Tilladelse til etablering af Krik Strand park

Thisted Kommune

Att. [navn]

Kystdirektoratet

J.nr. 22/17049-17

Ref. [navn]

28-05-[postnr by] til etablering af Krik Strand park, ud for [matrikel] By, Vestervig [postnr by], Thisted Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en strandpark med badeanlæg ved Krik Mole, [matrikel], [adresse] i Thisted Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af badeanlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Tilladelsen omfatter ikke anlæg på land.
• 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på denne tilladelse alene omfatter anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet skal ligeledes gøre opmærksom på at skilte er inden for strandbeskyttelseslinjen, og kræver dispensation fra Kystdirektoratet jf. kystbeskyttelsesloven.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med sagens behandling er Dansk Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Ornitolog Forening (DOF) fremkommet med bemærkninger til projekt. DN og DOF er således bekymret i forhold til mulige afledte effekter på fuglelivet, i forbindelse med øget aktivitet i området fra bl.a. surf-aktivitet. DN har desuden angivet bemærkninger om manglende konsekvensvurdering for projektet. Ansøger har på baggrund af bemærkningerne anført, at projektet ikke forventes at medføre en påvirkning på arter, naturtyper eller fugle i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Ansøger har desuden bemærket, at der allerede er udarbejdet en foreløbig konsekvensvurdering for projektets mulige påvirkninger på nærliggende natur og fuglebeskyttelsesområder. Ansøger vurderer blandt andet, at projektet ikke vil have betydning for udpegede habitatnaturtyper, samt arter og fugle. Eller at projektet vil have betydning for områdets intrigeret, grundet projektets placering og omfang, samt afstanden til yngle og rasteområder. Kystdirektoratet skal på baggrund af bemærkningerne fra DN og DOF bemærke, at der er tale om etableringen af et rekreativt anlæg i forbindelse med et eksisterende anlæg. Kystdirektoratet bemærker ligeledes at projektområdet, er i en afstand af ca. 1,3 km fra eksisterende lystbådehavn samt at der på landsiden af projektområdet befinder sig en trafikeret vej. Kystdirektoratet har endvidere været opmærksom på, at anlægget periodevist kan medføre en øget mængde trafik, men Kystdirektoratet vurdere ikke, at dette vil have en negativ betydning for området, da ansøger har

4 oplyst, at området allerede er et attraktivt område for surfere. Projektet vurderes således ikke at have mulige afledte effekter på fuglelivet, eller nærliggende natur. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at forbedre de rekreative maritime aktiviteter i området. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægget etableres på en allerede eksisterende mole, som ikke længere er i brug. Jf. havplanen etableres anlægget i natur- og miljøbeskyttelsesområder. Det er Kystdirektoratets vurdering at anlægget ikke vil være i strid med eller overlapper med en udviklingszone eller særlig anvendelseszone. Ved afgørelsen har Kystdirektoratet desuden lagt vægt på, at anlægget efter vores vurdering ikke vil medføre nogen negativ effekt på områdets omkringlæggende naturarealer. Her her Kystdirektoratet tillagt det betydning at ansøger oplyser at der opsættes skilte i projektområdet med formidling af fredningsbestemmelserne, herunder forbudszonen. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet er ringe, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Der vil i forbindelse med arbejdet, etableres mindre delelementer fra molen og ned på havbunden. Der forventes at kunne oplevet en mindre sediment ophvirvling i forbindelse med dette anlægsarbejde. Det vurderes dog at være af begrænset omfang, lokalt, samt at sedimentet vil bundfælde igen efter anlægsarbejdet er overstået. Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil medføre tilstandsændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde på søterritoriet af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at skabe et maritimt rekreativt område for borgere og besøgende, på en allerede eksisterende mole. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

5

Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø”, inden for habitatområde nr. 28 og fuglebeskyttelsesområde nr. 23. Udpegningsgrundlaget er følgende:

6

Af arter på udpegninggrundlaget er blank seglmos, storvandsalamander, odder, stavsild og spættet sæl. Projektområdet omfatter ikke egnede levesteder for blank seglmos, da de udelukkende findes i kildevæld. Det nærmeste levested er ca. 13 km sydøst for projektområdet, og projektet vurderes derfor ikke at påvirke blank seglmos. Det nærmeste kortlagte levested for stor vandsalamander er ca. 2,3 km nord for projektområdet. Da projektet ikke omfatter egnede levesteder for stor vandsalamander, vurderes projektet ikke at have betydning for arten. Der er ikke registeret odder nær området. Vestervig Å har udløb i Krik Vig ved projektområdet, hvor vandløbet opstrøms er vurderer egnet levested for odderen. Projektet er ikke omfattet af ændringer på selve vandløbet, desuden er vandløbet ved Krik Vig vurderet ikke at udgøre et egnet yngle- eller rasteområde grundet forstyrrelser fra vejen, samt færdsel fra bygningerne. Projektet vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig påvirkning på arten, grundet afstanden til yngle- og rasteområder. Der er ikke kendskab til yngleområder for stavsilden nær projektområdet, hvorfor der vurderes at projektet ikke vil have betydning for arten. Spættet sæl og gråsæl færdes i habitatområdets marine del, hvor de søger efter føde. Begge arter fortrækker uforstyrrede yngle- og rasteområder, hvorfor begge arter har hvile kolonier på den sydlige del af Agger Tange, samt spættet sæl på Munkholm Odde og Rotholmene. Det vurderes at anlægget ikke vil have en betydning for arterne, grundet afstanden til deres respektive yngle- og rasteplader. Af fugle på udpegningsgrundlaget er der kortlagt en række levesteder for ynglefugle, herunder rørhøg, fjordterne, splitterne, brushane, havterne, rørdrum, dværgterne, klyde og alm ryle. Det nærmeste kortlagte levested er på Agger Tange ca. 1,6 km fra projektområdet. Der er ikke kortlagt levesteder for hjejle nær projektområdet. Der er desuden ikke egnede levesteder i eller nær projektområdet for arten. Sammenlagt med afstanden til mulige egnede levesteder, vurderes arten ikke at påvirkes af projektet. Rødrygget tornskade er ny på udpegningsgrundlaget, og yngler ligeledes på Agger Tange. Grundet afstanden til levestedet, og da projekter ikke omfatter andre egnede levesteder, vurderes det at arten ikke at påvirkes af projektet. Trækfuglene på udpegningsgrundlaget anvender primært Agger Tange til fouragering og rasteområde. Ifølge basisanalysen benytter lysbroget knortegås Krik Vig, som raste- og fourageringsområde, hvorfor projektet vurderes kortvarigt at kunne påvirke arten i anlægsfasen. Forstyrrelsen vurderes dog ikke at være væsentlig grundet placeringen, samt den nuværende aktivitet i projektområdet. I driftsfasen vurderes anlægget ikke at have en påvirkning på arterne. Grundet projektområdets afstand samt omfang, vurderes projektet ikke at medføre en påvirkning på fuglearterne, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. Af habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget i projektområdet er bugt. Der etableres en nedgang, en trappe samt en rampe fra molen. Grundet projektets omfang, samt placering i forbindelse med eksisterende mole, vurderes projektet ikke at have betydning for habitatnaturtypen bugt.

7

Følgende fremgår af Natura 2000-planen for 2022-2027:

”I området er der korlagt ca. 18.313 ha med naturtypen bugte og vige (1160). På naturtypen findes en blød og siltet sandbund, som typisk er beliggende ved ikke- eksponerede kyster eller på dybere vand uden bølgeuro. Der forekommer også tomme skaller og enkelte spredte sten. I områderne med naturtypen findes en række hvirvelløse dyr, bl.a. søpunge, snegle, muslinger og søstjerner. Der er desuden fundet kutlinger samt muligvis fladfiskeyngel. Der er registreret spredte forekomster af ålegræs”. Der står også, at en af de overordnede målsætninger for Natura 2000-området er ”For områdets marine naturtyper sikres en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for områdets fugle og pattedyr. Områdets sikres som et godt levested for den større forekomst af spættet sæl og gråsæl. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Den økologiske integritet sikres derudover ved god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne”. Det er Kystdirektoratets vurdering at der ikke ændres på naturtyper, levesteder samt områdets økologiske integritet ved etableringen af anlægget. Ved høringen af sagen har Miljøstyrelsen desuden ikke haft nogle bemærkninger til projektets betydning for det udpegende Natura 2000-område, samt fugle, arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en påvirkning af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang samt placering på eksisterende anlæg.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er ændring af eksisterende mole. Det er Kystdirektoratets vurdering at væsentlig skade på miljøet kan udelukkes, hvorfor det er vurderet at projektet ikke skal screenes. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter.

8

Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter etableringen af saunaanlæg på eksisterende mole ved Krik Vig, Thisted Kommune. Anlægget indeholder følgende elementer på søterritoriet, eller på molen, hvilket i sig selv er et anlæg på søterritoriet: Baderampe: østvendt handicapvenlig rampe i beton på eksisterende stenmole.

Badetrappe: østvendt trappe i beton på eksisterende stenmole. Sænket offentlig tilgængelig sauna i tilknytning til badetrappen og baderampen. Vandtrappen: vestvendt trappe i beton ca. midt på eksisterende stenmole. Stenrampen: en østvendt strandrampe på eksisterende stenmole. En handicapvenlig rampe i beton, som forbinder til badeområde og sauna.

Projektet tager udgangspunkt i den handicapvenlig rampe, samt den bredde badetrappe og den offentlig tilgængelig sauna, som placeres for enden af molen. Rampen og trappen forbinder de udendørs opholdsflader med vandet på østsiden af molen. Saunaen nedsænkes i molekonstruktionen. Ligeledes vil de tilknyttede foreslåede opholdsflader mod øst sænket ned. Betonrampe skal føre fra saunaens forrum (+0,6 m) til broniveau (+1,2 m) for at sikre tilgængelighed for kørestolsbrugere og andre grupper med bevægelseshandicap. Saunaen består af selve saunaen og dertilhørende forrum. Bygningen opføres i overensstemmelse med designmanualen for det samlede Cold Hawaii Inland-projekt. Betonbelægningen føres ind til pladsen omkring Kulhuset. Mod vest, cirka halvvejs inde på molen etableres en vandtrappe. Molen forsynes ligeledes med en strandrampe.

9

Saunaen består af selve saunaen samt er forrum til bl.a. omklædning. Bygningen opføres i overensstemmelse med designmanualen for det samlede Cold Hawaii Inland-projekt, som sikrer let genkendelighed for de steder, som samlet set forbedrer muligheder for rekreative aktiviteter langs Limfjorden i Thisted Kommune. Anlægget etableres ved [adresse], Thisted Kommune. For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Thisted Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 14. juni 2022 følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til ansøgning om strandpark/badeanlæg ved Krik Mole, Thisted Kommune. Vedr. arbejder/aktiviteter til søs henvises til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande (vedhæftet). Vedhæftede vurderingsskema for sejladssikkerhed kan udfyldes af entreprenører mv. i forbindelse med eventuel anmeldelse af aktiviteter til Efterretninger for Søfarende. I den anledning gøres opmærksom på, at der skal ske behørig varsling 4-6 uger i forvejen før arbejdet kan gå i gang. Generel bemærkning vedr. havplanen: Havplanssekretariatet gør opmærksom på, at havplanen skal overholdes. Hvis den ansøgte aktivitet overlapper med en udviklingszone eller særlig anvendelseszone, kan der således først gives tilladelse til aktiviteten efter samråd med de(n) overlappende zone(r)s respektive minister(-re). Havplanens zoner og bestemmelser kan ses på havplan.dk”.

Miljøstyrelsen skrev den 6. juli 2022 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. Strandpark/badeanlæg ved Krik Mole, Thisted - KDI: 22/17050, og har ingen bemærkninger”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 27. juni 2022 følgende:

”Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen har efter høring af underliggende myndigheder ingen bemærkninger til høringen vedrørende; etablere strandpark med badeanlæg ved Krik Mole i Thisted Kommune”.

10

Kystmuseet skrev den 4. juli 2022 følgende:

”Kystmuseet har modtaget materialet vedr. ovennævnte sag, og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Vi har ingen bemærkninger til det påtænkte arbejde. Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal museet kontaktes ifølge Museumsloven §29h. Museumsloven § 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af § 29 g, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28, og arbejdet skal standses. Stk. 2. Kulturministeren beslutter inden 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse. En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet. Stk. 3. Udgiften til undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten.”.

Dansk Ornitologisk Forening Nordvestjylland skrev den 7. juli 2022 følgende: ”Som jeg læser Kystdirektoratets høringsbrev (bilag 17a), så åbner det mulighed for at vi/DOF-NV udtrykker vores bekymring for mulige afledte effekter af ”badeprojektet”, særligt i form af øgede søsports-forstyrrelser på udpegningsgrundlagets arter i F23-området. DOF Nordvestjylland mener, at det pågældende projekt, som det er omtalt i høringsbrevet, bør udløse krav om at der udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020), samt at Kystdirektoratet tillige bør beslutte, at projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1976 af 27/10/2021). Det er i øvrigt tankevækkende, at Thisted Kommunes ”Foreløbig konsekvensvurdering – Cold Hawaii Inland projekt ved Krik Bro”, dateret 31.1.2022, slet ikke omtaler de mulige afledte effekter! Kommunens vurdering forholder sig udelukkende og ganske snævert til selve anlægget; derfor mener vi, at supplerende miljøvurdering for fuglebeskyttelsesområdet F23 er nødvendig”.

Danmarks Naturfredningsforening Thy skrev den 7. juli 2022 følgende:

”(…) Det fremgår desværre tydeligt af beskrivelsen, at projektet tænkes at tiltrække flere wind-, kite- og foilsurfere, samt øge andre vandaktiviteter. Resultatet vil blive en intensiveret brug og belastning af de nationale- og internationale naturværdier i Krik Vig. (…) Her er hundredtusinder af østers, over 36 arter af muslinger, mange arter af snegle, krebsdyr, bløddyr og fisk, samt tusindvis af vandfugle og hundredvis af sæler. (…) Hele Krik Vig har siden 1977 været en del af Ramsar-

11 område nr. 5 under den globale konvention om vådområder af international betydning, navnlig som levested for vandfugle. Ligeledes er det som både fuglebeskyttelsesområde (F23) og habitatområde (H28) en del af Natura2000- område nr. 28 underlagt EU´s naturbeskyttelsesdirektiver. Herudover er Agger Tange og den vestlige del af Krik Vig fredet ved bekendtgørelse udstedt af miljøministeriet i 1984. Ifølge fredningen for Agger Tang er brætsejlads forbudt i et ca. 1,5 km bredt bælte øst for tangen, undtaget området nærmest Krik (fra kysten og ca. 1 km sydpå). Hele det fredede areal er i dag en del af Nationalpark Thy. På grund af de store nationale- og internationale naturværdier i Krik Vig og ligheden med fortidens stenalderhav, har bestyrelsen for Nationalpark Thy besluttet at arbejde for at udvide nationalparken med Krik Vig i sin helhed (…).

Nedenstående er der oplistet en række bemærkninger og opmærksomhedspunker:

På land

• Arealerne syd for [adresse] er omfattet af Ramsar, Natura-2000 og Nationalpark Thy.
• Hele projektarealet er dækket af strandbyggelinjen, som er en forbudszone, hvor der som hovedregel ikke må fortages ændringer af den eksisterende tilstand. I dag er de omgivende arealer syd for [adresse] fri for skæmmende bebyggelse mellem vejen og Krik Vig.
• I Thisted Kommunes foreløbige konsekvensvurdering, som kun indeholder projektarealet, har man opdateret NBL §3 registreringen, så den passer med de faktiske forhold. Projektet omfatter dermed ikke tiltag som medfører en tilstandsændring på § 3 natur, og kræver derfor ikke en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Det anerkender DN Thy, men må samtidig konstatere, at arealet i omfattende grad er slidt ned pga. parkering m.m.
• Vestervig Å, som løber ud i Krik Vig umiddelbart nord for molen, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Endvidere er vandløbet afgrænset af 150 m åbeskyttelseslinje (Naturbeskyttelseslovens §16). Hovedformålet med åbeskyttelseslinjerne er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Naturbeskyttelseslovens § 16 er en forbudsbestemmelse, hvor den generelle beskyttelsesinteresse vejer tungt.
• I den gældende kommuneplan (2021-2033) for Thisted Kommune er projektarealet syd for [adresse] udpeget som særligt værdifuldt naturområde ifølge Det Grønne Danmarkskort og bevaringsværdigt landskab under beskyttede landskaber.
• Det forekommer besynderligt, at Thisted Kommune vil udfordre de mange lag af naturbeskyttelse, som et betonbyggeri på molen reelt er, når der kun er 50 meter fra den eksisterende P-plads til Kulhuset med adgang til offentligt HC-toilet, badefaciliteter og et stort aktivitetsrum. Hvis der skønnes behov for udvidelse og supplement til disse eksisterende faciliteter, kan P-pladser, sauna m.m. anlægges på arealerne omkring Kulhuset. Kommunens areal på [matrikel] udgør ca. 8000 m2.

Søterritoriet (Herunder Krik Mole)

12

• Thisted Kommunes foreløbige konsekvensvurdering er mangelfuld, idet der resterer en holdbar, saglig vurdering af øgede surf-aktiviteters indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 på vandfladen H 28 og F 23.
• Planer og projekter, der væsentligt kan påvirke Natura 2000-områderne (også udenfor), skal vurderes for deres konsekvenser på de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Det skal dokumenteres, at det ikke skader de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget, før projektet kan gennemføres (omvendt bevisbyrde). Kan skade ikke afvises, kan planen eller projektet ikke vedtages. Det fremgår af EU-Domstolens retspraksis, at fravigelsesbestemmelserne fortolkes restriktivt.
• Det er DN Thys opfattelse, at der skal screenes med henblik på at vurdere, om projektet udløser krav om VVM.
• I ansøgningen er den foreløbige udvikling af windsurfing og kitesurfing i Krik Vig beskrevet således: ”Til gengæld er der flere og flere kitesurfere fra resten af nationen, og i særdeleshed tyske kitesurfere, som har fået øjnene op for den nordlige del af Krik Vig. Både beboere i Krik og udøvere fra Surfklubben NASA melder om et stigende antal kitesurfere (op til 80 kites på vandet ad gangen), især i sommermånederne”. Hvor mange kitesurfere kan fuglebeskyttelsesområdet bære? Bør fuglebeskyttelsesområder ikke friholdes for surfing?
• Der henvises til vedhæftede bilag 1 vedrørende forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne.
• De problemer, der i forvejen er med overholdelse af brætsejlads-forbuddet i zonen langs østsiden af Agger Tange, kan søges løst med en forbedret skiltning samt udlægning af afgrænsningsbøjer langs med forbudszonen.

Det vil kunne afhjælpe/modvirke de negative konsekvenser af surfing, såvel de nu forekommende som en øgning af aktivitetsniveauet.

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: ”(…) Indledningsvist bemærker Thisted kommune at det er myndigheden, som skal give tilladelsen til projektet, der foretager væsentlighedsvurderingen. Dvs. at det er Kystdirektoratets væsentlighedsvurdering som skal lægges til grund for afgørelser hvor Kystdirektoratet er myndighed. Thisted kommunes væsentlighedsvurdering er i denne sammenhæng en del af ansøgningsmaterialet, og som nævnt oven for en del af kommunens myndighedsbehandling.

Thisted kommune har udarbejdet en foreløbig konsekvensvurdering

(/væsentlighedsvurdering) af projektets mulige påvirkning på Natura 2000- området. Thisted Kommune har i den forbindelse vurderet at projektet ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter, vil medføre en påvirkning på arter, naturtyper eller fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

• hverken i anlægs eller i driftsfasen. Der er lagt vægt på projektets omfang og placering, afstanden til de kortlagte levesteder, levestedernes tilstand, målsætninger og oplysninger om mulige trusler mv. i Natura 2000-

13 plandokumenterne, samt habitatvejledningens definitioner af væsentlige påvirkninger.

Forbedret skiltning

DN Thy foreslår at Thisted Kommune forbedrer skiltningen vedr. fredningsbestemmelserne og at der udlægges markeringsbøjer langs forbudszonen på fjordsiden af Agger Tange. Det indgår allerede i projektet at Thisted Kommune opsætter skilte i projektområdet med formidling af fredningsbestemmelserne, herunder særligt forbudszonen. Thisted Kommune vil arbejde videre med forslaget om markeringsbøjer ved forbudszonen, samt om der er behov for yderligere skiltning.

Vandløbet og å-beskyttelseslinjen

Da projektet ikke ændrer på vandløbet, hverken udskiftning, forlængelse eller forkortelse af eksisterende rørlægning, kræver projektet ikke en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i forhold til det beskyttede vandløb. Projektet kræver en dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er pt ikke meddelt, men sendes til de klageberettigede foreninger og organisationer som vanligt”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,

14

• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

15

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.