Dispensation til udvidelse af helårsbolig.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
[..]
J.nr. 2025 - 4858 
[..]
Den 12. januar 2026 
[..]
  
 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udvidelse af 
helårsbolig inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], 
[adresse], Sønderborg Kommune.   
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
15, til at opføre nyt tag over del af boligen og anvende overetagen til boligformål. 
 
Der dispenseres endvidere til opsætning af solpaneler på del af taget. 
 
Dispensationen er meddelt på vilkår, at der ikke indrettes en selvstændig bolig i 
overetagen.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om 
jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2. 
 
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, 
hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen er en helårsbolig beliggende i den udvidede del af strandbeskyt-
telseslinjen. På ejendommen er opført en bebyggelse på 192 m² bestående af to 
næsten lige store bygninger sammenbygget i ”L-form”. Bebyggelsen indeholder ifgl 
BBR 130 m² bolig og 34 m² garage og 28 m² udhus. Den sydlige del af de to 
bygningskroppe udnyttes til bolig (areal ca. 98 m²) og den nordlige del har et areal 
på ca. 94 m², fordelt på 32 m² bolig og 62 m² garage/udhus). 
 
Herudover er der i BBR anført to mindre bygninger på ejendommen - en carport 
på 34 m² og et drivhus på 10 m². 
 
Ansøger ønsker at udvide boligarealet ved at udskifte taget på den sydlige bygning 
til et med væsentlig større rejsning end det eksisterende tag, hvorved overetagen 
vil få en sådan højde at den vil kunne udnyttes til bolig. 
 
Indretningen af overetagen er endnu ikke fastlagt og vil først blive bestemt når det 
nye tag er opført og skillevæggene skal opstilles. 
 
Gulvarealet i overetagen vil udgøre ca. 90 m² målt som ”gulvtæppeareal” ud til 
kant, og direktoratet skønner, at boligarealet efter en opgørelse i forhold til regler i 
BBR vil udgøre ca. 60 m². Det samlede boligareal skønnes således at ville udgøre 
ca. 190 m² efter ombygningen. 
 
Det etableres vinduer i gavlene samt 4 velux-vinduer i tagfladen. Endvidere ønskes 
solceller på del af tagfladen. 
 
 
 Ejendommen 
 

 
 
3 
 
Stueplan- overetagen etableres på den venstre del af bygningen 
 
    
 
Gulvareal overetagen 
          Ny tagudformning 
 
 
Tagvinduers placering og plads til solceller 
 

 
 
4 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. 
  
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca.7 500 m mod øst. Når der henses til 
det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det 
ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en 
nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt 
ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller 
rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet 
Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-
arter.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om 
til- og ombygninger af helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen 
(100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således følgende: 
 
"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede 
bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske 
uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede 
strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at 
dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, 
der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har 
henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om 
placering og udformning."  
 
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås 
således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 
300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, 
og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde 
helårsstatus. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at boligarealet ikke vil kunne overstige 250 m² uanset 
hvordan overetagens areal opgøres, hvorfor det ansøgte i nærværende sag opfylder 
ovennævnte betingelser, idet det forudsættes, at udvidelsen ikke indrettes som en 
selvstændig bolig. 
 
Det er endvidere direktoratets vurdering, at dr ikke er forhold, der taler imod en 
dispensation til den ansøgte udvidelse af boligarealet ved at forøge kiphøjden ved 
en ny tagkonstruktion, frem for at udvide bebyggelsen grundplan. 
 

 
 
5 
Kystdirektoratet finder endvidere, at der kan dispenseres til opsætning af solceller 
på del af tagfladen, forudsat de ikke er reflekterende og opsættes i plan med 
tagfladen. 
 
Udbredelsen af vedvarende energi er således et anerkendelsesværdigt formål, og 
ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg 
inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 
77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til ny tagkonstruktion med 
boligareal samt til solceller på del af taget.  
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Sønderborg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email] 
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]   
 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
[email];  [email]; [email]; 
[email]; [email]; 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 
65b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.