Kystpraksis Søterritoriet Roskilde Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tidsbegrænset tilladelse til udlægning af flydende platform i Roskilde Vig

Afgjort 28. maj 2019  · Journalnummer 19-00003-18  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En nationalpark søgte om tilladelse til at udlægge en mindre flydende platform af ubehandlet træ på 2,4 x 4,3 m, forankret med en betonklods, i Roskilde Vig i Roskilde Kommune. Platformen skal fungere som hvilested for især windsurfere og kajaksejlere, så færdslen på nærliggende fredede øer og holme mindskes, og dyrelivet aflastes. Kystdirektoratet gav en tidsbegrænset tilladelse efter kystbeskyttelsesloven frem til udgangen af 2029, med udlægning fra april til og med oktober og med vilkår om afmærkning og meddelelse i Efterretninger for Søfarende af hensyn til sejladssikkerheden. Direktoratet lagde vægt på høringssvarene, formålet om at forbedre forholdene for dyrelivet og at anlægget er lille og ikke vil påvirke omgivelserne visuelt negativt. Det vurderede også, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arten marsvin væsentligt, og at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Fond
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget må kun være udlagt fra april til og med oktober
  • Tilladelsen er tidsbegrænset og bortfalder ved udgangen af 2029, hvorefter anlægget skal fjernes for ejerens regning
  • Platformen skal afmærkes med en mindst 2 m høj gul stage med krydstopbetegnelse og refleks eller en tilsvarende gul bøje
  • Platformen skal meddeles i Efterretninger for Søfarende senest 3 uger før udlægning med oplysning om tidspunkt, position, udlægningsperiode og kontaktperson
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have færdigmelding med endelig position
  • Anlægget skal vedligeholdes og må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes, eller vilkårene ikke overholdes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Nationalpark Skjoldungernes Land

[navn]

[adresse]

Kystdirektoratet

J.nr. 19/00003-18

Ref. [navn]

28-05-[postnr by] til udlægning af flydende platform i Roskilde Vig, [matrikel]. [adresse], [matrikel], Roskilde Kommune

Kystdirektoratet giver hermed en tidsbegrænset tilladelse til udlægning af en flydende platform, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Lovgrundlag

Etablering af flydende platforme på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21/01/2019). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.

2

  • 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 5. Anlægget kan være udlagt fra april til og med oktober.
  • 6. Tilladelse er tidsbegrænset og bortfalder ved udgangen af 2029.
  • 7. Anlægget skal for ejerens regning fjernes fra søterritoriet inden tilladelsen udløber.
  • 8. Platformen skal afmærkes af hensyn til sejladssikkerheden i Roskilde Vig.

Afmærkningen skal være en mindst 2 m høj gul stage med krydstopbetegnelse og refleks eller tilsvarende gul bøje, som placeres i umiddelbar nærhed af platformen.

  • 9. For at sikre sejlsikkerheden skal platformen meddeles i Efterretninger for Søfarende. Der skal derfor senest 3 uger før udlægning, indsendes følgende
  • • Oplysning om tidspunkt for udlægning
  • • Position for flåde og afmærkning
  • • Oplysning om hvilken periode anlægget fremover vil være udlagt i (fx 1.

maj til 1. september)

  • Kontaktoplysning til den person, som er ansvarlig for anlæggets drift og vedligeholdelse Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til flåde og afmærkning.
  • 10. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 11. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 12. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med platformens tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Begrundelse for tilladelsen

Projektet hovedformål er at forsøg at nedbringe færdslen på nærliggende fredede øer og holme og derved aflaste dyreliv. Håbet er at især windsurfere og kajaksejlere vil bruge platformen til hvil i stedet for de fredede områder. Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt, at formålet med projektet er at forbedre forholdende for dyrelivet i området. Desuden er der tale om et mindre anlæg, der grundet dens udformning visuelt ikke vil påvirke omgivelserne negativt. Kystdirektoratet har på baggrund af ansøgningen og i forhold til andres fremtidige muligheder for, at anvende projektområdet valgt at indsætte vilkår nr. 6. Desuden er vilkår nr. 8 og 9 indsat på baggrund af indkomne høringssvar og for at sikre sejlsikkerhed i projektområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at der udlægges en flydende platform i Roskilde Vig.

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 136 ”Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke

4 vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet, idet det er et forholdsvis lille anlæg. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af egne vurderinger og indkomne hørringssvar.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter udlægningen af en mindre flydende platform af ubehandlet træ, der måler 2,4 x 4,3 m. Platformen har en flydehøjde på 25 cm over vandet og 25 cm under vandet. Platformen udlægges fra april til og med oktober og forankres til havbunden med en betonklods. Platformen udlægges i Roskilde Vig.

5

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Miljøstyrelsen skrev den 23. april 2019 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået projektmaterialet, og vurderer at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Miljøstyrelsen har på dette grundlag ingen bemærkninger til det ansøgte projekt, for så vidt angår Natura 2000- beskyttelse”.

Søfartsstyrelsen skrev den 2. april 2019 følgende:

”Søfartsstyrelsen vurderer, at flåden kan være til fare for sejladssikkerheden. Denne fare kan reduceres til et acceptabelt niveau ved at flåden afmærkes og bliver vist i søkortet. Flåden skal afmærkes med en mindst 2 meter høj gul stage med krydstopbetegnelse og refleks. Afmærkningen kan være en gul pæl med krydstopbetegnelse, som bliver fast monteret på platformen – eller en tilsvarende gul bøje, som placeres i umiddelbar nærhed af platformen. For at flåden kan blive vist i søkort, skal etableringen meddeles i Efterretninger for Søfarende. Der skal derfor senest 3 uger før udlægning, indsendes følgende

  • Oplysning om tidspunkt for udlægning
  • Position for flåde og afmærkning
  • Oplysning om hvilken periode anlægget fremover vil være udlagt i (fx 1.

maj til 1. september)

  • Kontaktoplysning til den person, som er ansvarlig for anlæggets drift og vedligeholdelse Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til og afmærkning”.

6

Danmarks Naturfredningsforening skrev den 11. april 2019 følgende:

”I DN-Roskilde finder vi ideen om "hvileplatforme" på strategiske steder på Roskilde fjord for et interessant og måske endda fornuftigt initiativ til at reducere forstyrrelse af de ynglende fugle på øer og holme”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 1. april 2019 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende ansøgning om tilladelse til flydende platform i Roskild Vig”.

Fiskeristyrelsen skrev den 3. april 2019 følgende:

”Fiskeristyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst Ringsted har ingen kommentarer til det ansøgte”.

Vikingeskibsmuseet skrev den 2. april 2019 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag”.

Alle bemærkninger blev den 29. april 2019 sendt i partshøring til dig.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder 2 afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
  • 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
  • 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.

7

  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Med venlig hilsen

[navn]

AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

8

Bilag 1.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-00003-18 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2289.