2. offentlighedsfase vedr. kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 1 / 405

Forside

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 2 / 405

KOLOFON

Titel:

Miljøkonsekvensraport

• Kystbeskytelse Skagen

Udgiver:

Kystdirektoratet, Kystbeskytelse

• Drift og Anlæg

Forfater:

Rambøl

År:

20

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 3 / 405

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLED NING

2. LÆSEVEJLEDNING OG METODE

3. PRO JEKTBESKRIVELSE

4. ALTERNAT IVER TIL PROJEKTET

5. 0 - ALTERNATIV

6. LOVGIVNING OG PLANLÆGNING

7. L ANDSKAB

8. KYSTDYNAMIK, STRØMNING OG SEDIMENTATION

9. VAND

10.

LUFT

1.

KLIMA

12.

JORD

13.

MARIN BUNDFAUNA

14.

FISK

15.

HAVPATEDYR, HAVFUGLE, BESKYTEDE MARINE OMRÅDER OG BILAG IV

• ARTER

16.

NATUR PÅ LAND

17.

KULTURARV OG HISTORISKE INTERESER

18.

MATERIELE GODER

19.

TURISME OG REKREATION

20.

BEFOLKNING OG MENESKERS SUNDHED

21.

KUMULATIVE EFEKTER

2.

AFVÆRGETILTAG

23.

SAMENFATNING AF MILJØPÅVIRKNINGER

24.

MANGLENDE VIDEN

OG USIKERHEDER

25.

OVERVÅGNING

4 04

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 4 / 405

1.

INDLEDNING

Kystdirektoratet, Kystbeskytelse

• Drift og Anlæg ønsker som byghere at genemføre kystbe- skytelse på kysts trækningen ved Skagen som udmøntning af den f ælesaftale, der er indgået med Frederikshavn K omune på strækningen for perioden 2020
• 24. Kystbeskytelsen er en fort- sætelse af den indsats, der i en åræke er genemført ved Skagen, og som er med til at opre t- holde sikerhedsniveauet i forhold til kystilbagetrækning.

Indsatsen forventes at fortsæte i ef- terfølgende aftaleperioder.

Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet

• Kystzoneforvaltning har som kompetente myndigheder imø- dekomet Kystdirektoratet, Kystbeskyt else
• Drift og Anlægs anmodning om at igangsæte en miljøkonsekvensvurdering af den planlagte kystbeskyttelse efter § 18, stk. 2 i b ekendtgørelse nr. 973 af 2 5. juni 20 20 af lov om miljøvurdering af planer og program mer og af konkrete projek- ter (VVM)“ 1 (herefter miljøvurderingsloven).

K ompetence n som VM

• myndighed er delt melem Kystdirektoratet
• Kystzoneforvaltning, og Mil- jøstyrelsen, så Kystdirektoratet
• Kystzoneforvaltning er myndighed for de dele af projektet, der udføres på havet, mens Miljøstyrel sen er myndighed for de dele af projektet, der skal foregå på land. Kystdirektoratet
• Kystzoneforvaltning skal desud en træfe afgørelse om det samlede pro- jekt efter kystbeskytelsesloven.

I miljøkonsekvensraport en og tilhørende bilag beskrives projekte t og de forventede miljømæs- sige konsekvenser af at kystbeskyte på strækningen ved Skagen. I vurderingen indgår ale på- virkninger, det vil sige de direkte, indirekte, afledte og kumulative efekter i projektfasen. Der er desuden udarbejdet et ike

• teknisk resumé af miljøkonsekvensraporten, hvor de vigtigste oplys- ninger og konklusioner fra raporten er gengivet i en kort og let tilgængelig form.

Procesen

Forud for udarbejdelse n af miljøkonsekvensraporten er der er genemført en debatfase med et ofentli gt møde, og myndighederne har afgivet en udtalelse om afgrænsning af raportens ind- hold og omfan g. Kystdirektoratet, Kystbeskytelse

• Drift og Anlæg har herefter udarbejdet miljø- konsekvensraporten i dialog med myndighederne, der efterfølgende har sendt m iljøkonsekvens- raporten i høring hos berørte myndigheder og ofentligheden.

Efter den ofentlige høring træfer myn dighederne afgørelse om, hvorvidt projektet kan realise- res, og om der skal stiles særlige vilkår i tiladelserne til den planlagte kystbes kytelse. Miljøvur- deringsprocesen er ilustreret i Figur 1 - 1 i fem trin og nærmere beskrevet i kapitel 6 Lovgivning og planlægning.

1 Miljø

• og Fødevareministeriet, Lov om miljøvurdering af planer og programer og af konkrete projekter (VM), LBK n
• r. 973 af 25/ 06 /20 20, htps:/w.retsinformation.dk/eli/lta/2020/973

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 5 / 405

Figur

1 - 1. Oversigt over miljøvurderingsprocese n.

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 6 / 405

Input fra debatfasen og høringen af berørte myndigheder

Der har været genemført en debat fase (1. ofentlighedsfase) med indkaldelse af ider og forslag til miljøkonsekvensraporten i perioden d.

7. januar til 28. januar 201 9. I den forbindelse blev d er afholdt borgermøde på S kagen Kultur

• og Fritid scenter
• d. 19. januar.

I forbindelse med 1. ofentlighedsfases indkaldelse af idéer og forslag indkom der i alt ote hø- ringsvar. Høringsvarene berørte en ræke emner, som er indarbejdet og behandlet i mil jøkon- sekvensraporten samen med komentarer fra høringen af berørte myndigheder.

Afgrænsningsudtalelse n Formålet med miljøkonsekvensraporten er at beskrive, analysere og vurd ere projektets miljøpå- virkninger. Selve kravene til indholdet i miljøkonsekven sraporten fremgår af henholdsvis § 20, stk. 1

• 6 og bilag 7 i miljøvurderingsloven.

M iljøkonsekvensraporten s nærmere indhold er fast- lagt ud fra et afgrænsningsnotat, der er udar bejdet af m yndighederne, der også har taget hensyn til de indkomne høringsvar i 1. ofentlighedsfase. I det nedenstående genemgås kort de ønsker til beskrivelser og indhold, der er fremsat i debatfasen, og som er indarbejdet i miljøkonsekvens- raporten:

Sandfodring og tidligere sandfodring

Behovet for fremadretet sandfodring, der tager udgangspunkt i målsætningen og tidligere kyst- beskytelsesaktiviteter herunder sandfodring, er beskrevet i kapitel 3 Projektbeskrivelse og kapi- tel 7 Landskab.

Sandflugt og sandflugtsbekæmpelse

Den planlagte k ystbeskytelse omfater ike foranstaltni nger imod sandflugt, hvorfor sandflugts- bekæmpelse ike behandles yderligere. I kapitel 8 Kystdynamik, strømning og sedimentation fo- retages en vurdering af kystbeskytelsesaktiviteternes påvirkning af en æoliske (vin dbårne) sedi- mentransport og i kapitel 18 om Materiele goder foretages en vurdering af gener fra sandflugt som følge af sandfodringen.

Badesæson

Den planlagte kystbeskytelses påvirkninger på badesæsonen er beskrevet nærmere i kapitel 18 Materiele gode r og kapitel 19 Turisme og rekreation.

S edimentransport

Den eksisterende sedimentransport i området og påvirkningen af sedimentransporten, som følge af den planlagte kystbeskytelse, er beskrevet i kapitel 8 Kystdynamik, strømning og sedi- mentation.

Se jladsikerhed, afmærkning (Herunder jf. entreprenørbekendtgørelsen til søs)

Sejladsikerhed, risici for uheld, analyser af skibstrafiken og afmærkning i forhold til arbejdet med kystbeskytelsen fremgår af kapitel 3 Projektbeskrivelse.

Vurdering af om fysiske påvirkninger fra projektet kan hi ndre målopfyldelse om god økologisk til- stand eler potentiale i vandmiljøet.

Der er i kapitel 9

Vand redegjort for, hvordan den planlagte kystbeskytelse påvirker vandmiljøet i forhold til målopfyldelse og potentialer.

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 7 / 405

Risikoen for at støde på “unexpl oded ordnance“ (UXO) fra 2. V erdenskrig

Der er i kapitel 3

Projektbeskrivelse, under afsnitet om skibstrafik og støre ulyker, beskrevet at der såfremt der konstateres rester af amunition eler genstande, f.eks. miner fra 2. Verdens- krig, der kan være f arlige (UXO, unexploded ordnances), skal arbejdet straks indstiles og der ta- ges kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14 om sejlads- sikerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

Kystmor fologi, landskab og naturlig dynamik

Den planlagte kystbeskytelse s påvirkninger af kystmorfologien, landskab, kulturarv og natur er nærmere beskrevet i hv. kapitel 8 om Kystdynamik, strømning og sedimentation, kapitel 7 Landskab, kapitel 17 Kulturarv og historiske intereser samt kapitel 16 Natur på land.

Forslag til alternative ky stbeskytelsesmetoder: Trykudligningsrør

Der ønskes alternative kystbeskytelsesmetoder. Miljøkonsekvensraportens kapitel 4 Alternativer til projektet belyser relevante, alter native kystbeskytelsesmetoder set i forhold til det anmeldte projekts formål.

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 8 / 405

2.

LÆSEVEJLEDNING OG METODE

Kapitlet beskriver en læsevejledning til miljøkonsekvensraporten og redegør for den metodiske tilgang til de miljøvurderinger, der er genemført i raporten.

Læsevejledning

Miljøkonsekvensraporten er byget op af en hovedr aport og en bilagsraport, der tilsamen udgør grundlaget for miljøkonsekvensvurderingen af den planlagte kystbeskytelse, som er be- skrevet og afgrænset i projektbeskrivelsen i hovedraporten.

ñ Hovedraporten beskriver projektet (den planlagte kystbeskyt else), den lov

• og planmæs- sige bagrund, 0
• alternativet og miljøvurderingerne for de enkelte miljøparametre.

ñ Bilagsraporten indeholder tekniske bilag til hovedraporten.

Hov edraporten indeholder en generel Indledning (kapitel 1) og beskrivelse af Læse vejledning og metode (kapitel 2). Herefter indeholder hovedraporten følgende kapitler:

ñ Projektbeskrivelse (kapitel 3) beskriver og afgrænser projektet, herunder bagrunden fo r den planlagte kystbeskytelse og de målsætninger og metoder, der liger til grund for dens gen- nemførelse. Herudover beskrives aktiviteter og anvendt materiel, arbejdsæson, arbejdstider mv, samt anvendte resourcer, emisioner og reststofer, og risikoen for ulyker.

ñ Alternativer til projektet (kapitel 4) alternativer til pro jektet, som er fremkomet genem høringen, og som byghere i øvrigt har overvejet.

ñ 0 - alternativet (kapitel 5) beskriver den situation, hvor den planlagte kystbeskytelse ike genem føres, og de konsekvenser, som det medfører. 0

• a l ternativet indgår som en del af det referencescenarie, projektets miljøpåvirkninger holdes op i mod.

ñ Lovgivning og planforhold (kapitel 6) beskriver de love, der har relevans for genemførelse af miljøvurd eringen og den planlagte kystbeskytelse. Desuden genemgås de relevante p lan- forhold for strækningen.

ñ Fagkapitler (kapitel 7

• 20) beskriver og vurderer kystbeskytelsens indvirkning på de enkelte miljøparametre, herunder beskrives metode r til analyse og vu rdering, de eksisterende for- hold, 0
• alternativet betydning, miljøpåvirkningerne, eventuele kumulative efekter fra andre projekter, afværgetiltag og et samendrag af miljøpåvirkningerne.

Afslutningsvis indeholder hovedraporten samenfatende kapitler fo r Kumulative efekter (kapi- tel 21), Afværgetiltag (kapitel 2 2), Samenfatning af miljøpåvirkninger (kapitel 23), Manglende viden og usikerheder (kapitel 24) og Overvågning (kapitel 25).

Referencer i miljøkonsekvensraporten er indsat som fodnoter, så det er muligt at orientere sig om kilder i samenhæng med den r elevante tekst. Desuden henvises til relevante bilag i hoved- raporten når det er relevant.

Metoden til miljøvurdering

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljøkonsekvensraporten forholde sig til de miljøemner (land- skab, luft, vand, natur osv.), der indgår i miljøvurderingen uanset omfanget af påvirkning. Både positive og negative miljøpåvirkninger skal beskrives. I det følgende beskrives den metodik, der

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 9 / 405 er brugt til at beskrive og vurdere den planl agte kystbeskytelses miljøpåvirkninger i de efterføl- gende k apitler.

Den anvendte metode tager udgangspunkt i de betragtninger, som præsenteres i EU vejledningen om genemførelse og indhold af miljøkonsekvensvurderinger 2. Metoden er opbyget med klaser, der beskriver omfang og intensitet af miljøpåvirkningerne i tråd med EU

• vejledningen. Formålet er at genemføre en samenlignelig og genemskuelig vurdering af konsekvensen af de enkelte miljøpåvirkninger, så konsekvenserne af påvirkningerne fremstår så t ydeligt som muligt på trods af miljøemnernes forskelighed.

Metoden er her tilpaset den kontekst, som den planlagte kystbeskytelse foregår i, og det frem- går af de enkelte vurderingsafsnit for de forskelige miljøemner, hvilke parametre og kriterier, de r er lagt til grund for de konkrete vurderinger.

Miljøvur deringernes opbygning

Beskrivelsen og vurderingen af den planlagte kystbeskytelse miljøpåvirkninger er systematisk opbyget i følgende afsnit i hvert fagkapitel:

ñ Metode: Den anvendte viden og dat a samt den metode, der er anvendt til at foretage vurde- ringerne, beskrives. Desuden vurderes den anvendte viden og data.

ñ Eksisterende forhold: De eksisterende miljøforhold i projektområdet beskrives og ilustreres i relevant omfang på fotos, kort og figure

• r. ñ 0 - alternativ: Det vurderes, hvilke miljøpåvirkn inger 0
• - alternativet vil medføre. 0
• - alternativet beskriver miljøforholdene, som de vil være år 2024, hvis den planlagte kystbeskytelse ike realiseres.

ñ Miljøpåvirkninger: Miljøpåvirkningerne fra den planla gte kystbeskytelse beskrives, analyse- res og vurde res på grundlag af reference

• scenariet, der omfater de eksisterende forhold og 0 - alternativet.

ñ Kumulative efekter: Det vurderes, om der opstår kumulative efekter som følge af eksiste- rende eler fremtidi ge påvirkninger fra andre projekter og planer, der medfører en væsentlig miljøpåvirkning i samspil med den planlagte kystbeskytelse miljøpåvirkninger.

ñ Afværgetiltag: De afværgetiltag, der kan hindre, minimere eler kompensere en væsentlig miljøpåvirkning fra den planlagte kystbeskytelse, beskrives. Afværgetiltagene skal være kon- krete og proportionale, dvs. at de skal løse et relt miljøproblem.

ñ Samenfatning: Den planlagte kystbeskytelses væsentlige miljøpåvirkninger, herunder resi- dualpåvirkningen, hvis der implementeres afværgetiltag, sa menfates og beskrives kort. Samtidig samenfates samtlige miljøpåvirkninger fra den planlagte kystbeskytelse i skema- form for at skabe et overblik over kystbeskytelsens konsekvenser.

Metode til vurdering

De enkelte miljøpåvirkninger som projektet med fører, er systematisk vurderet ud fra følgende kriterier, der daner grundlaget for en samlet vurdering af konsekvensen af miljøpåvirkningen:

ñ Sandsynlighed

ñ Geografisk udbredelse

ñ Påvirkningsgrad

ñ Varighed

2 Environmental Impact Asesment of Projects, Guidance on the preparati on of the Environmental Impact Asesment Report, htp:/ec.europa.eu/environment/eia/pdf/EIA_guidance_EIA_report_final.pdf

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 10 / 405

Metoden er opbyg get med udgangspunkt i en tilpaset udgave af den multikriterieanalyse, der anvises i EU

• vejledningen 3. Metoden tager udgangspunkt i, at de fire parametre vurderes ud fra hver sin klasificering, og at der på bagrund heraf foretages en samlet faglig vurde ring af konse- kvensen af den enkelt e miljøpåvirkning, som ilustreret på Figur 2 - 1.

Figur

2 - 1. De fire parametre vurderes ud fra hver sin klasificering, og på bagru nd heraf foretages en samlet faglig vurdering af konsekvensen af den enkelte miljøpåvirkning.

De fire parametre har hver sin klasifikation, der er udarbejdet med udgangspunkt i EU

• vejlednin- gens foreslåede metode fra IMPERIA projektet 4, men tilpaset det konkrete projekt med kystbe- skytelse i forhold til skala og nuanceringsbehov.

3 Environmental Impact Asesment of Projects, Guidance on the preparation of the Environmental Impact Asesment Report, p. 47, htp:/ec.europa.eu/environment/eia/pd f/EIA_guidance_EIA_report_final.pdf

4 IMPERIA project: Improving Environmental Asesment by Adopting God Practices and Tols of Multi

• criteria Decision A nalysis, htps:/w.jyu.f i/science/en/bioenv/research/natural
• resources
• and
• environment/imperia
• project

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 1 / 405

Sandsynlighed

Ved “sandsynlighed“ forstås sandsynligheden for, at en milj det vurderes, hvor sike rt det er, at en given miljøpåvirkning vil optræde. Sandsynligheden vur- deres som:

ñ Meget stor: Den pågældende miljøpåvirkning vil med vished indtræde.

ñ Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde.

ñ Moderat: Der er en rimelig sand synlighed for, at påvirkningen vil indt ræde.

ñ Lile: Der er lile sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde.

ñ Meget lile: Der er ike noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekome.

Geografisk udbredelse

Ved “påvirkningens geografisk e udbredelse“ forstås den geografiske u dstrækning en miljøpåvirk- ning forventes at have på et miljøemne. Påvirkningens geografiske udbredelse vurderes som:

ñ Global: Påvirkningen har en global efekt (f.eks. klimaefekt)

ñ International: Påvirkningen vil bred e sig ud over Danmarks landegrænse.

ñ Nat ional: Påvirkningen omfater en støre del af Danmark (både hav og land).

ñ Regional: Påvirkningen er begrænset til et område i en afstand på op til ca. 20

• 30 km.

ñ Lokal: Påvirkningen er begrænset til p rojektområdet og områder tæt herpå.

Påvirkningsgrad

Ved “påvirkningsgrad“ forstås, hvor kraftig en miljøpåvirknin. Påvirkningsgraden vurderes som:

ñ Meget høj: Miljøemnet vil i meget høj grad blive strukturelt eler funktionelt ødelagt.

ñ Høj: Miljøemnet vil i høj grad blive påvirket. Der kan ved en negativ p åvirkning ske delvis tab af struktur eler funktion.

ñ Moderat: Miljøemnet vil i nogen grad blive påvirket og ændret.

ñ Lile: Miljøemnet vil kun i mindre grad blive påvirket. Miljøemnets funktion og struktur vil kun blive svagt ændret.

ñ Meget lile: Miljøemnet vil ike blive påvirket og forventes at bevare funktion og struktur.

Varighed

Ved “påvirkningens varighed“ forstås, hvor lang tid projekt ker sig over. Påvirkn ingens varighed vurderes som:

ñ Vedvarende: Påvirkningen er p ermanent. ñ Meget lang: Påvirkningen varer ved i mere end fem år efter, at projekt fasen er afslutet.

ñ Lang: Påvirkningen vil forekome i projekt fasen og op til fem år efter.

ñ Midlertidig: Påvirkninge n finder sted, mens et konkret arbejde står på i projekt fase n.

ñ Kortvarig: Påvirkningen finder kun sted i forbindelse med en afgrænset og kortvarig aktivitet i projekt fasen.

Konsekvens

Kystbeskytelsens konsekvens for et givet miljøemne vurderes ud fra en samlet faglig vurdering af miljøpåvirkning en s samlede efekt baseret på sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirk- ningsgrad og varighed. Der er ike tale om en fast beregning eler en facitliste, men der foretages en individuel faglig vurdering for hvert enkelt miljøemne ud fra miljøpåvirkningens beskrevne om- fang og intensitet og miljøemnets særlige karakter og sensitivitet.

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 12 / 405

Konsekvensen vurderes for situationen såvel før som efter genemførelse af eventuele afværge- tiltag, så det tydeligt fremgår, hvilken efekt afværgetiltagene har for påvirkningen af miljøemne

t. Den endelige vurdering sker ud fra den efekt, som projektet vil have efter implementering af de afværgetiltag, der skal genemføres for at mindske projektets miljøpåvirkninger.

Generelt set vurderes en miljøpåvirknings konsekvens som:

ñ Meget væsentli g, når efekterne ræker ud over projektområdet og med meget stor sand- synlighed, vil medføre en vedvarende (ireversibel) og meget høj grad af påvirkning af miljø- emnet.

ñ Væsentlig, når efekte rne ræker ud over projektområdet og med stor sandsynlighed, vil medføre 1) en lang til meget langvarig og høj grad af påvirkning af miljøemnet, eler 2) en midlertidig og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.

ñ Moderat, når efekterne består i en mid lertidig og moderat påvirkning af miljøemnet i de nærmere omgivel ser omkring projektområdet.

ñ Begrænset, når efekterne er så små eler kortvarige, at de ike har betydning for miljøem- nets normale struktur eler funktion.

ñ Ubetydelig, når efekterne i praksis ike medfører nogen påvirkning af miljøemnet.

I særlige tilfæ lde kan vurderingen være anderledes, og bagrunden herfor vil da være forklaret nærmere i teksten.

Opsamling i skema

I det samenfatende afsnit beskrives miljøpåvirkninge rne i et skema, der anfører sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirkningsgrad, v arighed og konsekvens for hver af de identificerede mil- jøpåvirkninger i projekt fasen.

Skemaet beskriver såvel positive som negative miljøpåvirkninger:

ñ Positive miljøpåvir kninger er markeret med grøn for så vidt angår meget væsentlig og væ- sentlig.

ñ Negativ e miljøpåvirkninger er markeret med rød for så vidt angår meget væsentlig og væ- sentlig.

Anvendelsen af farverne giver et visuelt overblik over de væsentlige påvirkninger og kan derved bidrage til at skabe fokus på de valg, som beslutningstagerne skal træ fe. Hvor det er relevant for at skabe overblik beskrives miljøpåvirkningerne eventuelt for flere lokaliteter eler alternativer.

Miljøpåvirkning

Sandsynlighed

Geografis k udbredelse

Påvirk- nings

• grad

Varighed

Konse- kvens

Miljøpåvirkning 1

Meget stor

Loka l Moderat

Vedvarende

Væsentlig

Miljøpåvirkning 2

Stor

Regional

Høj

Midlertidig

Væsentlig

Miljøpåvirkning 3

Stor

Regional

Meget høj

Vedvarende

Meget væ- sentlig

Miljøpåvirkning 4

Moderat

Lokal

Høj

Kortvarig

Begrænset

Tabel

2 - 1. Eksempel på opsamling af miljøpåvirkninger.

I miljøkonsekvensraportens samenfatende kapitel samles ale vurderingskemaer i ét skema for at give ofentligheden og beslutningstagere ét samlet overblik over den planlagte kystbeskyt- tel ses samlede miljøkonsekvenser.

MILJØKONSEKVENSRAP

ORT

KYSTBESKYTELSE

• SKAGEN

HOVEDRAPORT | 13 / 405

Skileblad œ Projektet