Kystpraksis Søterritoriet Holbæk Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etape 1 af havnebad i Holbæk Ny Havn

Afgjort 12. september 2019  · Journalnummer 19-00837-26  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Holbæk Kommune søgte via en lokal kulturaktør om tilladelse til etape 1 af et havnebad på søterritoriet i Holbæk Ny Havn i Holbæk Kommune. Etapen består af en flydebrosplatform til badning, kajak og lignende med landgang samt en mindre platform med udspring. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke er væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, at badet ligger ved et eksisterende kulturelt samlingssted på havnefronten og skaber sammenhæng i maritime oplevelsesmuligheder, og at det ikke vil påvirke de omkringliggende boliger væsentligt mere end aktiviteterne på land allerede gør. Høringssvarene om vandkvalitet ved overløb, badesikkerhed og afstand til husbåde blev imødegået af ansøger. Tilladelsen blev tidsbegrænset til 10 år på vilkår om, at platformen ikke bruges til musik- eller andre ikke-badsrelaterede arrangementer. Der skulle ikke laves konsekvensvurdering eller VVM på grund af projektets begrænsede omfang og placering uden for Natura 2000-områder.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Havnebad og badeanlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Etape 1 er tidsbegrænset til 10 år
  • Havnebadet må ikke møbleres eller bruges til andet end havnebadsrelaterede aktiviteter, fx ikke musik- og kulturarrangementer, grill og bar
  • Udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning, og der skal sendes færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 2 år
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning ved manglende brug, manglende vedligeholdelse eller brud på vilkår, og området skal i så fald reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etape 1 af havnebad i Holbæk Ny Havn, [..] Ansøgningen er håndteret af [navn] fra Sidesporet. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af havnebad på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21/01/2019). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Etape 1 tidbegrænses til 10 år fra dags dato.
  • 3. Havbadet må ikke møbleres eller anvendes til andre aktiviteter end havnebadsrelaterede, såsom musikarrangementer, kulturarrangementer, grill og bar og lignende.

2

  • 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 6. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med havnebadets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

3

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at projektet placeres ved tilgrænsende landaktivitet Filmtorvet, som er et nyere kulturelt samlingssted på havnefronten. Til trods for, at der er udfordringer med vandkvaliteten i den inderste del af havnebassinnet, så vil driften af havnebadet ske på baggrund af løbende vurdering af vandkvaliteten. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at skabe en sammenhæng i maritime oplevelsesmuligheder i et område med tilhørende landaktiviteter. Det vurderes ikke, at havnebadet vil medfører anden eller væsentlig forøget påvirkning af omkringliggende boligenheder, end det som Filmtorvet allerede påvirker med. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at der i etape 1 etableres én flydebrosplatform til badeaktiviteter, kajak o. lign. med landgang, samt en mindre platform med udspring. Denne tilladelse til etape 1 er ikke ensbetydende med, at en kommende ansøgning om etape 2 vil kunne imødekommes. Det må bero på en konkret sagsbehandling. Tilladelsen til etape 1 tidsbegrænses også til 10 år.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høring og egne vurderinger..

4

Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af én flydebrosplatform til badeaktiviteter, kajak o. lign. med landgang, samt en mindre platform med udspring, som etableres ud for [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Holbæk Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Geodatastyrelsen, samt Holbæk Havn, Holbæk Fjord Ejendomme A/S og FJORDSTJERNEN BOLIGER OG SUNDHEDSCENTER A/S. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Miljøstyrelsen skrev den 4. juni 2019 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået ansøgningsmaterialet, og har ingen bemærkninger til det ansøgte projekt, da det opføres inden for havnens dækkende værker”.

Søfartsstyrelsen skrev den 4. juni 2019 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til ansøgning om etape 1 af havnebad i Holbæk Ny Havn, [adresse], [matrikel] Ved en tilladelse til projektet kan arbejdet med etablering anmeldes i Efterretninger for Søfarende. Nedenstående retningslinjer følges i den anledning: Til Efterretninger for Søfarende, [email], indsendes i god tid ca. 3-4 uger før arbejdet påbegyndes følgende:

  • Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning

5

  • Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
  • Oplysninger om evt. oprettelse af andre midlertidige arbejds- /forbudsområder og afmærkning heraf.
  • Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne
  • Oplysning om hvorvidt der anvendes dykkere og varp
  • Eventuelt oplysninger om midlertidig/permanet afmærkning. (skal godkendes af Søfartsstyrelsen) Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til [email] Søfartsstyrelsen henviser til bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande (vedhæftet). Bekendtgørelse og andre oplysninger om entreprenørarbejder til søs findes via (…) Søfartsstyrelsens hjemmeside”.

Fiskeristyrelsen skrev den 18. juni 2019 følgende:

”Fiskeristyrelsen regional kontrol Fiskeriinspektorat Øst har ingen bemærkninger til nærværende sag”.

Vikingeskibsmuseet skrev den 3. juni 2019 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte, såfremt der ikke i dybde eller i plan. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes”.

Holbæk Kommune skrev den 25. juni 2019 følgende:

”Badesikkerheden da der ikke er en fysiks adskillelse imellem de badende og fartøjer. Overløb til havnebassinet I hjørnet af Krags Brygge er der ifølge Fors A/S registreret 2 regnvandsudløb og 1 spildevandsoverløb. De 2 regnvandsudløb leder regnvand fra Holbæk midtby, hvor overløbet er fra renseanlægget. Det betyder, at der når det regner ledes regnvand fra veje og tagrender direkte ud ved Krags Brygge og ved kraftigt regnvejr udledes urenset spildevand ud i vandet ved Krags Brygge. Der kan forekomme sygdomsfremkaldende og ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevandsudledninger. Badning i vand som er forurenet med spildevand, kan gøre badegæsterne alvorligt syge. Havnebadet og udspringstårn kommer til at ligge meget tæt på husbådene. (Er Husbådejerne blevet orienteret i forbindelse med denne høring ligesom Fjordstjernen)”.

6

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring til Sidesporet og vi modtog følgende bemærkninger:.

Badesikkerhed

Sidesporet har fokus på badesikkerhed i forbindelse med havnebadet (…). Der er således etableret markering af adskillelse mellem badende og fartøjer (…).

  • Der er opsat redningsudstyr på kajen (…).
  • Ved skiltning gøres gæster opmærksomme på at badning og færden på badeplatformen sker på eget ansvar (…).
  • Muslingefisker fartøjet er flyttet fra Krags Brygge til Gammel havn.

Overløb

  • Sidesporet er opmærksom på at der findes regnvandsudløb og spildevandsoverløb i nærheden af badeplatformen.
  • På initiativ fra Holbæk Kommune og Fors (forsyningsselskabet) er der etableret varsling med rød lampemarkering (…) efter regnvejr og risiko for overløb.
  • Holbæk Kommune iværksætter prøvetagning ved udløbsstedet med henblik på at afdække risiko for forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier. Badeplatformen ligger omkring 15-20 meter fra prøvetagningsstede. Der er lavet en sideløbende prøvetagning ved platformen som viser en laver værdi og altså en lavere koncentration. Man kan ikke ændre prøvested midt i en periode. Men til næste år vil prøvestedet blive ved platformen
  • Sidesporet vil anbefale at det undersøges om der kan være andre kilder til sygdomsfremkaldende bakterier. Fx toilettømning fra skibe i havnen.
  • Den optimale løsning vil være at urenset spildevand ikke ledes i havnebassin, men til det nærliggende rensningsanlæg.

Afstand til husbåde

  • Havnebadets placering i forhold til husbådene er sket efter aftale med Holbæk Kommune. Afstanden er øget i forhold til oprindelig planlagt.
  • Ejerne af husbådene har gennem hele forløbet været bekendt med vilkårene ifm. placering af husbåde ved Filmtorvet.

Andre bemærkninger til Kystdirektoratets bemærkninger:

I oplyser at anlægget er til offentlighedens frie afbenyttelse, men hvilke tanker gøres der om, at anlægget ikke vil blive brugt i perioder, hvor der må forventes ro.

  • Sidesporet forsøger i samarbejde med Holbæk Kommune og politiet bestræbt sig på at reducere støj og uro i forbindelse med aktiviteter på Filmtorvet. Der har i den forbindelse været nedsat en aktionsgruppe med repræsentanter for politi, Holbæk Kommune og naboer til Filmtorvet.

7

  • Politiet patruljerer jævnligt på Filmtorvet. Desuden runderer natteravnene på området.
  • Sidesporet har et stort ønske om – i samarbejde med UngHolbæk - at inddrage de unge selv i planlægning og forvaltning af de aktiviteter som foregår på Filmtorvet. Det er Sidesporets erfaring at langt den største gruppe af de unge er meget ansvarlige, og kan lægge en dæmper på urolige personer.

Af beskrivelsen for landområdet står der, at området giver plads til musik og ”lidt larm i gaden”. Vil anlægget forventeligt kunne medvirke til samme støjudbredelse. Her skal tages i betragtning at platformen i havnen etableres tættere på bebyggelse end de resterende aktiviteter på land er i forvejen.

  • Se kommentarer i foregående punkt.

Ligeledes vil vi gerne have oplyst, hvilke overvejelser der er gjort i forholdt til badesikkerhed når anlægget benyttes (såsom opsyn o. lign.), samt om det sikres, at der i havnebassinet ikke er genstande under overfladen i udspringsområdet.

  • Se kommentarer til høringssvar fra Holbæk Kommune.
  • I øvrigt kan det oplyses at Sidesporet med mellemrum har en dykker til at rydde op på bunden ved badeplatformen.

I ansøgning fremgår det også, at etape 1 platformen tænkes anvendt til musik. Vi agter at stille vilkår om, at platformen ikke må benyttes til musik, hvorved vi forstår koncertlignende optræden (herunder DJ), højtalerarrangementer osv. Såfremt dette ønskes fastholdt, så agter vi at varsle begrundet afslag.

  • Sidesporet vil afstå fra at anvende den etablerede platform til musikaktiviteter.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
  • 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og

8

2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.

  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Holbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Geodatastyrelsen, samt Holbæk Havn, Holbæk Fjord Ejendomme A/S og FJORDSTJERNEN BOLIGER OG SUNDHEDSCENTER A/S. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-00837-26 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2306.