Kystpraksis Søterritoriet Odder Kommune
Høring: Ansøgning om tilladelse til bølgebryder samt en række ændringer i Hou Lystbådehavn i Odder kommune
Sagen kort
Kystdirektoratet sendte en ansøgning om tilladelse til en ny bølgebryder på søterritoriet ud for indsejlingen til Hou Lystbådehavn i Odder Kommune i høring. Odder Kommune og havnens bestyrelse søgte i fællesskab om at nedbryde en nedslidt tværgående mole inden for indsejlingen og genanvende materialerne i en ca. 60 m lang bølgebryder udformet som et stenrev, der stikker ca. 1,5 m op over middelvandstand og efterlader en ca. 37 m bred sejlrende. Formålet er bedre bølgebeskyttelse ved sydøstlig vind og en omdisponering af havnen, der kan give 30-40 nye bådpladser uden arealmæssig havneudvidelse. Bølgebryderen ligger i Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, og kommunens medsendte habitatvurdering konkluderer, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget eller bilag IV-arten marsvin negativt.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Denne ansøgning til Kystdirektoratet om tilladelse til anlæg af en ny [..] [..] [..] [..] Ansøgningen ledsages af et skitseprojekt for bølgebryderen udarbejdet af firmaet A1 Consult A/S og relevante kortbilag. Henvendelsen er desuden vedlagt en VVM-anmeldelse fra Hou Lystbå- dehavn A.m.b.A., da projektet vurderes at være oplistet som pkt. 10, k) på bilag 2 til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon- krete projekter (VVM), (LBK nr. 1225 af 25/10/2018). Da anlægsarbejdet delvist og bølgebryderen i sin helhed er placeret inden for et habitatområde ledsages ansøgningen derudover af en habi- tatvurdering udarbejdet af [navn], Cand. Scient i biologi og miljø- medarbejder ved Odder Kommune.
Projektbeskrivelse
Den tværliggende molearm lige inden for indsejlingen til Hou Lystbåde- havn ønskes nedbrudt og materialerne herfra ønskes genanvendt i en bølgebryder. Bølgebryderen forudsættes etableret som et 60 m langt stenrev ud for havneindsejlingen, således at anlægget ved normal mid- del havvandsstand stikker ca. 1,5 m op over overfladen, og der efterla- des en ca. 37 m bred sejlbar rende til indsejling. Den tværliggende molearm med molehoved lige inden for indsejlingen til Hou Lystbådehavn er i så dårlig stand, at den af hensyn til sikkerhe- den for tiden er afspærret. Da tilstanden til dels skyldes bølgepåvirknin- ger fra havnehullet, ønskes denne mole ikke genopbygget, hvor den nu er etableret, men nedbrudt og genanvendt i en bølgebryder ud for hav- nehullet.
Teknik & [adresse]
[postnr by]
25-03-[postnr by]. S2020-[postnr by].
[navn]
[email]
Dok id. D2020-20708
Side 1/3
Side 2/3
Materiale fra nedbrydningen af dækmolen anvendes på indersiden af bølgebryderen. Ydersiden laves af nyindkøbte dæksten i størrelsen 1-3 ton. Mindre dæksten fra eksisterende mole anvendes i filterlaget i bøl- gebryderen. Nedbrydning af dækmolen foregår fra vandsiden med skib/arbejdspram, som løbende flytter og udlægger materiale fra dækmolen til bølgebryde- ren. Supplerende materiale og større dæksten bringes ligeledes til bøl- gebryderen fra vandsiden og lægges ud fra skib/arbejdspram. Anlægsarbejdet for det samlede projekt forventes at tage ca. 10 uger. Dersom sagsbehandlingstiden udmeldt fra Kystdirektoratet på ca. 13 uger overholdes og Kystdirektoratet vil meddele tilladelse til etablering af bølgebryderen, forventes anlægsarbejdet igangsat primo oktober 2020, når højsæsonen for lystsejlads er overstået. For nærmere beskrivelse se venligst det vedlagte skitseprojekt udarbej- det af A1 Consult A/S.
Projektets formål
Ansøgningen om anlæg af en ny bølgebryder på søterritoriet ud for ind- sejlingen til Hou Lystbådehavn har til formål at imødekomme følgende ønsker til en væsentligt forbedret funktion og udnyttelse af det eksiste- rende havneanlæg.
1. Bedre bølgebeskyttelse Ved sydøstlig vindretning opstår der store bølger i Hou Lystbå- dehavn, hvilket især påvirker anvendelsen af bådpladserne nær- mest indsejlingen, men generelt opstår der uro i ubehagelig grad i hele havnen ved denne vindretning.
Nærmeste tværliggende mole ud for indsejlingen til lystbådehav- nen er under nedbrud delvist som følge af bølgepåvirkningerne fra havnehullet, idet den har beskyttet en mindre del af havnen mod de værste bølgepåvirkninger.
2. Flere bådpladser uden arealmæssig havneudvidelse Der opleves en stærkt stigende efterspørgsel på lystbådepladser i Hou, som ikke med en nuværende havneindretning kan imøde- kommes inden for lystbådehavnens dækkende værker.
Hvis der etableres en bølgebryder som ansøgt, vil ovennævnte tværliggende mole i stedet for en renovering med forudsigeligt begrænset levetid kunne sløjfes, og egnede dele af materialerne kunne genanvendes i den ny bølgebryder. I sammenhæng med en bedre bølgebeskyttelse efter etablering af bølgebryderen vil dette betyde, at der inden for den eksiste- rende lystbådehavns dækkende værker kan foretages en omdis- ponering, som kan resultere i 30-40 nye bådpladser ud over det eksisterende antal.
Side 3/3
Yderligere oplysninger
Undertegnede stiller sig selvfølgelig til rådighed for eventuel besvarelse af spørgsmål / fremskaffelse af yderligere oplysninger mv. På forhånd tak og med venlig hilsen [navn] Cand. Arch.
Hvis du vil vide mere om Odder
Kommune eller benytte muligheden for selvbetjening, så klik ind på www.odder.dk
Habitatvurdering til ansłgning om błlgebryder ved indsejlingen til Hou Lystbådehavn Habitatvurdering Der ansłges om etablering af en ny błlgebryder ud for indsejlingen til Hou Lystbådehavn. Błlgebryderen er 60 m lang og placeres inden for Natura 2000-området nr. 56 Horsens Fjord, havet łst for og Endelave se figur 1.
Lovgivning
I henhold til § 3 og § 7 i Bekendtgłrelse om administration af internatio- nale naturbeskyttelses-områder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på słterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018) skal den rette myndighed vurdere:
om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemfłrte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfłr af lov om miljłmål m.v. for internationale na- turbeskyttelsesområder (miljłmålsloven).
Om det ansłgte kan beskadige eller łdelægge yngle- eller ra- steområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller łdelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.
Natura 2000-område
Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet łst for og Endelave er habitatområde H52 og fuglebeskyttelsesområde F36. Området er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper og indeholder enestående naturværdier med mange sjældne arter og naturtyper - se figur 3. På udpegningsgrundlaget er marine naturtyper som sandbanker, vade- flader, laguner, bugter og rev. På udpegningsgrundlaget er ligeledes en række kyst- og havlevende fugle. Skarvkoloni på Vorsł. Havterne med en stor og stabil yngleforekomst i området og splitterne, der for nylig er genindvandret til området. Der er også ynglebestande af klyde, dværg- terne og edderfugl. Af rastende trækfugle forekommer lille kobber- sneppe, hjejle, hvinand, flłjlsand og bjergand. Bestanden af spættet sæl er i fremgang inden for området. Gråsæl yngler ikke i området. Teknik & Miljł
25-03-[postnr by]. 2020-[postnr by].
[navn]
[email]
Dok id. D2020-47303
Side 1/5
Side 2/5
Bilag IV-arter
Der er spredt forekomst af marsvin i Horsens Fjord. Der er ikke kon- krete registreringer af łvrige bilag IV-arter indenfor eller i nærheden af projektområdet for etablering af błlgebryder. Marsvin har status som både bilag II og bilag IV-art, hvilket betyder at artens udpegede habitatområde er beskyttet samtidig med man skal træffe foranstaltninger, der sikrer sådanne arters naturlige udbredelses- område. Dyrene må eksempelvis ikke fanges ind, og deres yngle- og ra- steområder må ikke forringes. Bilag IV-arterne er således ikke kun be- skyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.
Projektbeskrivelse
Hou Lystbådehavn łnsker at anlægge ca. 60 m ny błlgebryder 60 m ud for indsejlingen til Lystbådehavnen med en fri sejlrende mellem de eksi- sterende havneværker og błlgebryderen på ca. 37 m. Hłjden på an- lægget vil være ca. 1,5 m over normal middel havvandsstand. Formålet er at mindske uro og błlgehłjde inde i havnebassinet. Den nærmeste tværgående dækmole med molehoved lige inden for havnehullet er i meget dårlig stand - til dels på grund af błlgepåvirknin- gerne og nedbrydes og genanvendes i błlgebryderen. Materiale fra nedbrydningen af dækmolen anvendes på indersiden af błlgebryderen. Ydersiden laves af nyindkłbte dæksten i stłrrelsen 1-3 ton. Mindre dæksten fra eksisterende mole anvendes i filterlaget i błlgebryderen. Nedbrydning af dækmolen foregår fra vandsiden med skib/arbejdspram, som lłbende flytter og udlægger materiale fra dækmolen til błlgebryde- ren. Supplerende materiale og stłrre dæksten bringes ligeledes til błl- gebryderen fra vandsiden og lægges ud fra skib/arbejdspram. Anlægsarbejdet for det samlede projekt forventes at tage ca. 10 uger. Dersom sagsbehandlingstiden udmeldt fra Kystdirektoratet på ca. 13 uger overholdes og Kystdirektoratet vil meddele tilladelse til etablering af błlgebryderen, forventes anlægsarbejdet igangsat primo oktober 2020, når hłjsæsonen for lystsejlads er overstået.
Vurdering
Den planlagte placering af błlgebryderen ligger uden for de naturtyper, som er udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Den nærmeste naturtype er rev (1170) og sandbanke (1110), som findes inden for en afstand af henholdsvis 500 m og 200 m. Nærmeste levesteder for fugle, som er en del af udpegningsgrundlag findes ved Hou Rłn og Słby rev. Den planlagte placering af błlgebryderen, er en lokalitet, hvor sedimen- tet er forholdsvis homogent og fattigt på sten. Błlgebryderens sten vil blive substrat for makroalger og epifauna samt skjulested for dyr, som lever frit i vandet, herunder krebsdyr og fisk. Projektet forventes dermed på længere sigt at medvirke til at forbedre den generelle tilstand og łge biodiversiteten på den valgte lokalitet.
Side 3/5
Ved nedbrydning af den gamle mole, fjernes levesteder fra makroalger, epifauna og andre dyr, som fisk og krebsdyr. Den nye błlgebryder ska- ber levesteder for de samme arter, men forventes at łge biodiversiteten pga. placeringen med stłrre vandudskiftning. Herved skabes gode leve- steder for makroalger og epifauna, som skaber skjul for især amfipoder og fiskeyngel. Det vil samtidig skabe mulighed for łget fłdegrundlag for arter på udpegningsgrundlaget såsom gråsæl, spættet sæl, skarv, ed- derfugl samt bilag IV-arten marsvin. Błlgebryderen har ingen forbin- delse til fastlandet og giver derfor rastende fugle et område, hvor de er mindre udsat for prædation fra rovdyr som f.eks. ræv. I forbindelse med anlægsfasen, foregår nedbrydningen uden for Natura 2000-området. Błlgebryderen ligger i udkanten af Natura 2000-områ- det, og uden direkte kontakt til de naturtyper, som er udpegningsgrund- laget. Anlæg af błlgebryderen tager 10 uger og projektet er af begræn- set omfang, hvorfor der ikke vurderes at kunne opstå effekter i forhold til udpegningsgrundlaget og bilag IV-arten marsvin, som kan påvirke be- standenes tilstand eller deres levevilkår i Natura 2000-området. Den samlede vurdering er, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, i hverken anlægsfasen eller under drift kan medfłre en negativ påvirkning af naturtyper og levesteder i Natura 2000-området og vil ikke medfłre forstyrrelser, der har konsekvenser for de arter, Natura 2000-området er udpeget for, ej heller beskadige el- ler łdelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten marsvin. For yderligere spłrgsmål er I velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen [navn] Cand. Scient i Biologi Miljłsagsbehandler Teknik og Miljł
Side 4/5
Figur 1: Projektområde med placering af błlgebryder ved Hou Lystbådehavn og afgrænsning af Natura-2000 området. Figur 2: Leveområder for klyde og havterne, som er del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2339.