Dispensation til midlertidig adgangsvej

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidig adgangsvej inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Norddjurs Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Det berørte areal inden for strandbeskyttelseslinjen skal reetableres til oprindelig tilstand straks efter anlægsarbejdet er fuldført.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Jordstykket 60a, Grenaa Markjorder ligger landzonen ved Grenaa havn. Størstedelen af matriklen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.

Fig. 1. Ortofoto 2025 (forår). Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

A1 Consult A/S ansøger om en midlertidig adgangsvej i forbindelse med etablering af stenkastning i Grenaa havn. Ansøger skriver bl.a.:

”Projektet vedrører lukningen af den fri gennemstrømningsmulighed der i dag er mellem Grenaa Marina og Grenåen. Lukningen udføres som en stenkastning. Etableringen af stenkastningen kræver en adgangsvej igennem strandbeskyttelseslinjen i udførelsesfasen.

(…) Af Figur 1 fremgår en oversigtsplan, hvor den ønskede adgangsvej gennem strandbeskyttelses-linjen er markeret.

Figur 1 - Oversigtsplan over Grenaa Marina. Pilene markerer adgangsveje for etablering af stenkastning. Udklip fra Danmarks Arealinformation.

(…)

Grenaa Marina oplever, at gennemstrømningsmuligheden mellem havnebassinet og åen giver øget tilførsel af organiskholddigt sediment til havnebassinet, som skaber utilsigtet tilsanding.

For at lukke åbningen ønsker Norddjurs Kommune at etablere en stenkast-ning, som udlægges under den eksisterende bro. Stenkastningen vil blive tætnet med en membran således at ferskvand fra Grenåen ikke kan trænge ind i marinaen. Den eksisterende jollehavn vil blive åbnet op ud til Grenåen, ved at nedbryde dele af den eksisterende træbro.

Etableringen af stenkastningen forventes at ske fra begge sider af den eksisterende bro. Dette medfører at der vil være arbejdskørsel fra vest gennem strandbeskyttelseslinjen og den beskyttet naturtype, hede. I forbindelse med projektet ønskes der dispensation for strandbeskyttelseslinjen, således en adgangsvej kan etableres. Se Figur 1 for placering af adgangsvej.

3. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Arbejdet med nedbrydning af den eksisterende træbro ud mod Grenåen samt etableringen af stenkastningen vil hovedsageligt udføres fra land og om nødvendigt en arbejdsflåde.

(…)

For at muliggøre adgang til arbejdsområdet etableres der i anlægsfasen en midlertidig adgangs/arbejdsvej. Arbejdsvejen anvendes udelukkende i anlægsfasen og etableres med udgangspunkt i den eksisterende sti som forløber fra Ringvejen. Efter afslutning af anlægsarbejdet fjernes adgangsvejen, og området reetableres til tilstanden før anlægsopstart.

Anlægsarbejderne forventes udført inden for et afgrænset arbejdsområde og med et begrænset tidsmæssigt omfang. Arbejdet planlægges og udføres under hensyntagen til omgivelserne og i overensstemmelse med gældende praksis for anlægsarbejde på søterritoriet.”

Kystdirektoratet bemærker, at stenkastningen foretages uden for det strandbeskyttede areal, hvormed det er ca. 105 m midlertidig adgangsvej, som nærværende afgørelse omhandler, se fig. 2.

Fig 2. Ortofoto 2025 (forår). Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. Den stiplede linje markerer adgangsvejens omtrentlige forløb.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 263, Nordvestlige Kattegat) ligger ca. 11 km mod nord. Natura 2000-området omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 127. Det nærmeste habitatområde er nr. 44 i Natura 2000-område nr. 48, Stubbe Sø.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede størrelse samt afstand til Natura 2000-områderne. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Baseret på et 10 x 10 km område omkring Grenaa havn er der, jf. Arter.dk, fundet følgende Bilag IV arter ved projektområdet: Marsvin, odder, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, vandflagermus, sydflagermus, damflagermus., skimmelflagermus, stor vandsalamander samt spidssnudet frø.

Flagermus:

Kystdirektoratet finder ikke at den midlertidige adgangsvej vil kunne påvirke flagermus i området væsentligt negativt. I vurdering har Kystdirektoratet lagt vægt på at adgangsvejen etableres på en eksisterende sti uden at fælde/fjerne træer eller huse der kunne være potentielle levesteder for flagermus.

Marsvin, odder, vandsalamander og spidssnudet frø:

Kystdirektoratet finder ikke at den midlertidige adgangsvej vil kunne påvirke marsvin, odder, stor vandsalamander eller spidssnudet frøer i området væsentligt negativt. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på at adgangsvejen etableres i et område med høj menneskeaktivitet, på en eksisterende sti og dermed ikke påvirker omkringliggende søer eller vandløb.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang der kan facilitere en dispensation til den ansøgte midlertidige adgangsvej. Adgangsvejen skal derfor vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter at det ansøgte er et særligt tilfælde.

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte adgangsvej er et sådant særligt tilfælde, at direktoratet kan dispensere. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på adgangsvejen midlertidige karakter samt nødvendighed for anlægsarbejdets udførelse. Kystdirektoratet bemærker, at arealet retableres efter arbejdets udførelse samt at der ikke er realistiske alternative adgangsveje til projektområdet.

Kystdirektoratet finder, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod en dispensation. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på adgangsvejens midlertidige karakter, hvorefter kystlandskabet retableres og dermed ikke har en varig påvirkning af kystlandskabet samt at adgangsvejen etableres på en allerede eksisterende sti.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte midlertidige adgangsvej.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne

Afgørelsen er også sendt til:

• Norddjurs Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Norddjurs [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 263, Nordvestlige Kattegat og nr. 48, Stubbe Sø.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.