påvirkning på hver- ken Natura 2000 -område N14 2 og område ts integritet bevares. Ligeledes vil projektet ikke hindre, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på Natura 2000 -områdernes udpegni ngsgrundlag.

MILJØSCREENING AF FORL˘NGELSE AF PØLSEN VED TUBORG SYD https://cowi.sharepoint.com/sites/A087028

-project/Shared Documents/03 P_DOC/02_General/02_Specialist/10_VVM_lokalplan/Kystdirektoratet

• tilladelse mm/2020 Forlængelse af mole/A087028_Forlængel se błlgebryder_miljłscreening.DOCX

Referencer

COWI (2016). Nordhavnstunnel. VVM

-Redegłrelse. Miljłvurdering. Teknisk Rap- port 2016. Rapport til vejdirektoratet.

Fiskełkologisk Laboratorium (2010). Fiskebestanden i Kłbenhavns Havn 2009.

Orbicon (2012). Vegetationsundersłgelse Kłb enhavns Havn 2012. Rapport til Teknink - og Miljłforvaltningen. Kłbenhavns Kommune.

Øresundsvandsamarbejdet (2007). Fisk i Øresund.

Øresundsvandsamarbejdet (2003). Status for Øresunds havmiljł.

Øresundsvandsamarbejdet (2002). Øresunds bundfauna.

7XERUJ6\G

Forlængelse af błlgebryder med dykket krone

1. In troduktion

Nærværende notat omhandler projektbeskrivelse af ny dykket błlge- bryder mellem land og eksisterende błlgebryder foran Tuborg Havn. Baggrunden for etableringen af den supplerende błlgebryder er at re- ducere błlgehłjden for indkommende błlger fra łst og sydłst, og der- med reducere błlgeuro i Yderbassinet i forhold til situationen i dag. I notat et er beskrevet en række af de input, der skal indgå i ansłgnin- gen til Kystdirektoratet.

Figur

1 - Tuborg Havn set mod vest (Kortforsyningen). Grłn markering angiver forlængelse af błlgebryder.

Figur

2 - Tuborg Havn, Bassinoversigt og s łkort.

Dato

2020 -04 -20 Rev. 2020 -05 -14

Udarb. [..] KS UJ/ BD

Projektnr.

17.034

2. Projektering af dykket błlgebryder

De r har været registreret enkelte udfordringer med błlgeuro inde i hav- nen s Yderbassin ved błlger fra łst og sydłst. Indkommende b łlge r fra łst rammer stenk iste ved land og reflektere s tilbage på den syd łstlige błlge- bryder, som sender błlger videre ind i havnebassinet, se illustration på Fi- gur 3. De r er et łnske om at etabl ere en dykket błlgebryder i forlængelse af den eksisterende błlgebryder, der kan minimere błlgeindfaldet i havnen fra denne retning.

Figur

3 Simpel illustration af hvordan det tolkes de łstlige błlger reflekte- res og skaber błlgeuro i havnebassinet. 2.1.1. Forudsætninger

Fłlgende forudsætninger er valgt for błlgebryderen:

• Topkote i -0,5
• Der er forudsat en eksist. vanddybde på ca. 2,0 Æ 3,5 m.
• Der skal kun benyttes eksisterende sten fra depot, disse sten er fra de eksisterende stenskråninger på den oprindelige kystindfatning.

• Hældning: a= 2,0 mod havnebassin og a=2,5 mod Øresund

• Acceptabelt skadesniveau for dæksten: S d= 2,0

• Permeabilitetskoefficient (Van der Meer): P= 0,6

2.1.2. Valgt lłsning

Det er valgt at etablere en permanent błlged æ mpende lłsning. Lłsningen består af en undervandsmole (dykket błlgebryder) med en topkote i -0,5 der strækker sig fra fastland et og ud til den eksisterende offshore błlge- bryder, se Figur 4. Etablering en af błlgebryderen vil medfłre en reduktion af błlgeenergi en, da błlgehłjden bliver dybdereduceret. Błlgebryderen a f- hjælper ikke refleksionsproblematikken, men minimere r de direkte ind- komne błlgehłjder, der måtte ramme stenkisten inde i havnen. Błlgebry- deren må forventes at være mindre effektiv i hłjvandssituationer.

Det er valgt at benytte en hældning på a=2,5 ud mod Øresund for a t łge stabiliteten i forbindelse med stormbłlger fra łst.

Figur

4 - Tuborg Syd med ny błlgebryder (Se tegning nr. 1400)

3. Input til kystdirektoratets ansłgning

I de fłlgende underafsnit er anfłrt de input, der er til Kystdirektorat ets an- V¡JQLQJVVNHPD·$QV¡JQLQJRPWLOODGHOVHWLODQO JSnV¡WHUULWRULHW·.

3.1. Input E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

3.1.1. Formålet med at forlænget błlgebryder en Formålet med forlængelse n af den eksisterende błlgebryder er at opnå en reducere t błlgeuro inde i havnebassinet. De nuværende besejlings

• og lig- ge forhold er registreret påvirket ved kraftig vind fra łst, som giver błlg- euro i Yderbassin et.

Den forventede effekt af en ny błlgebryder er således en forbedring af błl- geforholdene i havnen.

3.1.2. Beskrive lse af anlægget

Błlgebryderen udformes som forlængelse af den eksisterende błlgebryder. Błlgebryderen skal op bygges af eksisterende sten, der ligge r i lokalt sten- depot på land. Toppen af błlgebryderen skal være i kote -0,5 m. Fordele ved anlægget:

• Błlgeuro minimeres

• Besejlingsforhold ene forbedres

• Fortłjningsforhold ene forbedres

• Økonomisk fordelagtig lłsning sammenholdt med alternative for- slag
• De r er ikke behov for flåde ved etablering en af błlgebryderen, da den kan bygges fra land.

3.2. Input F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder

3.2.1. Udfłrelse

Błlgebryderen udfłres med anvendelse af hydraulisk gravemaskine fra land for udlægning af sten materialer.

Maksimal tilladelig overfladelast på arealer bag spunsindfatninger er 2 0 kN/m 2 (2 t/ m 2).

Błlgebryderen etableres med eksisterende rene sten materiale r fra lokalt depot. Materialerne kommer fra de eksisterende kystindfatninger. Der skal ikke uddybes i forbindelse med anlægsarbejdet.

Byggemłder afholdes hver 14. dag samt efter behov, og g ældende ar- bejdsmiljłregler på pladsen koordineres og overholdes. 3.2.2. Tidsperiode

Det forventes, at anlægsperioden vil være ca. 2-4 uger. Forud for udfłrel- sen afholdes et koordineringsmłde med totalentreprenłren (NCC) for Tu- borg Syd. Nedenfor er vist et oplæg til en udfłrelsestidsplan. Der udarbej- des en detaljeret plan over hvor vandbygningsentreprenłren må ar bejde i forhold til områdets an dre entreprenłrer samtidig med at vandbygningsen- treprenłrens arealbehov afste m mes. Fłrste uge:

• Opstartsmłde med udfłrende vandbygnings entreprenłr.
• Anstilling af materiel samt forberedende arbejder.

• Afhentning af sten materialer fra lokalt stendepot.
• Igangs ætte udlægning af sten. De mindste stenfraktioner udlæg- ges ved bunden iht. tegningsmaterialet.

Anden uge:

• Indbygning af stenmaterialer for etablering af błlgebryder.

• Overside af udlagte sten pejles lłbende med gravemaskinens GPS.

• Byggemłde med status og evt. koordinering med NCC.

Tredje uge:

• Færdiggłrelse af stenarbejder.
• Afsluttende pejling med gravemaskinens GPS.

• Afleveringsforretning og g odkendelse af entreprenłrens slutdoku- mentation.

3.3. Input H. Opfyldning
3.4. Opfyldning Der skal i forbindelse med anlægget foretages opfyldning med rene sten- materialer på słterritoriet.

Mængde sten: Ca. 650 m 3 Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Der skal udelukkende gen- anvendes rene stenmaterialer fra lokalt stendepot. Stenmateri alerne er fra de eksisterende kystindfatninger.

PLQ

9$5i ’9

PLQ

02’‘5(681’ 02’+$91(%$66,1

PLQ *(1$19(1’(/6($)(.6,67 ’.67(1PP PLQ 7HJQQU $&RQVXOW$6 *O9LERUJYHM5DQGHUV197OI LQIR#DFRQVXOWGNZZZDFRQVXOWGN 6DJ (PQH 0nO 6DJQU,QLW ’DWR

02(7XERUJ6\G

7Y UVQLW$$IRUO QJHOVHDIE¡OJHEU\GHU

0.*

5HY ’DWR,QLW 9HGU

1RWH

8EHQ YQWHPnOHULPP.RWHUHUDQJLYHWLIRUKROGWLO’95 ’HPLQGVWHVWHQIUDNWLRQHUXGO JJHVYHGEXQGHQ

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]